Legislator Case Law & Legislation
C19871310032 DK

Til markfrøfirmaerne Vedrørende kategorien 'handelsfrø' af visse arter af markfrø

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1987 13100 Historic

Til markfrøfirmaerne Vedrørende kategorien »handelsfrø« af visse arter af markfrø

Indtil 1. juli 1987 må frø til udsæd af hestebønne, oliehør og opiatvalmue sælges som handelsfrø. Efter denne dato må frø til udsæd af disse arter kun sælges i EF-området, hvis det er certificeret som præ-basissfrø, basisfrø eller certificeret frø. Kategorien handelsfrø for andre arter vil til senere datoer blive inddraget.

Efter EF-kommissionens direktiv af 27. februar 1986 (86/109/EØF) skal kategorien »handelsfrø« for en række arter af foderplanter samt olie- og spindplanter ophøre. Frø til udsæd af arterne hestebønne, oliehør og opiatvalmue må efter den 1. juli 1987 kun sælges som præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø. For de øvrige arter, hvor kategorien »handelsfrø« er tilladt, træder bestemmelsen i kraft henholdsvis 1. juli 1989 og 1. juli 1991.

I nedenstående oversigt er anført de arter, der i henhold til bekendtgørelse om markfrø må sælges som handelsfrø. I oversigten er anført den dato, fra hvilken frø af arterne kun må sælges inden for EF-området, hvis det er certificeret som præ-basis-, basis- eller certificeret frø

1. juli 1987: Hestebønne, oliehør og opiatvalmue.

1. juli 1989: Hundehvene, stortoppet hvene, krybhvene, alm. hvene, engrævehale, draphavre, knoldrottehale, lundrapgræs, stortoppet rapgræs, alm. rapgræs, guldhavre, alm. kællingetand, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin, humlesneglebælg, alsikekløver og sareptasennep.

1. juli 1991: Fåresvingel, stivbladet svingel, blodkløver, omvendt kløver, fodervikke og sandvikke.

Efter den 1. juli 1991 er kategorien »handelsfrø« kun tilladt for arterne: Enårig rapgræs, hanekløver, esparsette, alexandrinerkløver, bukkehorn, ungarsk vikke samt sort sennep.

Med venlig hilsen

Knud Klitgård

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →