Cirkulærskrivelse vedrørende organisationsplan for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. (Til domstolene, politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen).
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulærskrivelse vedrørende organisationsplan for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. (Til domstolene, politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen).
Justitsministeriet har gennemført visse ændringer i Direktoratet for Kriminalforsorgens interne struktur.
Ændringerne består navnlig i udskillelse af sekretariatet til et selvstændigt kontor under ledelse af en sekretariatsleder.
Sekretariatet, der tidligere skulle bistå direktøren for kriminalforsorgen samt cheferne for 1. og 2. afdeling med forberedelse og gennemførelse af afdelingernes arbejdsopgaver samt opfølgning heraf og forberede forskellige møder, hører nu med visse undtagelser under chefen for 2. afdeling. Direktoratet for Kriminalforsorgen er herefter opbygget således
Direktøren for kriminalforsorgen. 1. og 2. afdeling. Sekretariatet. 1., 2., 3., 4. og 5. ekspeditionskontor. Løn- og regnskabskontoret. Direktoratets undervisningskonsulent. Direktoratets tjenestetidskonsulent. Direktoratets psykiatriske konsulent.
Under chefen for 1. afdeling hører: 1. og 3. ekspeditionskontor, løn- og regnskabskontoret samt tjenestetidskonsulenten.
Under chefen for 2. afdeling hører: Sekretariatet, 2., 4., 5. ekspeditionskontor, undervisningskonsulenten og den psykiatriske konsulent.
Cheferne for 1. og 2. afdeling er inden for hver afdelings område stedfortræder for direktøren for kriminalforsorgen samt nærmeste foresatte for cheferne for de under afdelingen hørende kontorer m.v. 1. afdeling.
1. Finansiel planlægning, udarbejdelse af løbende bevillingsprognoser. 2. Afsluttende behandling af direktoratets bidrag til forslag til finanslov efter drøftelse med de berørte kontorer m.v., ændringsforslag til finanslov, tillægsbevillingslov, bemærkninger til statsregnskabet samt endelig ekspedition af enkelte bevillingssager. Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg. 3. Igangsætning og opfølgning af administrative strukturændringer. 4. Igangsætning af udviklingsarbejde med hensyn til fængslers og arresthuses sikkerhed. Forholdsordrer for ekstraordinære situationer m.v. 5. Koordinerende opgaver i forhold til afdelingens forskellige enheder og - inden for afdelingens område - tillige det øvrige retssystem samt Justitsministeriets departement (særligt med hensyn til bevillings- og personalespørgsmål). 6. Visse sekretariats- og personalesager: a. Generelle sager om bevillingsordninger og regnskabsføring. b. Direktoratets organisation. Generelle sager om direktoratets lokaleforhold. c. Alle sager vedrørende direktoratets personale samt det akademiske personale ved afsoningsanstalter m.v. Tildeling af ordensdekorationer. Disposition med hensyn til merarbejdsgodtgørelse. d. Forberedelse m.v. af møder i Det Centrale Samarbejdsudvalg for kriminalforsorgen, områdeudvalgene for arrestvæsenet og kriminalforsorgen i frihed. 7. Anvendelse af EDB i kriminalforsorgen. 2.afdeling. 1. Generelle sager vedrørende: a. Kriminalpolitiske emner. b. Udnyttelse af kriminalforsorgens institutionssystem. c. Behandlingsprogrammer m.v. såvel på anstaltsområdet som inden for kriminalforsorgen i frihed. d. Behandlingsmæssigt samarbejde med organer og myndigheder uden for kriminalforsorgen. 2. Koordinerende opgaver i forhold til afdelingens forskellige enheder og - inden for afdelingens område - tillige det øvrige retssystem samt Justitsministeriets departement. Sekretariatet. 1. Konkret fastsatte sekretariatsopgaver for direktøren for kriminalforsorgen samt cheferne for 1. og 2. afdeling (fx udarbejdelse af taler, foredrag, presseindlæg, forberedelse af møder m.v.) 2. Statistikvirksomhed. 3. Belægsprognoser m.v. 4. Analyse- og dokumentationsvirksomhed. 5. Sager vedrørende kriminologisk forskning. 6. Internationalt kriminalpolitisk samarbejde, herunder besvarelse af forespørgsler fra internationale organisationer. 7. Konkret udpegede projektarbejder m.v. 8. Nedsættelse og ophævelse af administrative udvalg m.v., koordinering af udvalgsarbejde. 