Skrivelse om den mellem Finansministeriet og Den danske Præsteforening indgåede overenskomst af 31. juli 1987 for midlertidige hjælpepræster m.fl. (Til biskopperne og stiftsøvrighederne)

Skrivelse om den mellem Finansministeriet og Den danske Præsteforening indgåede overenskomst af 31. juli 1987 for midlertidige hjælpepræster m.fl. (Til biskopperne og stiftsøvrighederne)

Vedlagt fremsendes nogle eksemplarer af den mellem Finansministeriet og Den danske Præsteforening indgåede overenskomst af 31. juli 1987 for midlertidige hjælpepræster m.fl. tillige med Finansministeriets cirkulære af 1. september 1987 om overenskomsten.

Overenskomsten er ændret væsentligt i forhold til tidligere overenskomster, men en stor del af ændringerne er formelle ændringer, der er foretaget med henblik på ensartethed i statens overenskomster.

I tilknytning til overenskomsten bemærkes i øvrigt følgende

Ad § 1. stk. 2

Overenskomsten anvendes ved funktion/konstitution, uanset om funktionen/konstitutionen indebærer heltids- eller deltidsbeskæftigelse, om funktionen/konstitutionen skyldes en ansat sognepræsts sygdom eller tjenestefrihed, eller at funktionen er etableret under en ordinær vakance. Funktionens længde er uden betydning, men det forudsættes, at kortere funktioner/konstitutioner varetages over rådighedsordningen, ligesom det forudsættes, at der ikke i større omfang end hidtil anvendes, tjenstledige præster ved betjeningen af ledige præstestillinger.

Anvendelse af overenskomsten på funktioner/konstitutioner forudsætter, at overenskomsten efter det øvrige indhold kan anvendes på ansættelsesforholdet, jfr. herved § 1, stk. 3, vedrørende tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd m.v.

Funktion/konstitution, som er omfattet af overenskomsten bringes i stand således

a. Biskoppen foretager indberetning til ministeriet om den funktion, der ønskes etableret.

Indberetningen skal indeholde oplysning om funktionens begyndelsestidspunkt og (minimale) varighed samt om beskæftigelsesgraden foruden sædvanlige oplysninger til brug ved etablering af ansættelsesforholdet - herunder oplysning om, hvorvidt den foreslåede vikar er indforstået med at påtage sig funktionen.

b. Ansættelse i funktionsperioden foretages af kirkeministeriet tidsbegrænset (af hensyn til opsigelsesvarslet).

Er vikaren ikke i forvejen præsteviet, indeholder ansættelse forudsætningsvis tilladelse til ordination.

c. Såfremt funktionen ønskes udstrakt udover den af ministeriet fastsatte ansættelsesperiode, udbedes biskoppens indstilling herom.

d. Biskoppen kan som hidtil sætte en tjenstledig præst i funktion i en ledig sognepræstestilling på vilkår, der senere fastsættes af ministeriet i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsen af vikar vil i alle tilfælde - altså uanset vikariatets længde - være forbundet med pensionsordning, som hjemlet i overenskomsten. Det forudsættes, at stiftsøvrigheden træffer foranstaltning til etablering/videreførsel af pensionsordning for den vikarierende præst, jfr. Kirkeministeriets skrivelse af 5. juli 1984.

Såfremt biskoppen konstituerer en deltidsbeskæftiget hjælpepræst til tillige at varetage en anden stilling - helt eller delvist - må indberetning til ministeriet herom foretages med henblik på fastsættelse af den i lønkvote og notering om den forhøjede pensionsalder, som den øgede beskæftigelsesgrad vil medføre.

Ad § 1. stk. 4.

Ved anmodning om forlængelse af en hjælpepræsteansættelsesperiode må der foreligge en skriftlig samtykkeerklæring fra hjælpepræsten.

Ad § 1. stk. 5.

Ved fastsættelse af regulativ for hjælpepræster må bestemmelse medtages om vikarforpligtelse under pastoratets øvrige præsters ferie, såfremt sådanne forpligtelser skal være gældende.

Ad § 3. stk. 3.

Ved skrivelse af 2. december 1986 har Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, bemyndiget Kirkeministeriet til at føre de nævnte forhandlinger om lønanciennitet for hjælpepræster, der ikke er teologiske kandidater.

Ad § 5

For så vidt angår hjælpepræsters pensionsordning henvises til kontrakt af 4. oktober 1981 mellem Den danske Præsteforening og Statsanstalten for Livsforsikring om pensionsforsikring for hjælpepræster samt til Kirkeministeriets cirkulæreskrivelser af 6. juli 1981 og 5. juli 1984 om etablering af pensionsordning for hjælpepræster.

Spørgsmålet om eventuel videreførsel af en fra en tidligere ansættelse etableret pensionsordning (fx. i Magistrenes Pensionskasse) må forelægges Kirkeministeriet.

Ad § 6

Såfremt ministeriet har godkendt, at en tidligere etableret pensionsordning videreføres, jf. herom under bemærkningerne til - 5, skal pensionsbidrag indbetales til denne i stedet for til Statsanstalten for livsforsikring.

Ad § 10, stk. 1

Til hjælpepræster, der er ansat før 1. januar 1987, (hvor arbejdstidsforkortelsen til 39 timer trådte i kraft) udbetales et løntillæg på 2,56%, jfr. Kirkeministeriets skrivelse af 15. december 1986. Ved kvotaforhøjelse - midlertidigt eller permanent - bortfalder tillægget på 2,56%.

Ad § 10, stk. 2, 3 pkt.

De ændrede lønanciennitetsregler for deltidsbeskæftigede hjælpepræster, der har virkning fra 1. april 1987, vil som følge af arbejdstidsforkortelser pr. 1 januar 1987, medføre en særlig lønanciennitetsberegning for hjælpepræster, der er ansat efter 1. januar 1987 med kvota 50 eller derunder.

Ministeriet vil snarest udsende meddelelse herom til stiftsøvrighederne for de berørte hjælpepræster.

Ad §§ 13-15

Der er ved bestemmelserne gennemført tilsvarende regler for overenskomstansatte hjælpepræster som for tjenestemænd i henseende til optjening af pensionsalder under barsels- og adoptionsorlov, jfr. herved Kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 23. september 1987.

Det er dog, som det fremgår af bestemmelserne, en forudsætning for hjælpepræsters optjening af pensionsalder under den lønfrie del af barselsorlovs/adoptionsorlovsperioden, at der i denne periode af den ansatte betales 5% og af styrelsen 10% af lønnen i pensionsbidrag til den etablerede pensionsordning.

Man skal anmode stiftsøvrigheden om at ville underrette hjælpepræster, der bevilges barsels/adoptionsorlov, om nævnte bestemmelse med oplysning om størrelsen af det beløb, der i givet fald skal indbetales til pensionsordningen dels af den pågældende selv, dels af stiftsøvrigheden.

Man bemyndiger stiftsøvrigheden til at indbetale 10% af lønnen til den pågældendes pensionsordning, under forudsætning af, at hjælpepræsten selv indbetaler 5%.

Ministeriet udbeder sig i alle tilfælde indberetning om hjælpepræsters barselsorlov/adoptionsorlov med oplysning om, hvorvidt hjælpepræsten ønsker at modtage pensionstilbudet eller ikke.

Ad § 18

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål er fremsendt ved skrivelse herfra af 27. januar 1987.

Ad § 19, stk. 2

Bestemmelser om sygedagslister er anført i Kirkeministeriets cirkulærskrivelser af 30. september 1983 og 13. marts 1987.

Ad § 21

Bestemmelse om befordringsgodtgørelse er fastsat i Kirkeministeriets cirkulære af 1. maj 1985 om befordringsgodtgørelse til sognepræster, jfr. cirkulærskrivelse af 22. juli 1987 til stiftsøvrighederne.

Ad § 22

Bestemmelser om godtgørelse for tjenstlige udgifter er fastsat ved Kirkeministeriets cirkulære af 25. februar 1976. Godtgørelse for deltidsbeskæftigede hjælpepræster fastsættes i forhold til kvoten. Ved fastsættelse af godtgørelse til en deltidsbeskæftiget hjælpepræst reguleres godtgørelserne for de øvrige præster efter det samlede antal præster, hvori hjælpepræsten medregnes svarende til kvoten.

Ad § 23

Satsen for enkeltstående gudstjenester er senest fastsat ved ministeriets cirkulærskrivelse til stiftsøvrighederne af 26. marts 1987.

Ad § 24

Bestemmelser om telefongodtgørelse findes i Kirkeministeriets cirkulære af 30. juni 1983, hvori aftale af 2. november 1979 om boligtjenestetelefoner m.v. er optrykt, og i Kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. januar 1985. Herudover bemærkes, at der til hjælpepræster, der pålægges pligt til at have telefon i hjemmet, ydes telefongodtgørelse efter nedenstående retningslinier

a. Fuldtidsbeskæftigede hjælpepræster tildeles bolig-tjenestestedstelefon efter samme retningslinier som tjenestemandsansatte præster.

b. Hjælpepræster med deltidsbeskæftigelse tildeles almindelig boligtjenestetelefon (aftalens § 3).

Er beskæftigelsesgraden fastsat til halvtidsbeskæftigelse eller derover kan boligtjenestetelefon med særlig ordning (aftalens § 4) bevilges, såfremt samtaleafgiften vedrørende tjenstlige telefonsamtaler varigt er uforholdsmæssig stor i forhold til det beløb, der godtgøres for samtaleudgifter efter den almindelige boligtjenestetelefonordning. Boligtjenestetelefon med særlig ordning efter aftalens § 4 kan dog ikke bevilges i tilfælde, hvor

1. Hjælpepræsten har adgang til kontor i kirken eller andet sted med betalt telefon.

2. Hjælpepræsten/hjælpepræstens ægtefælle (eller andre medlemmer af husstanden) benytter telefonen i sit erhverv, eller som følge af foreningsarbejde, politisk arbejde, borgerligt ombud eller lign. hverv har et særligt stort ikke tjenstligt forbrug eller modtager tilskud til telefon andet steds fra.

Telefonforbruget overstiger, hvad der efter omstændighederne skønnes rimeligt, begrundet i embedes forhold.

Ad § 25

Bestemmelser om tildeling af tjenestedragt til hjælpepræster er indeholdt i Kirkeministeriets cirkulære af 20. oktober 1987 om tjenestedragt for folkekirkens præster.

P.M.V.

E.B.

E Bagger

Ingen