Forretningsorden for styregruppen for turisterhvervets produktudviklingsstøtteordning (* 1)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1
Der nedsættes en styregruppe som i overensstemmelse med de af Industriministeriet fastsatte retningslinier for tilskud til produktudvikling inden for turisterhvervet har til opgave
at træffe endelige afgørelser om produktudviklingsstøtte til indkomne ansøgninger,
at tage selvstændige initiativer med henblik på at fremme produktudviklingen, hvor en forstærket indsats skønnes ønskværdig,
at skabe og udvikle en hensigtsmæssig baggrund for turisterhvervets udvikling,
at inspirere turisterhvervet som helhed til en øget produktudviklingsindsats,
at fastsætte nærmere bestemmelser for ydelsen af støtte og informere og vejlede om støtteordningen.
§ 2
Styregruppen består af en formand og 6 medlemmer, der udnævnes af industriministeren.
Styregruppen sammensættes således
3 personer fra turisterhvervet, som skal repræsentere en bred
sagkundskab om produktudviklingsarbejde inden for erhvervet,
3 repræsentanter for Danmarks Turistråd,
1 repræsentant for Industriministeriet.
Formanden udpeges blandt de 3 medlemmer fra turisterhvervet. Styregruppen udpeger selv en næstformand blandt sine medlemmer.
Stk. 2
Styregruppens medlemmer udnævnes for 3 år ad gangen og kan genudnævnes. Udtræder et medlem af styregruppen inden udløbet af funktionsperioden, udnævnes et nyt medlem for resten af denne periode. Ingen, der er fyldt 67 år, kan udnævnes eller genudnævnes.
§ 3
Styregruppen kan træffe beslutning om faste mødedage og mødes i øvrigt så ofte formanden finder anledning dertil. Møde afholdes endvidere, såfremt mindst 3 medlemmer fremsætter begæring herom til formanden.
Stk. 2
Dagsorden med angivelse af de sager, der skal behandles på møde, samt det skriftlige materiale, der er nødvendigt til sagernes behandling, skal være udsendt til styregruppens medlemmer senest 8 dage før det pågældende møde. Sager, hvor denne tidsfrist ikke har kunnet overholdes, kan kun behandles, såfremt samtlige i mødet deltagende medlemmer samtykker heri.
Stk. 3
Formanden kan, når forholdene taler derfor, bestemme, at sager forelægges styregruppen skriftligt til udtalelse.
§ 4
Styregruppen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. Hvert medlem har een stemme. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
§ 5
Alle, der deltager i styregruppens arbejde, er underkastet forvaltningsloven (lov nr. 571 af 14. december 1985), herunder bestemmelserne om inhabilitet og tavshedspligt.
§ 6
De sekretariatsmæssige opgaver for styregruppen varetages af Danmarks Turistråd.
Stk. 2
Sekretariatets medarbejdere deltager i fornødent omfang i styregruppens møder uden stemmeret. Styregruppen kan i øvrigt indkalde særligt sagkyndige til deltagelse i styregruppens møder og kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til løsning af særlige opgaver inden for styregruppens arbejdsområde. I sådanne underudvalg og arbejdsgrupper kan andre end styregruppens medlemmer indtræde.
§ 7
Der udarbejdes et kort referat af styregruppens møder med angivelse af hovedpunkter i diskussionen og trufne beslutninger. I tilfælde af afstemning angives resultatet heraf. Referatet underskrives af formanden.
§ 8
Styregruppen afgiver årligt en beretning om sin virksomhed til industriministeren og fremsender årligt et specificeret regnskab for anvendelsen af midlerne, som er revideret af Rigsrevisionen.
§ 9
Forretningsordenen træder i kraft den 7. oktober 1987.
Forretningsorden for styregruppen for turisterhvervets produktudviklingsstøtteordning (* 1)
Under henvisning til Industriministeriets retningslinier af 7. oktober 1987 for tilskud til produktudvikling inden for turisterhvervet fastsættes følgende