Legislator Case Law & Legislation
C19871127254 DK

Skrivelse om Danmarks ratifikation af Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. (* 1)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Skrivelse 1987 11272 Valid

Bilag 1

Wienerkonventionen af 8. november 1968 Anneks 5

Tekniske krav vedrørende motorkøretøjer og påhængskøretøjer

1. Kontraherende parter som i overensstemmelse med artikel 1 (n) i denne konvention har erklæret, at de ønsker at betragte tre-hjulede køretøjer med en egenvægt på højest 400 kg. (900 lb) som motorcykler, skal lade sådanne køretøjer være underkastet enten de i dette anneks for motorcykler eller de for de øvrige motorkøretøjer fastsatte regler.

2. I dette anneks gælder betegnelsen »påhængskøretøj« kun sådant påhængskøretøj, der er konstrueret til at kobles til et motorkøretøj.

3. Udover hvad der måtte følge af bestemmelserne i artikel 3, paragraf 2 (a), i denne konvention, kan en kontraherende part fastsætte regler, der supplerer, eller som er strengere end bestemmelserne i dette anneks, for motorkøretøjer, som den registrerer, og påhængskøretøjer, som den tillader anvendt på vejene i henhold til sin nationale lovgivning.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Kapitel I

Bremsning

4. I dette kapitel betyder

(a) »Hjul hørende til en aksel« hjul, som er placeret symmetrisk eller stort set symmetrisk i forhold til køretøjets længdesymmetriplan, også når de ikke er placeret på samme aksel (en tandemaksel regnes som to aksler);

(b) »Driftsbremsen« den bremseanordning, der normalt anvendes til at nedsætte køretøjets hastighed og standse det;

(c) »Standbremsen« den bremseanordning, der anvendes til at holde køretøjet stationært i førerens fravær, og for så vidt angår påhængskøretøjer, når et sådant er frakoblet;

(d) »Sekundærbremse (nødbremse)» en bremseanordning, der er beregnet til at nedsætte køretøjets fart og standse det, hvis driftsbremsen svigter.

A. Bremsning af motorkøretøjer med undtagelse af motorcykler

5. Ethvert motorkøretøj med undtagelse af en motorcykel skal have bremser, som er nemme at betjene for føreren, når han sidder i kørestilling. Disse bremser skal kunne udføre følgende tre funktioner

(a) Med driftsbremsen skal køretøjet kunne bremse og standses på en sikker, hurtig og effektiv måde under alle belæsningsforhold og på enhver op- eller nedadgående vejhældning, hvor køretøjet måtte bevæge sig;

(b) Med standbremsen skal køretøjet kunne holdes stationært under alle belæsningsforhold på en op- eller nedadgående vejhældning på 16 pct., idet de aktive bremseflader skal holdes i bremsestilling af en rent mekanisk virkende anordning;

(c) Med sekundærbremsen (nødbremsen) skal køretøjet under alle belæsningsforhold kunne bremses og standses inden for en rimelig afstand, også når driftsbremsen svigter.

6. Med forbehold af bestemmelserne i paragraf 5 i dette anneks kan de anordninger, der tilvejebringer de tre bremsefunktioner (driftsbremse, sekundærbremse og standbremse), have dele til fælles; kombinering af betjeningsorganer kan kun tillades på betingelse af, at der forefindes mindst to separate betjeningsorganer.

7. Driftsbremsen skal virke på alle køretøjets hjul; for køretøjer med mere end to aksler kan det dog tillades, at hjulene hørende til en enkelt aksel ikke kan afbremses.

8. Sekundærbremsen (nødbremsen) skal kunne virke på mindst et hjul på hver side af køretøjets længdesymmetriplan; det samme krav gælder standbremsen.

9. Driftsbremsen og standbremsen skal virke på bremseflader, der er fast forbundet med hjulene ved hjælp af tilstrækkelig stærke komponenter.

10. Ingen bremseflade må kunne skilles fra hjulene. For visse bremseflader kan sådan adskillelse dog tillades på vilkår, at

(a) det kun sker momentant, f.eks. ved gearskift;

(b) det for standbremsens vedkommende kun kan ske ved en handling fra førerens side; og

(c) der, hvad angår driftsbremsen og sekundærbremsen (nødbremsen), fortsat kan bremses med den effektivitet, der er foreskrevet i paragraf 5 i dette anneks.

B. Bremsning af påhængskøretøjer

11. Foruden hvad der måtte følge af bestemmelserne i paragraf 17 (c) i dette anneks gælder, at ethvert påhængskøretøj, med undtagelse af et let påhængskøretøj, skal have bremser som følgende

(a) En driftsbremse, der kan bremse og standse køretøjet på en sikker, hurtig og effektiv måde under alle belæsningsforhold og på enhver op- og nedadgående vejhældning, hvor køretøjet måtte bevæge sig;

(b) En standbremse, der kan holde køretøjet stationært under alle belæsningsforhold på en op- eller nedadgående vejhældning på 16 pct., idet de aktive bremseflader skal holdes i bremsestilling af en rent mekanisk virkende anordning. Denne bestemmelse skal ikke gælde påhængskøretøjer, der ikke kan kobles fra det trækkende køretøj uden anvendelse af værktøj, forudsat at standbremsekravet kan opfyldes for vogntoget som helhed.

12. De anordninger, der tilvejebringer de to bremsefunktioner (driftsbremsning og standbremsning), kan have dele til fælles.

13. Driftsbremsen skal virke på alle påhængskøretøjets hjul.

14. Driftsbremsen skal kunne aktiveres ved hjælp af det trækkende køretøjs driftsbremsebetjeningsorgan; for så vidt påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstiger 3,500 kg (7,700 lb), kan bremserne dog tillades indrettet således, at de, når påhængskøretøjet er i bevægelse, kun aktiveres ved, at påhængskøretøjets nærmer sig til det trækkende køretøj (påløbsbremsning).

15. Driftsbremsen og standbremsen skal virke på bremseflader, der er fast forbundet med hjulene ved hjælp af tilstrækkelig stærke komponemter.

16. Bremseanordningerne skal være således indrettet, at påhængskøretøjet standses automatisk, hvis trækkoblingen svigter, medens påhængskøretøjet er i bevægelse. Dette krav skal dog ikke gælde påhængskøretøjer, der kun har en aksel eller to aksler med en indbyrdes afstand på mindre end 1 meter (40 inc.), forudsat at den tilladte totalvægt ikke overstiger 1,500 kg (3,300 lb), og forudsat at de, sættevogne undtagne, foruden den almindelige trækkobling er udstyret med en sekundær trækanordning af den art, der er nævnt i paragraf 58 i dette anneks.

C. Bremsning af vogntog

17. Udover de i afsnit A og B i dette kapitel nævnte bestemmelser, der gælder enkeltkøretøjer (motorkøretøjer og påhængskøretøjer), skal følgende bestemmelser være gældende for vogntog sammensat af sådanne enkeltkøretøjer

(a) Bremseanordningerne for køretøjerne skal være indbyrdes forligelige;

(b) Driftsbremsens virkning skal være passende fordelt og synkroniseret mellem de i vogntoget indgående køretøjer;

(c) Tilladt totalvægt for et påhængskøretøj, der ikke har driftsbremse, må ikke overstige det halve af summen af det trækkende køretøjs egenvægt og førerens vægt.

D. Bremsning af motorcykel

18. (a) Enhver motorcykel skal være udstyret med to bremser, hvoraf den ene skal virke mindst på baghjulet eller baghjulene og den anden mindst på forhjulet eller forhjulene; hvis motorcyklen er udstyret med sidevogn, kræves der ikke bremse på sidevognens hjul. De nævnte bremseanordninger skal kunne bremse og standse motorcyklen på en sikker, hurtig og effektiv måde under alle belæsningsforhold og på enhver op- eller nedadgående vejhældning, hvor køretøjet måtte bevæge sig.

(b) For tre-hjulede motorcykler med et hjularrangement, der er symmetrisk i forhold til længdesymmetriplanet, gælder foruden de under (a) i denne paragraf nævnte bestemmelser, at køretøjet skal være udstyret med en standbremse, der opfylder de vilkår, der er anført i paragraf 5 (b) i dette anneks.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Kapitel II

Lygter og refleksanordninger

19. I dette kapitel betyder

»Fjernlys« det køretøjslys, der anvendes til at belyse vejbanen en lang strækning foran køretøjet;

»Nærlys« det køretøjslys, der anvendes til at belyse vejbanen foran køretøjet uden at forårsage unødig blænding eller ulempe for mødende førere og andre vejfarende;

»For-positions(side)-lys« det køretøjslys, der anvendes til at markere nærværelsen og bredden af køretøjet, når det ses forfra;

»Bag-positions(side)-lys« det køretøjslys, der anvendes til at markere nærværelsen og bredden af køretøjet, når det ses bagfra;

»Stoplys« det køretøjslys, der anvendes til over for andre vejfarende bag køretøjet at markere, at føreren aktiverer driftsbremsen;

»Tågelys« det køretøjslys, der anvendes til at forbedre belysningen af vejbanen i tilfælde af tåge, snefald, kraftig regn eller støvskyer;

»Baklys« det køretøjslys, der anvendes til at belyse vejbanen bag køretøjet og advare andre vejfarende om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke;

»Retningsviserblinklys« det køretøjslys, der anvendes til over for andre vejfarende at markere, at føreren agter at skifte bevægelsesretning til højre eller venstre;

»Refleksanordning« en anordning, der anvendes til at markere tilstedeværelsen af et køretøj ved at tilbagekaste lys, der kommer fra en lyskilde uden forbindelse med samme køretøj, idet iagttageren er placeret nær ved denne lyskilde;

»Lysende flade« den synlige overflade, hvorfra lys udsendes, og for refleksanordninger den synlige overflade, hvorfra lys tilbagekastes.

20. Farverne for de i dette kapitel omtalte lys skal så vidt mulig t være i overensstemmelse med de i tillægget til dette anneks givne definitioner.

21. Med undtagelse af motorcykler skal ethvert motorkøretøj, der kan opnå en hastighed af over 40 km (25 miles) i timen på vandret vej, fortil være udstyret med et lige antal fjernlys af hvid eller gullig farve, der kan belyse vejen tilstrækkeligt om natten i klart vejr mindst 100 m (325 feet) foran køretøjet. De ydre kanter af fjernlysenes lysende flade må i intet tilfælde være nærmere ved køretøjets yderste sidekant end de ydre kanter af nærlysenes lysende flade.

22. Med undtagelse af motorcykler skal ethvert motorkøretøj, der kan opnå en hastighed af over 10 km (6 miles) i timen på vandret vej, fortil være udstyret med to nærlys af hvid eller gullig farve, der kan belyse vejen tilstrækkeligt om natten i klart vejr mindst 40 m (130 feet) foran køretøjet. På hver side må det punkt af den lysende flade, der er længst fra køretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant. Et motorkøretøj må ikke være udstyret med mere end to nærlys. Nærlys skal være indstillet således, at de opfylder definitionen i paragraf 19 i dette anneks.

23. Ethvert motorkøretøj, bortset fra tohjulet motorcykel uden sidevogn, skal fortil være forsynet med to hvide for-positions (side)-lys; dog kan gullig farve tillades anvendt for for-positions (side)-lys, der er indbygget i fjernlys eller nærlys, der udsender gulligt lys. Når alene disse for-positions (side)-lys er tændt, skal de være synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 300 m (1000 feet) uden at forårsage unødig blænding eller ulempe for andre vejfarende. På hver side må det punkt af den lysende flade, der er længst fra køretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant.

24, (A) Ethvert motorkøretøj, bortset fra to-hjulet motorcykel uden sidevogn, skal bagtil være udstyret med et lige antal røde bag-positions (side)-lys, der er synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 300 m (1000 feet) uden at forårsage unødig blænding eller ulempe for andre vejfarende. På hver side må det punkt af den lysende flade, der er længst fra køretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant.

(b) Ethvert påhængskøretøj skal bagtil være udstyret med et lige antal røde bag-positions (side)-lys, der er synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 300 m (1000 feet) uden at forårsage unødig blænding eller ulempe for andre vejfarende. På hver side må det punkt af den lysende flade, der er længst fra påhængskøretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra påhængskøretøjets yderste sidekant. For et påhængskøretøj, hvis maksimalbredde ikke overstiger 0,80 m (32 inc.), og som trækkes af en to-hjulet motorcykel uden sidevogn, er det dog tilladt kun at have et rødt bag-positions (side)-lys.

25. Ethvert motorkøretøj eller påhængskøretøj, der bærer registreringsnummer bagtil, skal være udstyret med en anordning til belysning af dette nummer, således at nummeret, når det belyses af anordningen, er læseligt bagfra på en afstand af 20 m (65 feet) om natten i klart vejr, når køretøjet holder stille; enhver kontraherende part kan dog reducere denne mindste læselighedsafstand om natten i samme forhold, for så vidt angår samme køretøjer, for hvilke den har reduceret den mindste læselighedsafstand om dagen i overensstemmelse med paragraf 2 i anneks 2 til denne konvention.

26. Det elektriske ledningssystem på alle motorkøretøjer (incl. motorcykler) og på alle vogntog bestående af et motorkøretøj og et eller flere påhængskøretøjer skal være således indrettet, at fjernlys, nærlys, tågelys og for-positions (side)-lys for motorkøretøjet samt den belysningsanordning, som er nævnt i paragraf 25 ovenfor, ikke kan tændes, medmindre de bageste bag-positions (side)-lys på motorkøretøjet eller vogntoget tændes samtidigt.

Denne bestemmelse skal dog ikke gælde fjernlys eller nærlys, når de anvendes til at give det i artikel 33, paragraf 5, i denne konvention nævnte lys-advarselssignal. Det elektriske ledningssystem skal endvidere være således indrettet, at et motorkøretøjs for-positions (side)-lys altid er tændt, når nærlys, fjernlys eller tågelys er tændt.

27. Ethvert motorkøretøj, bortset fra tohjulet motorcykel uden sidevogn, skal bagtil være udstyret med mindst to røde refleksanordninger, der ikke må være trekantede. På hver side må den ydre kant af den lysende flade, der er længst fra køretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant. Refleksanordningerne skal for føreren af et køretøj være synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 150 m (500 feet), når de belyses af hans køretøjs fjernlys.

28. Ethvert påhængskøretøj skal bagtil være udstyret med mindst to røde refleksanordninger. Disse refleksanordninger skal have form af en ligesidet trekant, der vender en spids opad og har en side liggende vandret, og hvis sider er mindst 0,15 m (6 inc.) og højst 0,20 m (8 inc.) lange. Intet signallys må være anbragt indeni trekanten. Disse refleksanordninger skal opfylde synlighedskravene anført i paragraf 27 ovenfor. På hver side må den ydre kant af den lysende flade, der er længst fra påhængskøretøjets længdesymmetriplan, ikke være mere end 0,40 m (16 inc.) fra påhængskøretøjets yderste sidekant. Dog kan påhængskøretøjer med en maksimalbredde på højst 0,80 m (32 inc.), som trækkes af to-hjulet motorcykel uden sidevogn, tillades udstyret med kun en refleksanordning.

29. Ethvert påhængskøretøj skal fortil være udstyret med mindst to hvide refleksanordninger, der ikke må være trekantede. Disse refleksanordninger skal opfylde de i paragraf 27 ovenfor anførte krav om anbringelse og synlighed.

30. Et påhængskøretøj skal, når dets bredde overstiger 1,60 m (5 feet 4 inc.), fortil være udstyret med to hvide for-positions (side)-lys. De pågældende lys skal være anbragt så nær ved påhængskøretøjets yderste sidekant som muligt og skal i alle tilfælde sidde sådan, at den ydre kant af den lysende flade, der er fjernest fra påhængskøretøjets længdesymmetriplan, ikke ligger mere end 0,15 m (6 inc.) fra disse sidekanter.

31. Med undtagelse af to-hjulede motorcykler med eller uden sidevogn skal ethvert motorkøretøj, der kan opnå en hastighed af over 25 km (15 miles) i timen på vandret vej, bagtil være udstyret med to røde stoplys, hvis lysstyrke er væsentlig højere end bag-positions (side)-lysenes. Den samme bestemmelse gælder for ethvert påhængskøretøj, der er bagest i et vogntog, dog skal stoplys ikke kræves på små påhængskøretøjer, hvis dimensioner er sådan, at det trækkende køretøjs stoplys forbliver synlige.

32. Med det forbehold, at kontraherende parter har mulighed for at gøre undtagelse fra alle eller nogle af de nedenstående forpligtelser, for så vidt angår knallerter, såfremt man i overensstemmelse med artikel 54, paragraf 2, i konventionen har erklæret at ville anse disse som motorcykler, gælder følgende

(a) Enhver to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn skal være udstyret med et nærlys, der opfylder de i paragraf 22 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed;

(b) Enhver to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn, der kan opnå en hastighed over 40 km (25 miles) i timen på vandret vej, skal foruden nærlyset være udstyret med mindst et fjernlys, der opfylder de i paragraf 21 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed. Hvis en sådan motorcykel har mere end et fjernlys, skal disse lys være anbragt så tæt ved hinanden som muligt;

(c) En to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn må ikke være udstyret med mere end et nærlys og ikke mere end to fjernlys.

33. Enhver to-hjulet motorcykel uden sidevogn kan fortil udstyres med et eller to for-positions (side)-lys, der opfylder de i paragraf 23 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed. Hvis en sådan motorcykel har to for-positions (side)-lys, skal disse lys være anbragt så tæt ved hinanden som muligt. En to-hjulet motorcykel uden sidevogn må ikke være udstyret med mere end to for-positions (side)-lys.

34. Enhver to-hjulet motorcykel uden sidevogn skal bagtil være udstyret med et bag-positions (side)-lys, der opfylder de i paragraf 24 (a) ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed.

35. Enhver to-hjulet motorcykel uden sidevogn skal bagtil være udstyret med en refleksanordning, der opfylder de i paragraf 27 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed.

36. Med det forbehold at kontraherende parter, som i overensstemmelse med artikel 54, paragraf 2, har erklæret at ville anse knallerter som motorcykler, kan undtage knallerter med eller uden sidevogne fra følgende forpligtelser, skal to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn være udstyret med et stoplys svarende til de paragraf 31 ovenfor anførte bestemmelser.

37. Uden at det berører bestemmelserne med hensyn til lys og anordninger foreskrevet for to-hjulede motorcykler uden sidevogn, skal enhver sidevogn fastgjort til en to-hjulet motorcykel fortil være udstyret med et for-positions (side)-lys, der opfylder de i paragraf 23 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed, bagtil med et bag-positions (side)-lys, der opfylder de i paragraf 24 (a) ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed og med en refleksanordning, der opfylder de i paragraf 27 ovenfor anførte betingelser om farve og synlighed. Det elektriske ledningssystem skal være således indrettet, at sidevognens for-positions (side)-lys og bag-positions (side)-lys tændes samtidig med motorcyklens bagpositions (side)-lys. En sidevogn kan i alle tilfælde udstyres med et fjernlys eller et nærlys.

38. Motorkøretøjer, der er udstyret med 3 hjul placeret symmetrisk i forhold til køretøjets længdesymmetriplan, og som anses som motorcykler i henhold til artikel 1 (n) i konventionen, skal være udstyret med de anordninger, der er foreskrevet i paragrafferne 21, 22, 23, 24 (a), 27 og 31 ovenfor. For så vidt maksimalbredden for et sådant køretøj ikke overstiger 1,30 m (4 feet 3 inc.), er et enkelt fjernlys og et enkelt nærlys dog tilstrækkeligt. Bestemmelserne vedrørende den lysende flades afstand fra køretøjets ydre sidekant er ikke gældende i sidstnævnte tilfælde.

39. Ethvert motorkøretøj, bortset fra et køretøj, hvor føreren kan angive retningsændringer ved armsignaler, der er synlige i alle retninger for andre vejfarende, skal være udstyret med faste retningsviserblinklys med ravfarvede blink, anbragt på køretøjet i et lige antal og synlige ved dag og nat for vejfarende, for hvilke køretøjets bevægelser får betydning. Lysenes blinkfrekvens skal være 90 blink pr. minut med en tolerance på plus minus 30.

40. Hvis et motorkøretøj, bortset fra to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn, er udstyret med tågelys, skal dette bestå af to lys af hvidt eller gullig farve anbragt således, at intet punkt af deres lysende flade ligger over det højeste punkt af nærlysenes lysende flade og således, at det punkt af den lysende flade, der er længst fra køretøjets længdesymmetriplan, ikke er mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant.

41. Intet baklys må forårsage unødig blænding eller ulempe for andre vejfarende. Hvis et motorkøretøj er udstyret med baklys, skal dette udsende hvidt, ravfarvet eller gulligt lys. Betjeningsanordningen skal være sådan indrettet, at baklyset kun kan tændes, når bakgearet er indkoblet.

42. Et motorkøretøj og et påhængskøretøj må ikke være udstyret med andre blinkende lys end retningsviserblinklys, medmindre det gælder lys, som i overensstemmelse med de kontraherende parters nationale lovgivning anvendes til at markere køretøjer eller vogntog, der ikke har pligt til at iagttage de almindelige færdselsregler, eller hvis tilstedeværelse på vejen gør det nødvendigt for andre vejfarende at tage særlige forholdsregler, herunder specielt køretøjer under udrykning, køretøjskonvojer, køretøjer af særlig størrelse samt køretøjer eller materiel, der anvendes til konstruktion eller vedligeholdelse af vejene. Kontreherende parter kan dog tillade eller kræve, at visse lys, med undtagelse af sådanne der udsender rødt lys, er sådan indrettet, at alle eller nogle af dem kan afgive et blinksignal for at vise, at køretøjet for øjeblikket udgør en særlig fare.

43. Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette anneks gælder

(a) Enhver kombination af to eller flere lys, som har samme funktion og samme farve, skal, hvad enten lysene er ens eller ej, anses for at være et enkelt lys, såfremt projektionen af deres lysende flader på et lodret plan vinkelret på køretøjets længdesymmetriplan udgør mindst 50 pct. af det mindste omskrevne rektangel, der kan lægges om projektionen af de nævnte lysende flader;

(b) En enkelt lysende flade i form af et bælte skal anses for at være to eller et lige antal lys, hvis den er anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets længdesymmetriplan, hvis bæltet udstrækker sig til punkter, der ikke ligger mere end 0,40 m (16 inc.) fra køretøjets yderste sidekant, og hvis det har en længde på mindst 0,80 m (32 inc.). Lyset fra en sådan flade skal komme fra mindst to lyskilder anbragt så tæt som muligt ved bæltets yderender. Den lysende flade kan bestå af et antal elementer, der er arrangeret sådan, at projektionen af deres lysende flader på et lodret plan vinkelret på køretøjets længdesymmetriplan udgør mindst 50 pct. af det mindste omskrevne rektangel, der kan lægges om projektionen af de nævnte elementers lysende flader.

44. Lys, der på et givet køretøj har samme funktion, og som vender i samme retning, skal have den samme farve. Lys og refleksanordninger i et lige antal skal være anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets længdesymmetriplan, på nær hvad angår køretøjer, der har en asymmetrisk ydre form. Lysstyrken fra lysene i hvert par skal med tilnærmelse være den samme.

45. Lys af forskellig art samt lys og refleksanordninger kan, i det omfang andre paragraffer i dette kapitel tillader det, grupperes eller indbygges i samme armatur, forudsat at disse lys og refleksanordninger i øvrigt opfylder de for dem hver især gældende bestemmelser i dette anneks.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Kapitel III

Andre krav

Styreapparat

46. Ethvert motorkøretøj skal være udstyret med et stærkt styreapparat, som tillader føreren let, hurtig og sikkert at ændre køretøjets bevægelsesretning.

Førespejl (bakspejl)

47. Ethvert motorkøretøj, bortset fra to-hjulet motorcykel med eller uden sidevogn, skal være udstyret med et eller flere førerspejle (bakspejle); antallet, dimensionerne og anbringelsen af disse spejle skal være sådan, at føreren er i stand til at se trafikken bag sit køretøj.

Lydsignalapparat

48. Ethvert motorkøretøj skal være udstyret med mindst et lydsignalapparat af tilstrækkelig styrke. Lyden udsendt af signalapparatet skal være kontinuert og ensartet, men ikke skingrende. Udrykningskøretøjer og køretøjer til erhvervsmæssig personbefordring kan have yderligere lydsignalapparater, som ikke er underkastet disse krav.

Vindskærmsvisker

49. Ethvert motorkøretøj, som har en vindskærm af sådanne dimensioner og form, at føreren normalt ikke kan se vejbanen forude fra førersædet undtagen gennem den gennemsigtige del af vindskærmen, skal være udstyret med mindst en effektiv og stærkt bygget vindskærmsvisker, der er anbragt på et hensigtsmæssigt sted, og som fungerer uden at kræve stadig medvirken fra førerens side.

Vindskærmsvasker

50. Ethvert motorkøretøj, for hvilket der kræves mindst een vindskærmsvisker, skal tillige være udstyret med en vindskærmsvasker.

Vindskærm og vinduer

51. På alle motorkøretøjer og på alle påhængskøretøjer skal

(a) Gennemsigtige materialer, der udgør en del af køretøjets karosseri, herunder vindskærmen og enhver indvendig skillevæg, skal være af en sådan art, at de i tilfælde af brud frembyder så ringe fare for fysiske skader som muligt;

(b) De gennemsigtige dele af vindskærmen skal være lavet af et materiale, hvis gennemsigtighed ikke forringes; de skal være af en sådan art, at de ikke forårsager nogen nævneværdig forvrængning af genstande set gennem vindskærmen, og at der i tilfælde af brud stadig levnes føreren et tilstrækkeligt klart udsyn over vejbanen.

Bakanordning

52. Ethvert motorkøretøj, skal være udstyret med en bakanordning, der betjenes fra førerens plads. Denne anordning er dog ikke obligatorisk på motorcykler eller på motorkøretøjer med tre hjul arrangeret symmetrisk i forhold til køretøjets længdesymmetriplan, medmindre disses tilladte totalvægt overstiger 400 kg (900 lb).

Udstødsdæmper

53. Enhver forbrændingsmotor, der anvendes til at fremdrive et motorkøretøj, skal være udstyret med en effektiv udstødsdæmper; anordningen skal være af en sådan art, at den ikke kan gøres uvirksom af føreren fra førersødet.

Hjulbeklædning

54. Hjul på motorkøretøjer og deres påhængskøretøjer skal være udstyret med luftgummiringe, hvis tilstand er sådan, at sikkerhedshensyn, herunder vedhæftningsevne også på våd vej, er tilgodeset. Denne bestemmelse skal dog ikke hindre kontraherende parter i at godkende anden hjulbeklædning, der giver tilsvarende eller bedre virkning end luftgummiringe.

Fartmåler

55. Ethvert motorkøretøj, der kan opnå en hastighed af over 40 km (25 miles) i timen på vandret vej, skal være udstyret med en fartmåler; kontraherende parter kan undtage visse katagorier af motorcykler og andre lette køretøjer fra dette krav.

Advarselsanordning, der skal medføres i motorkøretøjer

56. Den advarselsanordning, der nævnes i artikel 23, paragraf 5, og i paragraf 6 i anneks 1 i denne konvention, skal være enten

(a) Et skilt, der består af en ligesidet trekant med sider, der er mindst 0,40 m (16 inc.) lange og har en rød kantbredde på mindst 0,05 m (2 inc.) og med en indre del, der er enten hul eller af lys farve; den røde kantbredde skal enten være gennemsigtig og oplyst indefra eller være udstyret med en reflekterende strimmel. Skiltet skal være af en sådan art, at det kan stå fast i lodret stilling; eller

(b) En anden lige så effektiv anordning som foreskrevet af lovgivningen i det land hvor køretøjet er registreret.

Tyverisikring

57. Ethvert køretøj skal være udstyret med en tyverisikring, ved hjælp af hvilken en af køretøjets væsentlige bestanddele kan sættes ud af funktion eller blokeres, når køretøjet er parkeret.

Trækanordning for lette påhængskøretøjer

58. Påhængskøretøjer, herfra undtaget sættevogne, der ikke er udstyret med den i paragraf 16 i dette anneks nævnte automatiske bremseanordning, skal foruden den normale trækkobling være udstyret med en sekundær trækordning (kæde, wire etc.), der i tilfældeaf brud på den normale trækkobling kan forhindre trækstangen i at komme i berøring med jorden, og som kan opretholde en vis form for styring af påhængskøretøjet.

Almindelige bestemmelser

59. (a) Et motorkøretøjs mekaniske dele og udstyr må ikke, i det omfang det er muligt at undgå, give anledning til fare for ild eller eksplosion; ej heller må de forårsage overdreven udsendelse af skadelige luftarter, tæt røg, lugte eller støj.

(b) Så vidt muligt må højspændingstændingsanlægget på et motorkøretøj ikke forårsage mærkbare ulemper ved udsendelse af for stærk rafiostøj.

(c) Ethvert motorkøretøj skal være således konstrueret, at førerens udsyn fremover og til højre og venstre er tilstrækkeligt til at gøre der muligt for ham at køre sikkert.

(d) Motorkøretøjer og påhængskøretøjer skal så vidt muligt være således konstrueret og udstyret, at faren for personer i køretøjet og for andre vejfarende i tilfælde af færdselsuheld formindskes. I særdeleshed må der hverken indvendig eller udvendig forefindes ornamenter eller andre genstande med unødige fremspring eller kanter, der kan være farlige for personer i køretøjet eller andre vejfarende.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Kapitel IV

Undtagelser

60. Til indenrigsformål kan de kontraherende parter tillade undtagelser fra bestemmelserne i dette anneks hvad angår

(a) Motor- og påhængskøretøjer, som ifølge deres konstruktion ikke kan opnå en hastighed over 25 km (15 miles) i timen på vandret vej, eller hvis hastighed er begrænset til 25 km i timen ifølge den nationale lovgivning.

(b) Invalidekøretøjer, dvs. små motorkøretøjer, der er særlig indrettet og konstrueret - og ikke blot tilpasset - til brug for en person, der lider under en fysisk defekt eller manglende førlighed, og som normalt kan anvendes af denne person.

(c) Køretøjer, der anvendes til forsøg med det formål at følge med i den tekniske udvikling og forbedre færdselssikkerheden.

(d) Køretøjer af speciel udformning eller type eller køretøjer, der anvendes til særlige formål under specielle forhold.

61. De kontraherende parter kan tillige tillade undtagelser fra bestemmelserne i dette anneks med hensyn til køretøjer, som de registrerer, og som kan indgå i international trafik

(a) ved at godkende anvendelsen af ravfarvet lys for positions(side)-lysene nævnt i paragrafferne 23 og 30 i dette anneks og for refleksanordningerne nævnt i paragraf 29 i dette anneks;

(b) ved at godkende anvendelsen af rødt lys til sådanne af de i paragraf 39 i dette anneks nævnte retningsviserblinklys, der er anbragt bagtil på køretøjet;

(c) ved at godkende anvendelsen af rødt lys til sådanne af de i sidste punktum af paragraf 42 i dette anneks nævnte lys, der er anbragt bagtil på køretøjet;

(d) hvad angår anbringelsen af lys på specialkøretøjer, hvis ydre form er sådan, at de pågældende bestemmelser ikke kan iagttages uden anvendelse af monteringsanordninger, der nemt kunne blive beskadiget eller revet af;

(e) ved at godkende anvendelsen af et ulige antal, større end to, af fjernlys på motorkøretøjer, som de registrerer;og

(f) hvad angår sådanne påhængskøretøjer indrettet til langtømmertransport (træstemmer, rør etc.), der under kørsel ikke er direkte forbundet med det trækkende køretøj, men kun er fastgjort til det gennem lasten.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Kapitel V

Overgangsbestemmelser

62. Motorkøretøjer, der er registreret første gang, samt påhængskøretøjer, der er taget i brug på en kontraherende parts territorium før denne konventions ikrafttræden eller i løbet af to år efter denne ikrafttræden, skal ikke være underkastet bestemmelserne i dette anneks, såfremt de opfylder kravene i afsnit I, II og III i anneks 6 til færdselskonventionen fra 1949.

Tillæg

Definition af farvefiltre for opnåelse af de i annekset omtalte farver (Tri-kromatiske koordinater)

Rød

grænse mod gul ........................... y mindre eller lig 0.335 grænse mod purpur (* 1) ................... z mindre eller lig 0.008 Hvid grænse mod blå ........................... x større eller lig 0.310 grænse mod gul ........................... x mindre eller lig 0.500 grænse mod grøn ........................... y mindre eller lig 0.150 + 0.640 x grænse mod grøn ........................... y mindre eller lig 0.440 grænse mod purpur ...........................y større eller lig 0.050 + 0.750 x grænse mod rød ........................... y større eller lig 0.382 Ravfarvet (* 2) grænse mod gul (* 1) ..................... y mindre eller lig 0.429 grænse mod rød (* 1) ..................... y større eller lig 0.398 grænse mod hvid (* 1) ..................... z mindre eller lig 0.007 Gullig (* 3) grænse mod rød (* 1) ..................... y større eller lig 0.138 + 0.580 x grænse mod grøn (* 1) .................... y mindre eller lig 1.29 x - 0.100 grænse mod hvid (* 1) ....................... y større eller lig - x + 0.966 grænse mod spektralværdi (* 1) ............. y mindre eller lig - x + 0.992

Til kontrolmåling af disse filtres kolorimetriske karakteristika skal anvendes en hvid lyskilde ved en farvetemperatur på 2854 grader K (svarende til normlys A som fastsat af CIE, den internationale kommission for belysning.

Skrivelse 1987 11272 Valid

Skrivelse om Danmarks ratifikation af Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. (* 1)

1- Den 3. november 1986 ratificerede Danmark Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik.

Konventionen træder for Danmarks vedkommende i kraft den 3. november 1987, og den ophæver og erstatter Pariserkonventionen af 2. april 1926(jf. bekendtgørelse nr. 241 af 9. august 1930, Lovtidende A) og Færdselskonventionen af 19. september 1949 (jf. bekendtgørelse af 2. marts 1956, Lovtidende C).

Wienerkonventionen træder dog kun i stedet for de to nævnte konventioner i forhold til de lande, der ligeledes har ratificeret Wienerkonventionen. Færdselskonventionen af 19. september 1949 vil således fortsat være gældende i forhold til en række lande, herunder følgende vesteuropæiske stater: Belgien, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Portugal, Spanien og Storbritanien. Pariserkonventionen af 24. april 1926 vil fortsat være gældende i forhold til Schweiz.

2. Efter Færdselskonventionen fra 1949 og Wienerkonventionen fra 1968 stilles der ikke deltagerlandene imellem krav om internationalt kørecertifikat, idet det er tilstrækkeligt, at der medbringes en registreringsattest.

I forhold til de lande, der kun har ratificeret konventionen fra 1926, er der derimod ikke sket nogen ændring. Disse lande vil fortsat kunne forlange, at danske køretøjer medbringer internationalt kørecertifikat.

3. Danmarks ratifikation af Wienerkonventionen fra 1968 har nødvendiggjort en ændring af bekendtgørelse nr. 42 af 2. marts 1956 om udenlandske køretøjer og udenlandske førere af motorkøretøjer. Denne bekendtgørelse er afløst af bekendtgørelse nr. 504 af 22. juli 1987 om udenlandske køretøjers adgang til Danmark, der er trådt i kraft den 1. august 1987.

Det anneks 5 om tekniske krav vedrørende motorkøretøjer og påhængskøretøjer, der nævnes i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, vedlægges som bilag.

4. Efter den nævnte bekendtgørelses § 16, stk. 1, foregår kontrollen med, at udenlandske køretøjer ved grænsepassagen og under kørsel i Danmark overholder forskrifterne i bekendtgørelsen, som stikprøvekontrol, jf. dog bestemmelsens stk. 2, stk. 3 og stk. 4.

Forsikringskontrol skal imidlertid ikke finde sted af køretøjer indregistreret i de lande, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, jf. dog bilag 3 til bekendtgørelsen.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, Amaliegade 10, 1236 København, tlf. (01) 13 75 55, står i alle tilfælde som forsikringsgiver her i landet med hensyn til de nævnte udenlandske motordrevne køretøjer, påhængskøretøjer hertil samt knallerter.

Ved rapportoptagelser i anledning af færdselsuheld, hvor udenlandske køretøjer af den nævnte art er impliceret, og hvor der er opstået skade, påhviler det fortsat politiet - uanset skadens størrelse - at sikre sig oplysning om køretøjets forsikringsforhold. Føreren bør derfor udspørges, om der medføres grønt kort, forsikringspolice, præmiekvittering eller andet skriftligt materiale, der kan tjene til identifikation af forsikringen. I bekræftende fald bør der så vidt muligt vedlægges sagen en kopi, men ellers bør dokumentets litrabetegnelse og nummer anføres i rapporten. Det samme gælder navnet på det udstedende forsikringsselskab eller forsikringsbureau (for så vidt angår grønne kort det i kortets rubrik 8 anførte). Hvis der ikke medføres dokumentation af den nævnte art, skal navn og adresse på køretøjets forsikringsselskab oplyses og angives så udførligt som muligt i rapporten. Hvis føreren ikke kan give de nævnte oplysninger, må dette anføres i rapporten.

Udenlandske knallertførere har ikke pligt til at medbringe præmiekvittering, hvis føreren har bopæl i et land, der er tilknyttet ordningen, eller hvis køretøjet er registreret i et sådant land.

5. Følgende cirkulæreskrivelser ophæves

- Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 2. marts 1956 om Danmarks ratifikation af den internationale færdselskonvention.

- Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 22. maj 1973 om udenlandske køretøjers kørsel i Danmark.

- Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. april 1985 vedrørende visse køretøjsdimensioner.

- Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 1. juli 1986 om udvidelse af den »supplerende overenskomst« i tilslutning til grøntkortordningen.

P. M. V.

E. B.

Hans-Viggo Jensen

Skrivelse 1987 11272 Valid

(* 1) I disse tilfælde er der vedtaget grænser afvigendefra de af CIE anbefalede, idet tilførselsspændingen ved lampepolerne for de omhandlede lygter kan variere i meget betydelig grad.

(* 2) Vedrørende de signalanordninger på motorkøretøjer, hvor farven hidtil almindeligvis har været betegnet som »orange« eller »orange-gul«. Værdierne svarer til en afgrænset del af den »gule« zone i CIE's farvetrekant.

(* 3) Vedrører kun lygter til nær- og fjernlys. Hvad specielt angår tågelygter skal farveselektiviteten anses for tilfredsstillende, såfremt renhedsfaktoren ikke er under 0.820, grænsen mod hvid y større eller lig - x+ 0.966 bliver i dette tilfælde y større eller lig -x + 0.940 og y = 0.440.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →