Legislator Case Law & Legislation
C19871307510 DK

Cirkulæreskrivelse om fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer -Norge

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1987 13075 Historic

Cirkulæreskrivelse om fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer -Norge

Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødvarer autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.

Norge.

Fra de norske veterinærmyndigheder har Veterinærdirektoratet modtaget underretning om bestemmelserne for import af fersk kød, fersk fjerkrækød, kødvarer og kød af vildt.

Det fremgår heraf, at importøren, forinden importen kan påbegyndes, skal have en særlig indførselstilladelse, som udstedes af det norske veterinærdirektorat. Betingelserne for indførslen vil være anført heri.

Det er understreget, at betingelserne for import kan ændres, såfremt den zoosanitære situation i oprindelseslandet eller andre forhold betinger dette. Kopi af indførselstilladelsen bør derfor forevises embedsdyrlægen, før attesten underskrives. I tvivlstilfælde skal Veterinærdirektoratet kontaktes.

Følgende standardbetingelser er indtil videre gældende

1. Veterinærattest.

Varerne skal være ledsaget af oprindelses- og sundhedsattest, Form. K.K. 1700-1973, med følgende tilføjelse på attestens bagside for

- oksekød: at kødet hidrører fra dyr, hvortil der ikke er benyttet stilbener eller andre vækstfremmende midler.

- svinekød: at kødet er undersøgt og fundet fri for trikiner.

2. Transport.

Frosne varer skal under transporten holdes nedfrosset ved en temperatur på - 18 grader C eller lavere.

3. Importkontrol.

Ved importkontrollen kontrolleres om importbetingelserne er overholdt, og der foretages en bakteriologisk undersøgelse, herunder for salmonella. Der udtages prøver svarende til mindst kvadratroden af antal kolli.

4. Skibsproviant.

For varer til skibsproviantering gælder de samme regler som for almindelig kommerciel eksport, herunder særlig indførselstilladelse, men der foretages dog ikke undersøgelse for salmonellabakterier i partiet. Under varebeskrivelsen skal foruden varebetegnelsen anføres: Skibsproviant.

5. Saltede tarme og kalvenet.

Skal være ledsaget af certifikat for saltede tarme til Norge, Form. K.K. 75-1983. Der kræves ikke særlig indførselstilladelse.

6. Vildt.

6.1. Vildt-kød.

Forsendelserne skal ledsages af veterinærattest, hvoraf fremgår: at kødet er af dansk oprindelse, og at det er slagtebehandlet og dyrlægekontrolleret på en godkendt virksomhed,

at der ikke er anvendt beroligende midler (tranquilizer) i forbindelse med aflivningen af dyrene, og

at dyrene er exviscereret indenfor 30 minutter efter aflivningen.

For parteret og udbenet kød skal yderligere attesteres, at opskæringen og pakningen er foregået på en virksomhed, der er godkendt til eksport af vildtkød.

6.2. Fuglevildt-kød.

Forsendelserne skal ledsages af veterinærattest, hvoraf fremgår: at kødet er af dansk oprindelse, og at det er dyrlægekontrolleret (post mortem) i et godkendt slagteri,

at vildtet er plukket, exviscereret og pakket i en virksomhed, der af de danske veterinærmyndigheder er godkendt hertil.

7. Tilbagekaldelse.

Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 26. april 1961, 12. og 19. november 1970 om samme emne tilbagekaldes.

P.V.V.

K. Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →