Til landets apoteker vedrørende kodning af kopieringspligtige lægemidler.
Statutory Text (2 Articles)
Til landets apoteker vedrørende kodning af kopieringspligtige lægemidler.
I henhold til § 30 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 510 af 19. november 1985 om rekvirering og udlevering af lægemidler skal recepter på kopieringspligtige lægemidler i koderubrikken påføres oplysning om antal udleverede pakninger samt varenummer for så vidt angår farmaceutiske specialiteter.
En række apoteker foretager maskinel afstempling i forbindelse med receptekspeditionen, i hvilken forbindelse recepten påføres oplysning om præparatets varenummer samt antal udleverede pakninger. I sådanne tilfælde, hvor oplysning om varenummer og antal udleverede pakninger klart fremgår af recepten, forekommer det derfor ikke nødvendigt at påføre de samme oplysninger i koderubrikken på recepten.
I denne anledning tillader Sundhedsstyrelsen hermed i henhold til § 56 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 510 af 19. november 1985 om rekvirering og udlevering af lægemidler, at den i § 30 i ovennævnte bekendtgørelse nævnte påføring i koderubrikken af varenummer og antal udleverede pakninger kan undlades, såfremt der er tale om maskinel afstempling af recepten i forbindelse med receptekspeditionen og såfremt varenummer og antal udleverede pakninger for det kopieringspligtige lægemiddel er tydeligt markeret, når recepten omfatter flere ordinationer.
P.D.V.
Jens Overø
Ingen