Legislator Case Law & Legislation
C19871312560 DK

Vejledning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1987 13125 Historic

Vejledning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1987

Retsgrundlaget for Det europæiske økonomiske Fællesskabs ordning om ydelse af præmie til fårekødsproducenter for produktionsåret 1986 fremgår af bilaget.

1. Anvendelsesområde Genstand for præmie i henhold til bestemmelserne i denne vejledning er moderfår, hvorved forstås ethvert hundyr af fårerace, der er blevet bedækket for første gang, og som er synligt drægtigt, samt får, der har læmmet mindst een gang, bortset fra udsætterfår.

2. Almindelige betingelser

2.1. Præmien ydes til fårekødsproducenter, idet der ved en fårekødsproducent forstås

a. En fysisk eller juridisk person, der som selvstændig landbruger opdrætter moderfår, eller

b. en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der i fællesskab anvender landbrugsproduktionsmidler, hvorved forstås græsgange og/eller bygninger og udstyr i tilknytning hertil, til opdrætning af moderfår.

2.2. Der ydes kun præmie til en fårekødsproducent, såfremt denne har haft mindst 10 moderfår i sin besætning på ethvert tidspunkt i perioden 1. marts - 9. juni 1987.

2.3. Præmie kan ydes for det mindste antal moderfår, som fårekødsproducenten holder i sin besætning i nævnte periode.

3. Ansøgning om præmie

3.1. Ansøgninger om præmie indgives til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K. Til ansøgningen om præmie skal anvendes en af EF-direktoratet udarbejdet formular.

3.2. Ansøgning om præmie skal indgives i perioden 1. marts - 30. april 1987. Ansøgninger, der først er EF-direktoratet i hænde efter den 30. april tages ikke i betragtning, jf. dog pkt. 6.

3.3. I ansøgningen om præmie skal ansøgeren erklære, at der i perioden fra den 1. marts 1987 til datoen for underskriften af ansøgningen i besætningen på ansøgerens bedrift til enhver tid har været mindst det antal moderfår, der ansøges om præmie til, og forpligte sig til til enhver tid i perioden frem til og med den 9. juni 1987 at opretholde en besætning på bedriften på mindst samme antal moderfår.

4. Udbetaling af præmie

4.1. Præmien udbetales af EF-direktoratoratet til fårekødsproducente

n på grundlag af den i pkt. 3 omhandlede ansøgning og ydes med et af fællesskabsmyndighederne fastsat beløb pr. moderfår på 106,06 kr.

4.2. Præmien udbetales inden den 31. december 1987.

5. Tilbagebetaling af præmie

5.1. Såfremt det ved kontrollen konstateres, at det faktiske antal præmieberettigede moderfår er mindre end det antal moderfår, for hvilket der er indgivet ansøgning om præmie, skal producenten efter påkrav fra EF-direktoratet straks tilbagebetale hele den præmie, som er udbetalt på grundlag af ansøgningen.

5.2. Dog vil der, såfremt det dokumenteres, at det manglende antal moderfår er begrundet i besætningens naturlige livsbetingelser, kunne ydes præmie for det antal præmieberettigede moderfår, som fårekødsproducenten har opretholdt i sin besætning i perioden 1. marts til og med 9. juni 1987. Producenten skal efter påkrav fra EF-direktoratet straks tilbagebetale uberettiget modtaget præmie.

5.3. Tilbagebetales uberettiget modtagne præmier ikke inden en af EF-direktoratet fastsat frist, tillægges 1,3% i rente pr. påbegyndt måned fra fristens udløb.

6. Force majeure

EF-direktoratet kan efter omstændighederne beslutte, at præmie ydes helt eller delvis i tilfælde, hvor betingelserne for at modtage præmie som følge af force majeure ikke er opfyldt fuldt ud.

7. Kontrolforanstaltninger

7.1. Kontrollen med det antal moderfår, der er angivet i ansøgningen om præmie, jf. pkt. 3, varetages af Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m.

7.2. Repræsentanter for EF-direktoratet og Statskontrollen med Mejeriprodukter og Æg m.m. har mod behørig legitimation adgang til at foretage eftersyn hos producenter, der modtager præmie, og til at efterse forretningsbøger, regnskabsmateriale, korrespondance m.v. i det omfang, det er nødvendigt for kontrol med ordningens regler. Det påhviler producenten at yde den bistand, der er nødvendig ved foretagelse af de nævnte eftersyn.

7.3. Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. vedrørende udbetalt præmie skal opbevares i mindst 5 år.

8. Anke

Direktoratets afgørelser i henhold til denne vejledning kan indankes for landbrugsministeriet.

RETSGRUNDLAG

Rådsforordning nr. 1837/80 af 27. juni 1980 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød, senest ændret ved forordning nr. 3768/85 af 20. december 1985.

Rådsforordning nr. 872/84 af 31. marts 1984 om indførelse af almindelige regler for ydelse af præmien til fårekødsproducenter, som ændret ved forordning nr. 3524/85 10. december 1985.

Kommissionsforordning nr. 3007/84 af 26. oktober 1984 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende præmie til fårekødsproducenter, senest ændret ved forordning nr. 1514/86 af 20. maj 1986.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 18. marts 1985 om ydelse af præmie til fårekødsproducenter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →