Legislator Case Law & Legislation
C19871343532 DK

Til markfrøfirmaerne Vedrørende nye erstatningsregler for markfrø

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1987 13435 Historic

Til markfrøfirmaerne Vedrørende nye erstatningsregler for markfrø

Der er vedtaget nye erstatningsregler for markfrø til ikrafttræden 1. juli 1987. I forhold til de hidtil gældende regler er der sket en ændring i pkt. 3 »garanterede kvalitetsnormer«, hvor punkterne 3.3 og 3.4 er nye. Endvidere er der sket en ændring i pkt. 5. Derudover er der foretaget en del mindre redaktionelle ændringer.

Frøkontrolkommissionens Kontaktudvalg for Markfrø og Statsfrøkontrollen har revideret »Statsfrøkontrollens regler om beregning af erstatning for kvalitetsmangler ved handel med frø af foder-, olie- og spindplanter«, som har været gældende siden 1. juli 1978.

Erstatningsreglerne, der nu har fået titlen »Statsfrøkontrollens Erstatningsregler for Markfrø« er vedtaget af Frøkontrolkommissionen og godkendt af Landbrugsministeriet til at træde i kraft den 1. juli 1987.

Revisionen omfatter foruden ændringer i pkt. 3 og 5 en del mindre redaktionelle ændringer. I pkt. 3, der vedrører garanterede kvalitetsnormer er tilføjet følgende 2 nye underpunkter

3.3 Sorter, der indgår i en frøblanding, skal hver for sig opfylde de på frøbestillingssedlen anførte normer for pågældende sort. 3.4 Hvis en frøblandings sammensætning af arter og sorter ændres i forhold til det på frøbestillingssedlen opgivne, skal dette meddeles på køberens faktura.

I pkt. 5 er sidste afsnit i underpunkt 5.4 slettet. Dette gik ud på, at reglerne ikke uden særlig forbehold kunne anvendes til beregning af videregående tab i f.eks. handelsforhold.

Der vedlægges et eksemplar af de nye regler. Flere eksemplarer kan rekvireres hos Statsfrøkontrollen.

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Andersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →