Cirkulæreskrivelse om særlige eksportrestitution for oksekød - kontrol af handyr
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om særlige eksportrestitution for oksekød - kontrol af handyr
Til samtlige eksportautoriserede slagterier og dyrlægerne ved disse. Ved skrivelse herfra af 25. januar 1982 (K.K. 109-1982) orienteredes om veterinærkontrollens medvirken i en ny ordning vedrørende særlig eksportrestitution ved eksport af oksekød af voksne handyr til visse tredielande.
Med henblik på at ordningen kunne træde i kraft pr. 1. marts 1982, fremsendtes som bilag en formular til brug ved rekvirering af stempler til brug ved mærkning af de slagtekroppe, som opfyldte kriterierne.
EF-Kommissionen har imidlertid efterfølgende krævet stemplerne udformet, så de er vanskeligere at eftergøre (forfalske), og EF-Kommissionen har nu godkendt en udformning, som svarer til det oprindeligt fremstillede suppleret med bogstaverne DK og virksomhedens autorisationsnummer anbragt i marsspyddets cirkel.
De pågældende stempler rekvireres ved brug af vedlagte rekvisition (K.K. 109-1982), som underskrives af virksomheden og embedsdyrlægen.
Hver virksomhed kan højst rekvirere 2 stempler, som skal opbevares i veterinærkontrollens varetægt.
Ordningen træder i kraft den 25, maj 1982.
De i cirkulæreskrivelse af 25. januar 1982 omtalte vægtgrænser er for halve kroppe 80 kg og for bagfjerdinger 40 kg.
Den i cirkulæreskrivelsen omtalte attest (Form. K.K. 109-1982) kan rekvireres fra Veterinærdirektoratet i bundter a 25 eksemplarer.
Cirkulæreskrivelse af 18. maj 1982 (K.K. 109-1982) og 29. august 1986 (K.K. 109-1982) om samme emne tilbagekaldes.
P.V.V.
K. Hermansen
R E K V I S I T I O N
Til
Veterinærdirektoratet
Afd. for kødkontrol
Frederiksgade 21
1265 København K.
Undertegnde eksportautoriserede slagteri
.......................................... ..................... slagteriets navn aut. nr. 1 stempel (* 1) bestiller herved forsynet med ovennævnte autori- 2 stempler (* 1) sationsnummer til mærkning af handyr under ordningen vedrørende særlig eksportrestitution. Stemplet/stemplerne bedes sendt til medundertegnede dyrlæge. ..................... ...... ........................... Virksomhedens stempel Dato Virksomhedens underskrift ..................... ...... ....................... Embedsstempel Dato Dyrlægens underskrift
(* 1) Det ikke gældende udstreges.