Legislator Case Law & Legislation
C19871325517 DK

Orientering for 1987. Vedrørende lov nr. 209. af 13. maj 1981 om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Orientering 1987 13255 Historic

Orientering for 1987. Vedrørende lov nr. 209. af 13. maj 1981 om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.

Orientering for 1987.

For 1987 har Jordbrugsdirektoratet fastsat følgende tilskudssatser for de elementer, der indgår i vikarordningen bloktilskud

Arbejdsfordeler.

Tilskudsgrundlaget for en hel arbejdsfordeler er fastsat til kr. 242.121 og tilskud til vikarordningen ydes med 55 pct.

Af standardudgifterne dækkes følgende pct. regnet fra vikarordningens godkendelse som tilskudsberettigede.

1. år 90 pct., 2. år 80 pct., 3. år 70 pct., 4. år 65 pct., 5. år 60 pct., 6. år 60 pct. og 7. år med 50 pct., idet Landbrugsministeriet har fastsat tilskudsprocenten til 50 for det 7. år.

Det skal samtidig meddeles, at Landbrugsministeriet senere i forbindelse med opfølgningen af forslagene i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende vikarordninger vil fastsætte tilskudsprocenterne for de følgende år. Det vil herunder blive lagt til grund, at tilskuddet til vikarordningernes administration skal være fuldt nedtrappet ved udgangen af det 10. år efter den enkelte ordnings godkendelse.

For de fleste vikarordninger vil procenten i 1987 være 55 pct., idet de er godkendt 1. juli 1981.

Tilskud til arbejdsfordelere i de enkelte foreninger ydes efter antal fuldtidsbeskæftigede vikarer således

Vikartimer ialt Arbejdsfordelere 4.200 - 13.999 1/2 14.000 - 20.999 3/4 21.000 - 27.999 1 28.000 - 34.999 1 1/4 35.000 - 41.999 1 1/2 42.000 - 48.999 1 3/4 49.000 - 2

For at fremme en så realistisk budgetlægning som muligt, vil tilskuddet til antal arbejdsfordelere blive reguleret i takt med det faktiske vikartimeforbrug på grundlag af de indsendte regnskaber. Ved nedregulering vil der dog blive taget hensyn til en budgetmargin på 1.000 vikartimer.

Tilskuddet til arbejdsfordeler vil dog ikke kunne overstige de faktiske administrationsomkostninger.

Tilskud til arbejdsfordelere i de enkelte foreninger vil fra næste år, efter forslag fra landsarbejdsfordelerfunktionen, blive ydet efter et system, hvor der ydes tilskud op til en arbejdsfordeler i intervallet 4.200 - 28.000 afløsningstimer, og derefter tilskud til 1 arbejdsfordeler + assistenter i forhold til antal afløsningstimer som vist nedenfor.

Vikartimer ialt Arb. ford. - Assistent 4.200 - 13.999 0,50 14.000 - 20.999 0,75 21.000 - 27.999 1,00 28.000 - 34.999 1,00 + 0,25 35.000 - 41.999 1,00 + 0,50 42.000 - 48.999 1,00 + 0,75 49.000 - 55.999 1,00 + 1,00 56.000 - 69.999 1,00 + 1,25 70.000 - 83.999 1,00 + 1,50 84.000 - 97.999 1,00 + 1,75 98.000 - 111.999 1,00 + 2,00 112.000 - 125.999 1,00 + 2,25 126.000 - 139.999 1,00 + 2,50 140.000 - 153.999 1,00 + 2,75 154.000 - 167.999 1,00 + 3,00

Sygdomsafløsning.

Tilskud til sygdomsafløsning fastsættes til kr. 66,00 pr. vikartime mens det højeste beløb, der må opkræves hos jordbrugeren ved sygdomsafløsning, udgør kr. 38,00. I områder med stort kørselsforbrug pr. vikartime og kun der vil der kunne opkræves et tilkørselsgebyr ved kortvarige afløsninger.

Efteruddannelse.

Tilskud til afløsning ved jordbrugerens efteruddannelse ydes med 75 pct. af standardtimeprisen for 1987 svarende til kr. 78,00.

Tilskud til uddannelse af arbejdsfordeler og vikarer.

Vikarordningen vil i 1987 opnå tilskud til kursusudgifter i----- dage for arbejdsfordeleren og i 1987 i------ dage for vikarerne.

Det bemærkes, at antallet af kursusdage er beregnet på grundlag af budgettet.

Vikarordninger, der modtager tilskud til deres virksomhed, skal sørge for, at arbejdsfordeler og vikarer gennemgår uddannelser, der kan sikre, at de har de kvalifikationer, der er nødvendige for arbejdets udførelse, jfr. bekendtgørelsens § 8.

Jordbrugsdirektoratet forudsætter, at vikarordningerne sørger for, at denne uddannelse finder sted. I det omfang det ikke sker, må det tages op til overvejelse, om de pågældende vikarordninger opfylder betingelserne for at modtage tilskud efter lov nr. 209.

Af de tildelte kursusdage er de 60 pct. udnyttet for vikarernes vedkommende.

På mødet i det rådgivende udvalg var der enighed om, at landsarbejdsfordelerne skriver til de 8 ordninger, hvor udnyttelsen af kursusdage har været under 30 pct., med henvisning til § 8 i bekendtgørelsen.

Det bemærkes, at i 1986 udnyttede vikarordningen

af de --- tildelte kursusdage for arbejdsfordelere de --- dage og

af de --- tildelte kursusdage for vikarer de --- dage.

Afregning af kursusudgifter.

Erfaringer med å conto udbetaling af kursusudgifter har været tilfredsstillende. Der fortsættes derfor med at udbetale et a conto beløb sammen med det ordinære kvartårlig tilskud med efterfølgende regulering i april måned det følgende år.

A conto beløbet er for 1987 for arbejdsfordeleren fastsat til kr. 1.000 pr. dag. Antallet af kursusdage pr. arbejdsfordeler er fastsat til 5 pr. år.

For vikarerne er a conto beløbet fastsat til kr. 900 pr. dag.

Antallet af kursusdage pr. fuldtidsbeskæftiget vikarer er uforandret 5 pr. år.

Med henblik på endelig afregning, når regnskabet for 1987 er gjort op, er der fastsat følgende for kurser afholdt i 1987

a) Ved lokale dagkurser for vikarerne, hvor den enkelte vikarordning står som arrangør, ydes der et fast tilskudsbeløb, således at kurser af 4 - 6 timers varighed opnår et fast tilskud pr. vikar på kr. 565 og kurser på 7 timer og derover (heldagskurser) opnår et fast tilskud pr. vikar på kr. 775.

De lokale dagkurser tæller med i ordningens bevilgede kursusdage med en halv dag for 4 - 6 timers kurserne og en hel dag for kurserne på 7 timer og derover.

b) Der kan ydes tilskud til følgende arter af dokumenterede udgifter til regionale og landsdækkende kurser for arbejdsfordelere og vikarer

Rejseudgifter mellem hjem og arbejdssted, kursusafgift, incl. ophold og fortæring.

Lønudgift til vikarer ud fra vikarens normale aflønning i op til 8 timer pr. dag incl. ferietillæg, idet det er forudsat, at vikarordningen aflønner vikarer under kursusopholdet.

Lønudgift til arbejdsfordeler. Der ydes tilskud på grundlag af et standardrefusionsbeløb på max. 760 kr. pr. dag.

Der skal ikke indsendes kursusafregning vedrørende kurser, men afregningerne skal foreligge i ordningens regnskabsbilag.

Kvartalsindberetninger.

Formålet med kvartalsindberetningerne er, at give Jordbrugsdirektoratet mulighed for løbende at holde sig orienteret om udviklingen i de enkelte foreninger, og dermed forbedre mulighederne for hurtig indgriben, hvis udviklingen afviger fra årsbudgetterne. I 1987 vil Jordbrugsdirektoratet i højere grad nedregulere a conto udbetalingerne for de ordninger, der flere kvartaler ligger under det budgetterede aktivitetsniveau for af formindske det beløb, der udbetales for meget i statstilskud.

Kvartalsindberetningerne skal indsendes til landsarbejdsfordelerne den 15. i hvert kvartals sidste måned, og indholde oplysninger om det faktiske timeforbrug i det foregående kvartal og det løbende kvartal, reguleret med den forventede afløsningsaktivetet for de sidste 15 dage i kvartalet, samt et budget for det følgende kvartal.

Såfremt kvartalsindberetningerne ikke indsendes rettidigt vil a conto udbetalingerne blive forsinket, og de ordninger, der indsender indberetninger for sent, vil få udbetalt a conto tilskud tilsvarende senere.

I det omfang, der viser sig behov herfor, og der er mulighed for det inden for finanslovens bevillingsramme, vil kvartalsindberetningerne danne grundlag for regulering af tilskuddet til de enkelte foreninger.

Egenkapital.

Jordbrugsdirektoratet er enig i, at vikarordningerne har behov for med hjælp af en vis egenkapital at sikre en rimelig likviditet.

På den anden side er det ikke hensigtsmæssigt eller tanken, at vikarordningerne skal virke som opsparingsforeninger.

Tilskuddet skal bl.a. medvirke til at billiggøre sygdoms- og kursusafløsningen og få vikarordningerne til at fungere bedst muligt.

En egenkapital på optil 15 pct. af udgifter vil kunne accepteres som rimelig.

Budgetter.

Af hensyn til færdiggørelsen af finanslovsforslaget har der vist sig et behov for, at budgetterne for det kommende finansår er indsendt senest den 1. aug. Budgetterne for 1988 skal således indsendes i slutningen af juli 1987.

Det årlige budget danner grundlag for fastlæggelsen af den bevillingsramme, inden for hvilken de enkelte foreninger kan opnå tilskud, ligesom summen af samtlige budgetter damer rammen for den totale bevilling.

Revisionsinstruks.

Rigsrevisionen har i skrivelser til Jordbrugsdirektorate efterlyst en revisionsinstruks for vikarordningerne med henvisning til punkt 4 i bemærkningerne til lovforslaget om tilskud til vikarordninger, samt statsrevisorernes beretning nr. 6 1981 om udarbejdelse af vejledende retningslinier for revision af institutioner, foreninger, fonde m.v., der modtager statsstøtte.

Med henvisning hertil vil der i samarbejde med Rigsrevisionen blive udarbejdet en revisionsinstruks.

Det indebærer, at det fra 1. januar 1988 vil blive et krav, at vikarordningerne benytter uvildige faguddannede revisorer (statsautoriserede eller registrerede revisorer) .

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →