Instruks om udøvelse af kødkontrol

Instruks om udøvelse af kødkontrol

Instruks om udøvelse af kødkontrol.

Med henvisning til Landbrugsministeriets bekendtgørelse om udførsel af fersk kød og bekendtgørelse om kød m.m. til hjemmemarkedet fastsættes

1. Almindelige bestemmelser.

1.1. Offentlig kødkontrol må kun udøves af dyrlæger. Dyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsteknikere, der arbejder under dennes tilsyn og ansvar i henhold til bestemmelser herom udstedt af Landbrugsministeriet. Veterinærdirektoratet kan påbyde synsprøve for dyrlæger og tilsynsteknikere.

1.2. Offentlig trikinkontrol må kun udøves af de til kødkontrol ansatte dyrlæger eller under disses tilsyn og ansvar af dertil af Veterinærdirektoratet godkendte personer (trikinsøgere), der har gennemgået et godkendt kursus og bestået den af sluttende prøve. Veterinærdirektoratet kan påbyde synsprøve for således godkendte personer.

1.3. Veterinærdirektoratet kan påbyde dyrlæger og tilsynsteknikere at gennemgå fornyet kursus i praktisk kødkontrol og godkendte trikinsøgere at gennemgå fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

1.4. Det påhviler enhver dyrlæge og tilsynstekniker, der udøver kødkontrol, at rette sig efter de i denne instruks fastsatte bestemmelser.

1.5. Laboratoriemæssig undersøgelse i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse skal foretages på et af Veterinærdirektoratet dertil udpeget eller godkendt laboratorium.

1.6. Veterinærdirektoratet kan bemyndige dyrlæger, der udøver offentlig kød kontrol og råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage bakteriologisk undersøgelse af slagtedyr og undersøgelse for indhold af antibiotika og kemoterapeutika. Ved positive fund af antibiotika og/eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verificering på Veterinærdirektoratets Laboratorium.

1.7. Takster for bakteriologisk undersøgelse samt for undersøgelse for antibiotika og kemoterapeutika fastsættes af Landbrugsministeriet.

2. Undersøgelse før slagtningen (levende syn).

2.1. Dyrene skal af dyrlægen underkastes levende syn den dag, de ankommer til slagteriet, eller inden påbegyndelsen af den daglige slagtning. Denne undersøgelse skal gentages inden slagtningen, hvis dyret har været opstaldet natten over. Syge dyr skal undersøges umiddelbart før slagtningen.

Slagteriets leder eller dennes stedfortræder skal lette det levende syn, især med hensyn til nødvendig håndtering.

Hvert dyr, som skal slagtes, skal være forsynet med et identifikationsmærke, så dyrets oprindelse kan fastslås med sikkerhed.

2.2. Undersøgelsen skal foretages i slagteriets stald eller ved aflæsningspladsen ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning svarende til DS 700, og lysintensiteten på kontrolpladsen skal svare til mindst 110 lux.

2.3. Dyrene skal synes såvel i bevægelse som i hvile og skal i tilslutning til undersøgelsen kendemærkes ved brug af nummereret materiale. På eksportslagterierne kan kendemærkningen undlades, såfremt der er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene, jfr. dog 2.5. Kendemærkningen kan endvidere undlades, såfremt der er etableret permanent dyrlægekontrol ved modtagelsen.

2.4. Undersøgelsen skal afgøre om dyrene

a) er angrebet af en sygdom, der kan over føres til mennesker eller dyr, eller om de frembyder symptomer på eller deres almentilstand giver mistanke om en sådan sygdom;

b) frembyder symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde; ved undersøgelsen skal opmærksomheden tillige være rettet mod tegn på, om dyret har fået indgivet stoffer med farmakologisk virkning, eller om dyret har indtaget andre for mennesker sundhedsfarlige stoffer;

c) er udmattede, ophidsede eller har beskadigelser.

2.5. Ethvert dyr, som viser tegn på forstyrret almenbefindende, afmagring eller bevægelsesforstyrrelser skal underkastes en nærmere undersøgelse, herunder temperaturmåling, og de skal holdes adskilt fra de tilsyneladende sunde dyr. Dyrene skal ved det levende syn kendemærkes på en sådan måde, at de med sikkerhed kan genfindes ved kontrollen. Til svin skal anvendes tatoveringshammer med drejelige typer (tal). Slagtning af de pågældende dyr skal ske efter nærmere aftale med dyrlægen, og oplysning herom samt observationerne ved det levende syn og om kendemærkningen skal, forsynet med den kontrollerende dyrlæges underskrift og dato, videregives til kontrolpersonalet ved båndkontrollen. Slagtetidspunktet bør såvidt muligt fastsættes til umiddelbart før en pause.

2.6. Dyr, der ikke er underkastet levende syn, skal betragtes som nødslagtede og behandles i overensstemmelse hermed, medmindre vedkommende veterinærinspektør, efter at have fået sagen forelagt, træffer anden afgørelse.

2.7. Dyrlægen skal påse, at dyrplageri ikke finder sted. Overtrædelse af bestemmelser i lov om værn for dyr og af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov skal anmeldes til politiet med kopi til vedkommende veterinærinspektør.

3. Undersøgelse efter slagtningen (kødkontrol).

3.1. Alle dele af dyret skal på slagtedagen undersøges efter slagtningen.

3.2. Undersøgelsen skal omfatte

a) besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer;

b) palpering af de under 3.3 omhandlede organer, og afhængigt af embedsdyrlægens konklusioner, af uterus;

c) indsnit i visse organer og i lymfeknuderne. For uterus afhængigt af resultatet af undersøgelsen. Hvis det under besigtigelsen eller palperingen af visse organer påvises, at dyret har sygelige forandringer, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller arbejdslokaler, må indsnit i disse organer ikke foretages i slagtelokalet eller i andre dele af virksomheden, såfremt fersk kød herved vil kunne forurenes;

d) undersøgelse for eventuelle afvigelser i konsistens, farve, lugt og smag;

e) nødvendige laboratorieundersøgelser, især med henblik på eventuel påvisning af sundhedsskadelige restkoncentrationer.

3.3. Der skal især foretages følgende undersøgelser

A. Kvæg over seks uger.

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Undersøgelse af de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei, mandibulares et parotidei) ved indsnit. Undersøgelse af de udvendige tyggemuskler ved to parallelt med underkæben forløbende snit og af de indvendige tyggemuskler (interne pterygoide muskler) ved et tilsvarende snit.

Besigtigelse og palpering af tungen efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges i detaljer. Tonsillerne skal fjernes;

b) besigtigelsen af luftrøret; besigtigelse og palpering af lungerne og spiserøret. Der gøres indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales), som undersøges. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste trediedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke skal anvendes til menneskeføde;

c) besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres;

d) besigtigelse af mellemgulv;

e) besigtigelse og palpering af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Indsnit på leverens bagside og ved basis af den spiegelske lap for undersøgelse af galdegangene;

f) besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenter iallymfeknuderne (Lnn. gastr ici et mesenterici craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder;

g) besigtigelse og om fornødent palpering af milten;

h) besigtigelse af nyrerne samt eventuelt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales);

i) besigtigelse af brysthinden og bughinden;

j) besigtigelse af genitalierne;

k) besigtigelse og om fornødent palpering af og indsnit i yveret og dets lymfeknuder (Lnn. suprammamarii). Hos køer åbnes hver yverhalvdel ved et langt og dybt indsnit indtil mælkecisternerne (sinus lactiferes), og der foretages indsnit i yverets lymfeknuder, medmindre yveret ikke er bestemt til menneskeføde.

B. Kvæg under seks uger.

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Besigtigelse og undersøgelse af de retropharyngeale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei). Besigtigelse af munden og mund- og svælgslimhinderne samt palpering af tungen. Tonsillerne fjernes efter undersøgelsen;

b) besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Der foretages indsnit i de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales), som undersøges.

Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste trediedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke skal anvendes til menneskeføde;

c) besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres;

d) besigtigelse af mellemgulvet;

e) besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af og om nødvendigt indsnit i leveren og dens lymfeknuder;

f) besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og om nødvendigt indsnit i disse lymfeknuder;

g) besigtigelse og om nødvendigt palpering af milten;

h) besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales);

i) besigtigelse af brysthinden og bughinden;

j) besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes. Undersøgelse af liquor synoviales.

C. Svin

a) Besigtigelse af hovedet og svælget. Undersøgelse af de mandibulære lymfeknuder (Lnn. mandibulares) ved indsnit. Besigtigelse af munden, mund- og svælgslimhinderne og tungen. Tonsillerne skal fjernes;

b) besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne samt de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bif urcationes, eparteriales og mediastinales). Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et tværgående snit i lungernes nederste trediedel gennem luftrøret og hovedbronchierne. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til menneskeføde;

c) besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres;

d) besigtigelse af mellemgulvet;

e) besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder;

f) besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales et caudales). Palpering af mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder;

g) besigtigelse og om fornødent palpering af milten;

h) besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales);

i) besigtigelse af brysthinden og bughinden;

j) besigtigelse af genitalierne;

k) besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii). Hos søer indsnit i yverets lymfeknuder;

l) besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvilvlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

D. Får og geder.

a) Besigtigelse af hovedet efter afhudning og i tvivlstilfælde undersøgelse af svælget, munden og tungen samt de retropharyngeale og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei et parotidei). Afhudningen og disse besigtigelser er ikke nødvendige, hvis embedsdyrlægen kan garantere, at hovedet, herunder tunge og hjerne, ikke er bestemt til menneskeføde;

b) besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne og af bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bifurcationes, eparteriales et mediastinales). I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af disse organer og lymfeknuder;

c) besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I tvivlstilfælde foretages der indsnit i og undersøgelse af hjertet;

d) besigtigelse af mellemgulvet;

e) besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Indsnit på leverens bagside for undersøgelse af galdegangene;

f) besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales et caudales);

g) besigtigelse og palpering af milten;

h) besigtigelse af nyrerne samt om nødvendigt indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales);

i) besigtigelse af brysthinden og bughinden;

j) besigtigelse af genitalierne;

k) besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder;

l) besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes.

E. Hovdyr, holdt som husdyr.

a) Besigtigelse af hovedet og - efter løsning af tungen - af svælget. Palpering af og eventuelt indsnit i de retropharyngeale, mandibulære og parotideale lymfeknuder (Lnn. retropharyngei, mandibulares et parotidei). Besigtigelse og palpering af tungen efter at den er løsnet, så munden og mund- og svælgslimhinderne kan besigtiges i detaljer. Tonsillerne skal fjernes;

b) besigtigelse af lungerne, luftrøret og spiserøret. Palpering af lungerne. Palpering af de bronchiale og mediastinale lymfeknuder (Lnn. bif urcationes, eparteriales et mediastinales) og eventuelt indsnit i disse lymfeknuder. Der lægges et længdesnit i luftrøret og hovedbronchierne samt et snit i lungernes nederste trediedel gennem de store bronchier. Disse indsnit kræves dog ikke, hvis lungerne ikke er bestemt til menneskeføde;

c) besigtigelse af hjertesækken og hjertet. I hjertet lægges et længdesnit, så hjertekamrene åbnes og skillevæggen gennemskæres;

d) besigtigelse af mellemgulvet;

e) besigtigelse af leveren og portallymfeknuderne (Lnn. portales). Palpering af leveren og dens lymfeknuder. Eventuelt indsnit i leveren og portallymfeknuderne;

f) besigtigelse af fordøjelseskanalen, mesenteriet, mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne (Lnn. gastrici, mesenterici, craniales et caudales). Eventuelt indsnit i mavens lymfeknuder og mesenteriallymfeknuderne;

g) besigtigelse og palpering af milten;

h) besigtigelse af nyrerne samt palpering af nyrerne og eventulet indsnit i nyrerne og deres lymfeknuder (Lnn. renales);

i) besigtigelse af brysthinden og bughinden;

j) besigtigelse af genitalierne hos hingste og hopper;

k) besigtigelse af yveret og dets lymfeknuder (Lnn. supramammarii) og eventuelt indsnit i yverets lymfeknuder;

l) besigtigelse og palpering af området omkring navlen og leddene hos unge dyr. I tvivlstilfælde foretages indsnit i området omkring navlen, og leddene åbnes;

m) alle hvide, grå og skimlede heste undersøges for melanosarkomer og melanosis ved løsning af begge bove, således at muskulatur og lymfeknuder (Lnn. subrhomboidei) under skulderbladsbrusken kan undersøges ved dybe indsnit. Nyrerne frilægges og undersøges ved snit gennem hele nyren.

F. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan træffes en endelig afgørelse.

G. I ovennævnte lymfeknuder, i hvilke indsnit er krævet, foretages systematiske talrige indsnit, og knuderne besigtiges.

3.4. Endvidere skal der systematisk foretages følgende undersøgelse for

A. Cysticercose hos svin: Ved undersøgelse af de frilagte muskelflader, især lårmuskulaturen, af mellemgulvspillerne, af intercostalmuskulaturen, af hjertet, tungen og strubehovedet og eventuelt af bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

B. Snive hos hovdyr: Ved omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen og dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen. Denne undersøgelse kan dog erstattes af alternative undersøgelser, der skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.

C. Trikiner hos svin: På eksportslagterierne skal alle svin med undtagelse af svin, der slagtes i sanitetsslagtehuset, undersøges for trikiner efter en af Veterinærdirektoratet foreskrevet metode. Hvis der ved undersøgelsen påvises trikiner, skal Veterinærdirektoratet straks underrettes.

3.5. Kødkontrollen af formentlig sunde dyr skal tilendebringes, inden kødkontrollen af øjensynlig eller formentlig syge dyr påbegyndes.

3.6. Såfremt dyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige undersøgelse og bedømmelse udsættes til den følgende dag. Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, påny underkastes en omhyggelig undersøgelse.

3.7. Undersøgelsen skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning svarende til DS 700. Lysintensiteten på kontrolpladsen skal svare til mindst 540 Lux.

3.8. Antallet af slagtedyr, som en dyrlæge må undersøge i løbet af et døgn, må bortset fra undtagelsestilfælde ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 fedekalve eller 300 spædekalve eller 400 får og lam eller 200 svin, jfr. dog 3.9. De anførte normer gælder også for tilsynsteknikerne.

3.9. Såfremt svinenes størrelse og sundhedstilstand eller forholdene på slagteriet ikke hindrer det, og såfremt det levende syn og den udvidede undersøgelse af de tilbageholdte svin kan foretages uden for slagtetiden eller af andre dyrlæger, må der på de eksportautoriserede slagterier af en dyrlæge undersøges indtil 55, af 2 dyrlæger indtil 120, af 3 dyrlæger indtil 195, af 4 dyrlæger indtil 255, af 5 dyrlæger indtil 325, af 6 dyrlæger indtil 360, og af 7 dyrlæger indtil 420 svin i timen. De anførte normer gælder også for tilsynsteknikerne.

Antallet kan nedsættes under ugunstige forhold, f.eks. hyppige afbrydelser som følge af krav om undersøgelse af nyankomne slagtedyr, og dyrlægen kan ved mangelfuld slagtehygiejne m.v. og ved høj sygdomsfrekvens blandt slagtedyrene om fornødent påbyde slagtehastigheden nedsat eller midlertidigt standse slagtningerne.

4. Udvidede undersøgelser.

4.1. Midtflækning.

Udover de generelle bestemmelser om midtflækning skal dyrlægen i tilfælde, hvor en udvidet undersøgelse af kroppen er påkrævet, forlange kroppen midtflækket for at undersøge de ved gennemhugningen fremkomne snitflader i knogler og muskulatur samt hvirvelkanalen og rygmarv med tilhørende hinder. For svins vedkommende skal midtflækningen også omfatte hovedet. For de andre dyrs vedkommende skal flækning af hovedet finde sted, når der findes anledning dertil, og hjernen med tilhørende hinder skal undersøges.

4.2. Tinter.

Ved fund af tinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst. Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 klare og/eller degenererede tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.

4.3. Tuberkulose.

Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning. Hoftegrens- og skam- eller yverlymfeknuderne samt kødlymfeknuderne skal opblades. Skeletsystemet og de bløde hjernehinder skal nøje efterses med henblik på tuberkuløs lidelse.

Hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder og/eller i tarmkanalens lymfeknuder.

4.4. Nødslagtede dyr.

Ved undersøgelse af nødslagtede dyr skal dyrlægen undersøge alle kroppens egentlige kødlymfeknuder samt skam-(yver), lænde- og hoftegrenslymfeknuderne og endvidere lade en bov og et inderlår afløse, således at det mellem musklerne beliggende binde-og fedtvævs beskaffenhed kan undersøges.

Dyrlægen skal undersøge om dyret er mangelfuldt afblødt og skal undersøge muskulaturen for tilstedeværelse af abnorm lugt eventuelt ved en kogeprøve.

Forinden eventuel godkendelse skal der i alle tilfælde foretages bakteriologisk undersøgelse.

5. Laboratoriemæssig undersøgelse.

5.1. Ved en række lidelser samt i tilfælde, hvor slagtedyrene vides eller formodes at have optaget eller at være blevet behandlet med stoffer, der må antages at have efterladt sundhedsskadelige restkoncentrationer i kødet, eller hvor der mellem bedøvelsen og den slagtemæssige behandling er forløbet væsentlig længere tid end ved normal slagtning (forsinket exvisceration), skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om kødet er tjenligt til menneskeføde. Kan en sådan supplerende undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende kød og slagteaffald ikke godkendes til menneskeføde.

5.2. Hvis en bakteriologisk undersøgelse (BU) i henhold til bedømmelsesreglerne er påkrævet, skal der også foretages undersøgelse for indhold af antibiotika og kemoterapeutika. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor der udelukkende er tale om forsinket eksvisceration.

5.3. Veterinærdirektoratet fastsætter de nærmere regler for bakteriologisk undersøgelse og for undersøgelse for antibiotika og kemoterapeutika.

Til brug ved undersøgelsen udtages

a) Den ubeskadigede milt, begge nyrer og et stykke mellemgulvspille. Den ene nyre og mellemgulvspillen nedfryses straks på slagtestedet og opbevares her til resultatet af antibiotika/kemoterapeutika- undersøgelsen foreligger.

b) Et stykke af leveren (ca. 1/2 kg) fra hilus-regionen med leverlymfeknuder om muligt med vedhængende (tømt) galdeblære;

c) et stykke muskulatur (så vidt muligt ca. 1/2 kg) omgivet af fascier, helst fra underarmens strækkemuskel. For svins vedkommende udtages underarmen med påsiddende svær ved at gennemskære i forknæ- og albueleddet.

d) Såfremt det skønnes formålstjenligt for bedømmelsen udtages ved organsygdomme tillige de tilsvarende lymfeknuder og en større prøve af det forandrede væv.

5.4. Til undersøgelse for restkoncentrationer udtages for

a) Klorerede insekticider: 200 g nyrefedt (-talg).

b) Fosforholdige insekticider: 500 g muskulatur og 500 g levervæv.

c) Carbamat-insekticider: 500 g muskulatur, 500 g levervæv og 1 nyre.

d) Fungicider: 500 g muskulatur, 500 g levervæv og 1 nyre.

e) Herbicider: 500 g muskulatur, 500 g levervæv og 1 nyre.

f) Antibiotika/kemoterapeutika: 500 g muskulatur, 500 g levervæv og 1 nyre.

g) Tunge metaller: 500 g muskulatur, 500 g levervæv, 1 nyre og 500 g maveindhold.

h) Mykotoksiner: 500 g levervæv og 1 nyre. For ochratoxin A dog kun nyren.

5.5. Udtagning af prøverne skal ske så hurtigt som muligt efter slagtningen ved hjælp af rene instrumenter. Prøverne må ikke beskadiges eller udsættes for forurening.

5.6. Såfremt slagteriet ikke selv råder over et laboratorium, som Veterinærdirektoratet har godkendt til at foretage den pågældende undersøgelse, skal de udtagne prøver indsendes til undersøgelse på et af Veterinærdirektoratet dertil udpeget laboratorium.

5.7. Ved forsendelse af prøverne skal følgende iagttages

a) De i 5.3 nævnte prøver skal af køles og sendes i kølet stand, hver for sig indpakket i en rigelig mængde væskesugende materiale. Dog skal nyren, og mellemgulvspillen til verifikation af antibiotika/kemoterapeutika restkoncentrationer sendes i frosset stand og indpakket i isolerende materiale, så de når frem i frossen stand.

b) Prøver som nævnt i 5.4 skal straks indfryses og pakkes enkeltvis i polyetylenpose (svær kvalitet), idet prøverne nævnt under a)-e) inden pakning i posen omvikles med alufolie.

c) Som ydre emballage (forsendelsesemballage) bør anvendes hele, tætte, stærke og isolerende beholdere.

d) De enkelte prøver skal på indpakningen mærkes således, at de kan identificeres, og forsendelsen skal ledsages af en meddelelse om sygdomstilfældets natur og forefundne forandringer eller om den optagelse af eller behandling med skadelige stoffer, der har eller formodes at have fundet sted, samt af eventuelle andre oplysninger, der kan antages at være af betydning for den laboratoriemæssige undersøgelse.

e) Forsendelsen skal ske på den hurtigst mulige måde, i almindelighed som eksprespostpakke.

6. Almindelige bedømmelsesregler.

6.1. Total kassation, det vil sige kassation af hele kroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande eller lokale forandringer eller lidelser, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand.

6.2. Lokal kassation, det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer eventuelt i forbindelse med udrensning af regionære lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand.

6.3. Betinget godkendelse, det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet og slagteaffaldet føres direkte til kontrolleret behandling på et af Landbrugsministeriet autoriseret frysehus, jfr. § 13 i bekendtgørelse nr. 870 af 12.december 1986 om kød m.m. til hjemmemarkedet, kan anvendes for kød og slagteaffald af fåtintede okser og kalve. Veterinærdirektoratet kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når dette råder over de fornødne fryserum.

6.4. Godkendelse til forarbejdning i henhold til vejledning fra Veterinærdirektoratet.

6.5. Ubetinget godkendelse anvendes over for kød og slagteaffald, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.

6.6. Bedømmelsen af de enkelte lidelser foretages i overensstemmelse med bilag I.

7. Ikrafttræden.

7.1. Denne instruks træder i kraft den 1. oktober 1987.

7.2. Samtidig ophæves Landbrugsministeriets instruks af 27. september 1974 om udøvelse af kødkontrol.

Veterinærdirektoratet, den 16. september 1987.

Erik Stougaard

/K. Hermansen

-------------

Bilag I

Bedømmelsesregler.

Med henvisning til instruks om udøvelse af kødkontrol fastsættes følgende bedømmelsesregler, idet de patologiske forandringer/sygdomme er anført efter følgende inddeling

Generelle fund: 1.1-1.11. Topografisk inddeling: 2.1-2.15. Ætiologisk inddeling: 3.1-3.8.

Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen iøvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindene ved det levende syn.

Følgende forkortelser er anvendt

UG = Ubetinget godkendelse

LK = Lokal kassation

GF = Godkendelse til forarbejdning

TK = Total kassation

BG = Betinget godkendelse

BU = Laboratoriemæssig undersøgelse

Ingen