Legislator Case Law & Legislation
C19871205554 DK

Kirkegårde. Urnebegravelse.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Skrivelse 1987 12055 Valid

Kirkegårde. Urnebegravelse.

Kirkeministeriets skrivelse af 14. juli 1987 til stiftsøvrigheden over Fyens stift.

I skrivelse af 13. februar 1987 udtalte ministeriet i en sag om begravelser i urnefællesgraven på Kerteminde kirkegård, at jordfæstelse af aske uden brug af urne forudsætter, at afdødes pårørende har erklæret sig indforstået med en sådan fremgangsmåde.

Herefter har Stiftsøvrigheden i skrivelse af 25/6/1987 udbedt sig en udtalelse fra ministeriet med hensyn til, om det ikke må anses for mest korrekt, at der ved en ændring af bekendtgørelse nr. 593 af 1. december 1975 om begravelse og ligbrænding tilvejebringes hjemmel for en sådan forudsætning. Stiftsøvrigheden har i denne forbindelse foreslået at samtykke fra de pårørende foreligger skriftligt.

I denne anledning skal man meddele, at ministeriet må anse det for en selvfølge, at den hjemlede adgang i bekendtgørelsens § 12, 3. pkt., til at jordfæste aske uden brug af urne alene benyttes, såfremt den eller de personer, der har anmodet om foretagelse af ligbrændingen, udtrykkeligt har udtalt ønske herom eller givet samtykke hertil. I modsat fald må de pågældende kunne gå ud fra, at der forholdes med asken, således at den opsamles i en urne, der herefter nedsættes i jorden.

På den givne foranledning vil ministeriet ved en eventuel revision af bekendtgørelsen tage under overvejelse at præcisere, at jordfæstelse af aske kan ske uden brug af urne, såfremt der fremsættes anmodning herom.

Skrivelse 1987 12055 Valid

Udtalt, at adgangen til at jordfæste aske uden brug af urne alene benyttes, såfremt den, der har anmodet om foretagelse af ligbrændingen, udtrykkeligt har udtalt ønske herom eller givet samtykke hertil.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →