Legislator Case Law & Legislation
C19871388560 DK

Ændring af vejledning om interventionskøb af oksekød

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1987 13885 Historic

Ændring af vejledning om interventionskøb af oksekød

I vejledning nr. I-24/84 af 16. august 1984 om interventionskøb af oksekød, senest ændret ved vejledning nr. I-20/87 af 21. september 1987, foretages følgende ændringer

1. Vejledningens pkt. 2 affattes således

2. Aktuelle muligheder for interventionskøb.

Interventionspriser

2.1. Fra og med den 21. december 1987 overtages kun forfjerdinger af tyre under 2 år (kategori A) og stude (kategori C). Forfjerdinger af tyre under 2 år skal hidrøre fra slagtekroppe, der ved den i pkt. 1.2 omhandlede klassificering er blevet henført til en af klassificeringsklasserne R2, R3, O2 eller O3. Forfjerdinger af stude skal hidrøre fra slagtekroppe, der ved klassificeringen er blevet henført til en af klassificeringsklasserne R3 eller O3. Der overtages ikke mindre kvantum end 2 tons af hver dyrekategori.

2.2. Ved forfjerdinger forstås den forreste del af den halve krop med samtlige knogler, hals og bov afskåret med 5 ribben, idet slag og bryst forbliver siddende på forfjerdingen (pistolsnit).

2.3. Forfjerdinger, der overtages ved interventionskøb, skal veje mindst 41 kg. Forfjerdinger må højst veje 110 kg. Vægtgrænserne gælder for kød fra kroppe, der er nedkølet og afpudset i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 3.

2.4. Forfjerdinger, der ikke opfylder de i pkt. 2.3 nævnte vægtgrænser, vil blive afvist fra interventionskøb, og sælgeren må bære de deraf følgende omkostninger.

2.5. Det overtagne kød betales med de af fællesskabsmyndighederne fastsatte interventionspriser. Prisen afgives excl. merværdiafgift.

2.6. Prisen gælder for kødet aflæsset på rampe ved det pågældende overtagelsessted.

2.7. Tilbud til direktoratet om overtagelse af forfjerdinger ved interventionskøb, jfr. pkt. 4, kan for så vidt angår forfjerdinger af tyre under 2 år omfatte kød henført til samtlige de i pkt. 2.1 nævnte 4 klassificeringsklasser og kan for så vidt angår forfjerdinger af stude omfatte kød af begge de i pkt. 2.1 nævnte klassificeringsklasser.

2.8. Det overtagne kød vil kunne udbenes inden for de af fællesskabsmyndighederne fastsatte grænser.'

2. Vejledningens pkt. 4.4 affattes således

4.4. Den i pkt. 4.1 nævnte frist på 48 timer efter slagtningen af dyrene, inden for hvilken tilbud skal fremsættes over for direktoratet, fraviges efter følgende regler med hensyn til forfjerdinger fra dyr, der er slagtet fra og med den 15. december 1987 til og med den 18. december 1987, og fra og med den 21. december 1987 til og med den 24. december 1987.

1. Tilbud om overtagelse af kødet skal være direktoratet i hænde den mandag, der følger umiddelbart efter slagtningen. På tilbudsformularen skal angives entydigt slagtenummer og slagtedato for hvert enkelt slagtedyr, hvorfra de tilbudte forfjerdinger hidrører.

2. Anmeldelse om foretagelse af kontrol af kødet skal afgives til Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium senest fredag i den uge, hvor slagtningen er foretaget.

3. Forinden kontrolløren besigtiger kødet, skal han have forevist en kopi af det fremsatte tilbud, således at han herved bliver bekendt med slagtenumre og slagtedatoer for de dyr, hvorfra de tilbudte forfjerdinger hidrører.

4. Efter de pågældende dyrs slagtedatoer kan forfjerdingerne overtages efter følgende retningslinier

Slagtedato i december 1987 Dato for godkendelse og stempling af kontrollen 15., 16., 17., og 18. mandag den 21. december 1987 16., 17. og 18. tirsdag den 22. december 1987 22., 23. og 24. mandag den 28. december 1987 23. og 24. tirsdag den 29. december 1987

3. Vejledningens pkt. 7.3 affattes således

»For kød, som besigtiges fra og med den 21. december 1987 til og med den 24. december 1987, gælder, at forfjerdingen og bagfjerdingen fra samme halve krop skal frembydes sammen, og bagfjerdingen må ikke være overtaget ved interventionskøb«.

4. 4. afsnit i bilaget udgår og erstattes af følgende

»Kommissionsforordning af december 1987 om ændring af forordning (EØF) nr. 828/87 om fastsættelse af de produkter, der kan afsættes til intervention i oksekødsektoren«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →