Vejledning vedrørende ansøgning om tilsagn om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning vedrørende ansøgning om tilsagn om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene
Vejledning vedrørende ansøgning om tilsagn om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene.
1. Indledning.
I henhold til lov 17 af 14. januar 1987 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der mulighed for at yde tilskud til efteruddannelseskurser i finansåret 1987-89.
Ansøgninger vedrørende kursussæsonen 1988 skal indsendes til jordbrugsdirektoratet inden 15. september 1987.
Betingelserne for at opnå tilskud er anført nedenfor.
I denne vejledning angives, hvorledes man skal forholde sig, hvis man ønsker at afholde et kursus med tilskud, hvorledes tilskud til de enkelte kursustyper er blevet fastsat, og hvordan de enkelte skemaer skal udfyldes. Yderligere vejledning vil kunne indhentes telefonisk eller ved skriftlig henvendelse til Jordbrugsdirektoratet.
2. Kursus der afholdes på godkendte landbrugs/ og gartnerskoler m.v.
Tilskud kan søges af deltagerne i faglige efteruddannelseskurser, der afholdes på godkendte landbrugs- og gartnerskoler m.v., og hvor kurserne er godkendt af Jordbrugsdirektoratet.
Kursus skal have en varighed af mindst 5 sammenhængende undervisningsdage eller omfatte sammenlagt mindst 5 undervisningsdage med samme personkreds (maksimalt 25 deltagere). Det samlede kursus skal være på mindst 30 undervisningstimer. Gives undervisningen ikke på 5 sammenhængende dage, skal hver undervisningsdag være på mindst 6 undervisningstimer, og undervisningen skal afvikles inden for 8 uger, således at kursus får en sammenhængende karakter.
Ansøgning om godkendelse af et kursus som tilskudsberettiget skal indsendes til Jordbrugsdirektoratet inden den 1. september året før kursus afholdes. I 1987 dog først den 15. september.
Overholdes ansøgningsfristen ikke, vil senere indkomne ansøgninger kun kunne imødekommes i det omfang, der er disponible midler til rådighed. Sådanne ansøgninger vil blive søgt behandlet hurtigst muligt, men nogen behandlingstid må påregnes ved ansøgning om tilskud til kursustyper, der ikke tidligere har været behandlet.
En række kurser er allerede godkendt som kursustyper (fortrinsvis kurser 1 uge på landbrugsskole). Kurser der ikke falder ind under disse kursustyper skal efter indhentet udtalelse fra Landbrugsministeriets Efteruddannelsesudvalg godkendes af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning om godkendelse sendes sammen med ansøgning om tilsagn om afholdelse af kursus til Jordbrugsdirektoratet.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter efter indhentet udtalelse fra Landbrugsministeriets Efteruddannelsesudvalg maksimumsbeløbet for den udgift hvorefter tilskud kan ydes samt den procentsats hvortil tilskud kan ydes i det pågældende kalenderår.
I 2. halvår 1987 kan der til 5 dages kursus med maksimalt 25 deltagere efter højskoleloven ydes et tilskud, der ikke overstiger 75% af 2.000 = 1.500 kr. for kursus med overnatning og fuld forplejning. For kursus uden overnatning men med fuld forplejning er tilskuddet maksimalt 75% af 1.700 kr. = 1.275 kr. For kursus uden overnatning med delvis forplejning (frokost m.v.) er tilskuddet maksimalt 75% af 1.000 kr. = 750 kr.
Tilskuddet kan dog højst udgøre 75% af den deltageren påhvilende kursusafgift, og tilskud kan højst beregnes af 75% af et i medfør af bekendtgørelsens § 4 fastsat maksimumbeløb, der i 2. halvår 1987 er de ovenfor angivne beløb.
For 1988 bliver maksimumbeløbet for den udgift, hvortil tilskud kan ydes og den procentsats, hvormed tilskud kan ydes fastsat af Jordbrugsdirektoratet inden den 1. december 1987.
3. Kursus der afholdes af foreninger og andre kursusudbydere.
Tilskud kan søges af deltagere i landbrugsfaglige efteruddannelseskurser afholdt lokalt og godkendt af Jordbrugsdirektoratet. Et kursus godkendt af Jordbrugsdirektoratet skal, for at der kan opnås støtte til kursusafgiften have en varighed af mindst 5 sammenhængende undervisningsdage eller omfatte sammenlagt mindst 5 undervisningsdage med samme personkreds (maksimalt 25 deltagere).
Det samlede kursus skal være på mindst 30 undervisningstimer. Gives undervisningen ikke på 5 sammenhængende dage, skal hver undervisningsdag være på mindst 6 undervisningstimer, og undervisningen skal afvikles inden for 8 uger, således at kursus får en sammenhængende karakter. Det er endvidere en betingelse, at der i et kursus deltager mindst 12 personer af de i loven og bekendtgørelsens § 2 nævnte kategorier.
Ansøgning om godkendelse af et kursus som tilskudsberettiget skal indsendes til Jordbrugsdirektoratet inden 1. september året før kursus afholdes i 1987 dog først den 15. september. Senere indkomne ansøgninger vil kunne imødekommes i det omfang der er disponible midler til rådighed. Sådanne ansøgninger vil blive søgt behandlet hurtigst muligt, men nogen behandlingstid må påregnes ved ansøgning om tilskud til kursustyper, der ikke tidligere har været behandlet.
En række kursus er allerede godkendt under fritidsloven som erhvervsmæssige kursus. I det omfang de er efteruddannelseskursus for jordbrugere, kan de også forventes godkendt til tilskud efter lov nr. 17. af 14. januar 1987. Kursus der ikke er godkendt som erhvervsmæssige kurser skal efter indhentet udtalelse fra Landbrugsministeriets Efteruddannelsesudvalg godkendes af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgninger om godkendelse sendes sammen med ansøgning om tilsagn til Jordbrugsdirektoratet.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter efter indhentet udtalelse fra Landbrugsministeriets Efteruddannelsesudvalg maksimumbeløbet for den udgift, hvortil tilskud kan ydes og den procentsats, hvormed tilskud kan ydes i det pågældende kalenderår.
For 5-dages kurser afholt lokalt, hvor der ydes tilskud til lærerløn efter lov om fritidsundervisning, med maksimalt 25 deltagere, kan tilskuddet i 1987 højst udgøre 75 pct. af 4.750 kr. pr. 5-dages kursus med tillæg af 75 pct. af 650 kr. pr. tilskudsberettiget deltager, hvis der ydes delvis forplejning uden overnatning. Hvis det er opholdskursus med fuld forplejning og overnatning udgør tillægget 75 pct. af 1.400 kr. pr. tilskudsberettiget deltager. Ydes der ikke forplejning m.v. under kursusopholdet, er der intet tillæg af ovenstående beløb pr. tilskudsberettigede deltager.
Til 5-dages kurser afholdt lokalt, hvor der ikke tillige søges tilskud til lærerløn efter lov om fritidsundervisning, kan der ydes et tilskud på 75 pct. af 7.000 kr. pr. 5-dages kursus med tillæg af ovenstående beløb pr. tilskudsberettiget deltager.
Tilskuddet kan indenfor ovenstående rammer højst udgøre 75 pct. af den deltageren påhvilende kursusafgift.
For 1988 bliver maksimumsbeløbet for den udgift, hvortil tilskud kan ydes og den procentsats, hvormed tilskud kan ydes, fastsat af Jordbrugsdirektoratet inden den 1. december 1987.
4. Særlige kursusarrangementer.
I særlige tilfælde kan der fastsættes andre maksimumsbeløb end angivet foran i afsnit 2 og 3, Der tænkes herved på kursustyper der kræver udstyr og undervisningsmæssige faciliteter og på kursus, der afvikles under sådanne forhold, at et forhøjet maksimumsbeløb kan være en hensigtsmæssighed. Et forhøjet maksimumsbeløb kan dog kun komme på tale, hvor der ikke sker en forvridning af omkostningsdækningen de forskellige kursusudbydere imellem. Ansøgning om forhøjet maksimumsbeløb begrundet i særligt høje udgifter til ophold og forplejning vil ikke blive imødekommet. Ansøgningen om forhøjet maksimumsbeløb skal indeholde et specificeret budget med oplysning om alle udgifter vedrørende påtænkte kursus tillige med oplysning om hvilke offentlige og private tilskud der ydes til kurset. Nærmere oplysning om opstilling af en ansøgning kan fås i Jordbrugsdirektoratet.
5. Vejledning vedrørende udfyldelse af ansøgning om tilsagn i henhol
d til lov om tilskud til efteruddannelse inden for Jordbrugserhvervene.
Ansøgning om tilsagn skal ske på et særligt skema og indsendes i 2 eksemplarer til Jordbrugsdirektoratet inden den 15. september.
Kursusperiode. Der indgives ansøgning om tilsagn for hele det kommende kalenderår. Tilskudssatser fastsættes forud for hvert kalenderår. Såfremt der fortsat annonceres for ugekursus og andre kursus for en undervisningssæson, skal man være opmærksom på, at tilskudssatserne fastsættes pr. kalenderår og ikke for en kursussæson.
Oplysning om kursusarrangør. Der skal anføres navn, adresse, tlf.nr. samt det af Jordbrugsdirektoratet tildelte 3-cifrede skolenummer. Dette nummer fremgår af meddelelser fra Jordbrugsdirektoratet eller kan fås oplyst ved telefonisk henvendelse.
Kursustitel og -art. Der angives en kort kursustitel for det planlagte kursus med angivelse af hvilke type lærerkræfter der agtes anvendt. Som bilag vedlægges en mere omfattende kursusbeskrivelse. Vedrørende udformning af kursusbeskrivelse kan henvises til pjecen »En uge på landbrugsskole«, hvori nærmere er angivet en række kursustitler og kursusbeskrivelser. Er der tale om de af Undervisningsministeriets godkendte erhvervsmæssige kurser i henhold til lov om fritidsundervisning m.v., kan der henvises til undervisningsministeriets typegodkendelse med angivelse af hvilke moduler der anvendes.
Er der tale om en ny type kursus, som ikke tidligere er godkendt, vil spørgsmålet om godkendelse blive behandlet af Jordbrugsdirektoraret efter høring af landbrugsministeriets efteruddannelsesudvalg.
Der anvendes 1 linie pr. kursus. Det vil sige at der er plads til 5 kursus pr. ansøgningsskema.
Afholdelse »uge/år«. Den uge og det år, kursus forventes afholdt, angives ved ugenummer/år. Eks. 40/88. Strækker et kursus sig over flere uger, angives den uge, det pågældende kursus afsluttes.
Forventet deltagerantal. Det forventede antal tilskudsberettigede deltagere angives.
Tilskud til kursus med mere end 25 deltagere vil kun blive givet, såfremt det skønnes pædagogisk og undervisningsmæssigt forsvarligt at gennemføre kursus.
Antallet der oplyses, danner tillige grundlag for fastsættelse af det maksimale tilskud, der kan forventes tildelt.
Ønskes der tilskud til flere deltagere end det oprindeligt angivne forventede tilskudsberettigede deltagerantal, skal der på forhånd søges om yderligere tilsagn, såfremt man ønsker at være sikker på, at tilskud kan ydes også til de ekstra deltagere. Ansøgning om tilskud til ekstra deltagere vil dog uanset manglende forudgående ansøgning blive imødekommet, såfremt der er disponible midler til rådighed og såfremt deltager antallet ikke overstiger 25.
Kursusart og kursusafgift. Kursusafgiften for de enkelte typer planlagte kursus oplyses. Endvidere oplyses om forplejning er indkluderet, og for så vidt angår kursus, der ikke afholdes på godkendte landbrugs- og gartnerskoler, om der ydes tilskud til lærerløn m.v. efter fritidsloven fra amt og kommune.
Bilag. Ansøgning vedlægges kursusbeskrivelser af de planlagte kursus samt andre oplysninger, der eventuelt måtte være fornødne til behandlingen af ansøgningen.
6. Vejledning vedrørende udfyldelse af ansøgning om udbetaling af tilskud i henhold til lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene.
Ansøgning om udbetaling skal ske på særlige skemaer og indsendes i 2 eksemplarer til Jordbrugsdirektoratet, når kursus er afholdt.
Oplysning om kursusarrangør. Der skal anføres navn, adresse, tlf.nr. samt det af Jordbrugsdirektoratet tildelte 3-cifrede skolenummer. Dette nummer fremgår af meddelelser fra Jordbrugsdirektoratet eller kan fås oplyst ved telefonisk henvendelse.
Kursustitel og kursusart. Der angives en kort titel på det afholdte kursus. (Fremgår af ansøgningen om tilsagn). Husk at vedlægge kursusplan og lærerfortegnelse.
Kursusperiode. Afholdt uge/år. Den uge, hvori kursus er afsluttet, angives.
Kursus med tilskud efter lov om fritidsundervisning m.v. Er der tale om kursus, hvor der gives tilskud efter fritidsloven, skal dette oplyses.
Antal tilskudsberettigede deltagere. På ansøgningen anføres kun de tilskudsberettigede deltagere. For at være tilskudsberettiget skal den pågældende deltager opfylde de i lov og bekendtgørelse fastsatte krav, og der kan til den enkelte deltager kun opnås tilskud, såfremt vedkommende har gennemført kursus. Kursiststøtte kan kun ydes til ejere, forpagtere, bestyrere og brugere af jord- og skovbrugsbedrifter her i landet, til deres ægtefæller eller personer der lever i ægteskabslignende forhold med dem, samt til andre, der har eller agter at søge beskæftigelse inden for den primære produktion på jord- og skovbrugsområdet her i landet.
Vedrørende gruppen af personer der agter at søge beskæftigelse i jord- og skovbrugserhvervet bl.a. personer der midlertidigt er uden beskæftigelse inden for faget og personer hvor det iøvrigt er bestyrket af omstændighederne, at vedkommende vil søge beskæftigelse inden for området f.eks. med en ansættelseskontrakt. Har en person beskæftigelse inden for et andet erhvervsområde, og ønsker at udnytte f.eks. en ferie til et kursus under denne lov og er der ikke særlige forhold der bestyrker, at det er vedkommendes agt umiddelbart at søge beskæftigelse i jordbrugserhvervet, kan der ikke ydes tilskud til kursusdeltagelsen.
Kursusafgift pr. deltager. Den samlede kursusafgift pr. deltager oplyses. I tilfælde, hvor kursusarrangøren ikke har opkrævet den del af kursusafgiften, som arrangøren forventer refunderet fra Jordbrugsdirektoratet, oplyses den samlede kursusafgift, det vil sige opkrævet reduceret kursusafgift + forventet tilskud pr. deltager fra Jordbrugsdirektoratet.
Ansøgt tilskud pr. deltager. Det ansøgte tilskud pr. deltager angives. Størrelsen af de maksimale tilskud, der kan søges, vil fremgå af meddelelser fra Jordbrugsdirektoratet.
Ansøgt tilskudsbeløb. I denne rubrik angives det ansøgte samlede tilskudsbeløb, det vil sige antallet af tilskudsberettigede deltagere ganget med den ansøgte tilskud pr. deltager.
Ansøges der om et større samlet tilskud til det pågældende kursus, end der er meddelt tilsagn om fra Jordbrugsdirektoratet, (idet der har været flere tilskudsberettigede elever end forudsat), kan det ansøgte kun forventes imødekommet i det omfang, der er disponible midler til rådighed. Ønskes kursusarrangøren på forhånd inden starten af et kursus at være sikker på at få supplerende tilskud udbetalt, skal der rettes henvendelse til Jordbrugsdirektoratet, således at det oprindelige tilsagn vil kunne korrigeres om muligt, jfr. afsnit 4.
Bilag. Ansøgningen vedlægges kursusbeskrivelse i form af kursusplan. En lærerfortegnelse med angivelse af antal timer for de enkelte lærere. Deltagerliste. Individuelle oplysningsskemaer.
7. vejledning vedrørende udfyldelse af individuelle oplysningsskemaer.
For hver enkelt tilskudsberettiget kursusdeltager skal der udfyldes et individuelt oplysningsskema.
Vedrørende udfyldelse af nedenstående rubrikker bemærkes
Komm.nr.: Udfyldes med det 3-cifrede kommunenummer, der fremgår af kommunenummerfortegnelsen. Skal udfyldes med omhu.
B-kode: Udfyldes med kodetal 1, 2 og 3.
Kode 1: Driftsleder, hvilket omfang ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedriften.
Kode 2: Lønnet medhjælp, hvilket omfatter landarbejdere med grønt bevis eller specialarbejderuddannelse samt andre, der har eller agter at søge beskæftigelse inden for jordbrugsområdet.
Kode 3: Familiehjælp, hvilket omfatter medarbejdende ægtefæller og samlevere.
Cpr.nr.: Alle cifre i personnummeret skal oplyses, da dette danner basis for meddelelse til skattevæsenet og for udarbejdelse af EF-regnskab. Skal udfyldes med omhu.
Ønsker en deltager ikke at oplyse Cpr.nr. kan der ikke udbetales tilskud til den pågældende.
Amt: Udfyldes med tal efter vedlagte liste over amterne.
For B-kode 1, driftsledere oplyses om der er udarbejdet en moderniseringsplan eller forbedringsplan for ejendommen.
Kursustitel: Her angives en kort titel på det afholdte kursus, svarende til den, der er angivet på ansøgning om tilskud.
Skolenr.: Det 3-cifrede skolenummer fremgår af meddelelser fra Jordbrugsdirektoratet, og det er de 3 cifre i journalnummeret.
Uge/år: Her angives det ugenummer, hvori kursus er afsluttet, tillig
e med årstallet.
Ansøgt tilskud: Størrelsen af det tilskud, der udbetales pr. deltager, oplyses.
Afholdes kursusafgiften ikke af deltageren, men af dennes arbejdsgiver, oplyses arbejdsgiverens navn og adresse, samt arbejdsgivernr. (CIR nr.).
Oplysningsskemaets side 1 er til skolens eget brug. Siderne 2 og 3 vedlægges ansøgning om udbetaling af tilskud.
8. Udbetaling af tilskud til deltagerne m.v.
Den enkelte kursusarrangør kan vælge at opkræve en reduceret kursusafgift (kursusafgift - tilskud) hos den enkelte deltager eller vælge at refundere tilskuddet til de enkelte deltagere, når Jordbrugsdirektoratet har afregnet overfor kursusarrangøren. Vælger man den sidste løsning skal, tilskud være deltageren ihænde inden 1 måned efter, at kursusarrangøren har modtaget det samlede tilskud fra Jordbrugsdirektoratet. Afholdes deltagerafgiften af deltagerens arbejdsgiver, udbetales tilskuddet ikke til deltageren, men i stedet til arbejdsgiveren jfr. herved bemærkninger ovenfor i afsnit 7 om udfyldelse af oplysningsskemaer.
Tilskuddet er skattepligtigt for den enkelte modtager.
Jordbrugsdirektoratet underretter de enkelte kommuner om, at tilskud er udbetalt.
Kursusarrangøren udsteder en erklæring til hver enkelt kursusdeltager om, at det modtagne støttebeløb (og eventuelt betaling herudover) er anvendt til betaling for kursus.
Erklæringen kan tjene som dokumentation overfor skattevæsenet.
A M T S K O M M U N E R: 01 Københavns Amtskommune 02 Frederiksberg Amtskommune 03 Roskilde Amtskommune 04 Vestsjællands Amtskommune 05 Storstrøms Amtskommune 06 Bornholms Amtskommune 07 Fyns Amtskommune 08 Sønderjyllands Amtskommune 09 Ribe Amtskommune 10 Vejle Amtskommune 11 Ringkøbing Amtskommune 12 Århus Amtskommune 13 Viborg Amtskommune 14 Nordsjællands Amtskommune
Forslag til kvittering for kursusdeltagelse, hvor der opkræves en
reduceret kursusafgift (kursusafgift - tilskud).
Det bekræftes herved, at
---------------------------------------------------------------------
har deltaget i kurset:-----------------------------------------------
Betaling for kurset erlægges således
kursusafgift (kan for selvstændige erhvervsdrivende
trækkes fra i regnskabet) kr. indenfor jordbrugserhvervene (skal føres som indtægt) kr. Kontant kr. Denne erklæring tjener som kvittering for kursusafgiften og som dokumentation overfor skattevæsenet. Den /
Ingen