Skrivelse vedrørende prisoplysninger for fyringsolie
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende prisoplysninger for fyringsolie
Til stiftsøvrighederne
I forbindelse med ministeriets cirkulære af 30. juni 1983 om tidspunktet for afregning af varmeudgifter vedrørende præsteboliger, jf. cirkulære af 14. juli 1980 om ændring af lov om folkekirkens lønningsvæsen samt cirkulærskrivelse af 7. juli 1983, skal man oplyse, at Monopoltilsynet har beregnet nedenstående vejledende prisoplysninger for fyringsolie og fueloil for 2. kvartal (april) 1987.
Fyringsolie pr. kubikmeter, inkl. moms 3.915,- kr. Fueloil 2 1/2% svovl pr. ton, ekskl.moms 3.148,- kr.
Hvilket herved meddeles, idet man henleder opmærksomheden på skrivelse herfra af 20. september 1984, hvori man i anledning af en forespørgsel oplyste, at i de tilfælde, hvor en præstebolig opvarmes via fjernvarme, skal varmeafregningen for så vidt angår de i ovennævnte cirkulære af 14. juli 1980 omtalte 5.000 liter olie, foretages efter de for fyringsolie gældende takster. Undtaget herfra er kun tilfælde, hvor varmen fra fjernvarmecentralen er produceret alene på grundlag af prisen af fueloil.
P.M.V.
E.B.
T. Neiiendam
Fuldmægtig
Ingen