Cirkulæreskrivelse om finansiering af reningsanlæg m.v. (Til samtlige kommunalbestyrelser)

§ 1

VEDTÆGTENS OMRÅDE

Vedtægten gælder for eksisterende og kommende offentlige spildevandsanlæg under .......... kommunes kloakforsyning inden for de områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget spildevandspaln, samt for tømning af private septiktanke og lignende.

Ved kloakforsyning forstås anlæg og drift af ethvert anlæg og enhver ledning, åben som lukket, der tjener til transport, rensning og/eller udledning af spildevand, herunder regnvand, der afledes gennem seperate anlæg. Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes ved skel til den enkelte ejendom.

Alle lodsejere inden for vedtægtsområdet er, jfr. § 14 i bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986, pligtige til at tilslutte sig de af vedtægten omfattede kloak- og rensningsanlæg, når muligheden herfor er til stede samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser.

§ 2

KLOAKFORSYNINGENS BUDGET OG REGNSKAB

Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for kloakforsyningens udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om kloakforsyningens forventede udgifter og indtægter efter § 3. Regnskabsåret følger det kommunale regnskabsår. Kloakforsyningens regnskab fremstår på selvstændige konti i kommunens regnskab og revideres sammen med dette.

Kloakforsyningens regnskab omfatter udgifter til drift, vedligeholdelse og administration af kommunens spildevandsanlæg, udgifter til udbygning af disse anlæg samt indtægter fra afledere af spildevand.

Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt til forrentning af optagne lån. Lånene ydes over kommunens mellemregningskonto og forrentes med en af kommunalbestyrelsen vedtaget rentesats. På samme måde forrentes de midler på kloakforsyningens mellemregningskonto, der henligger i kommunens kasse.

Der kan over kloakforsyningens regnskab opsamles midler i kommunens kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne investeringsplan.

§ 3

KLOAKFORSYNINGENS INDTÆGTER

Kloakforsyningens årlige anlægs- og driftsudgifter m.v. dækkes af følgende bidrag: Tilslutningsbidrag Vandafledningsbidrag Evt. kommunalt tilskud.

3.1 TILSLUTNINGSBIDRAG

Tilslutningsbidrag betales af følgende typer ejendomme: a. Ejendomme for hvilke der foreligger tilslutningsmulighed. b. Ejendomme, hvor beregningsgrundlaget forøges, herunder forøgelse af antal boligenheder, forøgelse af areal og forøgelse af vandmængde.

3.1.1 Tilslutningsbidragets størrelse

Bidraget fastsættes årligt af kommunalbestyrelsen. Bidragets størrelse fremgår af et takstblad.

3.1.2 Beregning af tilslutningsbidrag

a. Boligenheder

For boligbebyggelse, herunder landbrugsejendomme, gælder, at bidraget opkræves ensartet pr. boligenhed (parcel, rækkehus, stuehus, etagebolig, andelslejlighed, ejerlejlighed, sommerhuse m.v.)

b. Erhverv

Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme såsom industri, håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i øvrigt, som ikke kan henføres til beboelse alene.

Tilslutningsbidraget udregnes ved, at der tillægges erhvervsarealet en afledningsret i forhold til arealets størrelse og udnyttelse. Bidragets størrelse udregnes ud fra afledningsretten i forhold til normalvandforbruget for boligenhederne (200 kubikmeter/år). Afledningsretten udgør mindst 0,25 kubikmeter pr. kvadratmeter grundareal pr. år.

Udvides afledningsretten, betales tilslutningsbidrag i forhold til udvidelsen.

c. Kolakforsyningens overtagelse af eksisterende fælles private spildevandsanlæg

Kommunalbestyrelsen kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg.

Ved overtagelsen inddrages lodsejere i området under betalingsvedtægten. Lodsejerne afholder eventuel restgæld for områdets spildevandsanlæg.

Kloakforsyningen yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves tilslutningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af landvæsenretten.

d. Kloakforsyningens overtagelse af spildevandsanlæg, udført som privat byggemodning

Udgørelse af privat byggemodning kræver kommunalbestyrelsens tilladelse.

Den private byggemodner betaler tilslutningsbidrag for området med en reduktion, fastsat af kommunalbestyrelsen. For ejendomme i området betales vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser.

e. Fælles privat spildevandsanlæg, som tilsluttes offentligt spildevandsanlæg

For fælles private spildevandsanlæg, som opretholdes som private anlæg, betaler den for det private anlæg ansvarlige (byggemodneren/grundejerforening m.v.) tilslutningsbidrag med en reduktion, fastsat af kommunalbestyrelsen.

For ejendomme i området betales vandafledningsbidrag efter vedtægtens bestemmelser.

3.1.3 Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt

Tilslutningsbidraget forfalder i kontant betaling, når tilslutning finder sted eller når der foreligger tilslutningsmulighed.

Tilslutningsbidrag ved fælles private spildevandsanlæg og ved privat byggemodning forfalder til kontant betaling, når der foreligger tilslutningsmulighed til det offentlige spildevandsanlæg.

3.2 VANDAFLEDNINGSBIDRAG

Alle vandforbrugere, der omfattes af vedtægten, pålægges vandafledningsbidrag for den del af deres vandforbrug, der tilledes eller ifølge spildevandsplanen fremtidig vil blive tilledt et offentligt spildevandsanlæg. Bidraget er opdelt på en andel af anlægsudgifter, benævnt anlægsbidrag og en andel til driftsudgifter, benævnt driftsbidrag.

Vandafledningsbidragets størrelse

Bidraget fastsættes af byrådet een gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af kloakforsyningens budget. Bidragets størrelse, opdelt på anlægsbidrag og driftsbidrag, fremgår af et takstblad.

Afgiftspligtig vandmængde

Vandafledningsbidraget beregnes principielt som en afgift pr. kubikmeter målt vandforbrug, dog med efterfølgende nærmere bestemmelser.

For boligenheder, hvor der enkeltvis eller for en samlet bebyggelse er installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. For boligenheder uden vandmåler fastsættes et normalvandforbrug på 200 kubikmeter/år.

For erhvervsejendomme m.v. beregnes anlægsbidraget efter den til arealet tillagte afledningsret, som defineret i afsnit 3.1. Driftsbidraget beregnes efter målt vandforbrug.

Vandforbrug til beregning af driftsbidrag kan forhøjes under hensyn til forureningsgraden af det fra virksomheden afledte spildevand. Forureningstillæg beregnes ved at multiplicere det målte vandforbrug med forureningsfaktoren F, der udregnes efter formlen

200 + BI5 F = -------- 600 , hvor BI5 er det gennemsnitlige 5-døgns biokemiske

iltforbrug.

Formlen anvendes kun vor værdier af BI5 større en 400 mg/l.

(andre formler kan dog også anvendes) Vandafledningsbidra~

gets forfaldstidspunkt

Vandafledningsbidragets pålignes fra det tidspunkt, hvor vandafledningen påbegyndes.

§ 4

Bidrag for tømning af septiktanke

Alle septiktanke eller lignende tanke, der er omfattet af kommunens regulativ for tømning af septiktanke skal betale et årligt bidrag, der fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af et budget for det pågældende år.

§ 5

Fravigelser fra vedtægten

Kommunalbestyrelsen kan i konkrete tilfælde fravige vedtægtens bestemmelser, når specielle forhold taler herfor, f.eks. tilslutning af særligt vandforbrugende eller forurenende industrier, eller ved tilslutning af ejendomme med meget lavt vandforbrug som kirkegårde, parker, kolonihaver og lign.

§ 6

Fællesbestemmelser

Ejendomme, som tidligere har betalt tilslutningsbidrag, pålignes ikke nyt tilslutningsbidrag i henhold til denne vedtægt.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag gives i henhold til lov om kommunale betalingsvedtægter for spildevandsanlæg m.v. § 10 samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter og kan i mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning i den bidragspligtige ejendom, uden hensyn til om ejndommen senere måtte have skiftet ejer.

Tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter på samme måde som forfaldne kommunale ejendomsskatter.

