Cirkulæreskrivelse om sagen om virksomhedernes indsendelse af kontrolpersonalets indberetning om arbejdstid m.v. til slagteriernes arbejdsgiverforening
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om sagen om virksomhedernes indsendelse af kontrolpersonalets indberetning om arbejdstid m.v. til slagteriernes arbejdsgiverforening
Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkræ og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Sagen om virksomhedernes indsendelse af kontrolpersonalets indberetning om arbejdstid m.v. til Slagteriernes Arbejdsgiverforening har været forelagt Landbrugsministeriet, der i skrivelse af 9. december 1987 bl.a. har meddelt følgende
»at månedsindberetningerne af overdyrlægen - efter at virksomheden har underskrevet dem - skal indsendes til Veterinærdirektoratet til brug for lønudbetaling til det veterinære kontrolpersonale. Eventuel udlevering af indberetningerne til andre end den enkelte ansatte kan alene ske af Veterinærdirektoratet.
For så vidt angår spørgsmålet om Veterinærdirektoratet herefter kan udlevere månedsindberetningerne til Slagteriernes Arbejdsgiverforening skal man henlede opmærksomheden på offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. I følge bestemmelsens stk. 2 skal den, der anmoder om aktindsigt, gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, såfremt kun en de af dokumentet omfattes af bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1.
Dette betyder, at Veterinærdirektoratet på anmodning fra Arbejdsgiverforeningen kan udlevere månedsindberetningerne uden oplysninger, som kan henføres til enkeltpersoner, d.v.s. uden navn, cpr.nr. og aut.nr.«
P.V.V.
K. Hermansen