Skrivelse vedrørende udgifter til sygebehandling eller genoptræning som følge af en arbejdsskade
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende udgifter til sygebehandling eller genoptræning som følge af en arbejdsskade
Tjenestestedet bør gøre de tilskadekomne opmærksomme på, at der efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25 stk. 1 er mulighed for at få refunderet udgifter til lægeordineret behandling, der vedrører tidsrummet fra skadens indtræden og indtil Sikringsstyrelsen træffer afgørelse i sagen. Dokumentation for afholdte behandlingsudgifter for tiden før Sikringsstyrelsens afgørelse sendes til Sikringsstyrelsen, der sørger for refusion.
Såfremt behandlingsudgifter indsendes til refusion efter Sikringsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen, kan disse udgifter alene refunderes, hvis det fremgår af dokumentationen, at behandlingsudgifterne vedrører tiden før Sikringsstyrelsens afgørelse.
Er den tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen fortsat under lægebehandling som følge af skaden, bør dette meddeles til Sikringsstyrelsen.
E.B.
Margit Laub
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.
Ingen