Institutionsinstruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen (* 1) (rentekonto)

§ 3 Rentekonto

§ 26 Pensionsvæsenet.

II. 2. FORVALTNING AF UDGIFTER.

2.1. GENERELT.

Forvaltningen af udgifter omfatter dels disponering, dels godkendelse af udgiftsbilag.

a) Disponering.

Ved disponering forstås indgåelse af aftaler m.v., der medfører udgifter for direktoratet.

Som typiske eksempler herpå kan nævnes

- ansættelse og afskedigelse af personale samt ændring af personalelønninger - aftaler om særlige ydelser - iværksættelse af overarbejde/merarbejde og tjenesterejser - aftaler om køb af varer, materiel, tjenesteydelser - aftaler om reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt bygge-

og anlægsarbejder.

b) Godkendelse af udgiftsbilag.

Godkendelsen omfatter kontrol med bilagenes materielle og økonomiske indhold. Efterregning samt kontering af bilagene i overensstemmelse med direktoratets kontoplan sker i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering, medmindre andet er besluttet i nærværende instruks.

2.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELINGEN.

Disponering med bindende virkning for direktoratet kan alene foretages af direktøren eller en af de medarbejdere, som direktøren har bemyndiget dertil.

Udgiftsbilag vedrørende ydelser til medarbejdere (f.eks. vederlag, tjenesterejseafregning, repræsentationsudgifter) skal godkendes af overordnede medarbejdere.

I instruksens specielle del er i bilag 4 redegjort for ansvars- og kompetencefordelingen i direktoratet for så vidt angår disponering og godkendelse af udgiftsbilag.

2.3 REGELSÆT VEDRØRENDE FORVALTNING AF UDGIFTER.

2.3.1. DISPONERING.

Disponeringen skal ske i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder direktoratets bevillinger er givet, samt under hensyntagen til de materielle og beløbsmæssige bestemmelser, der er omtalt i Finansministeriets budgetvejledning. Disponering skal endvidere ske i overensstemmelse med de retningslinier, som fastsættes internt i direktoratet, herunder etningslinier i nærværende instruks samt i direktoratets vejledning vedrørende centralindkøb og kriminalforsorgens cirkulæresamling.

2.3.2. GODKENDELSE AF EKSTERNE BILAG.

Udgifter vedrørende køb af varer, materiel, tjenesteydelser m.v. skal dokumenteres i form af regninger, fakturaer etc. fra leverandørerne.

Ved godkendelse af bilagenes materielle og økonomiske indhold skal der føres kontrol med

a) at de i bilagene nævnte varer, tjenesteydelser m.v. er leveret,

b) at leverancer/tjenesteydelser svarer til de afgivne bestillinger for så vidt angår kvantitet, kvalitet, pris- og leveringsfrister,

c) at det fremgår af bilaget, såfremt der undtagelsesvis er anvendt en kopi som bilag.

Ved godkendelse tages stilling til, hvornår betaling senest bør finde sted. Eventuelle kontantrabatter benyttes i det omfang, dette findes fordelagtig.

Bilagene skal forsynes med godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til registrering og betaling. 3. kontor foretager tillige efterregning som kontering af bilagene, hvorefter bilagene videregives til regnskabsmæssig registrering.

2.3.3. GODKENDELSE AF INTERNE BILAG.

En række udgifter dokumenteres ved internt udarbejdede bilag. Bilagene skal underskrives og dateres af de medarbejdere, der har udfærdiget bilagene.

Ved godkendelsen af bilagene skal der foretages følgende kontroller

a) Bilag vedrørende udbetaling af tilskud samt udgifter, der ikke omfatter præsterede ydelser

Bilagene afstemmes med foreliggende beslutninger m.v. om afholdelse af sådanne udgifter.

Det påses, at betalingen er beordret af en person, der er bemyndiget til at disponere på de pågældende udgiftsområder.

b) Bilag vedrørende ansættelse/afskedigelse af personale, oprykninger, ændringer af arbejdstid, aftrapning af tillæg eller andre ændringer af tidligere indrapporterede oplysninger

Det kontrolleres, at bilagenes oplysninger er korrekte ifølge personaleakter eller anden grunddokumentation.

c) Bilag vedrørende betaling af overarbejde/merarbejde og timelønninger samt lønindeholdelse

Bilagene afstemmes med godkendte ferielister, sygedaglister eller andre kontrolnoteringer.

d) Bilag vedrørende betaling af vederlag, særlige ydelser og aconto løn

Bilagene afstemmes med foreliggende beslutninger om afholdelse af sådanne udgifter.

e) Bilag vedrørende tjenesterejser

Bilagene afstemmes med oplysninger om udbetalte rejseforskud, afrejse- og ankomsttider, afholdte udgifter iflg. dokumentation samt oplysninger til brug ved fastsættelse af dagpengesats og eventuelle andre oplysninger, der har betydning for afregning. Endvidere påses, at bilagene er underskrevet af de pågældende medarbejdere.

Har udbetaling af rejseforskud fundet sted, foretages kontrol med, at afregning sker snarest muligt og senest 1 uge efter hjemkomsten.

f) Bilag vedrørende indkøb af kontorartikler m.v. samt bilag vedrørende bygge- og anlægsudgifter

Der foretages efterregning og kontering forud for godkendelsen.

g) Bilag vedrørende repræsentationsudgifter

Det påses, at bilagene indeholder oplysninger om anledning, ydelsens art og tidspunkt for udgiftsafholdelse, samt hvem der har deltaget.

Bilagene skal forsynes med godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til registrering og betaling.

Udgifterne i forbindelse med udstationeringer skal afholdes af det tjenestested, hvorfra den pågældende er udstationeret.

Udgifter til rejser, der foretages på foranledning af udstationeringsstedet, afholdes af de tjenestested, hvortil den pågældende er udstationeret.

3. FORVALTNING AF INDTÆGTER.

3.1. GENERELT.

Forvaltningen af indtægter omfatter disponering, godkendelse af indtægtsbilag samt incasso, jf. afsnit 3.2.

Den regnskabsmæssige registrering og proceduren ved betalingen af indtægterne beskrives senere i instruksen.

3.1.1. Direktoratet oppebærer navnlig indtægter i forbindelse med: - Boligbidrag. - Salg af brugt materiel og inventar. - Kommunale refusioner. - Salg af fast ejendom.

3.1.2. Der ydes i almindelighed ikke kredit i forbindelse med direktoratets indtægter.

3.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELING.

a) Disponering, dvs. indgåelse af aftaler, der medfører indtægter til direktoratet

- Aftaler om leje af kriminalforsorgens tjeneste- og lejeboliger, jf. Finansministeriets cirkulærer om leje- og tjenesteboligbidrag, varetages af 3. kontor og bidragene indkræves af løn- og regnskabskontoret via SCL.

- Aftaler om salg af brugt materiel og inventar varetages af 3. kontor og sker navnlig ved auktion gennem Forsvarets Krigsmaterielkommando.

- Aftaler om kommumale refusioner m.v. varetages af 1. kontor for så vidt angår direktoratets personale og af løn- og regnskabskontoret for så vidt angår personalet ved de øvrige tjenestesteder.

- Salg af fast ejendom sker efter retningslinierne i Budgetvejledningen, således at dispositioner træffes af kontorchefen i 3. kontor, hvor ikke andet er bestemt.

b) Udskrivning af bilag m.v., herunder rykning for eksterne indtægtsbilag

Kommunale refusioner indfordres af løn- og regnskabskontoret.

c) Godkendelse af udskrivning af bilag o.l. omfattende en kontrol med, at der udskrives bilag for alle tilgodehavender, samt efterregning af bilagene

Kommunale refusioner: løn- og regnskabskontoret.

Boligbidrag: Den fuldmægtig, der har ansvaret for boligbidragssager i 3. kontor.

Salg af fast ejendom: Den fuldmægtig, der har ansvaret for den enkelte ejendomsafhændelse, påser, at salgsindtægten indgår.

Kontering af bilagene sker i forbindelse med den regnskabsmæssige registrering, medmindre andet er bestemt i denne instruks.

d) Godkendelse af indtægtsbilag, der modtages udefra, omfattende en kontrol med bilagenes materielle og økonomiske indhold samt efterregning og kontering af bilagene

Salg af brugt inventar og materiel: Vedkommende sagsbehandler i 3. kontor.

e) Spørgsmål om iværksættelse af incasse samt afskrivning eller nedskrivning af fordringer

Vedkommende fagkontor træffer bestemmelse om, hvad der videre skal foretages.

Spørgsmål om iværksættelse af incasso og afskrivning eller nedskrivning af fordringer for kriminalforsorgens tjenestesteders vedkommende forelægges for vedkommende fagkontor, der træffer bestemmelse om, hvad der videre skal foretages. Der henvises til instrukserne vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse ved kriminalforsorgens tjenestesteder.

3.3. REGELSÆT VEDRØRENDE FORVALTNING AF INDTÆGTER.

a) Disponeringen skal ske i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder direktoratets bevillinger er givet, samt i øvrigt under hensyntagen til de materielle og beløbsmæssige bestemmelser i Finansministeriets budgetvejledning. Disponeringen skal endvidere ske i overensstemmelse med de retningslinier, som fastsættes internt i direktoratet, herunder retningslinier i nærværende instruks samt i kriminalforsorgens cirkulæresamling.

b) Forhold, der påregnes at medføre indbetalinger, skal dokumenteres så tidligt som muligt.

c) De kontrollerede bilag skal forsynes med en godkendelsespåtegning som bekræftelse på, at de kan videregives til regnskabsmæssig registrering og opkrævning.

d) Eventuel udlevering af varer, dokumenter m.v. på kredit må kun ske mod kvittering.

e) Ved forsinket betaling inden for arbejdsdriftens område iværksættes en incassoprocedure.

Dette skal ske ved rykning af debitor 14 dage efter seneste betalingsdato. Samtidig gøres der notat herom på indtægtsbilaget. Der rykkes yderligere 2 gange pr. indtægtsbilag. Dette skal ske 3 uger efter henholdsvis 1. og 2. rykker.

Ved for meget udbetalt løn til personale iværksættes en individuel rykkerprocedurere, der er nærmere aftalt mellem 1. kontor og løn- og regnskabskontoret.

Ved øvrige tilgodehavender (erstatninger, bøder m.v.) foretages en konkret vurdering af, hvorvidt betaling skal finde sted.

Opnås der i forbindelse med incasso ikke dækning af et tilgodehavende, skal der med passende mellemrum og inden forældelsesfristens udløb indhentes oplysninger om debitors økonomi med henblik på eventuel genoptagelse af incasso. Dette gælder dog ikke, såfremt fordringen nedskrives som følge af konkurs, tvangsakkord eller lignende.

Afskrivning eller nedskrivning af en fordring kan foretages, når det ved retsforfølgning er konstateret, at inddrivelse helt eller delvis er udelukket. I andre tilfælde bør der, hvor der er tale om væsentlige beløb, indhentes forudgående tilslutning fra Finansministeriet eller kammeradvokaten.

Såfremt direktoratet bliver opmærksom på, at debitor har standset sine betalinger, skal Direktoratet for Kriminalforsorgen anmelde sin fordring over for skifteretten.

Der henvises i øvrigt til instrukserne vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse ved kriminalforsorgens tjenestesteder, hvorefter sager om forsinket betaling forelægges direktoratet i de tilfælde, hvor afregning ikke har fundet sted efter senest 3 rykkere.

4. REGNSKABSMÆSSIG REGISTRERING.

4.1. GENERELT OM ARBEJDSOPGAVEN.

Den regnskabsmæssige registrering omfatter det eksterne regnskab (bevillingsregnskab samt kreditor- og debitorregnskaber) samt interne regnskaber, jf. §§ 5 og 7 i Finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.

Direktoratets kontoplan skal udformes og vedligeholdes i overensstemmelse med bevillingslovene og statens kontoplan med tilhørende vejledning og i øvrigt under hensyntagen til direktoratets egne behov for regnskabsoplysninger. Omfanget af og registreringen i de interne regnskaber skal fremgå af direktoratets kontoplan.

Kontoplan udarbejdes af løn- og regnskabskontoret.

4.2. ANSVARS- OG KOMPENCEFORDELINGEN.

Direktoratets regnskabsmæssige registrering varetages af regnskabskontoret samt af lønkontoret for så vidt angår registrering af lønninger m.v.

Direktoratets hovedbogholder har ansvaret for løn- og regnskabskontoret med en fængselsbogholder som stedfortræder i regnskabskontoret og en fuldmægtig som stedfortræder i lønkontoret.

Arbejdsopgaverne er fordelt således på medarbejderne i regnskabskontoret/lønkontor

a) Regnskabsmæssig registrering.

Registrering og de hertil knyttede afstemninger, fejlrettelser, kontroller m.v., samt vedligeholdelse af kontoplan og intern regnskabsrapportering foretages af fængselsbogholderen/fuldmægtigen og de øvrige medarbejdere i hver af de 2 kontorer efter hovedbogholderens bemyndigelse.

b) Underskrivning af checks, girokort m.v.

Opgaven varetages af 2 medarbejder i forening fra 1. kontor/1. afdeling, jf. afsnit 5.2.

c) Administration af beholdningen af ubrugte betalingsordrer (checkblanketter, girokort m.v.).

Opgaven varetages i fællesskab af medarbejdere fra regnskabskontoret og direktoratets kasse, jf. afsnit 5.2.

d) Den regnskabsmæssige registrering sker ved anvendelse af 4 terminaler i løn- og regnskabskontoret.

Terminalindrapportering foretages ved anvendelse af særlige personkoder (IMS-systemet).

I bilag 3 er angivet, hvem der er bemyndiget til at foretage registrering. Det bemærkes, at medarbejderne i regnskabskontoret af kontrolmæssige grunde ikke må varetage opgaver i direktoratets kasse.

4.3. REGELSÆT VEDRØRENDE DEN REGNSKABSMÆSSIGE REGISTRERING.

4.3.1. REGISTRERINGENS TILRETTELÆGGELSE.

a) Den regnskabsmæssige registrering omfatter bilag vedrørende bevillinger, udgifter og indtægter, herunder bilag fra direktoratets kasse, samt bilag vedrørende aktiver og passiver.

Registreringen kan herudover eventuelt omfatte beløb vedrørende dispositioner og interne budgetter o.l.

b) Forud for iværksættelsen af registreringen skal der føres kontrol med, at regnskabsbilagene er godkendt af hertil bemyndigede personer, at konteringen er korrekt, og at bilagene indeholder de oplysninger, der er nødvendige for registreringen. Der skal endvidere føres nummerkontrol med samtlige bilag samt foretages efterregning og kontering, såfremt dette ikke allerede er sket efter reglerne i denne instruks.

Opmærksomheden skal være henledt på, at eventuelle kontantrabatter udnyttes i det omfang, det findes hensigtsmæssigt, og kontakt herom bør eventuelt tages til den person, som har godkendt bilaget.

Såfremt bilag modtages i bogholderiet uden behørig godkendelsespåtegning, skal bilaget inden videre foretages bringes til den person, som efter reglerne i nærværende instruks med bilag skulle have godkendt det.

c) Registreringen skal ske løbende og i overensstemmelse med regler i brugervejledninger fra SCR og SCL. m.v.

d) Registreringen af udgifter og indtægter m.v. skal foretages under hensyntagen til nedennævnte regler

Udgifter og indtægter, hidrørende fra levering af varer og tjenesteydelser til eller fra staten, skal registreres, når levering har fundet sted. I tilfælde, hvor udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og tjenesteydelser, skal registreringen ske, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Ud- og indbetalinger - herunder forudbetalinger - der ikke straks kan henføres til en udgifts-/indtægtskonto, skal registreres på beholdningskonti, jf. direktoratets kontoplan, indtil endelig registrering kan finde sted.

Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten, opstået i et finansår, ikke kan opgøres endeligt inden den afsluttende regnskabsaflæggelse, bør registreringen ske på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn, og således at korrektion af beløbet foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt.

e) Senest i den regnskabsmæssige supplementsperiode foretages registrering på udgifts-/indtægtskonti vedrørende gammelt finansår, såfremt leveringen af en vare eller tjenesteydelse til eller fra staten har fundet sted, eller anden fordring er opstået inden finansårets udløb.

f) Af bilagene skal fremgå, at registreringen er sket.

4.3.2. AFSTEMNINGER, KONTROLLER M.V.

a) Der skal løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser af den regnskabsmæssige registrering i henhold til retningslinier i brugervejledninger m.v.

Endvidere foretages afstemning med kontoudtog fra pengeinstitutter og girokontoret samt kontrol med udligning af interimskonti og mellemregningskonti.

b) Der skal løbende føres kontrol med korrekt og rettidig afvikling af registrerede gældsforpligtelser og tilgodehavender, medmindre kontrollen varetages via de centrale regnskabs- og lønsystemer (SCR/SCL).

Regnskabskontoret fører kontrol med afvikling af rejseforskud. Såfremt regnskabet ikke er aflagt inden 1 uge efter hjemkomst eller en saldo ikke berigtiges på anfordring, forelægges sagen chefen for 1. afdeling.

c) Ved ustedelse af checks, girokort m.v. skal føres kontrol med, at der foreligger udgiftsbilag, som er godkendt af hertil bemyndigede medarbejdere, at checks, girokort m.v. er udfyldt i overensstemmelse med udgiftsbilagene, samt at de anvendes i nummerorden.

d) På grundlag af de lønningslister (uddata 198), der månedligt modtages fra SCL, fører lønkontoret kontrol med de anviste lønninger med hensyn til timeantal og beløbsmodtagere, herunder kontrol med, at de anviste lønninger forekommer rimelige med hensyn til beløbsstørrelse og -modtager.

e) Fængselsbogholderen gennemgår de kontokort, institutions- og institutionsområderegnskaber samt eventuelle aktivitetsregnskaber, der modtages fra SCR.

Regnskaber vedrørende anlægsudgifter og § 18.03.03. fordeles til 3. kontor med henblik på bevillingsstyringen.

4.3.3. OVERFØRSEL AF ANLÆGS- OG KAPITALAKTIVER OG -PASSIVER.

Overførsel af anlægs- og kapitalaktiver og -passiver som følge af ressortomlægninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning.

Skemaer til brug ved en sådan overførsel kan fås ved henvendelse til Statens Regnskabsdirektorat.

5. Betalingsforretninger.

5.1. Generelt.

a) Direktoratets maksimale beholdning af likvide midler (kasse, pengeinstitut og girobeholdninger) er fastsat til 500.000 kr.

Af denne beholdning må højst 30.000 kr. forefindes i kontanter.

b) Direktoratet har chekkonto i SDS City afdeling (konto nr. 801-0040028) og postgirokonti (konto nr. 1 03 23 99 vedrørende udgifter og konto nr. 4 00 18 85 vedrørende indtægter).

c) Overskydende kassebeholdninger skal indsendes til Statens Regnskabsdirektorat i henhold til reglerne herom i brugervejledning for SCR.

d) Direktoratets kontante kassebeholdning skal efter kontortid anbringes i boxen i 1. kontors journal.

I boxen opbevares tillige beholdningen af ubrugte udbetalingsordrer (checks, girokort m.v.).

e) Der er oprettet underkasser ved følgende tjenestesteder

Arresthusene,

Kriminalforsorgen uden for anstalt, herunder optagelseshjemmet Lyng,

Anstalterne for domfældte i Grønland og kriminalforsorgen uden for anstalt i Grønland og statsfængslet i Gribskov.

Der henvises til instrukserne om regnskabsvæsenets tilrettelæggelse ved de nævnte tjenestesteder.

5.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELINGEN.

Kassereren har ansvaret for direktoratets kasse.

Kassereren varetager følgende opgaver

a) Den daglige administration af kassen.

b) Oprettelse/nedlæggelse af konti i pengeinstitutter og girokontoret i samarbejde med chefen for 1. kontor.

c) Udstedelse af checks, girokort og andre udbetalingsordrer.

Checks m.v. underskrives af 2 medarbejdere i forening fra 1. kontor/1. afdeling.

De underskriftsberettigede fremgår af bilag 5.

d) Administration af beholdninger af ubrugte udbetalingsordrer (checkblanketter, girokort m.v.), omfattende

- rekvisition af udbetalingsordrer,

- antals- og nummerkontrol med modtagne udbetalingsordrer,

- udlevering af disse (i nummerorden og mod kvittering)

Opgaverne skal løses i fællesskab af medarbejdere fra regnskabskontoret og direktoratets kasse.

5.2.1. Indrapportering til SCL sker via terminal af de registreringsberettigede medarbejdere i lønkontoret.

Grundbilagene forsynes med navn (stempel) på rapporten.

Frigivelsen foretages af de frigivelsesberettigede, der påtegner frigivelseslisten med signatur, jf. bilag 3.

Ved modtagelsen af uddata 198 sammenholder medarbejder B grundbilag m.v. med uddata. I tilfælde af B's fravær udpeger fuldmægtigen en anden medarbejder. Grundbilag opbevares samlet i lønkontoret, indtil kontrol har fundet sted.

Ved kontrollen påses, at alle indrapporteringer er optaget korrekt i systemet.

Om den stedfundne kontrol påtegnes bilagene med dato og initialer.

Grundbilag lægges på personalesager eller samlede sager (f.eks. merarbejdsbetaling).

Tasteblanketter opbevares efter kontrol samlet for hver lønkørsel. Fejllister og andet materiale gennemgås løbende af medarbejder B.

Feriegodtgørelse til fratrådte medarbejdere kontrolleres ved modtagelsen af uddata 198 for at forhindre udsendelse af forkerte feriegiroer.

Indrapportering af rettelser foretages af de registreringsberettigede.

5.2.2. Ved indrapportering til SCR skal grundbilagene forinden registrering være efterregnet og priskontrolleret samt godkendt i overensstemmelse med gældende regler.

Registrering via terminal foretages af de registreringsberettigede på grundlag af grundbilag.

Præfrigivelseslisten godkendes ved påtegning af signatur af fængselsbogholderen. Frigivelse foretages af de frigivelsesberettigede, der påtegner frigivelseslisten med signatur.

Fængselsbogholderen eller en anden medarbejder efter bogholderens bemyndigelse påser, at de posteringer og udbetalinger m.v., der er foretaget i månedens løb, og som fremgår af de transaktionslister, som er fremsendt fra Statens Regnskabsdirektorat, svarer til grundbilagene. Denne opgave udføres umiddelbart efter, at listerne er fremkommet, og der foretages i den forbindelse kontrolafmærkninger på transaktionslisterne i fornødent omfang. Opgaven må ikke udføres af den medarbejder, der har foretaget de pågældende registreringer.

5.3. REGELSÆT VEDRØRENDE BETALINGSFORRETNINGER.

a) Betalinger direkte over direktoratets kasse bør begrænses til alene at omfatte udgifter og indtægter, som det ikke vil være hensigtsmæssigt at ekspedere via SCR/SCL.

b) Udenlandske betalinger, der ikke afvikles via SCR, skal fortrinsvis foretages gennem Danmarks Nationalbank eller postgirosystemet.

c) Der skal foretages en løbende registrering i kasserapporter af ind- og udbetalte beløb. Registreringen skal ske under den dato, hvor betalingen har fundet sted.

Registreringen i kasserapporten skal daglig afstemmes med kassebeholdningen og lejlighedsvis med oplysninger fra pengeinstitutter/postgirokontoret i forbindelse med modtagelse af kontoudtog, dog mindst 1 gang om måneden, samt med de regnskabsmæssige registreringer.

d) Eventuelle kassedifferencer skal straks registreres i kasserapporten.

Kassedifferencer på over 200 kr. skal indberettes til chefen for 1. afdeling, der tager stilling til, om ministeriets departement og rigsrevisionen skal orienteres.

Tyverier - uanset beløbsstørelse - indberettes til chefen for 1. afdeling, der underretter rigsrevisionen.

e) Kassebeholdningen må ikke sammenblandes med beløb, som er direktoratet uvedkommende.

Forskudsbilag må ikke indgå i kassebeholdningen, men skal registreres i direktoratets regnskab.

Personalechecks må ikke indløses.

Modtagne checks, postgiroanvisninger m.v. skal straks eller senest den følgende dag indløses eller indsættes på direktoratets pengeinstitut eller girokonto.

f) Ved udbetalinger skal der føres kontrol med, at der foreligger bilag, som er godkendt af hertil bemyndigede medarbejdere.

Checks, girokort m.v. skal benyttes i nummerorden, og de udstedte checks skal krydses.

Ved udbetalinger direkte fra kassen skal der afkræves kvittering.

Bilagene eller en udarbejdet oversigt over bilagene skal dateres og forsynes med påtegning (stempel) om, at den ovenfor nævnte kontrol er gennemført. Der skal endvidere foretages henvisning til anvendte checks, girokort eller andre udbetalingsordrer.

g) Der skal udstedes kvitteringer ved indbetalinger direkte til kassen.

Kvitteringerne skal afgives på en måde, der sikrer en kontrol med indbetalingen.

På kvitteringerne skal angives, på hvilken måde betalingen har fundet sted, medmindre betalingen er sket ved anvendelse af pengesedler eller skillemønt.

h) Indbetalinger direkte til kassen kan ske ved indlevering af følgende betalingsmidler: Danske pengesedler og skillemønt, checks trukket på danske pengeinstitutter, postanvisninger og giroudbetalingskort.

Såfremt indbetalinger direkte til kassen giver ret til at kræve udlevering af effekter, dokumenter eller andet, som tjener kassen til sikkerhed for beløbets betaling, bør der kun accepteres betalingsmidler, for hvilke der er sikkerhed for dækning af beløbet.

Checks m.v. må ikke lyde på væsentligt større beløb end det, der skal indbetales. De må ikke være dateret tidligere end 8 dage før indbetalingsdagen og må ikke være fremdateret.

De modtagne checks skal krydses af udstederen eller af direktoratet ved modtagelsen.

i) Det påhviler direktøren eller den, han har bemyndiget hertil, ved kvartårlige uanmeldte kasseeftersyn at sikre sig, at midlerne i kassen er til stede, og at kasseforretningerne udføres forsvarligt.

Det skal af kasserapporten fremgå, at eftersyn er foretaget.

j) Overskydende kassebeholdninger skal indsendes til Statens Regnskabsdirektorat i henhold til reglerne herom i brugervejledning for SCR.

k) Der må kun i strengt nødvendigt omfang og kun med chefen for 1. afdelings tilladelse i hvert enkelt tilfælde oprettes forskuds-/underkasser. Forskuds/underkassen skal daglig afstemmes og mindst 1 gang ugentlig afregnes med hovedkassen.

Udgiftsbeløb vedrørende sådanne forskuds/underkasser føres på en interimskonto.

l) Ved oprettelse af konti i pengeinstitutter skal det sikres, at der til enhver tid opnås den højest mulige forrentning af indeståendet.

6. KONTROL MED VÆRDIPOST.

6.1. GENERELT.

Poståbning foretages 2 steder i direktoratet, Landemærket 11 (løn- og regnskabskontoret) og for det øvrige direktorat, Klareboderne 1.

Som led i poståbningen skal der gennemføres en særskilt kontrol med og registrering af modtagne checks, postgiroanvisninger, værdipapirer og eventuel anden værdipost.

6.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELING.

a) Poståbning, udtagning og registrering samt intern postfordeling af værdiposten varetages af 2 personer i forening.

Såfremt der i post - herunder værdipost - adresseret til enkeltpersoner findes værdier, som skal registreres i løn- og regnskabskontoret, påhviler det adressaten at foranledige, at posten straks afleveres til poståbnerne, der registrerer det modtagne i værdiindgangsbogen.

b) Indkomne checks, postgiroanvisninger m.v. afleveres til kassen mod kvittering.

Øvrig værdipost afleveres - ligeledes mod kvittering.

c) Fængselsbogholderen skal føre kontrol med, at de modtagne værdier bliver registreret i direktoratets regnskab.

Der henvises til bilag 6.

6.3. REGELSÆT VEDRØRENDE KONTROLEN MED VÆRDIPOST.

a) I forbindelse med poståbningen forsynes værdiposten med modtagelsesstempel og registreres herefter i værdiindgangsbogen med oplysninger om ankomstdato, værdiens art og afsender.

Checks skal forsynes med endosseringsstempel på bagsiden.

b) Indkomne checks, postgiroanvisninger m.v. afleveres til kassen mod kvittering i værdiindgangsbogen.

Øvrige værdipost udleveres til modtager efter kvittering i værdiindgangsbogen.

c) I bogholderiet udskrives indtægtsbilag til kassen, og bogholderiet skal efterfølgende føre kontrol med at de modtagne værdier bliver registreret i direktoratets regnskab.

7. AFLÆGGELSE AF MÅNEDS- OG ÅRSREGNSKABER.

7.1. GENERELT.

Direktoratets regnskabsaflæggelse omfatter følgende måneds- og årsregnskaber, der udarbejdes gennem SCR på grundlag af de indrapporterede regnskabsoplysninger

1 institutionsregnskab for direktoratet

2 institutionsregnskaber for kriminalforsorgen

uden for anstalt

1 institutionsregnskab for Grønland

2 institutionsregnskaber for arrestvæsenet

2 instutionsregnskaber for Gribskov

2 institutionsregnskaber for

bevillingsreserver.

1 institutionsområderegnskab for kriminalforsorgen i anstalter og uden for anstalt.

1 institutionsområderegnskab for beskæftigelse og erhvervsmæssig uddannelse.

Det regnskab, der udarbejdes ved udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode, er samtidig årsregnskab for direktoratet/kriminalforsorgen.

Derudover afgiver direktoratet månedlige oplysninger til departementet vedrørende bidrag til fællesparagraffer.

7.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELINGEN.

a) Kontrol med regnskaberne.

Kontrollen varetages af hovedbogholderen.

b) Godkendelse af regnskaberne.

Institutionsregnskaberne og bidrag til fællesparagrafferne godkendes af direktøren, eller i dennes fravær chefen for 1. afdeling.

7.3. REGELSÆT VEDRØRENDE AFLÆGGELSE AF MÅNEDS- OG ÅRSREGNSKABER.

a) Som led i godkendelse af regnskaberne foretages følgende

- kontrol med, at de registrerede bevillingsbeløb er i overensstemmelse med bevillingslovene m.v.

- vurdering af, om forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til aktiviteterne i den forløbne periode

- kontrol med, at aktiver og passiver har en rimelig størrelse

- kontrol med, at betegnelserne på de anvendte bevillings- og standardkonti med tilhørende løbenumre er korrekte.

I forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet påses, at alle tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v. er registreret i regnskabet, således at dette giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende finansår samt af aktiver og passiver ved finansårets udløb.

Væsentlige op- eller nedskrivninger af de på statens status optagne aktiver og passiver må kun foretages med Finansministeriets forudgående tilslutning.

b) Institutionsregnskaberne skal afgives til rigsrevisionen i henhold til lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revisionen af statens regnskaber m.m. Samtlige regnskaber skal være forsynet med en godkendelsespåtegning.

c) Uddatamateriale i forbindelse med årsafslutningen fordeles efter SCR-brugervejledningens bestemmelser.

8. OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE.

8.1. GENERELT.

Direktoratets/kriminalforsorgens regnskabsmateriale omfatter dels regnskabsbilag m.v., dels en række uddata, der fremgår af brugervejledninger til SCR og SCL.

8.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELINGEN.

Hovedbogholderen - og i dennes fravær fængselsbogholderen vedrørende SCR og fuldmægtigen vedrørende SCL - har ansvaret for opbevaring og kassation af regnskabsmaterialet.

8.3. REGELSÆT VEDRØRENDE OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE.

a) Måneds- og årsregnskaberne og de hertil hørende specifikationer, bilag m.v., skal opbevares af direktoratet i 5 år, medmindre en længere frist fremgår af andre bestemmelser.

Bilag m.v. vedrørende anlægskonti indsendes månedsvis til rigsrevisionen.

Opbevaringen af det øvrige regnskabsmateriale sker efter reglerne i brugervejledning fra SCR og SCL.

b) Opbevaring af arkivalier til rigsarkivet skal ske i overensstemmelse med de af rigsarkivet herom til enhver tid fastsatte regler.

9. FORVALTNING AF VAREBEHOLDNINGER.

9.1. GENERELT.

Der forekommer ikke for tiden forvaltning af varebeholdninger i direktoratet. Såfremt sådan forvaltning senere måtte forekomme, skal der optages bestemmelser herom i instruksen.

For så vidt angår kriminalforsorgens arbejdsdrift henvises til instrukserne vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse ved kriminalforsorgens anstalter, arresthusene, ved optagelseshjemmet Lyng og statsfængslet i Gribskov.

10. VÆRDIPAPIRFORVALTNING.

10.1. GENERELT

Der forekommer ikke for tiden forvaltning af værdipapirer i direktoratet. Såfremt sådan forvaltning senere måtte forekomme, skal der optages bestemmelser herom i instruksen.

11. LEGATFORVALTNING.

11.1. GENERELT.

Der forekommer ikke for tiden forvaltning af legater i direktoratet. Såfremt sådan forvaltning senere måtte forekomme, skal der optages bestemmelser herom i instruksen.

12. FORVALTNING AF ANDRE AKTIVER.

12.1. GENERELT.

I overensstemmelse med § 16 i Finansministeriets bekendtgørelse af 10. september 1984 om statens regnskabsvæsen m.v. skal der føres nedennævnte fortegnelser over beholdninger af andre aktiver, dvs. aktiver der er anskaffet til varigt brug i direktoratet

a) Fortegnelser over inventar, kontormaskiner og lignende, som er anskaffet over direktoratets driftsbudget eller stillet til rådighed af andre statsinstitutioner.

b) Fortegnelser over direktoratets bogsamling omfattende såvel bøger anskaffet over direktoratets driftsbudget som bøger stillet til rådighed fra anden side.

c) Fortegnelser over beholdning af vin, tobak samt spiritus.

12.2. ANSVARS- OG KOMPETENCEFORDELINGEN.

a) Føring af fortegnelserne varetages af 3. kontor (inventar o.lign.), af biblioteksmedarbejderen tilknyttet biblioteket i 4. kontor (bogsamling) og af direktørens sekretær (tobak, vin og spiritus).

b) Periodisk kontrol med beholdningerne, herunder kontrol med, at værdierne er til stede, og at der sker en rimelig udnyttelse af disse.

Opgaven påhviler chefen for 1. afdeling eller den han bemyndiger hertil, der tillige tager stilling til eventuel kassation af aktiver. Kontrol m.v. vedrørende inventar henhører dog under 3. kontor, medens kontrol m.v. vedrørende bogsamling henhører under 4. kontor.

12.3. REGELSæT VEDRøRENDE FORVALTNING AF ANDRE AKTIVER.

a) Fortegnelserne vedrørende anlægsaktiver føres på grundlag af bevillingslove og aktstykker.

Fortegnelserne over andre aktiver føres på grundlag af regnskabsbilagene efter den regnskabsmæssige registrering af disse. Oplysning om registreringen påføres bilaget.

b) Fortegnelserne over inventar, kontormaskiner m.v. skal indeholde oplysninger om aktivernes art, placering, eventuelle mærkning og anskaffelsesår.

For så vidt angår anlægsaktiver anføres tillige oplysninger om anskaffelsesværdi med eventuelle ændringer af værdiansættelsen, således at der kan foretages en afstemning med registreringen i bevillingsregnskabet.

For så vidt angår bogsamlingen i biblioteket oprettes for hver bog et kort, der påføres oplysning om alle udlån af bogen. For så vidt angår bøger, der placeres på sagsbehandlerkontorer, oprettes for hver bog et kort med angivelse af det kontor, hvor bogen er placeret.

Alle bøger påføres direktoratets stempel straks ved erhvervelsen.

c) Kassation af aktiver, der er anskaffet over anlægs- og udlånsbudgettet, skal forelægges Finansministeriet, såfremt det drejer sig om væsentlige beløb.

Oplysninger om kassationen registreres i direktoratets fortegnelser over aktiver og optages endvidere i regnskabet i overensstemmelse med statens kontoplan med tilhørende vejledning.

Tilsvarende gælder for afskrivninger på ejendomme og anlæg. Disse afskrivninger gennemføres i henhold til regler i Finansministeriets budgetvejledning m.v.

I fortegnelsen vedrørende tobak, vin og spiritus noteres udlevering af vin og spiritus med oplysning om hvem udlevering er sket til, og anledningen. Endvidere noteres oplysning om, til hvem der udleveres hele cigaretpakker/-kartoner samt kasser cigarer etc. Dato for udlevering noteres.

d) Oplysninger om kassation af inventar, kontormaskiner o.ling. skal registreres i fortegnelserne over disse aktiver.

Oplysning om kassation af bøger skal registreres på vedkommende kort.

III. EDB-FUNKTIONER.

Edb-behandling af regnskabsopgaver sker ved anvendelse af SCR og SCL (terminalindrapportering).

Ved eventuel fremtidig anvendelse af eget edb-anlæg til regnskabsopgaver optages retningslinier herfor i nærværende instruks, jf. Finansministeriets cirkulære af 10. september 1984, afsnit III.

Institutionsinstruks vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen (* 1)

INDHOLDSFORTEGNELSE

side Forord .......................................................... 4 Indledning 1. Den regnskabsmæssige organisation ............................ 6 Almindelig del 2. Forvaltning af udgifter ...................................... 11 2.1. Generelt ................................................... 11 2.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 11 2.3. Regelsæt vedrørende forvaltning af udgifter ................ 12 2.3.1. Disponering .............................................. 12 2.3.2. Godkendelse af eksterne bilag ............................ 12 2.3.3. Godkendelse af interne bilag ............................. 13 3. Forvaltning af indtægter ..................................... 15 3.1. Generelt ................................................... 15 3.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 15 3.3. Regelsæt vedrørende forvaltning af indtægter ............... 17 4. Regnskabsmæssig registrering ................................. 19 4.1. Generelt ................................................... 19 4.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 19 4.3. Regelsæt vedrørende den regnskabsmæssige registrering ...... 20 4.3.1. Registreringens tilrettelæggelse ......................... 20 4.3.2. Afstemninger, kontroller m.v. ............................ 22 4.3.3. Overførsel af anlægs- og kapitalaktiver og -passiver ..... 23 5. Betalingsforretninger ........................................ 24 5.1. Generelt ................................................... 24 5.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 25 5.2.1. Indrapportering til SCL .................................. 25 5.2.2. Indrapportering til SCR .................................. 26 5.3. Regelsæt vedrørende betalingsforretninger .................. 27 6. Kontrol med værdipost ........................................ 30 6.1. Generelt ................................................... 30 6.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 30 6.3. Regelsæt vedrørende kontrollen med værdipost ............... 30 7. Aflæggelse af måneds- og årsregnskaber ....................... 32 7.1. Generelt ................................................... 32 7.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 32 7.3. Regelsæt til optagelse i instruksen ........................ 33 8. Opbevaring af regnskabsmateriale ............................. 34 8.1. Generelt ................................................... 34 8.2. Ansvars- og kompetencefordelingen .......................... 34 8.3. Regelsæt vedrørende opbevaring af regnskabsmateriale ....... 34 9. Forvaltning af varebeholdninger .............................. 35 9.1. Generelt ................................................... 35 10. Værdipapirforvaltning ....................................... 36 10.1. Generelt .................................................. 36 11. Legatforvaltning ............................................ 37 11.1. Generelt .................................................. 37 12. Forvaltning af andre aktiver ................................ 38 12.1. Generelt .................................................. 38 12.2. Ansvars- og kompetencefordelingen ......................... 38 12.3. Regelsæt vedrørende forvaltning af andre aktiver .......... 39 III EDB-funktioner .............................................. 41 Specielle del Bilag 1 ......................................................... Bilag 2 ......................................................... Bilag 3 ......................................................... Bilag 4 ......................................................... Bilag 5 ......................................................... Bilag 6 .........................................................

FORORD.

Denne instruks er udarbejdet i henhold til reglerne i finansministeriets cirkulære af 10. september 1984 om udarbejdelse af institutionsinstrukser vedrørende regnskabsvæsenets tilrettelæggelse.

Instruksen gælder for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Under direktoratets regnskabsopgaver hører regnskabsførelsen for kriminalforsorgens arresthuse, kriminalforsorgen uden for anstalt, anstalterne for domfældte i Grønland, kriminalforsorgen uden for anstalt i Grønland og for statsfængslet i Gribskov.

Instruksen indeholder en beskrivelse af direktoratets regnskabsmæssige organisation og tilrettelæggelsen af direktoratets regnskabsopgaver, herunder oplysninger om ansvars- og kompetencefordelingen og de regelsæt, der skal tilgodeses af direktoratets medarbejdere ved udførelse af regnskabsopgaverne.

Instruksen udleveres til de medarbejdere, der deltager i arbejdet med direktoratets regnskabsopgaver, og vedligeholdes efter behov gennem udsendelse af rettelsesblade.

Instruksen træder i kraft den 1. marts 1987.

INDLEDNING

I. 1. DEN REGNSKABSMÆSSIGE ORGANISATION.

1.1. Direktoratet for Kriminalforsorgen er en statsinstitution under Justitsministeriet.

Direktoratet, der er beliggende hhv. Klareboderne 1, 1115 København K. og Landemærket 11, 1119 København K., har det centrale statslige ansvar for den samlede kriminalforsorg.

Kriminalforsorgens anstaltssystem omfatter 15 større afsoningsanstalter m.v., 47 arresthuse m.v. samt 3 fængselsafdelinger m.v. I Grønland råder man over 3 anstalter for domfældte.

Kriminalforsorgen uden for anstalt omfatter 20 afdelinger med i alt 31 afdelingskontorer og lokalkontorer m.v. samt 8 pensioner. Hertil kommer en afdeling på Færøerne samt i Grønland 1 afdeling med i alt 5 afdelingskontorer og distrikskontorer m.v. og 2 ungdomspensioner.

Kriminalforsorgens personaleskole omfatter tillige et kursuscenter i Lunde.

Der er udarbejdet særskilte instrukser for regnskabsvæsenets tilrettelæggelse i kriminalforsorgens anstalter og personaleskole, arresthuse, kriminalforsorgen uden for anstalt, optagelseshjemmet Lyng, anstalterne for domfældte i Grønland og kriminalforsorgen uden for anstalt i Grønland samt for statsfængslet i Gribskov.

Direktoratets bevillinger er optaget på finansloven under § 18.03. Kriminalforsorgen.

1.2. Direktøren for Kriminalforsorgen står i sit embede i nedenfor anførte omfang umiddelbart under Justitsministeren, jf. Justitsministeriets skrivelse af 5. maj 1980

1) Afgørelse af konkrete sager samt udfærdigelse af generelle forskrifter vedrørende fuldbyrdelse af strafferetlige retsfølger, herunder gennemførelse af tilsyn og andre foranstaltninger. Undtaget er dog afgørelser og regler, der har større principiel betydning, eller som må antages at medføre ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser, eller som i øvrigt stiller krav om en samlet vurdering, i hvilken der i væsentligt omfang skal inddrages synspunkter og hensyn, der normalt varetages af andre myndigheder end kriminalforsorgen.

2) Afgørelse af personalesager vedrørende stillinger til og med lønramme 31 eller hertil svarende stillinger reguleret ved overenskomst. Undtaget er dog sager, hvis afgørelse må antages at indebære ikke uvæsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser, eller i øvrigt bør samordnes med tilsvarende sager inden for andre områder af Justitsministeriet.

I andre sager samt i de under punkt 1 og 2 nævnte undtagelsestilfælde står Direktøren for Kriminalforsorgen i sit embede under Justitsministeriets departement.

1.3. Direktoratets administrative ledelse består af direktøren og 2 afdelingschefer.

Cheferne for 1. og 2. afdeling er inden for hver afdelings område stedfortræder for Direktøren for Kriminalforsorgen samt nærmeste foresatte for cheferne for de under afdelingen hørende kontorer m.v.

1. afdeling omfatter 1. og 3. kontor, tjenestetidskonsulenten, løn- og regnskabskontoret samt betjentstuen.

2. afdeling omfatter 2., 4. og 5. kontor, undervisningskonsulenten samt kriminalforsorgens psykiatriske konsulent.

Følgende kontorer m.v. har særlige regnskabsrelationer

Afdelingschefen i 1. afdeling har ledelsen af direktoratets regnskabsvæsen.

Det samme gælder personale- og indkøbsområdet samt visse generelle sekretariats- og personalesager.

Afdelingschefen i 2. afdeling har ledelsen af den generelle planlægning og koordination med hensyn til udnyttelsen af kriminalforsorgens institutioner, behandlingsprogrammer m.v. Det samme gælder forsknings- og statistikområdet samt internationalt kriminalpolitisk samarbejde og styring af kriminalforsorgens udvalgsarbejde.

Under sekretariatet henhører opgaver vedrørende direktoratets forskningsprojekter.

Sekretariatet bistår endvidere Direktøren for Kriminalforsorgen samt cheferne for 1. og 2. afdeling med gennemførelse af ovennævnte arbejdsopgaver.

Under 1. kontor henhører opgaveren vedrørende kriminalforsorgens personale samt sager om erstatning.

Under 2. kontor henhører opgaverne vedrørende indsatte herunder sager om inddrivelse af bøder og afsoningsomkostninger.

Under 3. kontor henhører opgaverne vedrørende beskæftigelse og forplejning af indsatte, kriminalforsorgens anlægsprogram m.v. og økonomivæsen.

Under 4. kontor henhører opgaverne vedrørende direktoratets bogindkøb og udgivelse af publikationer m.v.

Under 5. kontor henhører opgaverne vedrørende forsorgssektoren m.v. samt administration af tilsynsvirksomheden.

Under undervisningskonsulenten henhører opgaverne vedrørende indsattes undervisning og terapi samt fritidsvirksomhed.

Under løn- og regnskabskontoret henhører opgaverne vedrørende den regnskabsmæssige registrering for arresthusene, kriminalforsorgen uden for anstalt, anstalter for domfældte og kriminalforsorgen uden for anstalt i Grønland, statsfængslet i Gribskov og direktoratet.

Under tjenestetidskonsulenten henhører opgaverne vedrørende overordnet planlægning, styring og fordeling af det uniformerede personale.

Direktoratet beskæftiger i alt ca. 120 medarbejdere.

I bilag 1 er optaget en oversigt over direktoratets organisation. I bilag 2 er optaget en oversigt over institutioner under kriminalforsorgens område.

I bilag 3 er udarbejdet en oversigt over de medarbejdere, der er tilknyttet den regnskabsmæssige organisation, og som må disponere og forestå godkendelsespåtegning efter de nærmere regler herom i denne instruks.

1.4. Regnskabsføringen og betalingsforretningerne varetages af direktoratets løn- og regnskabskontor, Landemærket 11, 1119 København K. og direktoratets kasse, Klareboderne 1, 1115 København K.

Direktoratet er knyttet direkte til SCR og SCL. Indrapporteringen til systemerne sker ved anvendelse af terminaler og institutionsnummer

6441.1012.

1.5. Vedrørende regnskabsvæsenet bemærkes i øvrigt

Direktoratet foretager indrapportering til SCR og SCL systemerne for kriminalforsorgen uden for anstalt (insnr. 6442.4008 og 6443.4003), arresthusene (insnr. 6442.1000 og 6443.1005) og statsfængslet i Gribskov (insnr. 6442.5158 og 6443.5153) samt til SCR-systemet for kriminalforsorgen i Grønland (insnr. 6442-3005).

Direktoratet foretager registrering på følgende fællesparagraffer