9. Koordinering af direktoratets sager vedrørende Grønland. 1. ekspeditionskontor. 1. Personalesager. a. Instrukser og andre generelle bestemmelser, bortset fra visse sager vedrørende det uniformerede personale. Tjenesteordninger og arbejdstidsregler, dog ikke for det uniformerede personale. b. Sager vedrørende kriminalforsorgens personale, herunder uddannelse. Personaleregistrering, kundgørelser. c. Omklassificering af stillinger. d. Erstatningssager. e. Personaleorganisationer. f. Studierejser i udlandet. Studiebesøg. Udvekslingsordninger (i samarbejde med vedkommende fagkontor). 2. Budgetsager m.v. a. Tilvejebringelse af særskilte bevillinger inden for kontorets område. b. Revisionssager (i samarbejde med bl.a. løn- og regnskabskontoret). c. Legater (konfirmation og decision m.v.). 3. Andre sager. a. Institutionernes sikkerhed (tekniske anlæg og sikringsanlæg i øvrigt). Civilforsvar. b. Indsattes selvmord og undvigelser. c. Erstatningssager vedrørende de domfældte m.v. i samarbejde med vedkommende fagkontor. 2. ekspeditionskontor. Enkeltsager vedrørende varetægtsarrestanter og domfældte m.v., herunder: 1. Indkaldelse til afsoning, udsættelse med afsoning, beregning af afsoningstid. 2. Fordeling af indsatte, herunder administrationen af bestemmelsen i straffelovens § 49, stk. 2, om overførsel til fortsat strafudståelse uden for anstalt. Omfordeling på grund af pladsforholdene m.v. 3. Samarbejde med andre lande om udlevering til straffuldbyrdelse m.v. 4. Brevveksling og besøg. 5. Sundhedsvæsen, herunder læge- og tandlægevirksomhed. 6. Disciplinærstraffe, konfiskation, anvendelse af sikringsmidler. 7. Benådning og løsladelse, herunder løsladelse på prøve. Strafafbrydelse. 8. Eftergivelse af samt henstands- og afdragsordninger med hensyn til bøder og konfiskationsbeløb. 9. Udgang. 3. ekspeditionskontor. 1. Arbejdsdriften. a. Beskæftigelsen af indsatte m.v. til opfyldelse af den arbejdspligt, der efter straffeloven påhviler domfældte. Beskæftigelse af varetægtsarrestanter. Beskæftigelsens tilrettelæggelse. Fremskaffelse og fordeling af arbejdsopgaver. Generelle regler om råvareindkøb og afsætning, herunder fastsættelse af leveringspriser. Sager om arbejdsvederlag. b. Planlægning af kurser og uddannelsesvirksomhed for arbejdsledere m.fl. c. Erhvervsfaglige konsulenters virksomhed. 2. Forsyning, forplejning m.v. a. Lokalers anvendelse, indretning og udstyr. b. De indsattes kostforpljning, beklædning og hygiejne. c. Butiksordninger. 3. Bygningsvæsen m.v. a. Generelle bygningsspørgsmål. b. Bygge- og anlægsarbejder, herunder tilvejebringelse af særskilte anlægsbevillinger. c. Fast ejendom (køb og salg, beskatning, mageskifte, ekspropriation m.v.). d. Bygningssyn, bygningsvedligeholdelse. e. Tjeneste- og lejeboliger. 4. Iventar. Anskaffelse af inventar, maskiner, telefonanlæg og motorkøretøjer. 5. Økonomivæsen. a. Fællesindkøb til institutionerne (forplejningsvarer, beklædning m.v.). b. Generelle sager vedrørende personalets uniformering. 6. Forberedelse af møder med fængselsforvalterne. 4. ekspeditionskontor. 1. Udfærdigelse af bekendtgørelser og andre almindelige forskrifter om klientelets behandling og generelle sager herom, herunder sager om særlige behandlingsprogrammer m.v., medmindre området er henlagt til et andet kontor. 2. Principielle sager vedrørende fortolkning af bekendtgørelser, cirkulærer m.v. 3. Besvarelse af udenlandske forespørgsler fra enkeltpersoner. 4. Besvarelse af spørsmål fra Folketinget (bortset fra spørgsmål fra Folketingets Finansudvalg). 5. Udgivelse af kriminalforsorgens publikationer. Biblioteksvæsen. 6. Forholdet til presse, radio, fjernsyn m.fl., herunder spørgsmålet om offentlighedens adgang til institutioner m.v. 7. Generelle spørgsmål vedrørende offentlighedsloven og forvaltningloven. 5. ekspeditionskontor. 1. Generelle sager om forsorgsmæssig bistand til kriminalforsorgens klientel herunder om økonomisk hjælp og anvendelse af sociale ydelser. 2. Samarbejde med det almindelige sociale sikrings- og behandlingssystem. 3. Planlægning af kurser og uddannelsesvirksomhed for forsorgspersonalet, herunder for personale tilknyttet institutionerne inden for kriminalforsorgen i frihed. 4. Administration af tilsynsvirksomheden i relation til betingede domme (herunder afgørelser efter straffelovens § 68 om foranstaltninger over for visse psykisk afvigende kriminelle) eller administrative resolutioner om tiltalefrafald, betinget benådning og prøveløsladelse. 5. Retningslinier vedrørende udfærdigelse af personundersøgelser efter retsplejelovens § 808. 6. Enkeltsager vedrørende forsorgsmæssige spørgsmål bl.a. sager om økonomisk hjælp og anvendelse af sociale ydelser, herunder vedrørende klienter på institutionerne inden for kriminalforsorgen i frihed. 7. Forsorgsmæssig informationsvirksomhed i forhold til kriminalforsorgens tjenestesteder. 8. Konkrete sager om udnyttelsen af institutioner inden for kriminalforsorgen i frihed. 9. Centralregistret for kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed. 10. Forberedelse af møder for afdelingsledere, forsorgsledere og pensionsforstandere m.v. Løn- og regnskabskontoret. 1. Budget- og regnskabsvæsen. a. Forberedelse af de årlige bevillingsforslag. b. Den centrale regnskabsføring, herunder regnskabsafslutning for kriminalforsorgens tjenestesteder samt bogføring for arrestvæsenet, kriminalforsorgen i frihed, kriminalforsorgen i Grønland, statsfængslet i Gribskov og direktoratet. (SCR). Depositaregnskab. c. Forberedelse af bidrag til statsregnskab. d. Udfærdigelse af periodiske regnskabsanalyser og oversigter. e. Forberedelse af regnskabsinstruks, kontoplan og kontovejledning. Medvirken i sager om regnskabsrevision, kasseinspektioner og sager af bevillings- og konteringsmæssig/økonomisk art. f. Konkrete sager vedrørende personalets uniformering i arresthusene og Grønland. 2. Lønninger m.v. a. Centralt lønkontor for det månedslønnede personale. (SCL). b. Beregning og anvisning af timelærerlønninger m.v. for personaleskolen samt af honorarer til tilsynførende og personundersøgere. Viscardafdelingen. Beregning af lønsatser for ekstramedhjælpere og køkkenmedhjælp samt af vederlag for kvindelig medhjælp, satser for undervisning af indsatte samt honorarer til arresthuslæger. c. Tjenestemandspensioner og understøttelsessager. 3. Forberedelse af møder med bogholdere. Direktoratets undervisningskonsulent. 1. Undervisning og terapi. a. Beskæftigelse af de indsatte ved undervisning og ved terapi til opfyldelse af den arbejdspligt, der efter straffeloven påhviler domfældte. Undervisningens og terapiens tilrettelæggelse. Undervisning af varetægtsarrestanter. b. Vederlag til indsatte for deltagelse i undervisning og terapi. c. Planlægning af kurser og uddannelsesvirksomhed for det pædagogiske personale. d. Samarbejde med det almindelige uddannelsessystem. 2. Fritidsvirksomhed. a. Fritidsvirksomhedens tilrettelæggelse. b. Biblioteksvæsen for klientelet. c. Planlægning af kurser og uddannelsesvirksomhed for personale beskæftiget med fritidsaktiviteter for indsatte. 3. Materiel. Anskaffelse af materiel til undervisning, terapi og fritidsvirksomhed. 4. Forberedelse af møder med undervisningsledere. Direktoratets tjenestetidskonsulent. 1. Styring og fordeling af det uniformerede personale. 2. Udarbejdelse af generelle forskrifter vedrørende tjenesteplaner, føring af tjenestelister m.v. for det uniformerede personale. 3. Sager vedrørende tjenesteændringer og arbejdstidsregler for det uniformerede personale. 4. Registrering af og kontrol med overarbejde m.v. for det uniformerede personale. 5. Planlægning af kurser og uddannelsesvirksomhed for det uniformerede personale. 6. Forbedrelse af møder for ledende overvagtsmestre m.v. Direktoratets psykiatriske konsulent: 1. Generelle spørgsmål vedrørende tilrettelæggelse af det psykiatriske behandlingsarbejde i kriminalforsorgen, herunder samarbejdet med det almindelige psykiatriske system. 2. Konsulentvirksomhed i konkrete sager vedrørende kriminalforsorgens klienter m.v. i det omfang psykiatriske hensyn skønnes at være af betydning for sagens udfald. 3. Behandling af sager vedrørende grønlandske indsatte.
Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulærskrivelse af 6. juli 1984, som ændret ved cirkulærskrivelse af 10. juli 1986, ophæves.
P.M.V.
Arne Ougaard