Vejledning i bekæmpelse af flyvehavre
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning i bekæmpelse af flyvehavre
Bortlugning. Ved forekomst af små mængder af flyvehavre på en ejendo
m er det vigtigt at få flyvehavreplanterne bortluget og brændt eller på anden måde destrueret. Hvis få flyvehavreplanter får lov at stå upåagtet, har man næste år en koloni og i løbet af få år et flyvehavreproblem, som vil vise sig at blive dyrt.
Flyvehavren er et dyrt bekendtskab. Ved bortlugning er det vigtigt at få fjernet hele flyvehavreplanten og ikke kun den frøbærende top.
Kemisk bekæmpelse. Følgende kemiske bekæmpelsesmidler er anerkendt a
f Statens Planteavlsforsøg til bekæmpelse af flyvehavre
Avadex BW. Anerkendt til bekæmpelse af flyvehavre samtidig med såning af byg, bederoer og kålroer med 4,0 liter pr. ha.
Avenge/Avenge SP. Anerkendt til bekæmpelse af flyvehavre i vår- og vinterbyg med 6,0 liter (Avenge) / 3,5 kg (Avenge SP) pr. ha, når flyvehavren har 4-6 blade og indtil begyndende strækning.
Barnon Plus. Anerkendt til bekæmpelse af flyvehavre i vårbyg med 3,0 liter pr. ha, når flyvehavren har 4-6 blade og indtil begyndende strækning.
Fervin. Anerkendt til bekæmpelse af kvik og flyvehavre i raps, roer, kartofler og bønner med 1,0.-1,5 kg pr. ha, når kvik og flyvehavre har 3-4 blade og er i god vækst.
Fusilade. Anerkendt til bekæmpelse af kvik og flyvehavre i rød svingel, raps, roer og kartofler 1,5-2,0 liter pr. ha, når kvik og flyvehavre har 3-4 blade og er i god vækst.
Treflan/DLG Trifluralin/PLK-Trifluralin 48. Anerkendt til bekæmpelse af enårigt græsukrudt herunder flyvehavre, desuden fuglegræs, gåsefod og ærenpris med 1,5.1,8 liter pr. ha, nedharvet til 4-6 cm dybde lige før såning eller plantning af korsblomstrede afgrøder.
Bemærk - ingen kemiske midler er så effektive, at man kan klare sig med den kemiske bekæmpelse alene. Det er derfor vigtigt, at den kemiske behandling følges op med håndlugning. Bliver man sat under tiltale for mangelfuld bekæmpelse, er det ikke, hvad man har gjort, der tæller, men udelukkende resultatet af bestræbelserne der ses på.
Sædskifte. Ved valg af sædskifte skal man, når man har meget flyvehavre, undgå afgrøder som vårraps, da det er næsten umuligt at bortluge flyvehavre i den afgrøde. (Flyvehavre i vårraps kan dog bekæmpels med fx Fervin og Fusilade udsprøjtet i begyndelsen af juni). Ligeledes bør man ikke så havre, da de kemiske midler også slår kulturhavren ihjel, og da det ved en bortlugning er vanskeligt at få alle flyvehavreplanter med. Derimod kan tilsynets kontrollører godt skelne flyvehavren i kurturhavre. Man kan således ikke camouflere flyvehavre med en kulturhavreafgrøde.
Afhugning. Såfremt flyvehavrebestanden viser sig at være så stor, at en lugning er umulig, bør afgrøden afhugges og fjernes, helst inden flyvehavren er gennemskredet. Den afhuggede afgrøde kan udmærket ensileres som »helsædsensilage« i gastæt silo. Flyvehavrens spireevne går da tabt. Det afhuggede areal skal ved brakning holdes fri for gengroende flyvehavreplanter resten af vækstsæsonen.
Yderligere vejledning. Detaljeret vedledning i bekæmpelse af flyvehavre kan fås hos den lokale planteavlskonsulent eller hos Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, 4200 Slagelse.
Straf Bøder. I tilfælde, hvor jordbrugeren der har fået indskærpet deres bekæmpelsespligt af tilsynet, undlader at efterkomme bekæmpelsespåbudet, må tilsynet gribe til tiltalerejsning, Minimumsbøden er 2.000 kr. For dette beløb havde de pågældende jordbrugere kunnet få effektivt sprøjtet 2-3 ha.
Erstatningsansvar. Der findes eksempler på, at jordbrugere, der har undladt at bekæmpe flyvehavre og derved påført deres nabo flyvehavresmitte, har måtte betale store beløb i erstatning. I 1981 verserede sådan en sag på Midtfyn, hvor en jordbruger påførte sin nabo, der var fremavler af stamsæd, flyvehavre. Sagen blev afsluttet ved et forlig, hvor skadevolderen måtte betale 40.000 kr. i sagsomkostninger. I et andet tilfælde er der ydet over 600.000 kr. i erstatning.
Ingen