Til sædekornsfirmaerne og til markkontrollører af sædekorn Vedrørende nye regler for avlskontrol af sædekorn
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Bilag 1 er en tilføjelse med vejledning om fremgangsmåde ved anmeldelse af fremavl. Der er foretaget en enkelt ændring i systemet. Ved anmeldelse af avl til officiel besigtigelse skal der sammen med hver anmeldelse indsendes et udfyldt eksemplar af inspektionsmeddelelsen, formular 110.
Instruktion for markkontrollører
Pkt. 1 og 1.7
I disse punkter er omtalt statsfrøkontrollens stikprøvebesigtigelser (efterkontrol) af arealer, der er besigtiget af autoriserede kontrollører.
Pkt. 2.3
I punktet er omtalt de ny bestemmelser om forfrugt, og hvordan kontrolløren skal forholde sig til disse.
Pkt. 3.1
Punktet omhandler de ændrede marknormer for forekomst af anden sort samt en instruktion i anvendelse af dem.
Pkt. 3.2
Punktet omhandler de ændrede marknormer for forekomst af anden kornart samt en instruktion i anvendelse af disse.
Pkt. 4
Instruktion, om hvordan den autoriserede kontrollør skal forholde sig, når han/hun fra statsfrøkontrollens efterkontrollør får rapporteret fund af flyvehavre.
Pkt. 4.3.3
Betingelserne for godkendelse af marker med byg og hvede, hvor der ved 1. besigtigelse er fundet mere end een flyvehavreplante pr. ha, er ændret.
Efter de hidtil gældende regler måtte der ikke være konstateret flyvehavre ved 1. besigtigelse i det areal, der søgtes godkendt. Dette er ændret til, at der ved 1. besigtigelse må have være fundet 1 plante pr. ha. Den nye bestemmelse fastsætter desuden, at der kun må foretages een fraskæring i hver mark, og den nuværende mulighed for isoleret afhugning af en koloni som betingelse for godkendelse er bortfaldet.
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen
Til sædekornsfirmaerne og til markkontrollører af sædekorn Vedrørende nye regler for avlskontrol af sædekorn
Der er vedtaget nye avlskontrolregler til ikrafttræden 1. juni 1987. I reglerne er tilføjet en bestemmelse om nøgen bygbrand. Forfrugtbestemmelserne og marknormerne for anden art og sort er ændret, og der er foretaget en ændring vedrørende flyvehavre i byg og hvede. Instruktion for markkontrollører af sædekorn er ajourført tilsvarende.
Frøkontrolkommissionens kontaktudvalg for sædekorn og statsfrøkontrollen har revideret reglerne for avlskontrol og certificering af sædekorn samt af instruktion for markkontrollører af sædekorn, som begge har været gældende fra juni 1985.
Avlskontrolreglerne er vedtaget af frøkontrolkommissionen og godkendt af landbrugsministeriet til at træde i kraft den 1. juni 1987. Instruktion for markkontrollører er gældende fra samme dato. Der vedlægges et eksemplar af hver.
Revisionen omfatter en del redaktionelle ændringer. De vigtigste regelændringer og tilføjelser er følgende
Regler for avlskontrol og certificering af sædekorn
Pkt. 2.3, nr. 2
I dette punkt er tilføjet en bestemmelse vedrørende forekomst af nøgen brand i sædekorn af byg.
Prøver af udsædspartier af F-materiale og præ-basissæd skal i kontrolmarken undersøges for forekomst af nogen brand i 10.000 planter. Ved fund af 1 eller flere planter angrebet af nøgen brand (brandplanter) kan avlen på partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis de fremstillede partier bejdses mod nøgen brand.
Pkt. 3.1, nr. 1 og 2
Tilføjelse om, hvilke arealer der skal besigtiges af officielle kontrollører, og hvilke der må besigtiges af autoriserede kontrollører.
Pkt. 3.3
Tilføjelse om statsfrøkontrollens stikprøvebesigtigelse, efterkontrol.
Pkt. 6.1, nr. 1
Tilføjelse med bestemmelser om forfrugt, der hidtil kun er fremgået af avlskontraktformularerne.
Punktet om forfrugt i de ny avlskontraktformularer (statsfrøkontrollens meddelelse 88-87 af 15. januar 1987), der skal anvendes fra 1. juli 1987, er udformet som i pkt. 6.1.
Efter de hidtil anvendte avlskontraktformularer kunne firma og avler for alle arter og kategorier aftale, at forfrugten var anden sort af samme art. Denne mulighed begrænses med pkt. 6.1 til avl af C2-byg, men da de ny avlskontrakformularer først kræves anvendt fra næste sæson, vil statsfrøkontrollen anerkende aftaler indgået for avl til høst 1987.
Pkt. 6.1, nr. 2
Det særlige krav vedrørende vinterbyg som forfrugt for vårbyg er ændret til, at fremavl af vårbyg ikke må finde sted på arealer, hvor der inden for de nærmest 2 foregående år (vækstsæsoner) har været sået vinterbyg.
Pkt. 7.1
Marknormerne for forekomst af anden sort er ændret, så der ikke må være større forekomst, end der kan være tilført med udsæden i henhold til de gældende normer for udsædskategorierne.
Pkt. 7.2
Marknormerne for forekomst af anden kornart er ændret efter samme retningslinier som for anden sort. For fremavl af præ-basissæd og basissæd skal marken dog være fri for planter af anden kornart.
Pkt. 8
I indledningen er anført, hvordan den autoriserede kontrollør skal forholde sig, når han/hun fra statsfrøkontrollens efterkontrollør får rapporteret fund af flyvehavre.
Pkt. 8.3.3
Betingelserne for godkendelse af marker med byg og hvede, hvor der ved 1. besigtigelse er fundet mere end een flyvehavreplante pr. ha, er ændret
Efter de hidtil gældende regler måtte der ikke være konstateret flyvehavre ved 1. besigtigelse i det areal, der søgtes godkendt. Dette er ændret til, at der ved 1. besigtigelse må have være fundet 1 plante pr. ha. Den nye bestemmelse fastsætter desuden, at der kun må foretages een fraskæring i hver mark, og den nuværende mulighed for isoleret afhugning af en koloni som betingelse for godkendelse er bortfaldet.
Ingen