Cirkulæreskrivelse vedrørende bekendtgørelse nr 149 af 27. marts 1981 om kontrol med vandindhold i frosne eller dybfrosne haner, høner og kyllinger
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse vedrørende bekendtgørelse nr 149 af 27. marts 1981 om kontrol med vandindhold i frosne eller dybfrosne haner, høner og kyllinger
Til eksportautoriserede frysehuse og veterinærkontrollen ved disse. Landbrugsministeriet har anmodet Veterinærdirektoratet om indtil videre at pålægge veterinærkontrollen at forestå udtagelse og indsendelse til Slagteri- og Konserveslaboratoriet af de prøver, der i henhold til den ovennævnte bekendtgørelse skal undersøges af importerede partier, jfr. i denne forbindelse især §§ 6, 8 og 9.
Det kan oplyses, at analysen foretages efter den kemiske metode, d.v.s. at der skal udtages og indsendes 14 fjerkrækroppe af hvert parti.
Prøverne indsendes for importørens regning til
Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium, Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,
under ledsagelse af kopi af den udstedte indførselstilladelse, idet det samtidig angives, at der ønskes foretaget undersøgelse for vandindhold i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 149 af 27. marts 1981.
De pågældende partier skal ikke tilbageholdes, medmindre særligt krav herom fremsættes af Veterinærdirektoratet i forbindelse med de oplysninger om analyseresultatet, som Veterinærdirektoratet modtager og fremsender til veterinærkontrollen ved de respektive frysehuse.
P.V.V.
K.B. Mortensen
Ingen