Cirkulæreskrivelse om Grækenland - fersk kød og kødprodukter Til samtlige til eksport af fersk kød og kødprodukter autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om Grækenland - fersk kød og kødprodukter Til samtlige til eksport af fersk kød og kødprodukter autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.
Ved eksport til Grækenland gælder følgende
1. Attester.
Der skal anvendes græsk-sprogede EF-certifikater
- for fersk kød, Form. K.K. EF 17 G,
- for kødprodukter, Form. K.K. EF 18 G,
med følgende tilføjelse på certifikaternes bagside
It is furthermore certified
that the meat does not contain preservatives or colouring agent or antibiotics or residue of oestrogenic substances, insecticides or thyreostatics in quantities, which could be detrimental to the consumers health,
that the product circulates under the same form and the same composition in Denmark.
For fersk svinekød og kødprodukter indeholdende svinekød skal på forsiden af certifikatet foretages passende overstregning med hensyn til trikinundersøgelse.
For frosset kød skal på certifikatets forside tilføjes slagtedato (åben) eller indfrysningsdato (åben).
Det skal bemærkes, at frosset kød og slagteaffald ved ankomsten til Grækenland ikke må have været frosset længere end følgende
oksekød: 10 mdr.
fåre-/gedekød: 8 mdr.
svinekød: 6 mdr.
slagteaffald: 5 mdr.
spæk og talg: 3 mdr.
2. Biprodukter.
Det er i Grækenland kun tilladt at indføre følgende biprodukter og i frossent stand
Lammehoveder (uden næsebor og læber)
Okse- og svinetunger (kun den muskulære del)
Okselever (uden galdeblære)
Oksemilte
Oksehjerter (uden hjertesæk)
Oksenyrer (uden nyrekapsel)
Oksehjerner
Lever og hjerte fra får og geder
Spæk med og uden svær
Kød-småstykker, hvorved forstås små muskelstykker fra okse- og hele tyggemuskler fra okse (uden slimhinde, spytkirtler og lynfekirtler).
Småstykker kan dog kun importeres efter særlig tilladelse og kun til produktionsformål.
3. Produktion m.v. af kødprodukter.
Der må i kødprodukter kun anvendes følgende råvarer m.v.
3.1. Kød m.v.
Der må anvendes kød fra svin, kvæg, får og geder. Kød af fjerkræ (høns, kalkuner, perlehøns, ænder og gæs) og kaniner er også tilladt, men i disse tilfælde skal varenavn være efterfulgt af navnet på dyrearten, f.eks. salami of birds.
Det er også tilladt at anvende biprodukter, f.eks. tunge, blod, lever, nyre og hjerne, såfremt pølserne deklareres tungepølse, leverpølse osv.
Af fedt må der kun anvendes svinefedt. I Soudzouki må dog også anvendes okse- eller fåretalg.
Der må kun anvendes rengjorte naturtarme og tilladte kunsttarme.
Farvet pølseskind kan anvendes efter særlig tilladelse.
Følgende dele må ikke indgå i kødprodukter (herunder konserves), medmindre det direkte er tilladt i reglerne vedrørende de enkelte varestandarder
Yvere, dele af mave-tarmkanalen, åndedrætsorganer og organer tilhørende forplantningssystemet samt øjne, brusk, hud (svær) og mundslimhinder.
3.2. Tilsætningsstoffer.
a) Nitrater og nitriter.
Natrium- eller kaliumnitrit - max. 0,2 0/00 i færdigvaren (beregnes som natriumnitrit) og kun i form af nitritsalt, der ikke må indeholde over 6 g natrium- eller kaliumnitrit pr. kg kogsalt.
Natrium- eller kaliumnitrit - max. 0,5 0/00 i færdigvaren (beregnes som natriumnitrat).
b) Fosfater.
Natrium-, kalium- eller kalciumfosfat eller polyfosfat må kun anvendes i varmebehandlede varer og ikke over 4 0/00 i færdigvaren (beregnes som fosforpentroxyd (P205).
c) Ascorbinsyre og isoascorbinsyre samt natriumsalte heraf - max. 1 0/00 af færdigvaren.
d) Na-glutaminat (MSG) - max. 2 0/00 af færdigvaren.
e) Glukono-delta-lacton - max. 5 0/00 af færdigvaren.
f) Farvestoffer er ikke tilladt anvendt med undtagelse af den farve, der kommer ved eventuel anvendelse af rød peber som krydderi.
3.3. Hjælpestoffer.
a) Stivelse (kun fra korn og kartofler) - max. 5% (må i følge det oplyste kun anvendes i varmebehandlede pølser og i luncheon meat).
b) Skummetmælkspulver - max. 4% (kun i varmebehandlede pølser), men anvendelse er ikke tilladt, såfremt der er anvendt stivelse.
Mælkeproteiner (kaseinat og valleprotein) - max. 2% og kun i varmebehandlede kødvarer. Der skal foretages deklaration i procent af færdigvarens vægt.
Såfremt der anvendes skummetmælkspulver sammen med mælkeproteiner i det samme produkt, må den totale procentandel af skummetmælkspulver og mælkeprotein ikke overstige 4% i færdigvaren.
c) Æg og ægprodukter (kun fra høns) - max. 2% af færdigvaren (kun til varmebehandlede produkter).
d) Krydderi såvel som løg, porrer, hvidløg, citron- eller appelsinskaller og pistacier. Tomatprodukter er ikke tilladt.
e) Sakkarose, sukrose, glukose, galaktose og maltose - max. 10 0/00.
f) Kollagen (fra flæskesvær) - max. 3% (kun til varmebehandlede produkter).
g) Det er ikke tilladt under nogen som helst form at anvende vegetabilske proteiner. Brug heraf betragtes som forfalskning.
4. Mærkning.
4.1. Detailpakninger.
Detailpakket fersk kød (af okse, svin, fjerkræ og kaniner) skal mærkes (på græsk) med følgende oplysninger
1. Varebetegnelse.
2. Ingrediensliste, herunder også tilsætningsstoffer.
3. Nettoindhold.
4. Særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter (i tilfælde, hvor dette ikke skønnes bekendt).
5. Navn eller firmanavn og adresse på den, der er ansvarlig for markedsføring af varen, det vil sige producenten og den græske agent.
6. Oprindelsesland.
7. Sundhedsmærke.
8. Navn på virksomheden (slagteri/opskæringsvirksomhed), som har detailpakket varen.
9. Dato for slagtning eller for indfrysning.
Detailpakkede kødvarer (bortset fra konserves) skal mærkes (på græsk) med oplysningerne angivet under punkterne 1-8 incl. samt herudover med oplysning om:.
10. Produktionsdato.
11. Pakkedato.
12. Sidste salgsdato.
Konserves skal mærkes (på græsk) som angivet under punkterne 1-8 incl. samt herudover med oplysning om
10. Produktionsdato (dag, måned og år) i kode.
Nøglen til koden skal fremsendes til State Chemical Laboratory, Tsoha 16, Ambelokipi, Athen, samt til Handelsministeriet og Landbrugsministeriet, Veterinary Services.
De pågældende oplysninger må ikke angives på stickers, men skal anføres samlet på en etiket eller lignende.
4.2. En gros pakninger.
Vacuumpakket eller på anden måde individuelt pakket frosset fersk kød og slagteaffald, der ikke er pakket til direkte forbrug, skal være forsynet med en etiket med følgende oplysninger
a) oprindelsesland,
b) virksomhedens navn og autorisationsnummer,
c) dyreart,
e) indfrysningsdato (åben) eller slagtedato (åben),
f) fersk kød sundhedsmærket (EØF-stempel).
4.3. Kartoner.
Kartonerne skal udover oplysningerne på den grønstribede mærkeseddel forsynes med oplysning om
a) oprindelsesland,
b) slagtedato (åben) eller indfrysningsdato (åben).
På certifikatets forside skal tilføjes slagtedato (åben) eller indfrysningsdato (åben), den samme som anført på kartonerne.
5. Tilbagekaldelser.
Følgende cirkulæreskrivelser om Grækenland tilbagekaldes herved
16. februar 1984, K.K. 1616-1983
29. marts 1984, K.K. 1616-1983
2. maj 1984, K.K. 1084-1984
17. december 1984, K.K. 3089-1984.
P.V.V.
K. Hermansen