Kommunalbestyrelsen kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler.

§ 7

Vedtægten træder i kraft den ....

Cirkulæreskrivelse om finansiering af reningsanlæg m.v.

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

1. Indledning.

Såvel i regerings handlingsplan mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte af 21. januar 1987 som i Folketingets miljø- og planlægningsudvalgs beretning om vandmiljøhandlingsplanen af 30. april 1987 er det forudsat, at udgifterne til de kommunale rensningsanlæg skal betales af brugerne.

Regeringen har udarbejdet et »Forslag til lov om betalingsregler for spildevandsanlæg«, der bygger på princippet om, at brugerne betaler udgifterne til anlæg og drift af spildevandsanlæg.

Af hensyn til Folketingets arbejdsplan er forslaget ikke fremsat, men den fornødne lovgivning ventes fremsat i oktober 1987 og påregnes vedtaget i Folketinget i begyndelsen af 1988.

Kommunernes Landsforening har imidlertid meget stærkt ønsket, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen for 1988 kunne budgettere på grundlag af de nye betalingsregler, idet dette letter kommunalbestyrelsens vurdering af de økonomiske konsekvenser og i en del kommuner fremmer overgangen til større brugerfinansiering.

Regeringen har derfor besluttet at udsende den i dette cirkulære indeholdte vejledning om den fremtidige finansiering af miljøhandlingsplanen.

Det henstilles, at de enkelte kommunalbestyrelser tilrettelægger 1988-budgettet udfra de i vejledningen indeholdte finansieringsregler, og at kommunalbestyrelserne om nødvendigt for at opnå brugerfinansiering af udgifterne påbegynder udarbejdelsen af betalingsvedtægter efter de nye regler.

2. Lovforslaget om nye betalingsregler for spildevandsanlæg.

Lovforslaget bygger på det hovedprincip, at spildevandsafledning eller kloakforsyning er en forsyningsvirksomhed, der finansieres af brugerne og dermed og »forurenerne« efter ensartede retningslinjer. Dette udelukker imidlertid ikke kommunerne fra at yde et vist tilskud efter eget skøn til dækning af udgifterne ved spildevandsanlæg, men den tidligere gældende pligt hertil foreslås afskaffet med virkning fra 1988, således at kommunerne ved budgetlægning for 1988 kan udelade at kalkulere med et kommunalt tilskud til kloakforsyning.

Det er regerings opfattelse, at udgifterne til spildevandsanlæg fuldt ud bør finansieres af brugerne.

Lovforslagets hovedområde er den almindelige kloakforsyning. Det forudsættes, at anlæg og drift af kloaksystemer og rensningsanlæg i dag rent faktisk i altovervejende grad sker i kommunalt regi, men der er intet til hinder for etablering af nye eller opretholdelse af de hidtil kendte private spildevandsanlæg.

Miljøministeriet har udfærdiget vedlagte udkast til standardvedtægt som vejledning for kommunerne, når de skal udmønte deres betalingsregler i vedtægter i overensstemmelse med loven afhængig af den enkelte kommunes konkrete forhold.

Der vil hermed fremover være skabt et forenklet og administrerbart grundlag for opkrævningen af betalingen for spildevandsbortskaffelse.

Med forbillede i telefonvæsenets opkrævningssystem foreslås betalingsreglerne for spildevandsbortskaffelsen inden for den enkelte kommunes kloakforsyning indrettet således, at der betales en eengangsafgift for tilslutningsmulighed til det offentlige spildevandsanlæg suppleret af løbende anlægs- og driftsafgifter.

Eengangsafgiften, tilslutningsbidraget, betragtes som en afgift for tilslutningsmulighed, som kun betales een gang. Når denne afgift er betalt, skal grundejeren - hvis ejendommens anvendelse ikke ændres - ikke senere kunne mødes med krav om nye større eengangsbetalinger (»supplerende tilslutningsbidrag«, »reduceret tilslutningsbidrag«, »moderniseringsbidrag« m.v.) til den offentlige kloakforsyning. Afgiften betales een gang for alle for tilslutningsmulighed, hvorefter kommunens øvrige og fremtidige finansieringsbehov alene dækkes af de løbende afgifter.

For virksomheder med afledning af særligt forurenet spildevand kan der opkræves forhøjet tilslutningsbidrag.

For så vidt angår den del af udgifterne til spildevandsanlæg, som ikke dækkes af tilslutningsbidrag, dækkes disse af løbende afgifter, henholdsvis et anlægsbidrag og et driftsbidrag. Tilslutningsbidraget og det løbende anlægsbidrag finansierer de anlægsarbejder, som er opført i kloakforsyningens anlægsregnskab, mens driftsbidraget dækker de udgifter, som opføres på driftsregnskabet. Afledere af spildevand opdeles i to kategorier

- Boligbidrag (helårsboliger og fritidshuse).

- Erhvervsbidrag (industri, skoler, hoteller, kontorer og byggeri i øvrigt, som ikke kan henføres til boligbidrag).

For afledning af særligt forurenet spildevand skal der til dækning af driftsudgifterne betales særbidrag.

Kommunalbestyrelserne vil således få en betydelig frihed til at fastlægge fordelingen af indtægterne på tilslutningsbidrag og løbende anlægsbidrag, idet det f.eks. ikke vil være et krav, at tilslutningsbidragene fuldt ud skal dække udgifterne til detailkloakering, ligesom dette betyder, at anlægsbidraget ikke nødvendigvis vil svare til anlægsudgifterne det enkelte år.

Bidragene fastsættes af kommunalbestyrelsen for det kommende år i forbindelse med den årlige budgetlægning. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, såfremt der kommer for store udsving i bidragsfastsættelsen for de enkelte år. Ved udarbejdelsen af budget-88 bør der således tages højde for de yderligere anlægsudgifter, der følger af vandmiljøhandlingsplanen.

Det bemærkes, at anlægsbidrag kan opkræves, før investeringen er afholdt, og at bidragene bør søges beregnet, så anlægsudgifterne (inkl. forrentning af udlæg) fuldt ud dækkes af brugerne.

3. Låneregler.

I overensstemmelse med den indledningsvist omtalte beretning fra Folketingets miljøudvalg vil kommuner med lav likviditet fra 1987 kunne optage lån til finansiering af rensningsanlæg.

Ved rensningsanlæg forstås her alle anlæg under funktion 0.53, Rensningsanlæg med betalingsvedtægt og funktion 0.56, Rensningsanlæg uden betalingsvedtægt samt anlæg af tilsvarende karakter (og dermed teknisk sammenhængende arbejder) på andre funktioner under hovedfunktionen »Spildevandsanlæg«

Der skal meddeles tilladelse af Indenrigsministeriet i hvert enkelt tilfælde.

Lånetilladelse vil kun blive ydet svarende til dn del af udgifterne, der skal brugerfinansieres, og det er en forudsætning, at anlægsudgifterne (inkl. en normal forrentning af kommunens udlæg) betales af brugerne over en periode, der normalt ikke bør overstige seks år. Lån kan optages svarende til bruttoudgiften netto for tilslutningsbidrag vedrørende det pågældende anlæg.

Der vil kun blive givet tilladelse til lån i det omfang, anlægsudgiften til rensningsanlæg ikke kan afholdes af kommunernes kassebeholdning.

Ved vurderingen af, om udgiften kan afholdes af kassebeholdningen, vil Indenrigsministeriet som udgangspunkt lægge til grund, at den nødvendige likviditet til løbende betalinger ikke behøver at overstige 4 pct. af en kommunes brutto omsætning. Det er herved en forudsætning, at driftsaktivitet i 1988 ikke påregnes finansieret ved kasseforbrug. Derimod vil en kommune kunne finansiere anden planlagt anlægsvirksomhed ved forbrug af kasse, uden dermed at afskære sig fra tilladelse til optagelse af lån til rensningsanlæg.

Knud Engaard

/Marius Ibsen

MILJØSTYRELSENS

standardvedtægt

for kommunale

betalingsordninger

Ingen