Legislator Case Law & Legislation
C19871130010 DK

Cirkulærskrivelse om forkyndelse af udrejsefrist for visse udlændinge. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1987 11300 Valid

Cirkulærskrivelse om forkyndelse af udrejsefrist for visse udlændinge. (* 1)

Efter forhandling med Justitsministeriet og Rigspolitichefen, afdeling E, Den centrale Politiafdeling, gennemføres følgende ordning vedrørende forkyndelse af udrejsefrister ved udvisning af udlændinge, der er frihedsberøvede, og som er udvist ved dom

Blanketsæt om udvisning med indrejseforbud sendes i udfyldt, men udateret stand fra Den centrale Politiafdeling til vedkommende anstalt.

Blanketsættet består af en skriftlig, begrundet meddelelse om udvisningen med indrejseforbud og om strafansvaret ved overtrædelse heraf, ligesom den af politiet fastsatte udrejsefrist er anført. Hvis udlændingen ikke forstår dansk, vil der tillige blive sendt genparter på det sprog, som udlændingen formodes bedst at forstå.

Ved forkyndelsen skal foruden den person, der foretager forkyndelsen, være et vidne til stede. Hvis tolk benyttes, kan denne indtræde som vidne.

Tolkebistand til forkyndelse er normalt unødvendig. Såfremt det skønnes påkrævet at benytte tolk, kan henvendelse med henblik på anvisning af tolk rettes til det lokale politi, for det storkøbenhavnske område dog til Rigspolitichefen, afdeling E, Den centrale Politiafdeling, tlf. nr. 01-141448, lokal 2853 eller 2854.

Man bør sikre sig, at udlændingen gennemlæser blanketten og forstår betydningen af indrejseforbudet samt fastsættelsen af udrejsefristen.

Udlændingen bør gøres bekendt med, at adgangen til at indbringe afgørelsen for Justitsministeriet alene angår den af politiet fastsatte udrejsefrist. Det skal ved afkrydsning på blanketten anføres, hvorvidt udlændingen frafalder påklage, ønsker påklage eller ønsker betænkningstid med hensyn til påklage. Såfremt udlændingen ønsker at påklage afgørelsen om udrejsefristen, bedes udlændingen forespurgt om begrundelsen herfor, og eventuelle grunde herfor anføres.

Såfremt udlændingen udtrykker ønske om at blive udsendt til andre lande end hjemlandet, skal de pågældende lande anføres i rubrikken »lande« med begrundelsen herfor og med oplysninger om, hvorvidt udlændingen har opholdstilladelse, visum og tilstrækkelige midler til ophold i de pågældende lande.

Udvisningsblanketten og genparter dateres, hvorefter de underskrives af udlændingen, den person, der foretager forkyndelsen, og af vidnet.

Hvis udlændingen nægter at underskrive blanketten, anføres dette samt begrundelsen herfor. Blanketten underskrives herefter af den person, der foretager forkyndelsen, og af vidnet.

En genpart af blanketten udleveres til udlændingen. En genpart forbliver i anstalten. Det originale førsteeksemplar af blanketten samt de øvrige genparter tilbagesendes til Rigspolitichefen, afdeling E, Den centrale Politiafdeling, Anker Heegårdsgade 7, postbox 369, 1501 København V., straks efter, at forkyndelsen har fundet sted.

Cirkulærskrivelse af 3. oktober 1977 om forkyndelse af udvisninger m.v. ophæves. E.B.

E. Steiner

Cirkulæreskrivelse 1987 11300 Valid

(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens cirkulæresamling (KC C-4-4)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →