Cirkulære om præsters fridage.

§ 1. En tjenestemandsansat præst i folkekirken er berettiget til en ugentlig fridag, der henlægges til en fast søgnedag, samt til tjenestefrihed med løn i 6 weekender årlig. En weekend omfatter en sammenhængende lørdag og søndag.

Stk. 2. Udover den i stk.1 nævnte tjenestefrihed har præsten ret til tjenestefrihed med løn i yderligere 7 søgnedage årlig, der gives sammenhængende eller delt.

§ 2. Fastlagte fridage bortfalder, såfremt tjenesten nødvendiggør det.

Stk. 2. En bortfaldet fridag efter § 1, stk.1, erstattes med en anden fridag inden for samme eller den efterfølgende måned. En bortfaldet fridag efter § 1, stk. 2, erstattes med en anden fridag inden for samme kalenderår.

Stk.3 . Erstatningsfridage efter § 1, stk.1, kan ikke gives i sammenhæng, medens erstatningsfridage for fridage efter § 1, stk.2, kan gives i sammenhæng.

§ 3. Aftalen træder i kraft den 1.januar 1987. Med virkning fra samme dato ophæves aftale af 9.juni 1972 om præsters fridage.

Stk.2 Aftalen gælder ikke for Færøerne.

København, den 20. juli 1987.

Den Danske præsteforening

Kirkeministeriet

P.M.V.

E.B.

K. BAGGER

Bilag mangler

Cirkulære om præsters fridage.

Kirkeministeriet har den 20. juli 1987 indgået den som bilag vedlagte aftale med Den danske Præsteforening om præsters fridage.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 1987.

I tilslutning til aftalen skal man bemærke følgende

1. De fridage, der tilkommer en præst, fastlægges af biskoppen (provsten), efter at præstens forslag er indhentet. En præsts ønsker skal imødekommes, for så vidt dette er foreneligt med tjenestens tarv.

2. Menighedsrådet gøres bekendt med fastlagte fridage. Præsten skal i øvrigt på passende måde bekendtgøre, hvilke dage han har tjenestefrihed, og hvilken præst der vikarierer for ham.

3. Skal en præst forrette kirkelige handlinger eller anden tjeneste på sin fridag, kan præsten vælge at lade fridagen helt bortfalde og erstatte med en anden fridag, jfr. aftalens § 2, eller at opretholde fridagen med den af tjenesten nødvendiggjorte indskrænkning. Adgang til erstatningsfridag forudsætter dog, at provsten er underrettet om den ordinære fridags bortfald og årsagen hertil - så vidt muligt - inden den ordinære fridags begyndelse. Såfremt erstatningsfridag ikke kan opnås, tilkommer der ikke i den anledning præsten økonomisk godtgørelse.

4. De i aftalens § 1, stk. 2, omtalte fridage kan gives i forbindelse med en friweekend eller ferie, hvis tjenesten tillader det.

5. Der kan ydes præster godtgørelse efter regning eller efter reglerne for egen befordring for kørsel i anledning af vikariat for en anden præst på dennes fridag. Derimod kan der ikke ydes de vikarierende præster honorar.

6. Det bemærkes, at aftalen ikke gælder for præster på Færøerne, for

hvilke den hidtidige aftale af 9. juni 1972 om præsters fridage, der

blev fremsendt med kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 16. juni

1972, gælder uændret.

Cirkulæret bedes bekendtgjort for provster, præster og menighedsråd i stiftet.

Kirkeministeriet, den 20. juli 1987

P.M.V.

E.B.

E. Bagger

AFTALE MELLEM DEN DANSKE PRÆSTEFORENING OG KIRKEMINISTEREN

OM PRÆSTERS FRIDAGE.

I medfør af § 45, stk.2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken indgås følgende aftale

Ingen