Vejledning til bekendtgørelse om mærkning, skiltning og annoncering med pris for levnedsmidler (enhedsprismærkning)

Vejledning til bekendtgørelse om mærkning, skiltning og annoncering med pris for levnedsmidler (enhedsprismærkning)

Forord

Den 1. september 1987 indføres der nye prismærkningsregler for levnedsmidler. Bekendtgørelsen om mærkning, skiltning og annoncering med pris for levnedsmidler (MT. nr. 7-86) blev udstedt i december 1986 med virkning fra den 1. september 1987. Monopoltilsynet har udarbejdet denne vejledning med bemærkninger og forklaringer til bekendtgørelsen, således at erhvervsvirksomheder med vejledningen i hånden kan få svar på en række af de spørgsmål, der uvilkårligt melder sig, når der indføres nye regler på et område. De spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares ved at læse vejledningen, kan naturligvis rettes til Monopoltilsynet.

I vejledningen gennemgåes bekendtgørelsen emnevis og af indholdsfortegnelsen på næste side fremgår de enkelte emner. Som appendix 1 er bekendtgørelsen med bilag optrykt, og som appendix 2 er der vedføjet en liste, der nærmere præciserer nogle produktkategorier.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Prismærkningsloven ............................................. 7 - Almindelig pligt til mærkning og skiltning med kontantpriser ved detailsalg ............................... 7 2. Baggrunden for bekendtgørelsen ................................. 7 - EF-bestemmelser om enhedsprismærkning ....................... 7 - Derfor nye danske bestemmelser om enhedsprismærkning ......... 7 3. Bestemmelsernes rækkevidde ..................................... 7 - Formålet med priser pr. enhed ............................... 7 - Den enkelte detailhandler ansvarlig ......................... 8 - Bestemmelserne gælder som udgangspunkt for al men- neskelig føde ..............................................8 - Kosttilskud (vitaminer, mineraler o.lign.) ................... 8 - Andre kosttilskud ........................................... 8 - Tilsætningsstoffer ........................................... 8 4. Annoncering mv. ............................................... 9 5. Levnedsmidler der falder helt uden for bekendtgørelsen ......... 9 - Visse varegrupper er undtaget ............................... 9 - Al konserves (indtil videre) ................................. 9 - Chokolade- og sukkervarer samt snackprodukter ............... 9 - Kageprodukter mv. ........................................... 9 - Andre ...................................................... 10 6. Særlige undtagelser .......................................... 10 - Særlige regler om undtagelser .............................. 10 - Salg fra automat ............................................ 10 - Færdigretter ................................................ 10 - Frugt og grøntsager ........................................ 10 - Småvildt .................................................... 11 - Fjerkræ, æg og østers ...................................... 11 - Småbrød .................................................... 11 7. Serier af salgsenheder ........................................ 11 - Enhedsprismærkning er hovedprincippet, men ikke for visse serier af salgsenheder .............................. 11 8. Salg med rabat ................................................ 12 - Bestemmelser når varer sælges med rabat .................... 12 9. Enhedsprisen i forhold til indholdsdeklaration ................ 13 - Enhedspris for varens nettoindhold .......................... 13 - Levnedsmidler i vand, lage og marinade ...................... 13 - Læskedrikke, frugtsafter o.lign. til fortynding ............ 13 10. Fortolkningsproblemer og fritagelsesbestemmelser ............ 14 - Monopoltilsynet kan umiddelbart afgøre fortolk- ningsproblemer .......................................... 14 - Men egentlig dispensation kan være nødvendig .............. 14 11. Overgangsbestemmelser ........................................ 14 - Fødevarer leveret inden 1. september 1987 til for~ retninger skal ikke enhedsprismærkes .................... 14

Almindelig pligt til mærkning og skiltning med kontantpriser ved detailsalg

1. Prismærkningsloven

Prismærkningsloven (lov nr. 252 af 8. juni 1977) indeholder bestemmelser om en almindelig pligt for erhvervsdrivende til ved mærkning eller skiltning at oplyse kontantprisen ved detailsalg af varer. Forbrugerne skal altid kunne se hvad den udbudte vare eller vareenhed (salgsenhed koster inklusive moms og eventuelle andre afgifter. Annoncer, kataloger og andre former for reklame behøver ikke at indeholde prisoplysning, men hvis der angives priser ,skal prismærkningslovens regler følges.

2. Baggrunden for bekendtgørelsen

Prismærkningsloven indeholder ingen obligatoriske bestemmelser om angivelse af prisen pr. målenhed for levnedsmidler. Monopoltilsynet kan imidlertid efter prismærkningslovens § 7, stk. 2, fastsætte nærmere regler om, hvorledes der skal gives oplysning om prisen pr. enhed.

EF-bestemmelser om enhedsprismærkning

Et EF-direktiv vedtaget i 1979 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på levnedsmidler førte til, at tilsynet udstedte 7 bekendtgørelser, der indeholdt bestemmelser om enhedsprismærkning for 7 forskellige vareområder. EF-Kommissionen meddelte imidlertid i 1986 Danmark, at disse bekendtgørelser ikke opfyldte EF-bestemmelserne, da ikke alle levnedsmidler var omfattet. Tilsynet har derfor nu samlet bestemmelserne om enhedsprismærkning i en bekendtgørelse, der gælder for alle levnedsmidler.

Derfor nye danske bestemmelser om enhedsprismærkning

Monopoltilsynet har, inden den nye bekendtgørelse er blevet udstedt, i overensstemmelse med prismærkningslovens § 9, forhandlet med repræsentanter for forbrugerne og vedkommende erhvervsorganisationer - i alt ca. 40 organisationer.

3. Bestemmelsernes rækkevidde

Som nævnt under afsnit 1, skal prisen for den udbudte salgsenhed altid angives ifølge bestemmelserne i prismærkningsloven. Det nye er, at bekendtgørelsen nu foreskriver, at der for alle levnedsmidler skal angives pris for målenhed: pris pr. kg eller liter eventuelt pr. 100 g eller deciliter. Formålet med priser pr. enhed

Dette sker af hensyn til forbrugernes muligheder for, at kunne sammenligne priser og for at vurdere forskellige kvaliteter og fabrikater. Oplysningerne skal gives på samme måde som oplysningerne om prisen pr. salgsenhed, dvs. tydeligt ved mærkning eller skiltning, og enhedsprisen skal være incl. moms og andre afgifter.

For visse produkter, der traditionelt sælges i meget små mængder, er det ifølge § 1 tilstrækkeligt at angive enhedsprisen pr. 100 g eller deciliter.

Den enkelte detailhandler ansvarlig

Bekendtgørelsen gælder, når levnedsmidler udbydes i detailsalg. Det er således den enkelte detailhandler, der har ansvar for, at varerne i forretningen er enhedsprismærket eller -skiltet og ifølge § 10 kan manglende overholdelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen straffes med bøde. Strafansvaret påhviler altså den erhvervsdrivende, der har pligt til at følge bekendtgørelsen.

Bestemmelserne gælder som udgangspunkt for al menneskelig føde.

Alt hvad der er, bestemt til menneskelig føde anses for at være levnedsmidler (føde- og drikkevarer).

Kosttilskud (vitaminer, mineraler o.lign.)

Andre kosttilskud

Produkter, der sælges som tilskud til sædvanlig kost, og hvis virksomme indholdsstoffer udelukkende er næringsstoffer dvs. vitaminer, mineraler o.lign. er dog ikke omfattet. Andre kosttilskud, der skal indtages i en anbefalet daglig dosis, og som er uden energimæssig betydning, anses heller ikke for levnedsmidler i bekendtgørelsens forstand, (»naturmedicin«, der typisk er koncentrater, ekstrakter eller urter, der sælges i form af kapsler, pulvere, tabletter, opløsninger o.lign. er altså ikke omfattet af bekendtgørelsen).

og tilsætningsstoffer er ikke omfattet

Endvidere er tilsætningsstoffer (stoffer der tilsættes fødevarer o.a. for f.eks. at påvirke holdbarhed, konsistens, farve, smag eller lugt, og produkter, der kun indgår som bestanddele ved tilberedning af mad, ikke omfattet. Sådanne stoffer/produkter er f.eks.: gær, tørgær, bagepulver, sovsekulør, husblas, konserveringsmidler, syltemidler etc.

Tilsynet vil i et vist omfang ved afgørelsen af, om konkrete produkter er omfattet af bekendtgørelsen jf. omtalen i pkt. 8, side 7, støtte sig til levnedsmiddellovgivningen med behørigt hensyn til de forskellige formål, der skal varetages gennem henholdsvis prismærkningsloven og levnedsmiddellovgivningen.

Ved annoncering skal såvel pris som enhedspris anføres

4. Annoncering mv.

Når producenter, leverandører og detailhandlere i annoncer og reklamer giver prisoplysninger om levnedsmidler, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal enhedsprisen også oplyses. Annonceringsreglerne i bekendtgørelsen skal ses i forlængelse af annonceringsreglerne i prismærkningsloven.

Visse varergrupper er undtaget

5. Levnedsmidler der falder helt uden for bekendtgørelsen

En række levnedsmidler er ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 5, helt undtaget fra kravet om enhedsprismærkning.

- al konserves (indtil videre)

a. Konserves

Hele konservesområdet - frugt- og grøntkonserves, herunder survarer, tomatketchup og -puree, marmelade og syltetøj, kødkonserves, dåsesupper og fiskekonserves - er undtaget på grund af særlige problemer med volumenstandardisering af dåser og glas. Tilsynet vil imidlertid fortsætte forhandlingerne med branche- og forbrugerorganisationerne med henblik på, at enhedsprismærkning også skal gælde for alle disse produkter. Når tilsynet har behandlet dette spørgsmål, vil der blive udsendt særlig meddelelse herom.

- chokolade- og sukkervarer samt snackprodukter

b. Chokolade- og sukkervarer samt snackprodukter

Chokolade (herunder marcipan, nougat og skumvarer), sukkervarer (herunder lakridsvarer, bolcher, karameller, vin- og frugtgummi) og snackprodukter er under hensyn til disse produkters forholdsvis ringe betydning i det daglige forbrug også undtaget fra kravet om enhedsprismærkning. Af listen i appendix 2 fremgår, hvilke produkter der henregnes til snackprodukter.

- kageprodukter mv.

c. Kageprodukter mv.

Alle kageprodukter er ifølge § 5 også undtaget fra det generelle krav om enhedsprismærkning. I bilag 2 til bekendtgørelsen er opregnet en lang række eksempler på kageprodukter, der således er undtaget, f.eks. lagkagebunde, skærekager af enhver art, småkager, wienerbrød, flødekager og bagte varer pålagt eller sammenlagt med chokolade/vekao. Der markedsføres til stadighed nye produkter, og det er derfor ikke muligt at lave denne liste udtømmende.

d. Andre undtagelser

Det fremgår i øvrigt af bilag 2 til bekendtgørelsen, at det ligeledes for en række andre produkter er tilstrækkeligt kun at angive salgsprisen for den udbudte salgsenhed, det drejer sig bl.a. om dessertpulver, kagepynt og kagefyld, tørsupper, bagemix, tebreve, krydderier samt honning og sirup. Det tilføjes, at specialsovse er undtaget uanset form eller emballeringsmåde. I listen sidst i vejledningen er nævnt en række eksempler på specialsovse.

Særlige regler om undtagelser

- salg fra automat

6. Særlige undtagelser

a. Salg fra automat (§ 3)

Salg af levnedsmidler fra automater er en atypisk salgsmåde i detailhandelen. Angivelse af enhedspris for produkter, der sælges på denne måde, er derfor blevet anset for uvæsentlig og er ikke krævet.

- færdigretter

b. Færdigretter (§ 3)

For færdige frokost- og middagsretter og for retter til tilberedning, når bestanddelene hertil er pakket i samme emballage findes enhedsprismærkning ikke at have nogen reel oplysningsværdi.

For såvel de ferske som for de dybfrosne færdigretter skal der være tale om »tilberedte« retter, dvs. at kød, fisk og grøntsager skal være enten stegt, kogt eller forbagt. Som eksempel kan nævnes: biksemad, forloren skildpadde, forbagt pizza med fyld, kinesergryde med løse ris, diverse fisk i sovs og andre lignende retter, der blot skal opvarmes uden yderligere tilberedning. Disse produkter vil også i præsentationsmåden (emballage, markedsføring o.a.) fremtræde som egentlige »færdigretter«. Som eksempler på produkter der ikke er omfattet af undtagelsen, kan nævnes frosne panerede fiskefiletter, udskårne krydrede kyllinger o.lign. For disse produkter er en del af »madlavningen« udført, men varerne skal dog færdigtilberedes og fremtræder derfor ikke som færdigretter.

- frugt- og grøntsager

c. Frugt- og grøntsager (§ 5)

For frugt og grøntsager, der udbydes stykvis, i bundter eller i potter, kan i stedet for prisen pr. kg angives prisen pr. stk., pr. bundt eller pr. potte.

Det vil for det første sige, at der er valgfrihed - detailhandeleren kan vælge altid at angive kg-pris for alt frugt og grønt. For det andet betyder bestemmelsen, at for de produkter, der ikke normalt udbydes stykvis osv. (f.eks. kartofler, vindruer) skal kg-prisen angives. Hvor frugt og grønt derimod også sælges stykvis osv. (f.eks. hvidkålshoveder, agurker, auberginer) kan i stedet for kg-prisen angives prisen pr. stk., pr. bundt eller pr. potte. Dette betyder, at disse varer ikke kan sælges udelukkende med angivelse af en samlet pris for en flerhed af produkter - f.eks. 5 stk. for 10 kr., det skal så fremgå, hvad enhedsprisen er dvs. prisen pr. stk., pr. bundt eller pr. potte.

- småvildt

d. Småvildt

For småvildt - fugle- og dyrevildt, der sælges hele f.eks. harer, kaniner, fasaner etc. - er det tilstrækkeligt at angive prisen pr. styk, når varens faktiske vægt eller garanterede mindstevægt samtidig er angivet.

- fjerkræ, æg og østers

e. Fjerkræ, æg og østers (§ 5)

For fjerkræ, æg og østers, der er klassificeret i vægtgrupper, skal der ikke angives enhedspris, når vægtgruppen er angivet. For fjerkræ under 1000 g er vægten angivet med intervaller på 50 g, og over 1000 g med intervaller på 100 g, og for æg de gængse vægtklasser.

- småbrød

f. Småbrød

Småbrød, der typisk er morgenbrød (rundstykker, horn, gifler, kryddere, birkes o.lign.), skal ikke enhedsprismærkes, hvis varens mindstevægt efter bagning er angivet.

Enhedsprismærkning er hovedprincippet, men ikke for visse serier af salgsenheder

7. Serier af salgsenheder

Bekendtgørelsen fastsætter som hovedprincip en pligt til enhedsprismærkning for levnedsmidler. Enhedsprismærkning kan imidlertid undlades når levnedsmidler sælges i nærmere angivne størrelser (kvantumsserier). I bilag 1 til bekendtgørelsen er nævnt de serier, tilsynet har accepteret, og hvor det er tilstrækkeligt at angive salgsprisen for salgsenheden. Tilsynet har taget udgangspunkt i gældende nationale serier og i EF-serier (hidrørende fra det såkaldte seriedirektiv og det såkaldte væskedirektiv) der efter ønsker fra organisationerne er suppleret med yderligere serier. De omhandlede produkter skal altså ikke enhedsprismærkes, når de sælges i de størrelser, der er opført i bilagets serier. Hvis produkterne imidlertid sælges i andre størrelser skal kg- eller literpris angives.

At der findes en serie for et produkt, betyder ikke, at produktet kun må markedsføres i seriernes størrelser. De fleste produkter må sælges i enhver ønskelig størrelse, men det er kun størrelserne i serierne, der er undtaget fra enhedsprismærkning. For f.eks. vin (se nedenfor) og smør gælder det, at disse produkter kun må markedsføres i bestemte størrelser.

Når f.eks. Camembert sælges i 150 g pakninger, skal der ikke angives kg-pris. Men hvis Camembert sælges i andre størrelser, skal der angives kg-pris for disse størrelser.

Vin må kun udbydes i de påbudte størrelser, der indgår i serien i bekendtgørelsens bilag 1: 1,10 l, 0,25 l, 0,375 l, 0,50 l, 0,75 l, 1,5 l, 2,0 l, 3,0 l, 5,0 l og indtil 31 december 1988 også 0,35 l, 0,70 l, 1,25 l. Dette følger af tilsynets bekendtgørelse MT nr. 22-85 om volumenstørrelse for vin og druemost, der er en implementering af den obligatoriske del af væskedirektivet.

Som eksempel på en lang serie kan fra bilaget nævnes serien for ekspanderede eller ristede kornprodukter (herunder Musli), der indeholder 7 størrelser: 125 g, 250 g, 375 g, 500 g, 750 g, 1500 g og 2000 g. Serien for spagetti og makaroni indeholder 5 størrelser: 125 g, 250 g, 500 g, 1500 g og 2000 g. Der er også ganske korte serier, kun omfattende et par størrelser, f.eks. for kød (dybfrossent og fersk kød og kødprodukter) på 250 g og 500 g. Kød i alle andre størrelser skal altså enhedsprismærkes.

Særlige bestemmelser, når varer sælges med rabat

8. Salg med rabat

Fersk kød og fersk fisk har begrænset holdbarhed. Når forretninger ønsker at sælge disse varer med rabat på grund af risikoen for fordærvelse, kan dette gøres i op til 5 timer før udløbet af holdbarhedsfristen, uden at der skal mærkes eller skiltes med en ny kg-pris.

Det kræves dog, at der - udover nettokontantprisen, der skal oplyses efter prismærkningsloven - er oplysning om den oprindelige kg-pris og om rabattens størrelse enten i kr. og øre eller i procent beregnet af nettokontantprisen pr. vareenhed. For produkter omfattet af en undtagelsesbestemmelse, om at der ikke er pligt til at angive enhedspris, skal den oprindelige kg-pris selvfølgelig ikke angives.

Eksempel: den 2. september 1987 750 g hakket oksekød Rabat fra kl. 12.30 (17.30-5 timer) Pris: 27,85 Pris: 27,85 Kg-pris: 37,13 Kg-pris: 37,13 Holdbar til: 02.09.87 Rabat: 5 kr., der fratrækkes ved kassen

9. Enhedsprisen i forhold til indholdsdeklaration

I bekendtgørelsens §§ 7 og 8 er det angivet, hvorledes enhedsprisen skal angives for produkter pakket på en særlig måde.

Enhedspris for varens nettoindhold

Enhedsprisen skal angives på grundlag af varens nettoindhold. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at enhedsprisen skal anføres efter det nettoindhold, der ifølge nettoindholdsbestemmelserne skal anføres på levnedsmidler.

- levnedsmidler i vand, lage og marinade

For levnedsmidler, der er nedlagt i vand, lage, marinade eller andre pakkemidler, som er uvæsentlige i forhold til varens hovedbestanddele og som normalt ikke fortæres, skal enhedsprisen angives på grundlag af den drænede vægt, (dvs. vægten, når væsken/lagen er fratrukket). Denne bestemmelse har især relevans for konserves, der ikke for tiden er omfattet af bekendtgørelsen.

- Læskedrikke, frugtsafter o.lign. til fortynding

For læskedrikke, frugt- og grøntsagssafter til fortynding, skal literprisen angives for den fortynding, der er anbefalet på pakningen.

For koncentreret juice skal literprisen angives for den på pakningen angivne restituerede mængde.

Hvis der for frugt- og grøntsagssafter til fortynding, der er om~ fattet af en serie, og som derfor ikke er omfattet af pligten til enhedsprismærkning - alligevel angives liter-pris, skal det være for den anbefalede fortyndede mængde.

Monopoltilsynet kan umiddelbart afgøre fortolkningsproblemer

- men egentlig dispensation kan være nødvendig

10. Fortolkningsproblemer og fritagelsesbestemmelsen

I de tilfælde de erhvervsdrivende er i tvivl om anvendelse og fortolkning af bekendtgørelsen, kan der rettes henvendelse til Monopoltilsynet herom. I en række tilfælde vil sådanne spørgsmål kunne besvares umiddelbart efter en konkret vurdering. I de tilfælde hvor det bl.a. drejer sig om at fritage levnedsmidler fra bekendtgørelsens krav om enhedsprismærkning, er det imidlertid nødvendigt at søge om dispensation i henhold til bekendtgørelsens § 9. Inden der meddeles en sådan dispensation - dvs. egentlig fritagelse fra pligten til enhedsprismærkning - skal der forhandles med repræsentanter for forbrugere og erhvervsorganisationer, inden tilsynet træffer afgørelse herom.

Forhandlingerne skal sikre en hensigtsmæssig administration af bekendtgørelsen, hvilket forudsætter et nært samarbejde mellem tilsynet og forbruger- og erhvervsorganisationer.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give eksempler på anvendelse af dispensationsbestemmelsen.

11. Overgangsbestemmelser

Den 1. september 1987 træder den nye bekendtgørelse i kraft og samtidig ophæves de hidtil gældende 7 bekendtgørelser, der er nævnt i § 11. De levnedsmidler, der hidtil har været omfattet af kravet om enhedsprismærkning, skal fortsat mærkes med enhedspris - dette gælder dog ikke undtagne størrelser (serier) og generelt undtagne produkter som f.eks. kager mv.

Fødevarer leveret inden 1. september 1987 til forretninger skal ikke enhedsprismærkes

For de levnedsmidler, der ikke har været omfattet af en af de 7 bekendtgørelser, er der i § 11 anført en overgangsbestemmelse, idet de produkter, der er leveret i forretningen (detailhandelsstedet) inden den 1. september 1987, fortsat kan sælges efter denne dato, uden at der er anført kg- eller l-pris.

Ingen