Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

Kapitel 1

Personkreds

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

Direktoratet: Direktoratet for Søfarende.

Direktøren: Direktøren for Direktoratet for søfarende.

Indenrigsfart: Fart udelukkende mellem danske havne.

Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.

Dagpengeloven: Lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Vejledende bemærkninger til § 1

Om begrebet indenrigsfart, se vejledende bemærkninger til § 2, nr. 1 At Færøerne og Grønland er udland betyder

1. Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.

2. Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på Færøerne eller i Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf henvises f.eks. til § 2, nr. 3-5, § 17, stk. 3 og § 23, stk. 1.

Personkredsen m.v.

§ 1. I følgende tilfælde kan arbejdsgiveren fritages for pligten til at udbetale dagpenge i hele arbejdsgiverperioden eller en del af denne, uanset om ansættelsesforholdet først ophører efter, og fratrædelsestidspunktet ikke var fastsat før, sygdommens indtræden

1) Når lønmodtageren med rette er bortvist på grund af misligholdelse.

2) Når lønmodtageren er opsagt i medfør af en skriftlig fastsat bestemmelse om prøvetid på ikke over 3 måneder, og arbejdsgiveren godtgør, at opsigelsen skyldes andre forhold end sygefraværet.

3) Når virksomheden ophører som følge af konkurs og lignende eller arbejdsgiverens død.

Stk. 2. Dagpengeudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt arbejdsgiveren kan fritages for at udbetale dagpenge efter stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. I andre tilfælde, der kan sidestilles med de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan udvalget fritage arbejdsgiveren for pligten til at udbetale dagpenge.

§ 1. Arbejdsgivere kan blive fritaget for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden mod at betale et særligt bidrag til staten, hvis deres lønudgift i det foregående kalenderår ikke overstiger en fastsat grænse.

Stk. 2. Det er en betingelse, at arbejdsgiveren betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene er fritaget derfor, fordi der kun er 1 ansat. Når ganske særlige forhold taler for det, kan chefen for Sikringsstyrelsen fravige denne betingelse.

Stk. 3. Grænsen for tilmelding i forsikringsåret 1. januar - 31. december 1987 fastsættes til 3.317.000 kr. For de efterfølgende forsikringsår fastsættes beløbet ved regulering efter stk. 4.

Stk. 4. Grænsen efter stk. 3 reguleres den 1. januar 1988 og herefter hver 1.januar med den reguleringsprocent, der var gældende for de dagpengegivende 1986-indtægter pr. 1. april året forud for forsikringsårets begyndelse. Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med tusind.

Stk. 5. Arbejdsgiverens lønudgift udgøres af summen af alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægter hos arbejdsgiveren, hvad enten indtægterne anses for A- eller B-indkomst hos modtagerne efter kildeskattelovgivningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Udbetalinger fra arbejdsgiveren, der anses som A-indkomst hos modtagerne, men som ikke af disse er indtjent i lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, medregnes i lønindtægten. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren særskilt dokumenterer arten og størrelsen af sådanne udbetalinger.

Kapitel 2

Optagelse og udmeldelse

§ 2. Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes som erstatning for tab af indtægt ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel, til personer, der hører til en af nedennævnte persongrupper

1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib.

3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.

5) Søfarende af de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4 under rejse til eller fra skibet.

6) Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste ombord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet hovedsagelig ubemandet til en reder i Danmark.

I medfør af § 2 og § 15, stk. 3 og 4, fastsætter direktoratet følgende

Om indtægtstab og andre betingelser for udbetaling af sygedagpenge i udlandet til søfarende omfattet af bekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3.

A. Betingelser for ret til dagpenge

1. En søfarende, omfattet af nr. 2, er berettiget til dagpenge, når han

a. er arbejdsløshedsdagpengeberettiget medlem af Sømændenes Forbunds eller Metal Søfarts arbejdsløshedskasser eller

b. er tilmeldt som hyresøgende i udlandet uden at få udbetalt arbejdsløshedspenge, for så vidt han gennem sin tidligere beskæftigelse har haft tilknytning til danske skibe i længere tid, eller sådan beskæftigelse, der er omfattet af reglerne i den nordiske konvention om social tryghed eller EF-forordning 1408, artikel 18, jfr. herom nedenfor side 31, og for så vidt han ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse efter sidste afmønstring fra dansk skib eller

c. er tilmeldt, som anført under punkt b, uden at opfylde de der angivne betingelser, men kan dokumentere et indtægtstab, jfr. punkt 2 nedenfor.

2. En søfarende, omfattet af nr. 3 er berettiget til dagpenge, når han dokumenterer, at uarbejdsdygtigheden medfører tab af indtægt inden for dansk skibsfart. Som dokumentation for indtægtstab skal fremlægges en før uarbejdsdygtighedens opståen indgået aftale om tjeneste i dansk skib, som den søfarende på grund af sygdom eller tilskadekomst bliver ude af stand til at opfylde. For så vidt angår søfarende, der er omfattet af den nordiske socialkonvention eller EF-regler gælder visse afgivelser.

B. Indberetningspligt

Retten er betinget af, at den søfarende uden unødigt ophold gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation eller godkendt dansk udbetalingskontor indberetter sygdommen til direktoratet. Indberetning skal, medmindre ganske særlige forhold foreligger, ske inden 1 måned regnet fra den dag, hvor den søfarendes ret til dagpenge indtræder. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger

1. navn, adresse, fødselsdag og -år (evt. cpr.nr.),

2. sidste danske skib,

3. afmønstringsdato,

4. årsagen til uarbejdsdygtigheden (skal dokumenteres ved lægeerklæring, der betales af direktoratet),

5. dokumentation for indtægtstab og

6. oplysninger om eventuelle andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge.

For søfarende omfattet af A.1. anvendes blanket Dfs. 14-170-85 Sygedagpenge til hyresøgende søfarende tilmeldt godkendt udbetalingskontor i udlandet. Blanketten er gengivet på næste side.

C. Fra hvornår udbetales dagpenge

Opfylder den søfarende betingelserne i punkt A.1.a og b, har han ret til dagpenge fra direktoratet fra 1. hele sygedag.

Søfarende, der opfylder betingelserne i punkt A.1.c og A.2, har ret til dagpenge fra den dag, de ville være berettiget til hyre, såfremt de ikke var blevet sygemeldt.

Sygdom opstået under ferie er efter almindelig praksis den søfarendes egen risiko. Indtræder den søfarendes sygdom under afvikling af ferie, udbetales dagpenge først fra 1. hele sygedag efter feriens afvikling.

D. Dagpengenes størrelse

Dagpenge udbetales af direktoratet som erstatning for tab af indtægt og ydes med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom/sygehyre efter sømandslovens § 29. Dagpengene pr. uge kan dog ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Beregningsgrundlaget for søfarende, der opfylder betingelserne, vil derfor være den sygehyre (grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelle alderstillæg), som den søfarende ville være berettiget til, såfremt han var blevet sygeafmønstret fra sidste skib.

Vejledende bemærkninger til § 2

§ 2 fastsætter 2 generelle betingelser for retten til dagpenge. Der skal foreligge et indtægtstab, og den søfarende skal være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Fuld uarbejdsdygtighed foreligger, når den søfarende på grund af sygdom er ude af stand til at udføre sit sædvanlige arbejde. Fuld uarbejdsdygtighed foreligger også ved nødvendigt fravær fra tjenesten af hensyn til sygdomsbehandling eller velbegrundet undersøgelse af sygdom.

Delvis uarbejdsdygtighed »light duty« giver ingen dagpengeret.

Påbegyndelse af beskæftigelse, uddannelse på navigationsskole eller af andre faglige uddannelser, der er kompetencegivende, bevirker, at dagpengeretten bortfalder.

Deltagelse i ikke kompetencegivende kursus f.eks. tillidsmandskursus medfører derimod ikke bortfald af retten til dagpenge.

Dagpengeretten gælder både ved almindelig sygdom og ved ulykkestilfælde indtruffet såvel under arbejdet som i fritiden.

Dagpengeretten er betinget af, at fuld uarbejdsdygtighed opstår, mens den søfarende er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 1-6.

Søfarende, der efter skibstjenestens ophør bliver uarbejdsdygtige i Danmark efter ankomst til bopælen f.eks. under afvikling af fridage, er ikke omfattet af dagpengereglerne for søfarende men dækkes af dagpengelovens almindelige regler.

Til nr. 1

Begrebet søfarende omfatter alle tjenestgørende om bord, når de i kraft af et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det pågældende skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. reparatører.

En søfarende anses for tjenstgørende om bord også under få dages besøg i hjemmet i Danmark, såfremt skibet ligger i havn, og han skal vende tilbage, før skibet forlader havnen.

Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke sikret.

Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.

Fiskere er ikke omfattet af dagpengereglerne for søfarende, men er sikret efter dagpengelovens almindelige regler.

Dansk skib vil sige, skib registreret i det danske skibsregister eller optaget i fartøjsfortegnelsen.

Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er yderst beskedent. Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet inden for det omhandlede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden at have den søfarende om bord, og uden at skibet i hele det forudgående kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.

Betingelsen sejler er også opfyldt under et skibs kortvarige værftsophold i Danmark.

Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet.

Til nr. 2.

Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.

Følgende betingelser skal være opfyldt

1. Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at være aktuelt hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun ske ved Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfart) afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe og Rotterdam og kun for søfarende inden for disse forbundsområder.

For at være tilmeldt som hyresøgende skal den søfarende være medlem af en af de 2 berørte fagforbunds arbejdsløshedskasser.

2. Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder have været forhyret på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder fra dagen efter afmønstringen. Hvis sømanden afmønstres 27/3, er sidste sikringsdag 27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk skib, men intet krav til skibets fartsområde.

3. Den søfarende skal have et indtægtstab, se de obligatoriske forskrifter side 9.

En søfarende, der bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er ikke sikret, hvis han først tilmelder sig som hyresøgende efter, at han er sygemeldt. Efter tilmeldingen som hyresøgende er den søfarende ved ny sygemelding sikret inden for en 2-måneders periode, regnet fra sidste afmønstring fra dansk skib.

Sygdom opstået under en ferieperiode er i dagpengemæssig henseende den søfarendes egen risiko, d.v.s. at retten til dagpenge fra direktoratet først indtræder efter ferien. Retten haves længst i 18 uger regnet fra den 1. hele sygedag.

Til nr. 3.

Om indtægtstab se de obligatoriske forskrifter side 9.

Bestemmelsen omfatter udover ledige også rederiansatte søfarende. Fristen regnes i hele uger fra dagen efter afmønstringen. Eks.: Afmønstret 8/5, sidste sikringsdag 22/5.

Om ferie se ovenfor.

Ledige søfarende antages alene at lide et indtægtstab, såfremt der fremlægges en før sygdommens opståen indgået aftale om tjeneste på dansk skib, og sygdom forhindrer opfyldelsen af aftalen.

For så vidt angår søfarend, der er omfattet af den nordiske socialkonvention eller EF-regler, gælder visse afvigelser.

Til nr. 4.

Under et skibs bygning i udlandet vil søfarende, der på rederiets vegne er tilsynsførende under skibets bygning og tilrigning, være omfattet af bestemmelsen under forudsætning af, at skibet skal registreres som dansk. Derimod vil en i rederiet ansat skibsinspektør ikke være omfattet.

Ifølge nr. 5 gælder sikringen også under rejse til eller fra skib.

Til nr. 6.

Søfarende på skib, der fører andet nordisk lands flag, er sikret, såfremt skibet er omfattet af den danske sømandsskatteordning, d.v.s. hvis skibet uden besætning er overtaget til befragtning af dansk rederi.

§ 2. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 1987. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 319 af 26. juni 1975.

Bilag 2.

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden

(Bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986)

I medfør af § 11, § 41, stk. 2 og § 53, stk. 1, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fastsættes

§ 2. Forsikringen omfatter alle lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgiveren.

Kapitel 3

Beregning og opkrævning af bidrag

§ 3. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægten som søfarende samt delpension efter lov om delpension.

Stk. 2. Retten til dagpenge er betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet.

Stk. 3. Direktøren kan beslutte,

a) at personer med lønindtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, samt

b) at personer kun har ret til dagpenge efter denne bekendtgørelse i det omfang, de ikke har ret til dagpenge i andre lande.

Vejledende bemærkninger til § 3

Til stk. 1.

Lønindtægt er hyre, der beskattes efter sømandsskattelovens regler, og indtægt, der erhverves ved arbejde om bord i dansk skib, når den efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst. Til lønindtægt henregnes hverken værdien af kost, logi eller feriegodtgørelse.

Indtægt, en søfarende oppebærer i et skib, som han er medejer af - patreder eller interessent - er normalt ikke lønindtægt. Derimod er en søfarendes hyre i et skib, der ejes af et aktieselskab eller anpartselskab, hvori den søfarende ejer aktier eller anparter, lønindtægt.

Om delpension se vejledende bemærkninger til § 12.

Afsnit I

Dagpenge ved sygdom i arbejdsgiverperioden

Betingelser for udbetaling

§ 3. Det er en betingelse for optagelse og forbliven i ordningen, at arbejdsgiveren har et aktivt arbejdsgivernummer i Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.). Dette gælder dog ikke arbejdsgivere, der alene beskæftiger huslig medhjælp.

Stk. 2. Anmodning om optagelse indsendes til Sikringsstyrelsen. Forsikringen kan tidligst træde i kraft 20 dage efter, at anmodningen er modtaget, jf. dog stk. 4, 2. punktum.

Stk. 3. Udmeldelse kan ske til et kvartals udgang, hvis anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. i kvartalets tredie måned.

Stk. 4. Udmeldelse som følge af inaktivt arbejdsgivernummer i Statsskattedirektoratet sker til udgangen af det kvartal, hvor nummeret er blevet inaktivt. Hvis den udmeldte virksomhed fortsætter under nyt arbejdsgivernummer som følge af ejerskifte, ændring af driftsform, konkurs eller dødsfald, kan den ny arbejdsgiver tilmeldes med virkning fra det følgende kvartals begyndelse. Anmodning om optagelse indsendes til Sikringsstyrelsen.

Stk. 5. Fornyet optagelse efter udmeldelse eller efter udelukkelse, jf. kap. 4, forudsætter, at et eventuelt skyldigt beløb, incl. afgift for for sen betaling og påløbne omkostninger, er betalt.

Stk. 6. Til brug ved anmodning om optagelse eller udmeldelse anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.

Kapitel 4

Udelukkelse

§ 4. Søfarende, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt løn under sygdommen, har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 5 uger regnet fra 1. hele sygedag (arbejdsgiverperioden).

Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12 kalenderdage efter den foregående sygeperiodes udløb, regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele sygedag i den første sygeperiode.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger efter ansættelsen. Direktøren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om tjenesteforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden, medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

I medfør af § 4, stk. 3 fastsætter direktoratet følgende

Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at betale sygedagpenge til nyansatte søfarende.

1. En arbejdsgiver har ikke pligt til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden til nyansatte søfarende i sygdomstilfælde, hvor 1. hele sygedag indtræder inden for 3 uger (21 kalenderdage), regnet fra 1. hele arbejdsdag, normalt skibstjenestens tiltræden. Dette gælder uanset om den søfarende ved sygemelding opfylder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, om mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger.

2. Ved genansættelse hos samme arbejdsgiver anses den søfarende for nyansat, såfremt der er forløbet mere end tre måneder mellem det tidligere ansættelsesforholds ophør og 1. arbejdsdag i det nye ansættelsesforhold.

3. Ved anmodning om dagpenge til en nyansat, skal arbejdsgiveren oplyse

a) hvornår den søfarende tiltrådte tjenesten om bord,

b) om den søfarende opfylder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og

c) om den søfarende tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest.

4. Nyansatte søfarende, der ikke får udbetalt løn eller sygehyre under sygefravær, har ret til at få udbetalt dagpenge fra direktoratet, jfr. bekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2.

5. Arbejdsgivere, der yder hyre/sygehyre under sygefravær fra arbejdet til nyansatte, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Refusionskrav fremsættes over for direktoratet.

6. Uenighed om arbejdsgiverens ret til fritagelse efter de foranstående bestemmelser afgøres af Dagpengeudvalget for Søfarende, jfr. bekendtgørelsens § 10.

Opmærksomheden henledes på, at uanset, at rederen efter foranstående lemperegler er fritaget for dagpengeforpligtelsen efter dagpengebekendtgørelsen, har han - bortset fra de i sømandsloven nævnte tilfælde (svigagtig fortielse m.v.) - pligt til at udbetale sømanden sygehyre efter reglerne i sømandsloven.

Den af rederen udbetalte sygehyre vil efter anmodning derom blive refunderet af Direktoratet for Søfarende, dog højst med det maksimale dagpengebeløb.

Såfremt den søfarendes sygehyre overstiger det maksimale dagpengebeløb, vil det overskydende beløb være at udrede af rederen.

I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af kønssygdom refunderes sygehyren dog fuldt ud af direktoratet.

Vejledende bemærkninger til § 4

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 19. februar 1986 om bestemmelserne i dagpengelovens § 3 (beskæftigelseskrav, tilbagefald m.v.).

Til stk. 1.

Om sømandens ret til hyre under sygdom/sygehyre gælder sømandslovens § 29, § 35, § 40, § 41, § 44, § 47, stk. 3 § 49, nr. 8

I beregningen af de 40 timer indgår al beskæftigelse, også overarbejde. Tiden under rejse til skib regnes ikke med i timekravet. Om begrebet arbejdsgiver se side 17.

Arbejdsgiverperioden er en fast periode på 35 dage, som opgøres efter kalenderen.

Arbejdsgiverperiodens længde påvirkes ikke af en tilbagefaldssituation efter § 4, stk. 2. Udbetaling af sygedagpenge afbrydes blot i eventuelle raskmeldingsperioder.

1. hele sygedag er lig med 1. hele fraværsdag. Må den søfarende forlade arbejdet efter normal arbejdstids begyndelse, løber arbejdsgiverperioden først fra og med næste dag.

Til stk. 2.

Den søfarende skal være ansat hos arbejdsgiveren ved tilbagefaldet.

Den søfarende kan godtgøre tilbagefald af samme sygdom ved at give arbejdsgiveren oplysning herom, f.eks. ved afgivelse af en skriftlig erklæring. I tvivlstilfælde kan tilbagefaldet kræves dokumenteret ved lægeerklæring.

Ved tilbagefald inden for 12-dages fristen løber såvel arbejdsgiverperioden som den i § 17 nævnte obligatoriske dækningsperiode på 18 uger fra 1. hele sygedag i den 1. sygeperiode. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i 5 uger i første sygeperiode, har den søfarende ikke ret til dagpenge fra arbejdsgiveren i tilbagefaldsperioden.

Tilbagefaldsreglen finder også anvendelse, såfremt den søfarendes dagpengeret overføres fra arbejdsgiveren til direktoratet, jfr. § 14, stk. 1.

Ved tilbagefald efter 12-dages fristens udløb pålignes en ny arbejdsgiverperiode, såfremt den søfarende ved den nye sygemelding fortsat er ansat hos arbejdsgiveren.

Til stk. 3.

Om lempelse af arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge til nyansatte søfarende, se de obligatoriske forskrifter side 15-16.

Er der tale om 2 eller flere ansættelsesperioder med under 3 måneders mellemrum, skal den søfarende have været ansat i sammenlagt mindst 21 kalenderdage inden arbejdsgiverens dagpengepligt indtræder.

Fritagelsen gælder hele arbejdsgiverperioden og omfatter også tilbagefaldsperioder efter de 3 uger.

Afgrænsning af begrebet arbejdsgiver afhænger af indholdet af den søfarendes ansættelseskontrakt.

Skibsansatte kan ikke flyttes fra skib til skib, og arbejdsgiverbegrebet er i så fald begrænset til det selskab, som ejer/disponerer skibet. Ejer selskabet f.eks. 2 skibe, vil tjeneste i samme skib eller tjeneste i de 2 skibe, hvor der er forløbet mindre end 3 måneder mellem 1. ansættelsesforholds ophør og 2. ansættelsesforholds begyndelse, betragtes som værende udført hos samme arbejdsgiver.

For skibsofficerer, der normalt er rederiansatte, defineres arbejdsgiveren som de af samme person eller samme firma ledede rederier. Det samme gælder for andre rederiansatte søfarende.

Til stk. 4.

Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at opsigelse m.v. foreligger inden sygemeldingen ved fremlæggelse af f.eks. behørig udfyldt hyrekontrakt, underskrevet af såvel den søfarende som skibsføreren, anden skriftlig dateret opsigelse eller en fratrædelsesaftale.

Rederiets dagpengepligt overfor skibsansatte søfarende, der bliver syge efter, at opsigelse er afgivet, og som derefter afskediges på grund af sygdommen, ophører på det tidspunkt, hvor tjenesten faktisk ville være ophørt som følge af opsigelsen. Det samme gælder ved afsked og ved gensidig aftale om ophævelse af tjenesteaftalen.

Chefen for Sikringsstyrelsen har fastsat nærmere regler om bortfald af arbejdsgiverperioden, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Disse regler findes i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde, se bilag 1.

§ 4. Socialministeren fastsætter årlig en procentdel af de tilmeldte arbejdsgiveres samlede lønudgift, som skønnes at dække de samlede udgifter, som de sociale udvalg påtager sig ved at overtage dagpengeforpligtelsen. Procentsatsen bekendtgøres af Sikringsstyrelsen.

Stk. 2. Bidraget for den enkelte arbejdsgiver beregnes som den efter stk. 1 fastsatte procentdel af lønudgiften. For den del af lønudgiften, der udgør indtil 750.000 kr., udgør bidraget det halve. Det nævnte grænsebeløb reguleres den 1. januar 1988 og herefter hver 1. januar med den reguleringsprocent, der var gældende for de dagpengegivende 1986-indtægter pr. 1. april året forud for forsikringsårets begyndelse. Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med tusind.

Kapitel 5

Beregning og udbetaling af dagpenge

§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt den søfarende har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.

Vejledende bemærkninger til § 5: Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 20. februar 1986 om bestemmelserne i dagpengelovens § 5, stk. 1 (forsæt, grov uagtsomhed og fortielse).

Til stk. 1.

Om den søfarende har pådraget sig sygdom eller legemsskade ved forsæt eller grov uagtsomhed afhænger af en konkret bedømmelse af skyldsspørgsmålet. I denne bedømmelse indgår skibsførerens/rederiets forklaring, den søfarendes forklaring, hvad der er indført i skibsdagbogen, skriftlige og underskrevne vidneudsagn, politirapport etc.

Der skal foreligge en graverende handling fra den søfarendes side, for at rederiet fritages for dagpengeforpligtelsen. Som typiske eksempler kan nævnes stærk beruselse eller selvforskyldt skade som følge af slagsmål.

Til forståelse af begreberne forsæt og grov uagtsomhed kan gives følgende vejledning.

1. Skader under udøvelse af sport

Skader sket under udøvelse af sport eller aktiviteter, der er led i normal livsudfoldelse, anses normalt ikke for pådraget ved grov uagtsomhed.

Der må dog ved afgørelsen af hver enkelt sag foretages en konkret vurdering af hændelsesforløbet, årsagen og de forhold, hvorunder idrætten er udøvet.

Ved de sportsgrene, der ud fra en almindelig betragtning anses for farlige, som f.eks. karate, faldskærmsudspring, dykkersport, speedwaykørsel, motorcroos og lignende lægges vægt på følgende forhold

- om udøveren i det væsentlige har fulgt de regler og anvisninger, der er givet for denne form for sport,

- om udøveren ikke er gået meget videre end hans træningsstade gjorde rimeligt, og

- om udøvelsen er sket inden for organiserede rammer, herunder eventuelt under tilsyn.

2. Slagsmål

Hvis en skade indtræder under slagsmål, må den søfarende godtgøre, at sygdommen ikke er forvoldt ved grov uagtsomhed. Det er således den søfarende, der har bevisbyrden for, at der ikke er udvist grov uagtsomhed, f.eks. ved at provokere eller unødigt deltage i slagsmålet.

Hvis den søfarende f.eks. kan godtgøre, at han selv er blevet overfaldet eller nødvendigvis har måttet gribe ind, hvor en trediemand er blevet overfaldet, anses den pågældende ikke for at have udvist grov uagtsomhed.

Handlingsforløb og ansvarsfordeling må i tvivlstilfælde søges oplyst ved indhentning af vidneerklæringer.

3. Beruselse

Hvis beruselse klart er årsagen til en skades eller sygdoms opståen, anses denne for pådraget ved grov uagtsomhed. Opstår skaden under udførelsen af arbejdet, er det dog en forudsætning, at arbejdsgiveren ikke kan siges at have accepteret den søfarendes tilstedeværelse på arbejdspladsen trods beruselse.

4. Selvmordsforsøg

Sygefravær, der skyldes selvmordsforsøg, anses ikke for pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed, hvis selvmordsforsøget er en følge af en sygelig tilstand.

Det kan være vanskeligt at sondre mellem selvmordsforsøg med sygelig baggrund og forsøg, som er rent affektbetonede, situationsbetingede eller demonstrative ikke-livstruende. Det er derfor vigtigt, at der foreligger et lægeligt materiale, der kan belyse, om den tilsyneladende forsætlige handling er sygeligt betinget.

5. Overtrædelse af færdselsregler

Tilskadekomst i forbindelse med alvorlige overtrædelser af de i det pågældende land gældende færdselsregler, vil normalt blive anset for pådraget ved grov uagtsomhed.

Begrebet grov uagtsomhed omfatter således følgende

a) Skade pådraget ved at føre motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand eller uden at have det nødvendige førerbevis.

b) Skade pådraget ved kørsel med en fører, der var spirituspåvirket, medmindre det er godtgjort, at passageren ikke vidste dette.

c) Skade pådraget ved at køre med en fører, der ikke har det nødvendige førerbevis, når passageren vidste dette.

d) Tilsidesættelse af ubetinget vigepligt etc.

e) Skade pådraget ved kørsel med ulovligt eller defekt køretøj uden anvendelse af det på stedet påbudte sikkerhedsudstyr (f.eks. styrthjelm).

Ved mindre grove overtrædelser af gældende færdselsregler anses handlingen ikke nødvendigvis for at være groft uagtsom.

Hvis en søfarende kommer til skade ved et færdselsuheld, og modparten får tillagt skylden, har den pågældende normalt ikke pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed. Hvorvidt arbejdsgiveren i så fald har mulighed for at rejse regreskrav mod skadevolderen, beror på lovgivningen i det pågældende land.

6. Overtrædelse af sikkerhedsforskrifter i skibet

Hvis en sygdom opstår, fordi den søfarende har overtrådt en sikkerhedsforskrift, anses sygdommen normalt pådraget ved grov uagtsomhed, hvis sikkerhedsforskriften er påbudt af skibstilsynet eller vedtaget af skibets sikkerhedsudvalg, og den pågældende søfarende er orienteret herom.

7. Operationer, der ikke betragtes som sygebehandling

Sygemelding med henblik på foretagelse af behandlinger, som udelukkende skyldes kosmetiske hensyn og ikke afhjælpning af fysiske eller psykiske lidelser, giver ikke ret til sygedagpenge.

Det samme gælder sygemelding med henblik på foretagelse af frivillig sterilisation, når indgrebet ikke er lægeligt indiceret.

Når en person, som har underkastet sig en operation af ovennævnte karakter, sygemeldes på grund af eftervirkninger af behandlingen, betragtes uarbejdsdygtigheden som pådraget ved forsæt. Dagpenge må derfor betales af Direktoratet for Søfarende.

Fravær i forbindelse med abort, spontan eller provokeret, omfattes ikke af sygedagpengereglerne, men giver efter praksis ret til barselsdagpenge efter dagpengebekendtgørelsens § 20, stk. 4, når betingelserne i § 21 er opfyldt.

8. Tilknytningen mellem den aktuelle sygdom og den uagtsomme handling

Fritagelse for dagpengepligten forudsætter, at den aktuelle sygdom har en vis tidsmæssig tilknytning til den groft uagtsomme handling.

En arbejdsgiver er således forpligtet til at betale dagpenge til en søfarende, der sygemeldes på grund af opbrud af en gammel skade, uanset at den søfarende oprindelig havde pådraget sig skaden ved grov uagtsomhed, medmindre den aktuelle sygdom indtræffer kortere tid efter.

Til forståelse af begrebet fortielse af helbredsoplysninger ved ansættelsen kan gives følgende vejledning

Den søfarende har ikke alene pligt at give oplysninger om helbredsforholdene, når arbejdsgiveren beder om det, men skal også på eget initiativ oplyse herom.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger fortielse af helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, lægges især vægt på følgende forhold

- om den søfarende har været sygemeldt i land tid eller i gentagne tilfælde på grund af samme sygdom før ansættelsen hos den nuværende arbejdsgiver,

- om sygemeldingen hos den nuværende arbejdsgiver er sket forholdsvis kort tid efter ansættelsen,

- om den søfarende har været klar over, at der var en reel risiko for, at samme sygdom ville medføre ny sygemelding,

- om den søfarende har fået besked om, at han senere skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution.

Arbejdsgiveren kan kun påberåbe sig fortielse som fritagelsesgrund, hvis den søfarendes sygdom skyldes den fortiede lidelse.

Arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge til den søfarende på grund af fortielse af helbredsoplysninger ved ansættelsen kræver normalt, at de nævnte 4 betingelser foreligger. Har arbejdsgiveren ved ansættelsen udtrykkeligt spurgt den søfarende ud om helbredsforhold, slækkes der på de 4 betingelser. Forevisning af gyldigt sundhedsbevis kan ikke sidestilles med udtrykkelig forespørgsel om helbredsforhold.

Ændringer i helbredsmæssige forhold efter den søfarendes ansættelse medfører ikke fritagelse for dagpengeforpligtelsen.

§ 5. Hvis der inden for et forsikringsår er konstateret en særlig stor sygelighed blandt de ansatte hos en arbejdsgiver, kan Sikringsstyrelsen med virkning fra den 1. juli i det følgende forsikringsår fastsætte højere bidragsprocent for denne arbejdsgiver.

Stk. 2. Meddelelse om bidragsforhøjelse udsendes i april måned. Fastholder styrelsen forhøjelsen efter arbejdsgiverens protest, der må være styrelsen i hænde senest den 20. maj, kan anmodning om udmeldelse til den 1. juli indsendes indtil den 10. juni.

Stk. 3. Nedsættelse af forhøjet bidrag kan først ske, når der inden for et forsikringsår er konstateret et væsentligt fald i sygeligheden blandt de ansatte hos arbejdsgiveren. Nedsættelsen har virkning fra den 1. juli i det følgende forsikringsår.

Stk. 4. anmodning om nedsættelse af forhøjet bidrag skal indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 1. maj. Afslår styrelsen en anmodning herom, kan udmeldelse finde sted som nævnt i stk. 2.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren). Undladelse heraf medfører bortfald af krav om dagpenge fra arbejdsgiveren medmindre særlige omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende anmeldelsen gældende over for den søfarende.

Vejledende bemærkninger til § 6

Anmeldelsesreglerne har normalt kun betydning for søfarende, der efter arbejdsdagens ophør forlader skibet og tager til bopælen, eller for søfarende, der bliver syge i land under afvikling af frihed. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om bestemmelserne i dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og dokumentation for sygdom og dens varighed i arbejdsgiverperioden).

Anmelselsesreglerne er normalt uden betydning, når den søfarendes sygdom opstår om bord, hvor skibsledelsen gennem viden om hændelser på arbejdspladsen er orienteret.

§ 6. Sikringsstyrelsen opkræver i løbet af forsikringsåret fire acontobidrag. Acontobidraget for januar kvartal beregnes på grundlag af den samlede lønudgift i kalenderåret to år tidligere forhøjet eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for året to år tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering pr. 1. oktober forud for forsikringsåret. Acontobidraget for april, juli og oktober kvartal beregnes på grundlag af den samlede lønudgift et år tidligere forhøjet eller nedsat med den procent, som de dagpengegivende indtægter for året et år tidligere er forhøjet eller nedsat med ved den seneste regulering pr. 1. april i forsikringsåret.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren er nytilmeldt, beregnes acontobidraget i tilmeldingsåret samt det efterfølgende år ud fra en forventet lønsum opgivet af arbejdsgiveren.

Stk. 3. Hvis den anvendte lønudgift afviger fra arbejdsgiverens forventede lønudgift i det løbende forsikringsår, kan arbejdsgiveren, hvis afvigelsen ikke er helt uvæsentlig, anmode Sikringsstyrelsen om, at der anvendes en ny forventet lønsum ved acontobidragsberegningen. Til brug ved anmodning om ændret forventet lønudgift anvendes en blanket, som udleveres af det sociale udvalg i den kommune, hvor arbejdsgiverens virksomhed er beliggende.

Stk. 4. Hvis den forventede lønudgift er åbenbart forkert, kan Sikringsstyrelsen skønsmæssigt fastsætte en årlig lønudgift til brug ved acontobidragsberegningen.

Stk. 5. Acontobidraget opkræves kvartalsvis forud. Bidraget skal indbetales senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis indbetalingen ikke sker rettidigt, beregnes der afgift for for sen betaling. Afgiften udgør 1 pct. af det skyldige beløb.

Stk. 6. Hvis en arbejdsgiver udmeldes eller udelukkes af ordningen, opkræves der acontobidrag til kvartalets udgang.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at den søfarende inden for em rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Udgifterne til lægelig dokumentation afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den søfarende ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan arbejdsgiveren kræve, at den søfarende fremskaffer lægeerklæring om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den søfarende ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for den søfarende.

Stk. 4. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den søfarende mod lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling.

Vejledende bemærkninger til § 7

Til stk. 1-3.

Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af 1. november 1984 om bestemmelserne i dagpengelovens §§ 6 og 7 (om anmeldelse af sygdom og dokumentation for sygdom og dens varighed i arbejdsgiverperioden).

Til stk. 4.

Bestemmelsen er anvendt analogt i nogle meget graverende tilfælde, hvor en syg søfarende har foretaget handlinger, der efter lægelige oplysninger var direkte skadelige under hensyn til lidelsens karakter.

§ 7. Det endelige bidrag for forsikringsåret beregnes på grundlag af arbejdsgiverens lønudgift i dette år.

Stk. 2. Når en arbejdsgiver kun har været tilmeldt ordningen en del af forsikringsåret, ganges bidragsbeløbet med det antal dage, arbejdsgiveren har været tilmeldt og deles med 30 gange antallet af måneder, arbejdsgiveren har udbetalt lønbeløb for i løbet af forsikringsåret.

Stk. 3. Udbetalinger af den art, som er omtalt i § 1, stk. 6, medregnes i lønudgiften, med mindre arbejdsgiveren, senest den 1. marts i året efter forsikringsårets udløb indsender en dokumenteret erklæring om disse beløbs størrelse.

Stk. 4. Beregningen af det endelige bidrag for forsikringsåret foretages i slutningen af marts, eller hvis oplysninger om arbejdsgiverens lønudgifter ikke foreligger på dette tidspunkt, i slutningen af juni i året efter forsikringsårets udløb.

Stk. 5. En efterbetaling tillægges, og en tilbagebetaling fratrækkes acontobidraget for april eller juli kvartal. Et eventuelt overskydende beløb udbetales straks.

Stk. 6. Hvis der på grund af udmeldelse eller udelukkelse ikke opkræves acontobidrag for det pågældende kvartal, anses de betalte acontobidrag for forsikringsåret som endelig betaling, jf. dog stk. 7-9.

Stk. 7. Der foretages dog en efterregulering hvis

1) det beregnede endelige bidrag afviger med 1.000 kr. eller mere fra acontobidraget, eller

2) forskellen mellem det endelige bidrag og acontobidraget udgør mere end 25 pct. af det endelige bidrag.

Stk. 8. Når der skal foretages efterregulering i form af efterbetaling, opkræves denne efterbetaling umiddelbart før april eller juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb, jf. stk. 4. Beløbet skal være indbetalt senest den 15. i kvartalets første måned. Hvis beløbet ikke betales rettidigt, kan det inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.

Stk. 9. Når der skal foretages efterregulering i form af tilbagebetaling, fratrækkes først et eventuelt registreret skyldigt beløb. En tilbagebetaling udbetales senest i juli kvartal i året efter forsikringsårets udløb.

§ 8. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Vejledende bemærkninger til § 8

Den søfarende har efter en sygeperiode pligt til at raskmelde sig.

Afgår en søfarende ved døden, gælder dagpengeretten for sygeperioden til og med dagen for dødens indtræden.

Dagpengenes størrelse

§ 8. Arbejdsgivere, hvis lønudgifter i det foregående kalenderår efter oplysning fra skattemyndighederne overstiger en fastsat grænse, udelukkes af ordningen ved en gennemgang, der foretages i marts eller juni måned, jf. § 7, stk. 4.

Stk. 2. Grænsen for udelukkelse fastsættes som 1,1 gange grænsen for tilmelding beregnet efter § 1. Beløbet afrundes til nærmeste beløb, der er deleligt med tusind. Udelukkelsen har virkning fra den 1. april eller den 1. juli.

§ 9. Dagpenge udbetales af arbejdsgiveren med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Vejledende bemærkninger til § 9

Dagpenge i arbejdsgiverperioden har ikke et maximumbeløb pr. uge men udbetales med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Sygedagpenge pr. dag beregnes som 1/30 af den månedlige hyre under sygdom/sygehyre uanset om den berørte måned har 28, 29, 30 eller 31 dage. Ugesatsen er 7/30 af månedssatsen.

Hyre under sygdom/sygehyre er grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelt alderstillæg, men derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særlig hårdt og byrdefuldt arbejde etc. Det kan dog være aftalt, at et tillæg, der ydes under tjenesten om bord, også ydes under sygdom.

I hyrebegrebet indgår hverken værdien af kost, logi eller feriegodtgørelse.

Klageadgang

§ 9. En arbejdsgiver, der den 5. i et kvartals tredie måned er i restance med 500 kr. eller mere, eller med mere end 50 pct. af det acontobeløb, som er opkrævet for kvartalet, dog mindst 100 kr., udelukkes af ordningen med virkning fra udgangen af kvartalet.

Stk. 2. Det skyldige beløb incl. eventuel afgift efter § 6, stk. 5, kan inddrives ved udlæg af den kommunale pantefoged.

§ 10. Tvistigheder om ret til dagpenge efter foranstående bestemmelser kan indbringes for det dagpengeudvalg, der er nedsat efter dagpengelovens § 14, dog således at udvalget suppleres med et medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer.

Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de fem medlemmer, medmindre to af disse forlanger, at den opmand, der er udnævnt efter dagpengelovens § 14, stk. 2, tilkaldes. I så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Vejledende bemærkninger til § 10

Vil den søfarende klage over, at arbejdsgiveren ikke betaler dagpenge i arbejdsgiverperioden, eller mener den søfarende, at han får for lidt i dagpenge, kan han klage til Dagpengeudvalget for Søfarende, Postbox 2566, 2100 København Ø.

Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men derimod for domstolene.

Dagpengeudvalgets forretningsorden findes i socialministeriets cirkulære nr. 231 af 10. december 1975.

§ 10. Dagpenge, der udbetales til en lønmodtager, som er ansat hos en forsikret arbejdsgiver, beregnes efter reglerne i dagpengelovens § 9 og § 10.

Stk. 2. Det samme gælder dagpenge, der ved en sådan lønmodtagers sygdom udbetales til arbejdsgiveren efter dagpengelovens § 27.

§ 11. Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, og skønner direktøren, at undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende betalingsevne, skal direktoratet udbetale forskud på dagpengene. Træffes der afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom. Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpengene skal indbringes for Dagpengeudvalget af den søfarende eller af direktøren, medmindre arbejdsgiveren forinden har refunderet direktoratets forskud.

Stk. 2. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om afgørelsen.

Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Vejledende bemærkninger til § 11

Skønner direktoratet, at rederiets undladelse af at udbetale dagpenge til den søfarende er uberettiget eller skyldes den manglende betalingsevne, har direktoratet pligt til at udbetale forskud på dagpenge til den søfarende.

Ved afvisningen skal rederiet til den søfarende sende den på side 27 viste blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, med oplysning om, hvorfor rederiet mener sig fritaget for at udbetale dagpenge. Dokumentation skal fremlægges.

Afsnit II

Dagpenge i øvrigt

Direktoratets forpligtelse

§ 11. I tilfælde af en lønmodtagers fravær på grund af sygdom skal arbejdsgiveren samtidig med anmeldelse af sygefraværet til lønmodtagerens bopælskommune give oplysning om løn- og ansættelsesforhold. Oplysningerne afgives på en blanket, der udleveres af kommunen.

§ 12. Direktoratet udbetaler dagpenge til

1) Søfarende ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden.

2) Søfarende, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

3) Andre søfarende, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved graviditet og barsel samt ved bortfalt af delpension.

Vejledende bemærkninger til § 12

Om bortfald og fritagelsesgrunde for arbejdsgiverperiode se §§ 4-7

Om varigheden af direktoratets forpligtelse se § 17.

Søfarende mellem 60 og 67 år, med bopæl i Danmark, kan ved nedsættelse af den ugentlige arbejdstid få udbetalt delpension, såfremt betingelserne i lov om delpension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, er opfyldt.

I følge lovens § 10 bortfalder retten til delpension ved udgangen af den måned, hvori lønmodtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger.

Var den delpensionsberettigede søfarende ved sygdommens opståen omfattet af personkredsen i § 2, udbetaler direktoratet dagpenge direkte til den søfarende fra bortfaldet og indtil 18-ugers periodens udløb.

Om beregning af delpensionsdagpengenes størrelse, se side 29.

Udbetaling fra direktoratet af dagpenge til søfarende, der opholder sig uden for Danmark, foretages normalt gennem lokal dansk udenrigsrepræsentation.

§ 12. I sygdomstilfælde, der berettiger til dagpenge fra en arbejdsgiver, og som er begyndt inden arbejdsgiverens forsikring er trådt i kraft, fortsætter arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge arbejdsgiverperioden ud.

Stk. 2. Ophører en arbejdsgivers forsikring, fortsætter det sociale udvalg udbetaling af dagpenge til lønmodtagere, hvis sygdomstilfælde er begyndt inden forsikringens ophør.

§ 13. Dagpengene ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Vejledende bemærkninger til § 13

Om fuld uarbejdsdygtighed se side 11.

§ 13. Klager over Sikringsstyrelsens afgørelser om arbejdsgiverforsikringen kan indbringes for Socialministeriet.

Stk. 2. Tvistigheder om retten til dagpenge fra en arbejdsgiver efter dagpengelovens afsnit I afgøres af Dagpengeudvalget, uanset om arbejdsgiveren har tilmeldt sig arbejdsgiverforsikringen.

§ 14. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden, har den søfarende ret til dagpenge fra direktoratet fra 1. hele sygedag efter periodens udløb.

Stk. 2. I andre tilfælde har den søfarende ret til dagpenge fra 1. hele sygedag.

Stk. 3. Ret til dagpenge, der erstatter tab af delpension, indtræder 1. hele sygedag, efter at retten til delpension er bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension.

Vejledende bemærkninger til § 14

Til stk. 1.

Der benyttes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, der er gengivet på næste side.

Til stk. 2. Om indtægtstab se side 9.

Tilbagefald forlænger ikke direktoratets obligatoriske dækningsperiode på 18 uger, jfr. § 17.

Til stk. 3.

Om delpension se side 26 og 29.

§ 14. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987. Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 26. marts 1985 med ændringer, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 487 af 18. november 1985.

§ 15. Retten til dagpenge fra direktoratet er betinget af, at der uden unødigt ophold afgives en erklæring til direktoratet om årsagen til uarbejdsdygtigheden, om indtægts- og arbejdsforhold, om bortfald af delpension og andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge. Erklæringen skal være ledsaget af en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af direktoratet.

Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren) at foretage indberetningen til direktoratet.

Stk. 3. For de søfarende, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, påhviler indberetningspligten den søfarende. I disse tilfælde indsendes erklæringen til direktoratet gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation, eller godkendt dansk forhyring- eller udbetalingskontor.

Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for anmodningsblankettens form og indhold.

I medfør af bestemmelsen i stk. 2 og 4 samt af § 19, stk. 4, fastsætter direktoratet følgende

Om rederiets anvendelse af sygedagpengeblanketten til søfarende

Når et rederi anmoder direktoratet om udbetaling efter dagpengereglerne, kan der foreligge følgende situationer

1. Anmodning om dagpengeudbetaling til den søfarende.

2. Anmodning om refusion af udbetalt hyre/sygehyre udover arbejdsgiverperioden.

3. Anmodning om såvel dagpengeudbetaling til den søfarende som refusion af udbetalt hyre/sygehyre udover arbejdsgiverperioden.

Ved anmodning skal altid anvendes blanket Dfs. 61-170, Sygedagpenge til søfarende, der skal være korrekt udfyldt og underskrevet både af rederiet og af den søfarende.

I særlige tilfælde hvor rederiet godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe den søfarendes underskrift på anmodningsblanketten, kan en løs kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket fra den søfarende for beløbets modtagelse, tilligemed lægelig dokumentation for sygeperioden, eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes udfyldelse og underskrift i blankettens punkt 3.

Dagpengenes størrelse

§ 15. Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 2, beregnes acontobidrag for januar kvartal 1987 for hele den anvendte lønsum ved anvendelse af det halve af den efter § 4, stk. 1, fastsatte procent. Fordelt på de følgende kvartaler opkræves sammen med acontobidragene en efterbetaling svarende til forskellen mellem acontobidrag beregnet efter § 4, jf. § 6, og det allerede opkrævede for januar kvartal.

§ 16. Dagpenge, der udbetales af direktoratet som erstatning for tab af indtægt, ydes med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Stk. 2. Dagpengene, herunder forskud på og refusion af dagpenge pr. uge, kan dog ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler derfor, bestemme, at dagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter lov om delpension, beregnes på grundlag af den søfarendes delpension.

Vejledende bemærkninger til § 16

Til stk. 1.

Om hyre/sygehyre se side 24

Søfarende, ansat på overenskomstmæssige vilkår, får reguleret dagpengene efter overenskomsten, dog ikke ud over det maximale dagpengebeløb. Dagpengene udbetales ugevis bagud, og der trækkes landkildeskat med den for den søfarende gældende trækprocent. Er den søfarende ikke i besiddelse af land kildeskattekort, skal kildeskat trækkes med 50 procent.

Sømandsskattekort kan ikke anvendes.

Til stk. 4.

Dagpengene udbetales med et beløb af samme størrelse som delpensionen ved bortfaldet. Hvis disse dagpenge sammen med dagpenge, der erstatter tab af hyre, overstiger dagpengenes højeste beløb, nedsættes delpensionsdagpengene med det overskydende beløb.

Ophør af direktoratets forpligtelse

§ 16. Udmeldelse af forsikringsordningen kan, uanset fristen for udmeldelse i § 3, stk. 3, ske med virkning fra 31. december 1986, hvis anmodning indsendes til Sikringsstyrelsen inden den 10. marts 1987.

§ 17. Retten til dagpenge fra direktoratet ophører den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at raskmelde sig, dog senest 13 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb.

Stk. 2. For de søfarende, der ikke har ret til dgapenge fra arbejdsgiveren, ophører retten til dagpenge senest 18 uger efter 1. hele sygedag. For de søfarende, der oppebærer dagpenge under graviditet og barsel, gælder dog de dagpengeperioder, der følger af reglerne i § 20.

Stk. 3. Direktøren kan, når omstændighederne taler derfor, forlænge de perioder, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, 1. punktum.

Vejledende bemærkninger til § 17

Til stk. 2.

For søfarende med bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island finder reglerne i den nordiske socialkonvention anvendelse. Disse regler er nærmere omtalt side 31 og 32.

Vedrørende kvindelige søfarendes dagpengeperioder under graviditet og barsel, se side 34 ff.

Til stk. 3.

Bestemmelsen er en hjælp til nødstedte søfarende og finder derfor ikke anvendelse for rederiets hyre/sygeperioder.

Det er fast praksis kun at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til den søfarende udover 18-ugers perioden, når uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsskade. Forlængelsen gives endvidere kun, hvor den søfarende opholder sig i udlandet. I sådanne tilfælde træffes afgørelsen om forlængelse af dækningsperioden under hensyntagen til især den søfarendes økonomiske og familiemæssige forhold (forsørgerforhold m.v.), uarbejdsdygtighedens omtrentlige varighed udover 18 uger, ulykkestilfældets karakter og den søfarendes tilknytning til dansk skibsfart.

§ 18, De søfarende, der har opbrugt retten til at få udbetalt dagpenge efter § 17, overgår til at få udbetalt dagpenge efter dagpengelovens regler, såfremt de tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven.

Vejledende bemærkninger til § 18

Har den søfarende folkeregisteradresse i Danmark, og opholder den pågældende sig i Danmark, overgår dagpengeudbetalingen efter 18 uger til social- og sundhedsforvaltningen i bopælskommunen.

Er den søfarende EF-statsborger og har bopæl i et EF-land, forbliver dagpengeretten i Danmark, såfremt den pågældende opholder sig inden for EF-området. Efter udløbet af 18-ugers perioden overgår dagpengeudbetalingen til social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har forretningsadresse.

Efter artikel 13 i den nordiske socialkonvention, har den søfarende med bopæl i Norge, Sverige, Finland eller Island, der udfører arbejde på dansk skib/dansk rederi, ved sygdom ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet (Danmark), så længe ansættelsen består, dog mindst i 90 dage. Alle kalenderdage medregnes, uanset om dagpenge udbetales af rederiet eller af direktoratet.

Efter artikel 13 kan der opstå følgende situationer vedrørende den søfarendes dagpengeret

1. Den skibsansatte søfarende sygeafmønstrer.

2. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af ansættelsesforholdet inden for 90-dages periodens udløb.

3. Den syge rederiansatte søfarende udtræder af ansættelsesforholdet efter 90-dages periodens udløb, men før der er forløbet 18 uger regnet fra 1. hele sygedag.

4. den syge rederiansatte søfarende udtræder efter udløbet af 18-ugers perioden.

ad 1 og 2.

Direktoratet overfører den søfarende til udbetaling af dagpenge fra de sociale myndigheder i den pågældende nordiske bopælsland efter udløbet af 90-dages perioden.

ad 3.

Efter udløbet af arbejdsgiverperioden refunderer direktoratet dagpenge til rederiet, og ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.

ad 4.

Direktoratet refunderer rederiet udbetalte dagpenge fra udløbet af arbejdsgiverperioden og til 18-ugers periodens udløb, hvorefter refusion ydes fra social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor rederiet har forretningsadresse. Ved ansættelsesforholdets ophør overføres den søfarendes dagpengerettigheder til de sociale myndigheder i det nordiske bopælsland.

Arbejdsgiverens ret til den søfarendes dagpenge

§ 19. En arbejdsgiver, der yder løn under sygdom eller sygehyre, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Dagpenge, der erstatter tab af delpensionen, udbetales dog til den søfarende. Ved sygdom regnes tidsrummet fra 1. sygedag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i bekendtgørelsens afsnit I. Ved graviditet og barsel regnes tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den søfarende har ret til dagpenge efter § 20.

Stk. 2. Den erstatning, der ydes efter sømandslovens § 45, jf. § 44, stk. 2 og § 47, stk. 3, til en skibsofficer og til en skibsfører, som afskediges på grund af sygdom, anses efter denne bekendtgørelse for løn.

Stk. 3. Direktøren fastsætter regler om arbejdsgiverens pligt til at anmelde den søfarendes sygefravær samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgiveren.

Stk. 4. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for refusionsanmodningens form og indhold.

Vejledende bemærkninger til § 19

Om anvendelse af dagpengeblanket Dfs 61-170, se side 28.

Der kan ydes dagpengerefusion til rederiet

1. Efter udløbet af den normale 5-ugers arbejdsgiverperiode, § 4, stk. 1.

2. Efter udløbet af en nedsat arbejdsgiverperiode, § 4, stk. 4, tjenesteforholdet opsagt før sygdommens indtræden.

3. I tilfælde hvor arbejdsgiverperioden er bortfaldet, § 4, stk. 1, § 5, § 6 og § 7.

4. Ved graviditet og barsel, §§ 20-23.

Rederiet kan længst få dagpengerefusion fra direktoratet til udløbet af 18-ugers perioden regnet fra 1. hele sygedag.

Refusionsbeløbet for en given periode kan aldrig overstige, hvad den søfarende havde krav på i dagpenge og heller ikke den udbetalte hyre/sygehyre.

Særlige regler om dagpenge ved graviditet og barsel

§ 20. En kvindelig søfarende er under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad gangen.

Stk. 2. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 3. En søfarende, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 24-ugers eller 2-ugers periodens udløb, har ret til dagpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen. Hvis barnet på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har den kvindelige søfarende ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når hun undlader at genoptage arbejdet.

Stk. 4. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden 4-ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Vejledende bemærkninger til § 20

Efter sømandslovens § 29, stk. 4, har en skibsansat søfarende, der er gravid ved tjenestens ophør, ret til efterhyre, så længe hun er uden arbejde, dog højst i 2 måneder regnet fra dagen efter afmønstringen. Den gravide søfarende har pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at skaffe sig passende arbejde, f.eks. ved tilmelding som ledig til arbejdsformidlingen. Rederiet har ret til at anvise den søfarende passende arbejde, normalt i land. Afviser den søfarende det tilbudte arbejde, eller tilkendegiver hun op anden måde, at hun ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet, bortfalder retten til efterhyre fra rederiet. Retten til efterhyre bortfalder også, hvis hun ved ansættelsen har fortiet, at hun vidste eller bestemt formodede, at hun var gravid. For kvindelige rederiansatte søfarende finder ovennævnte regler tilsvarende anvendelse, dog regnes efterhyreperioden på 2 måneder fra dagen efter tjenesteforholdets ophør. Optjente fridøgnstimer kan ikke afvikles i efterhyreperioden.

For at være omfattet af de særlige for søfarende gældende regler om barseldagpenge, skal fraværsperioden ligge direkte i tilslutning til skibstjenestens ophør. Under ophold uden for Danmark er den søfarende også sikret, såfremt fraværsperioden begynder på et tidspunkt, hvor den søfarende er omfattet af personkredsen i § 2, nr. 2 og 3, hyresøgende og 14-dages søfarende.

Begynder den søfarendes fraværsperiode i Danmark under afvikling af ferie eller fridage eller uden ledighed, reguleres dagpengeretten efter dagpengelovens almindelige regler. Det samme gælder for en far eller mor, der ikke er søfarende.

Til stk. 1.

De 24 uger regnes fra dagen efter fødslen.

Der stilles ikke krav om, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet.

Retten til barselsdagpenge tilkommer barnets far, ikke en samlever.

Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen. Fordelingen af de sidste 10 uger bestemmer forældrene.

Dagpenge kan kun udbetales til søfarende, der opfylder indtægtsbetingelserne i § 21, se side 36.

Til stk. 2.

De 2 uger regnes i almindelighed fra dagen efter fødslen eller fra dagen efter modtagelsen i hjemmet, men kan dog regnes fra og med fødslen eller modtagelsen, hvis faderen ønsker det. Udsættes tidspunktet for fædreorlovens begyndelse af arbejdsmæssige årsager, reduceres dagpengeperioden på 2 uger med det tilsvarende antal dage.

Genoptager faderen arbejdet før 2-ugers periodens udløb, bortfalder retten til dagpenge for den resterende del af perioden.

Det kræves ikke, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet. Perioden kan kun deles i den i stk. 3, 1. punktum nævnte situation.

I indtil 2 uger fra fødslen eller modtagelsen af barnet kan der således ydes dagpenge til begge forældre samtidig. I denne periode kan faderen få dagpenge, selv om moderen ikke har dagpengegivende indtægt.

Til stk. 4.

Der skal, for at få dagpenge på grund af et sygeligt forløb ved graviditeten, foreligge en egentlig sygdomstilstand, f.eks. truende abort, svangerskabsforgiftning eller blødninger. Almindelige graviditetsgener som kvalme og utilpashed giver ikke ret til dagpenge. Det samme gælder tilfælde, hvor lægen finder, at kvinden bør skånes for arbejde, uden at der foreligger sygelige forhold eller særlig risiko for fosteret.

Hvis sygdommen er uden forbindelse med graviditeten udbetales sygedagpenge.

Efter § 9, stk. 1 i Industriministeriets bekendtgørelse nr. 731 af 29. december 1982 om lægeundersøgelse af søfarende og om udkigstjeneste som ændret ved bekendtgørelse nr. 642 af 15. december 1983 og bilagets kolonne B, XVI, må kvindelige søfarende ikke arbejde om bord i danske skibe efter udløbet af 6. svangerskabsmåned.

Er der tale om abort, herunder abortus provocatus, har den kvindelige søfarende ret til dagpenge så længe hun er uarbejdsdygtig og under forudsætning af, at betingelserne i § 21 er opfyldt.

Til stk. 5.

Bestemmelsen sikrer faderen mulighed for, at indtræde i de perioder, hvor moderen oprindelig havde ret til barselsdagpenge efter fødslen, når hun ikke kan varetage pasningen af barnet. Her tænkes bl.a. på situationer, hvor moderen afgår ved døden i forbindelse med fødslen eller inden for de første 14 uger af barselhvileperioden eller på grund af sygdom er ude af stand til at passe barnet i denne periode.

Bestemmelsen medfører endvidere, at faderen ikke mister sin ret til barseldagpenge i de sidste 10 uger af 24-ugers perioden, hvor retten til dagpenge er betinget af, at begge forældre aktuelt har dagpengegivende indtægt.

§ 21. Retten til dagpenge er betinget af, at den søfarende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Stk. 2. Endvidere er retten til dagpenge betinget af, at den søfarende inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af mindst den i stk. 1 nævnte størrelse eller har været tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor siden arbejdsophøret.

Stk. 3. Uden at skulle opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 kan den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opnå ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, såfremt begæring herom fremsættes inden 2 uger efter den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

Vejledende bemærkninger til § 21

Til stk. 1.

Det forudsættes, at den pågældende far eller mor er omfattet af personkredsen i § 2.

I de 6 måneder indgår beskæftigelse til søs, herunder afvikling af ferie og fridage samt beskæftigelse i land som lønmodtager.

Til stk. 2.

De 4 uger er en sammenhængende beskæftigelsesperiode, der skal ligge umiddelbart forud for skibstjenestens ophør. Hvis den søfarende er tilmeldt som hyresøgende i udlandet, skal tilmeldingen ske i umiddelbar tilknytning til skibstjenestens ophør, og fraværsperioden skal begynde senest 2 måneder efter skibstjenestens ophør.

§ 22. Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde, som angivet i § 16.

Vejledende bemærkninger til § 22

Dagpengene er maksimeret, men er ellers af samme størrelse som hyre under sygdom/sygehyre efter sømandsloven, hvad enten dagpenge udbetales af direktoratet eller af det sociale udvalg.

Om hyre/sygehyre se side 24.

§ 23. Under ophold i udlandet udbetaler direktoratet de dagpenge, der tilkommer en søfarende efter § 20.

Stk. 2. Ved ophold her i landet eller ved ankomst her til landet overtages udbetalingen af dagpenge efter denne bekendtgørelse af det sociale udvalg i den søfarendes bopælskommune.

Vejledende bemærkninger til § 23

Dagpenge betales såvel af direktoratet som af det sociale udvalg efter de særlige for søfarende gældende regler.

§ 24. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for indgivelse af anmodning om dagpenge i anledning af fravær ved graviditet og barsel.

Særlige tilfælde omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring

§ 25. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele sygedag efter arbejdsskadens indtræden.

Vejledende bemærkninger til § 25

Ved arbejdsskade forstås efter § 9 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2) skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, eller

3) erhvervssygdomme eller andre arbejdsbetingede sygdomme som nævnt i arbejdsskadeforsikringslovens § 10.

Bestemmelsen sikrer, at søfarende, der pådrager sig en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til sygedagpenge, selv om lønindtægten ikke er skattepligtig i Danmark. Som eksempel på sådanne ikke skattepligtige grupper kan nævnes søfarende ansat på Hong Kong-betingelser.

Arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelsen

§ 26. Mod betaling af et bidrag til staten efter de administrative bestemmelser, der er fastsat efter dagpengelovens § 11, jf. § 41, stk. 2, 1. punktum og § 53, kan visse arbejdsgivere frigøre sig for forpligtelsen til at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden for de af denne bekendtgørelse omfattende søfarende overtages af direktoratet.

Vejledende bemærkninger til § 26

Rederiets forpligtelse til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden til søfarende, omfattet af de særlige gældende dagpengeregler for søfarende, overtages af direktoratet. I andre tilfælde overtages forpligtelsen af det sociale udvalg.

For at kunne tilmelde sig dagpengeforsikringsordningen kræves

1) at rederiet, rederiaktieselskabet, rederikommanditselskabet, partrederiet m.v. betaler bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion eller alene er fritaget derfor, forde der kun er een ansat,

2) at rederiet m.v. har et aktivt arbejdsgivernummer i Statsskattedirektoratets stamregister for erhvervsdrivende (SE-nr.) og

3) at rederiets lønudgifter opgjort efter SE-nr. ikke overstiger et fastsat beløb. For 1987 er beløbet 3.317.000 kr. Rederiets lønudgifter er som hovedregel summen af alle ansatte lønmodtageres dagpengegivende lønindtægt, hvad enten de anses for A- eller B-indkomster.

Tilmelding til dagpengeforsikringsordningen foretages til Sikringsstyrelsen og forsikringen træder tidligst i kraft 20 dage efter, anmodningen er modtaget.

De nærmere betingelser for optagelse i dagpengeforsikringsordningen findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 952 af 23. december 1986 om arbejdsgiveres fritagelse for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden, se bilag 2.

Tilmeldingsblanket til dagpengeforsikringsordningen kan rekvireres i den lokale social- og sundhedsforvaltning eller i direktoratet.

Finansiering

§ 27. Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden afholdes af arbejdsgiveren.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor udbetaling af dagpenge påhviler direktoratet, udredes dagpengene af staten.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved refusion af udgifter til dagpenge og om regnskabsaflæggelse og revision.

§ 28. Administrationen af denne bekendtgørelse varetages af Direktoratet for Søfarende.

§ 29. Direktøren skal i den tid, hvor direktoratet yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er opfyldt.

§ 30. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den berettigede søfarende mod direktørens og lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve erhvervsevnen.

Vejledende bemærkninger til § 30

Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 4.

Bestemmelsen er ikke anvendelig, hvor den søfarende nægter at lade sig operere.

§ 31. Søfarende, der modtager ydelser efter denne bekendtgørelse, skal underrette arbejdsgiveren og direktøren om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Vejledende bemærkninger til § 31

Til stk. 2.

Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.

Vejledende bemærkninger til § 32

Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med en ulykke.

Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres efter de almindelige erstatningsregler.

§ 32. Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.

Vejledende bemærkninger til § 32

Direktoratet kan ikke gøre regres mod skadevolder, herunder heller ikke mod skadevolders forsikringsselskab for dagpengeudbetaling i forbindelse med en ulykke.

Der består derimod en ret for rederiet til at gøre regres for udbetalte dagpenge i arbejdsgiverperioden, idet dagpengebekendtgørelsens regel om manglende regresadgang alene gælder dagpenge, udbetalt af direktoratet. Om der i en konkret sag skal ydes erstatning for udbetalte dagpenge, må afgøres efter de almindelige erstatningsregler.

§ 33. Denne myndighed, der behandler en sag efter denne bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Vejledende bemærkninger til § 33

De omhandlende myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg, Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for Søfarende, Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.

Klageadgang

§ 33. Den myndighed, der behandler en sag efter denne bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v. herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen kan pålægge direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Vejledende bemærkninger til § 33

De omhandlede myndigheder er bl.a. direktoratet, Det sociale Udvalg, Sikringsstyrelsen, Dagpengeudvalget, herunder Dagpengeudvalget for søfarende, Den Sociale Ankestyrelse og Industriministeriet.

Klageadgang

§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Den Sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af styrelseschefen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om bahandlingen af klagesager.

§ 34. Afgørelser vedrørende retten til dagpenge truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Den sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af styrelseschefen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den endelige administrative afgørelse.

Straffebestemmelser m.v.

§ 35. Afgørelser truffet af direktøren om andre forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den endelige administrative afgørelse.

Straffebestemmelser m.v.

§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildtledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader at

1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) opfylde pligten til at anmelde den søfarendes fravær efter § 19, stk. 3, eller

3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselksab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.

§ 36. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver der undlader at

1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

2) opfylde pligten til at anmelse den søfarendes fravær efter § 19, stk. 3, eller

3) efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Med bøde straffes den søfarende, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.

§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforsølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 37. Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 38. Bekendtgørelsen har vikning fra den 1. januar 1987.

Stk. 2. Har en søfarende undladt at give oplysninger som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Vejledende bemærkninger til § 31

Til stk. 2.

Den søfarendes underretningspligt omfatter typisk oplysninger om udbetaling af feriepenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

§ 38. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987.

Stk. 2. Den i § 4, stk. 1, foretagne ændring af arbejdsgiverperioden samt ændringerne af § 4, stk. 3, § 9 og § 17, stk. 1, træder dog først i kraft den 1. april 1987. Disse bestemmelser finder anvendelse på sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 72 af 21. februar 1983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel som ændret ved bekendtgørelse nr. 328 af 22. juni 1984 og bekendtgørelse nr. 319 af 28. juni 1985.

Bilag 1.

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres fritagelse for at udbetale dagpenge i særlige tilfælde

(Bekendtgørelse nr. 955 af 30. december 1986)

Efter § 3, stk. 5 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes

Dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

Indledning

Denne meddelelse indeholder reglerne om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel som de fremgår af bekendtgørelse nr. 985 af 30. december 1986.

Bortset fra nogle redaktionelle ændringer medfører den nye bekendtgørelse

1) bortfald af karensdagen,

2) dagpenge ved delpension,

3) dagpengeforsikring for rederier,

4) udvidede regler om barseldagpenge,

5) nedsættelse af arbejdsgiverperioden fra 13 uger til 5 uger og

6) nedsættelse af beskæftigelsesperioden for nyansatte fra 8 uger til 3 uger.

Meddelelsen er udformet på den måde, at der efter hver enkelt paragraf først følger de eventuelle obligatoriske forskrifter, direktoratet har fastsat, og derefter de vejledende fortolkningsbidrag.

Selv om meddelelsen er en vejledning om de særlige dagpengeregler for søfarende, har det i et vist omfang været nødvendigt at henvise til sømandslovens hyre/sygehyrebestemmelser, som fortsat er gældende. Det samspil, der er mellem dagpengereglerne og sømandslovens hyre/sygehyrebestemmelser, indebærer bl.a., at selvom et rederi ikke har pligt til at betale sygedagpenge, f.eks. fordi den søfarende kun har været tjenstgørende i kortere tid, har rederiet pligt til at udbetale hyre/sygehyre efter reglerne i sømandsloven. Den af et rederi i en sådan situation udbetalte hyre/sygehyre kan rederiet anmode direktoratet for søfarende om at refundere efter de herom gældende dagpengeregler.

Meddelelse 1/1986 er samtidig bortfaldet.

Direktoratet for Søfarende

30. april 1987

Bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

Efter § 45 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fastsættes efter forhandling med Industriministeriet herved følgende

Definitioner