Cirkulærskrivelse om behandlingen af ansøgninger om private fremmedadoptioner

Cirkulærskrivelse om behandlingen af ansøgninger om private fremmedadoptioner

I I forbindelse med socialcentrenes og Familieretsdirektoratets behandling af nogle konkrete ansøgninger om adoption af udenlandske børn uden bistand fra de formidlende organisationer har Familieretsdirektoratet fundet anledning til at gennemgå og klargøre fremgangsmåden ved behandlingen af disse sager.

Ved Adoptionsnævnets cirkulærskrivelse nr. 7/77 redegjorde Nævnet nærmere for betingelserne for, at der fra myndighedernes side kunne ydes ansøgere bistand til at få anvist et barn, hvis ansøgerne ønsker barn hjemtaget fra udlandet uden bistand fra en af de formidlende organisationer.

Ved adoptionslovsændringen i foråret 1986 blev der i lovens § 30, stk. 3, skabt hjemmel for justitsministeren til at fastsætte regler om, at personer, der ønsker at adoptere, pålægges at søge bistand hos en af de formidlende organisationer. Justitsministeren har endnu ikke benyttet denne bemyndigelse.

II Det vil kun være få ansøgere, der har mulighed for at gennemføre en privat adoption.

For at de danske adoptionsmyndigheder kan yde sådanne ansøgere bistand til at få anvist et barn fra udlandet, er det som hidtil en betingelse,

at det drejer sig om en myndighed eller institution, hvis virksomhed er lovlig i hjemlandet,

at myndigheden eller institutionen ikke har aftale om samarbejde med Adoption Center, Danadopt eller Terre des Hommes, og

at den udenlandske myndighed eller institution afgiver erklæring om,

at man er indforstået med direkte til vedkommende socialcenter at sende oplysninger til brug for samrådets beslutning om, hvorvidt anbringelse af barnet hos ansøgerne kan godkendes, og med at barn ikke vil blive anvist til adoption i Danmark, før danske myndigheder har godkendt anbringelsen.

III Når socialcentret modtager en henvendelse om adoption af et udenlandsk barn uden bistand fra en af de formidlende organisationer, undersøges det, hvorvidt de generelle godkendelseskrav er opfyldt, jf. § 6 i adoptionsbekendtgørelsen, Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986.

Såfremt ansøgerne ikke opfylder de generelle godkendelseskrav, kan en ansøgning om adoption af et udenlandsk barn uden bistand fra en af de formidlende organisationer forelægges for Adoptionssamrådet til afgørelse af, hvorvidt der bør iværksættes en egentlig forundersøgelse.

Opfylder ansøgerne de generelle godkendelseskrav, eller finder samrådet i de ovenfor nævnte tilfælde, at der bør iværksættes en forundersøgelse, bedes følgende fremgangsmåde fulgt

1. Socialcentret indkalder ansøgerne til en samtale, hvorunder ansøgerne oplyser nærmere om den udenlandske myndighed eller institution, der skal medvirke ved adoptionen, herunder

a. hvorfor ansøgerne ikke ønsker at benytte sig af en af de autoriserede danske adoptionsformidlende organisationer,

b. hvilket nærmere kendskab ansøgerne har til den pågældende kontaktperson,

c. hvem - helt præcist - der har meddelt oplysningerne om kontaktpersonen,

d. hvad ansøgerne eventuelt skal betale i forbindelse med adoptionen, for hvilke ydelser og til hvem,

e. hvorledes adoptionssagen vil blive behandlet i udlandet og af hvilke myndigheder, samt

f. hvem, der bringer barnet til Danmark.

Endvidere skal ansøgerne på mødet anmodes om at fremskaffe

g. en erklæring fra den udenlandske myndighed eller institution om,

1o at man er indforstået med direkte til vedkommende socialcenter at sende oplysninger til brug for samrådets afgørelse af, hvorvidt anbringelse af barnet hos ansøgerne kan godkendes, og

2o at man er indforstået med, at barn ikke vil blive anvist til adoption i Danmark, før danske myndigheder har godkendt anbringelsen.

2. Når ansøgerne har fremskaffet det udbedte materiale og givet de fornødne oplysninger, forelægges sagen for Familieretsdirektoratet, der undersøger, hvorvidt der er tale om en myndighed eller institution, hvis virksomhed er lovlig i hjemlandet.

Såfremt det ikke er muligt for ansøgerne at fremskaffe den under punkt 1 g nævnte erklæring, kan sagen forelægges for Direktoratet uden erklæring.

Familieretsdirektoratets undersøgelser foretages dels på grundlag af oplysninger, som Familieretsdirektoratet i forvejen ligger inde med, dels ved høring af myndighederne i det pågældende land via Udenrigsministeriet.

3. Såfremt undersøgelserne viser, at den pågældende myndighed eller institution er lovlig i hjemlandet, tilbagesendes sagen til socialcentret med bemærkning, at Familieretsdirektoratet ikke har noget at indvende imod, at ansøgerne forundersøges med henblik på godkendelse som adoptivforældre.

Såfremt ansøgerne ikke har kunnet fremskaffe den under punkt 1 g nævnte erklæring, kan forundersøgelse kun indledes, såfremt ansøgerne er indforstået med, at de fornødne dokumenter fremsendes direkte af socialcentret gennem Familieretsdirektoratet til den udenlandske myndighed eller institution med bemærkning om, at adoptionen kun gyldigt kan ske i Danmark, hvis barnet - forinden det anvises til ansøgerne - tillige godkendes af de danske adoptionsmyndigheder til adoption hos ansøgerne på grundlag af oplysninger om barnet fremsendt fra den udenlandske myndighed eller institution.

4. Ansøgerne skal tilbydes, at oversættelse af dokumenterne vil kunne ske ved socialcentrets foranstaltning, men for ansøgernes regning.

Om ansøgernes mulighed for aktindsigt henvises til Familieretsdirektoratets cirkulærskrivelse A4/1987.

IV Familieretsdirektoratet skal tilføje, at det ikke altid vil være muligt at følge den under punkt III anviste fremgangsmåde i sager om adoption uden bistand af de formidlende organisationer. Der kan således i visse konkrete sager være grundlag for fravigelser.

Socialcentrene kan derfor rette henvendelse til Familieretsdirektoratet om en eventuel anden fremgangsmåde, såfremt socialcentret i den konkrete sag skønner, at der er behov herfor.

P.M.V.

Christian Trønning

/H. Skouenborg

Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre.

Ingen