Cirkulæreskrivelse vedrørende rekvisition af straffeakter til brug ved afgørelse m.v. af en senere sag.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse vedrørende rekvisition af straffeakter til brug ved afgørelse m.v. af en senere sag.
Justitsministeriet har i dag ved en cirkulæreskrivelse fastsat ændrede regler vedrørende opbevaring m.v. af straffeakter. De nye bestemmelser - der træder i kraft den 1. januar 1988 - har til formål at opnå en forenkling gennem indførelse af en ordning med anvendelse af såkaldte særakter, jf. cirkulæreskrivelsens § 3.
Særakterne består af udskrifter af domme og de øvrige i cirkulæreskrivelsens § 3 opregnede afgørelser samt de personlige oplysninger. Andre straffesagsdokumenter indgår derimod ikke i denne reducerede samling af forakter, og det er efter de nye bestemmelser hensigten, at alene særakten i almindelighed skal rekvireres til eventuel brug ved afgørelsen af en senere sag mod den tidligere domfældte m.v.
Der er i tilknytning til de nye bestemmelser om opbevaring m.v. af straffeakter fastsat særlige overgangsbestemmelser, jf. særligt cirkulæreskrivelsens § 13, stk. 1. Disse bestemmelser er udformet på en sådan måde, at det straks fra ikrafttrædelsen af de nye regler den 1. januar 1988 i almindelighed vil være tilstrækkeligt at rekvirere særakten til eventuel brug ved afgørelsen af en senere sag mod den tidligere domfældte m.v.
Såfremt der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for at rekvirere forakter i videre omfang, vil dette kunne ske i medfør af cirkulærebeskrivelsens § 6. I overgangsperioden vil dette efter Justitsministeriets vurdering særligt kunne komme på tale i forbindelse med ankesager.
Erik Ninn-Hansen
/C.C. Duus
Til politiet og anklagemyndigheden.
Ingen