Legislator Case Law & Legislation
C19871341032 DK

Til sædekorns-, markfrø- og havefrøfirmaerne vedrørende gebyrer i sæsonen 1987/88

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1987 13410 Historic

Til sædekorns-, markfrø- og havefrøfirmaerne vedrørende gebyrer i sæsonen 1987/88

Med virkning fra 1. juli 1987 gælder Landbrugsministeriets bekendtgørelse om gebyrer til Statsfrøkontrollen. Gebyrerne er uændret fra sidste sæson, dog med enkelte undtagelser.

På baggrund af Statsfrøkontrollens forventede økonomiske situation i 1987 er det fastsat, at gebyrer for ydelser og varer i sæsonen 1. juli 1987 - 30. juni 1988 forbliver i uændret form i forhold til sidste sæson, dog med følgende undtagelser

- Gebyret for amylogrammer forhøjes med 30 kr. til 420 kr.

- Tillægsgebyret for prøver, som er bejdset med midler i fareklasse Tx samt midler, der giver stærke hud- og slimhindeirritationer, forhøjes til normalt gebyr plus et tillæg på 100 pct., dog højst 300 kr. Baggrunden for forhøjelsen er stærkt stigende udgifter til beskyttelsesforanstaltninger.

- Statsfrøkontrollens timepris forhøjes til 170 kr.

- Stikprøvekontrol med småpakninger af markfrø og plænegræs. Gebyrfaktoren (K) forhøjes fra 118 til 123.

- Fremavl af sædekorn. Gebyrerne for den officielle markbesigtigelse forhøjes med 15 kr. til 165 kr. pr. kontrakt og 1.50 kr. til 16.50 kr. pr. ha pr. besigtigelse. Til dækning af Statsfrøkontrollens omkostninger ved administrationen af sædekornsordningen forhøjes gebyret med 0.50 kr. til 3.50 kr. pr. besigtiget ha og 2 kr. til 34 kr. pr. parti. Forhøjelserne gælder, uanset om besigtigelsen udføres af Landskontoret for Planteavl, Statsfrøkontrollen eller de af Statsfrøkontrollen autoriserede kontrollører.

- Certificering af markfrø. Grundgebyrerne for certificering af markfrø, som anført i Statsfrøkontrollens betalingsreglement for 1986/87, udskydes til at gælde for høståret 1988. Ved bestilling af certificeringsmærkesedler til levering samme dag betales et »il-fortrin« gebyr på 300 kr. pr. referencenummer.

- Der indføres mulighed for anvendelse af et »il-fortrin« gebyr for plantesundhedscertifikater på 300 kr.

- Der indføres et gebyr for analyse for Zeleny-tal på 360 kr.

- Der indføres et gebyr for analyse af frie fedtsyrer på 200 kr.

- Der tilbydes en ny industrianalyse for hørfrø med et gebyr på 324 kr.

Statsfrøkontrollen forelagde forslaget om gebyrforhøjelser ved mødet i Frøkontrolkommissionen den 30. april 1987. Herefter har Landbrugsministeriet stadfæstet bekendtgørelsen om gebyrer til Statsfrøkontrollen til ikrafttræden 1. juli 1987.

Med venlig hilsen

Klaus Hansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →