Legislator Case Law & Legislation
C19871128010 DK

Cirkulærskrivelse vedrørende forebyggelse af psykiske skader for ansatte i kriminalforsorgen.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1987 11280 Historic

Cirkulærskrivelse vedrørende forebyggelse af psykiske skader for ansatte i kriminalforsorgen.

Rigshospitalet, krise- og katastrofepsykiatrisk kontor har efter anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen tilbudt at yde konsulentbistand til ansatte i kriminalforsorgen.

Ordningen træder i kraft straks.

1. Baggrund.

Baggrunden for denne konsulentbistand er, at mennesker, som involveres i voldsomme eller pludselige livs-, helbreds- eller velfærdstruende hændelser eller sættes i andre følelsesmæssigt belastende situationer, erfaringsmæssigt vil være udsat for en væsentlig risiko for at udvikle ofte betydelige psykiske problemer som reaktion herpå. Sådanne reaktioner kan opstå uger, måneder eller år efter hændelsen. Konsultativ rådgivning ved psykiater eller psykolog kort efter hændelsen har vist sig at have en betydelig forebyggende effekt mod sådanne psykiske senfølger. Erfaringer peger på at hændelser, hvor man udsættes for grov vold eller lignende eller overværer kolleger blive udsat herfor, kan virke meget belastende.

2. Formål.

Formålet med konsulentordningen er at forebygge, at ansatte i kriminalforsorgen som følge af belastende hændelser i tjenesten udvikler psykiske senfølger med deraf følgende personlige og arbejdsmæssige problemer.

3. Konsulentordningens omfang.

Rigshospitalet, krise- og katastrofepsykiatrisk kontor, yder konsulentbistand i forbindelse med kriser eller katastrofer, herunder også telefonisk konsulentbistand.

Bistanden ydes på Rigshospitalet eller i specielle situationer på krise/katastrofesteder. Krise- og katastrofepsykiatrisk kontor finansieres som indtægtsdækket aktivitet, hvorfor egentlig behandling ikke kan tilbydes. Såfremt kontoret via konsulentvirksomheden erfarer, at en af kriminalforsorgens ansatte har behov for sygehusbehandling, skal sygehuslovens almindelige regler derfor følges. Det samme gælder for ansatte med senfølger efter hændelser som nævnt overfor. Det vil sige, at egentlig behandling som udgangspunkt skal ske via egen læge eller det lokale sygehusvæsen.

4. Iværksættelsen af konsulentbistand.

Når ansatte i kriminalforsorgen i forbindelse med tjenesten udsættes for hændelser som indebærer en risiko for psykiske problemer, bør der tilbydes den ansatte konsulentbistand, uanset om pågældende aktuelt synes berørt af hændelsen eller ej. Bistanden bør iværksættes snarest muligt efter hændelsen.

Anmodning om konsulentbistand fremsættes af fængselsinspektøren/forstanderen/afdelingslederen/arrestinspektøre telefonisk til Rigshospitalet, tlf. 01 38 66 33 lokal 6202 (døgnvagt).

Senest samtidig med at anmodning fremsættes overfor Rigshospitalet, skal dirktoratet så vidt muligt telefonisk orienteres. Der skal efterfølgende ske en skriftlig indberetning til direktoratet om iværksat konsulentbistand med en kort redegørelse for hændelsen. Når konsulentbistanden er afsluttet, vil Rigshospitalet underrette direktoratet herom.

5. Betaling.

Konsulentbistanden afregnes direkte mellem Rigshospitalet og direktoratet.

Anders Troldborg

/Erik Bang

Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger pensioner samt arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →