Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3

Cirkulæreskrivelse om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne af sager om påtaleundladelse i medfør af retsplejelovens § 723, stk. 3

Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden.

1. Indledning.

Ved lov nr. 385 af 10. juni 1987, som er trådt i kraft den 1. juli 1987, er der i retsplejelovens § 723, stk. 3, indført en adgang til at beskære sager af såkaldt procesøkonomiske grunde.

Formålet med denne nye bestemmelse er - ikke mindst af hensyn til de sigtede eller tiltalte - at opnå en hurtigere gennemførelse af straffesager.

Efter denne nye bestemmelse kan anklagemyndigheden i statsadvokatsager og i de politisager, som behandles efter de samme regler som statsadvokatsager (jf. § 721, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 4), helt eller delvis opgive eller frafalde tiltale, såfremt sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.

Kompetencen til at opgive eller frafalde tiltale efter den nye bestemmelse i retsplejelovens § 723, stk. 3, tilkommer - jf. herved § 723, stk. 4 - statsadvokaten i statsadvokatsager og politimesteren (politidirektøren i København) i de i § 721, stk. 1, nr. 4, nævnte sager.

2. Motivudtalelser i betænkning nr. 1066/1986 om økonomisk kriminalit

Om indholdet og den forventede anvendelse i praksis af denne adgang til at beskære sager af såkaldt procesøkonomiske grunde udtales det i betænkning nr. 1066/1986 om økonomisk kriminalitet

»Reglen anvender udtrykket »opgive eller frafalde tiltale«. Dette skyldes, at beskæring af de af udvalget foreslåede grunde kan komme på tale på flere forskellige stadier af sagen. Det kan således tænkes, at man i forbindelse med tiltalerejsningen skal tage stilling til, om man af hensyn til sagens hurtige behandling ved retten skal frafalde tiltale i et eller flere forhold, som er fuldt efterforsket, og hvor den pågældende efter anklagemyndighedens vurdering ville blive domfældt, hvis tiltalen omfattede disse punkter. I sådanne tilfælde foreligger der et tiltalefrafald.

Situationen vil dog formentlig oftere være den, at man på et tidligere stadium af sagen må tage stilling til, om efterforskningen bør begrænses til visse forhold for at fremskynde hele sagen, altså også behandlingen, inden sagen bringes for retten. Som eksempel herpå kan nævnes sager, hvor et eller flere forhold kræver omfattende efterforskning, f.eks. i form af rekonstruktion af et bogholderi, afhøring af et stort antal vidner, vanskeligt gennemførlige kontakter til udenlandske myndigheder eller lignende, og hvor efterforskning i disse forhold vil være både tids- og mandskabskrævende, medens resten af sagen vil kunne gennemføres hurtigt. I disse tilfælde vil man naturligvis ikke på forhånd kunne sige, om fortsat efterforskning i givet fald kunne give grundlag for en fældende dom. Den foreslåede bestemmelse giver anklagemyndigheden mulighed for at opgive disse forhold, således at resten af sagen kan fremmes så hurtigt som muligt.

I sager med flere sigtede giver bestemmelsen mulighed for at begrænse sagen til kun at omfatte sagens hovedpersoner. Dette vil navnlig kunne komme på tale, hvor en gennemførelse af sagen mod personer, hvis medvirken skønnes at have været af mere underordnet karakter, urimeligt vil forlænge eller vanskeliggøre hele sagens gennemførelse.

Selv om den foreslåede bestemmelse formelt giver hjemmel til at frafalde hele tiltalen, vil den typiske situation i praksis være den, at tiltaleopgivelsen eller frafaldet efter den nye bestemmelse ikke omfatter hele sagen, men kun nogle af flere forhold i et større sagskompleks eller en del af et forhold. I praksis vil det også kunne forekomme, at der sker en påtalebegrænsning ved, at der rejses sigtelse eller tiltale for en trinlavere bestemmelse, f.eks. for overtrædelse af bogføringsbestemmelsen i stedet for bedrageri. Endelig gives der i videre omfang mulighed for at begrænse tiltalen til bestemmelser, som efter deres indhold er subsidiære, f.eks. mandatsvig i forhold til bedrageri.

Det er naturligvis ikke tanken med forslaget, at sager skal kunne beskæres i et sådant omfang, at en forventet flerårig frihedsstraf reduceres til en bøde. Derimod vil det ikke være udelukket at foretage beskæring af en sag, selv om dette indebærer, at den forventede straf reduceres fra f.eks. 4 års fængsel til 1-2 års fængsel.'

3. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed.

Blandt andet med henblik på at opnå ensartethed i retsanvendelsen har Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at supplere de foreskrifter, som er indeholdt i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984 om forelæggelse m.v. for statsadvokaterne. Justitsministeriet fastsætter derfor følgende retningslinier om politimestrenes forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed af sager eller spørgsmål i tilknytning til sager, hvor der opstår spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde i henhold til bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3

a. Det skal indledningsvis bemærkes, at de retningslinier for forelæggelse for statsadvokaterne, som er fastsat i cirkulæreskrivelsen fra 1984, også finder anvendelse på de sager, hvor der opstår spørgsmål om anvendelse af § 723, stk. 3.

b. Der er i denne forbindelse især anledning til at fremhæve, at det følger af retningslinierne i cirkulæreskrivelsen af 29. juni 1984, at sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge påstand om anden sanktion end almindelig straf og konfiskation, som f.eks. rettighedsfrakendelse i medfør af den nye bestemmelse i straffelovens § 79, i almindelighed skal forelægges statsadvokaten, jf. cirkulærets pkt. 3a.

c. Ligeledes henledes opmærksomheden på cirkulærets pkt. 5g og 5h, hvorefter sager vedrørende underslæb bl.a. skal forelægges statsadvokaten, hvor den strafferetlige vurdering forudsætter en bedømmelse af underliggende, komplicerede civilretlige eller forretningsmæssige forhold, og for så vidt angår sager vedrørende bedrageri, mandatsvig og dokumentfalsk, hvor forholdet er begået under udøvelse af erhvervsvirksomhed, og hvor tiltalebeslutningen forudsætter komplicerede regnskabsmæssige bedømmelser og vurderinger af underliggende civilretlige og forretningsmæssige forhold.

d. Foruden de sager, som er omfattet af bestemmelserne i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. juni 1984, skal sager, hvor der er spørgsmål om beskæring af procesøkonomiske grunde enten i form af en påtaleopgivelse eller ved tiltalefrafald, forelægges for statsadvokaten, hvis det må antages, at denne beskæring vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse - eller efter omstændighederne kunne påvirke vurderingen af skyldspørgsmålet - og spørgsmålet om beskæring giver anledning til tvivl. Der skal anlægges et forsigtigt skøn med hensyn til vurderingen af, hvorvidt spørgsmålet om beskæring giver anledning til en sådan tvivl, at der bør ske forelæggelse for statsadvokaten.

Udskillelse af bagatelforseelser eller andre lovovertrædelser, som - f.eks. på grund af deres ligeartethed med de øvrige påsigtede lovovertrædelser - næppe kan antages at få væsentlig indflydelse på straffens størrelse eller sanktionsvalget, kan således finde sted uden forudgående forelæggelse for statsadvokaten.

Det anførte indebærer endvidere, at forelæggelse i almindelighed skal finde sted i sager med en eller flere sigtede, hvor der er spørgsmål om af procesøkonomiske grunde helt at opgive eller frafalde tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede.

e. Har den sigtede gjort sig skyldig i voldskriminalitet, eller indgår trussel om vold i kriminaliteten, vil hensynet til ofret og i den forbindelse hensynet til et eventuelt erstatningskrav typisk tale for, at der rejses tiltale. Opstår der derfor spørgsmål om - af procesøkonomiske grunde - at opgive eller frafalde sådanne forhold, skal sagen forelægges statsadvokaten.

4. Indberetning.

Rigsadvokaten har oplyst, at han med henblik på, at der i Anklagemyndighedens Årsberetning kan gives en redegørelse for, hvorledes retsplejelovens § 723, stk. 3, administreres, således at der kan opnås ensartethed, vil anmode statsadvokaterne om løbende at indberette de afgørelser, der træffes af statsadvokaterne. Indberetningen vil således tillige komme til at omfatte de sager, der i henhold til denne cirkulæreskrivelse forelægges af politimestrene.

Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet er indstillet på - når der har været lejlighed til at vurdere de foreløbige erfaringer med hensyn til anvendelsen i praksis af bestemmelsen i retsplejelovens § 723, stk. 3 - at tage retningslinierne i denne cirkulæreskrivelse op til revision.

Erik Ninn-Hansen

C.C. Duus

Ingen