Legislator Case Law & Legislation
C19871302532 DK

Til sædekornsfirmaerne Vedrørende sortsblandinger af vinterbyg

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1987 13025 Historic

Til sædekornsfirmaerne Vedrørende sortsblandinger af vinterbyg

Fra 1. juli 1987 er det tilladt at sælge sortsblandinger af vinterbyg. I meddelelsen er anført betingelserne for godkendelse af blandinger og for produktion af partier. Ønsker om godkendelse af blandinger til salg i sæsonen 1987/88 kan indsendes ved udfyldelse af bilag 2 senest 1. marts 1987.

Siden 1980 har det været tilladt at sælge godkendte sortsblandinger af vårbyg. På møde i sortsblandingsudvalget i oktober 1986 drøftedes et firmaønske om tilladelse til at fremstille sortsblandinger af vinterbyg til salg i 1987.

Selv om sortsblandinger af vinterbyg med nuværende godkendte sorter ikke kan forventes at reducere angreb af meldug, fandt udvalget, at det af andre årsager kunne være ønskeligt at benytte sortsblandinger af vinterbyg. De hidtil opnåede forsøgsresultater (Statens planteavlsforsøg, beretning nr. 1822) tyder på, at anvendelse af sortsblandinger kan bidrage til en større dyrkningssikkerhed og dermed gøre dyrkning af vinterbyg mere attraktiv. På den baggrund blev det besluttet at imødekomme det indsendte firmaønske, så det fra 1. juli 1987 bliver tilladt at sælge sortsblandinger af vinterbyg.

Betingelserne for godkendelse af blandinger og for produktion af partier blev fastsat som følger

1. GODKENDELSE AF SORTSBLANDINGER

Hvert år i januar-februar indbyder statsfrøkontrollen sædekornsfirmaerne til at indsende forslag til sortsblandinger af vinterbyg, der ønskes fremstillet i den følgende sæson (statsfrøkontrollens sæson går fra 1. juli til 30. juni). Forslagene bliver forelagt for sortsblandingsudvalget, og meddelelse om godkendte blandinger vil blive udsendt til alle sædekornsfirmaer i april.

Sammen med den årlige indhentning af forslag vil der blive udsendt en oversigt over vinterbygsorter optaget på den officielle danske sortsliste. Oversigten, der giver oplysning om sorternes dyrkningsforhold, modningstidspunkt og vinterfasthed, udarbejdes af forstander Jutta Rasmussen, statens forsøgsstation ved Tystofte. Listen for den kommende sæson 1987/88 er vedlagt denne meddelelse som bilag 1.

Hvis Deres firma har ønsker om at få godkendt sortsblandinger af vinterbyg til salg i sæsonen 1987/88, bedes bilag 2 udfyldt og tilbagesendt statsfrøkontrollen. Besvarelserne skal for at kunne tages i betragtning være statsfrøkontrollen i hænde senest den 1. marts 1987.

2. KRAV TIL SAMMENSÆTNING AF BLANDINGER FOR SÆSONEN 1987/88

1. Kun sorter, der er optaget i den officielle danske sortsliste, kan indgå i blandingerne.

2. En blanding skal indeholde mindst 3 sorter.

3. Ved sammensætningen skal der tages hensyn til sorternes vinterfasthed.

4. Sorterne i en blanding skal være ensartede med hensyn til modningstidspunkt.

5. De enkelte sorter skal vægtmæssigt udgøre samme procentdel af blandingen.

3. KRAV FOR GODKENDELSE AF PARTIER AF SORTSBLANDINGER

Partier af rene sorter, der ønskes anvendt i en sortsblanding, skal, inden blandingen finder sted, være prøvetaget, mærket og forseglet af statsfrøkontrollens prøvetager. Endvidere skal en prøve af det enkelte parti være undersøgt af statsfrøkontrollen og analyseresultaterne have vist, at de danske normer for den pågældende kategori er opfyldt. Først herefter må partiet indgå i en blanding.

Blandingen skal overvåges af statsfrøkontrollens prøvetager, der skal prøvetage, mærke og forsegle blandingspartiet.

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Andersen

BILAG 1 til

meddelelse 86-87

SÆ-58

OVERSIGT OVER VINTERBYGSORTER OPTAGET PÅ DANSK SORTSLISTE 1987 --------------------------------------------------------------------- DYRKNINGSEGENSKABER (* 1) ------------------------------------------ SORTSNAVN AKSTYPE VINTER- MODNING STRÅ- LEJESÆD FASTHED LÆNGDE --------------------------------------------------------------------- Marinka Toradet 7 7 6 4 Igri Toradet 5 5 4 3 Gerbel Flerradet 4 5 5 5 Hasso Flerradet 7 4 6 4 Tapir Flerradet 7 4 6 4 Mammut Flerradet 6 4 6 4 ---------------------------------------------------------------------

BILAG 2 til

meddelelse 86-87

SÆ-58

FIRMANAVN

ADRESSE

Ovennævnte sædekornsvirksomhed ønsker i sæsonen 1987/88 at fremstille følgende sortsblandinger af vinterbyg

--------------------------------------------------------------------- BLANDING ------------------------------------------------------ SORTSNAVNE A B C D --------------------------------------------------------------------- SORT 1 --------------------------------------------------------------------- SORT 2 --------------------------------------------------------------------- SORT 3 --------------------------------------------------------------------- MÆNGDE I KHG --------------------------------------------------------------------- Motivering for de ønskede kombinationer: ----------------- ------------------------------------------ dato underskrift

Meddelelse 1987 13025 Historic

(* 1) Skala: 1-9 = Vinterfasthed: 1 = meget lav, 9 = meget høj

Modning: 1 = meget tidlig, 9 = meget sen Strålængde: 1 = meget kort, 9 = meget lang Lejesæd: 1 = ingen, 9 = meget stærk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →