Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og politiet

Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og politiet

Indholdsfortegnelse

Afsnit I. Almindelige bestemmelser Side Kapitel 1. Myndigheder ....................................... 2 Kapitel 2. Opgaver ........................................... 2 Kapitel 3. Samarbejdsbestemmelser............................. 4 Kapitel 4. Samarbejdsopgaver ................................. 5 Kapitel 5. Civilforsvarets organisation....................... 5 Kapitel 6. Definitioner....................................... 6 Afsnit II. De enkelte samarbejdsopgaver Kapitel 7. Omsorg for hjemløse ............................... 6 Kapitel 8. Indsats i skaderamte områder....................... 8 Kapitel 9. Varsling af befolkningen........................... 11 Kapitel 10. Mørklægning ....................................... 13 Kapitel 11. Signaltjeneste..................................... 13 Kapitel 12. Fordeling af områder og lokaliteter ............... 15 Bilag ........................................................... 18 I. Civilforsvaret i fredstid. (Udeladt) II. Civilforsvarets organisation under krig. (Udeladt) III. Definitioner.

Afsnit I

Almindelige bestemmelser.

1. Disse bestemmelser gælder for

- civilforsvarets myndigheder

- politiet

og ændrer ikke de bestemmelser, der i øvrigt regulerer det fredsmæssige samarbejde mellem civilforsvaret og politiet.

2. Opgaver

2.1. Civilforsvarets opgaver

2.1.1. Civilforsvaret skal ved forebyggende og afhjælpende foranstaltninger tilvejebringe en civil beskyttelse af liv og ejendom mod følgerne af krigshandlinger. I fredstid skal cirvilforsvaret yde bistand i katastrofetilfælde og under andre tilsvarende forhold, der gør offentlig indgriben nødvendig.

2.1.2. Civilforsvarets opgaver omfatter

- Forebyggende: Varsling af befolkningen Evakuering Tilvejebringelse af beskyttelsesrum Iværksættelse af og tilsyn med mørklægning

- Afhjælpende Brandslukning Redning og rydning Omsorg for syge og sårede Teknisk tjeneste (el, gas, vand og fjernvarme) Omsorg for evakuerede og lignende Særlige foranstaltninger over for følgerne af radioaktivt nedfald og kemisk krigsførelse.

2.1.3. De civilforsvarsopgaver, der er nævnt i pkt. 2.1.2. varetages dels af centrale, dels af regionale og dels af lokale civilforsvarsmyndigheder, herunder politimesteren (i Storkøbenhavn: politikredsene 1-8 - politidirektøren i København) som ifølge civilforsvarslovens § 15 varetager følgende civilforsvarsopgaver inden for politikredsen

- Evakuering

- Varsling af befolkningen

- Afspærring og bevogtning i forbindelse med løsning af civilforsvarsopgaver

- Tilsyn med mørklægning

- Andre civilforsvarsopgaver, som indenrigsministeren efter forhandling med justitsministeren henlægger til politiet.

På regionalt og højere niveau er der ikke i lovgivningen tillagt politiet selvstændige civilforsvarsmæssige beføjelser og pligter; men som det fremgår af pkt. 8.3. og pkt. 12.3. er visse opgaver henlagt til regionspolitilederne. Der henvises tillige til pkt. 7.3.3. og til pkt. 9.3.3.

2.1.4. Til bistand ved løsning af politiets civilforsvarsopgaver opstilles et CF-ordenskorps.

2.2. Politiets opgaver (bortset fra CF)

2.2.1. Efter retsplejelovens § 108 skal politiet opretholde sikkerhed, ro og orden, påse overholdelsen af love og vedtægter samt foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning samt forfølgning af disse. Med justitsministerens samtykke kan der pålægges politiet andre opgaver.

2.2.2. Opretholdelse af ro, sikkerhed og orden, der sker ved patruljerings- og udrykningsvirksomhed, gennem færdselsregulering og bevogtningstjeneste, varetages navnlig af ordenspolitiet.

2.2.3. Efterforskning og forfølgning af de alvorligere forbrydelser varetages af kriminalpolitiet og det juridisk uddannede personale. Efterforskningen af de fleste særlovsovertrædelser samt visse straffelovsovertrædelser udføres dog af ordenspolitiet. Efteretningsmæssige opgaver behandles af kriminalpolitiet. Det samme gælder sager vedrørende udlændingelovgivningen. Udfærdigelse af anklageskrifter og retsmødebegæringer samt møde i retten varetages af vicepolimestre, politiassessorer og politifuldmægtige. Anklageskrifter i færdselssager udfærdiges dog i mange politikredse af ordenspolitiet, der ligeledes i vidt omfang giver møde i retten for anklagemyndigheden i disse sager.

2.2.4. Politiet har derudover en række administrative opgaver, dels med direkte relation til borgerne, dels med karakter af bistandsydelse til andre myndigheder.

2.2.5. Ved forøgelse af beredskabet vil der i et vist omfang ske en ændring i løsningen af de ovenfor nævnte opgaver. Der vil i denne situation påhvile politiet yderligere opgaver med speciel tilknytning til forsvaret og det civile beredskab.

2.2.6. Til bistand ved løsning af egentlige politiopgaver ved forøgelse af beredskabet er der - i henhold til rigspolitichefens kundgørelse B, nr. 10 - af hjemmeværnets styrker forlods udpeget politikompagnier A og politidelinger A (kaldet A-enheder).

3. Samarbejdsbestemmelser

3.1. Disse bestemmelser fastlægger rammerne for samarbejdet mellem

- Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) og kommunalbestyrelsen (i kommuner, der har samordnet deres civilforsvar: Den fælles civilforsvarskommission) som ligestillede civilforsvarsmyndigheder ved løsningen af civilforsvarsopgaver på lokalt plan, jf. pkt. 2.1.3.

- Politiet og civilforsvaret på alle niveauer ved løsning af opgaver i øvrigt, jf. pkt. 2.1. og 2.2.

3.2. Med hensyn til løsning af de opgaver, der er pålagt politimesteren i medfør af civilforsvarslovgivningen, modtager han direktiver fra CF-regionen eller højere civilforsvarsmyndighed. FOr politikredsene 1-8 (Storkøbenhavn) gælder særlige bestemmelser.

3.3. Til varetagelse af samarbejdet træder de pågældende myndigheder i indbyrdes forbindelse. De samarbejdende myndigheder udveksler oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af samarbejdet.

3.4. Hvor samarbejdet ikke er beskrevet i bestemmelser, skal aftale om samarbejdet foreligge i planer.

Eksemplarer af sådanne samarbejdsplaner opbevares hos de samarbejdende myndigheder.

3.5. Klassificerede planer og dokumenter m.v., der i samarbejdsøjemed udveksles mellem de implicerede myndigheder, behandles i overensstemmelse med statsministeriets cirkulære af 14. april 1959 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse for NATO-landene.

4. Samarbejdsopgaver

- Omsorg for Hjemløse

- Indsats i skaderamte områder

- Varsling af befolkningen

- Mørklægning

- Signaltjeneste

- Fordeling af områder og lokaliteter.

4.1. For hver samarbejdsopgave fastsættes en fordeling af kompetence og ansvar, se nærmere herom i afsnit II.

4.2. Ved iværksættelse af samarbejdsopgaver, for hvis løsning det er en nødvendig betingelse, at der fastsættes et kommandoforhold, således at der tillægges den ene af de to parter beføjelser til at træffe afgørelse inden for den andens normale myndighedsområde, følges reglerne i afsnit II.

5. Civilforsvarets organisation

Det samlede civilforsvars organisation i fredstid og krig - herunder politiet - fremgår af skemaerne i bilag I og II.

6. Definitioner

Bilag III indeholder definitioner på betegnelser, der er anvendt i bestemmelserne.

AFSNIT II

De enkelte samarbejdsopgaver

7. Omsorg for hjemløse

7.1. Opgave

Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) skal varetage evakuering. Ved flugt er det politiets opgave at bringe flygtningestrømmen under kontrol, således at de opgaver, der normalt påhviler politiet og civilforsvaret under evakuering, kan løses.

Hver kommunalbestyrelse skal oprette en indkvarterings- og forplejningstjeneste til hjælp, modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede.

7.2. Principper og organisation

Evakueringens formål er i første række at begrænse tab af menneskeliv ved fjernelse af hele eller dele af civilbefolkningen fra truede eller skaderamte områder. Evakueringen kan i særlige tilfælde også foretages for at give de militære myndigheder større operationsfrihed. Den almindelige evakueringsplanlægning omfatter udpegning af evakueringsområder i bymæssigt bebyggede områder, og alternative evakueringsveje. Ved planlægningen af indkvarterings- og forplejningstjenesten lægges politimesterens evakueringsplan til grund for tjenestens nærmere tilrettelæggelse, herunder ved placeringen af hjælpestationer.

7.3. Ansvarsfordeling

7.3.1.1. Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) er ansvarlig for planlægning og iværksættelse af evakuering, oprettelse af opsamlingssteder, etablering af afspærringer og foranstaltninger til opretholdelse af ro og orden. Han opstiller de enheder, der er nødvendige for evakueringens gennemførelse, og foranlediger transportmidler til transport af evakuenter tilvejebragt.

7.3.1.2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for planlægning af indkvarterings- og forplejningstjenesten, placering og oprettelse af hjælpestationer, forplejning, indkvartering og ydelse af videregående hjælp til evakuerede. Politiets bestemmelser vedrørende evakueringen lægges til grund for kommunalbestyrelsens beslutninger vedrørende indkvarterings- og forplejningstjenestens virksomhed, herunder oprettelse af hjælpestationer og overførsel af mandskab fra en hjælpestation til en anden.

7.3.2.1. Beslutning om forebyggende evakuering træffes af regeringen. Er det ikke muligt at opnå kontakt med regeringen, træffes beslutningen af den højeste civilforsvarsmyndighed, hvormed kontakt kan opnås. Beslutningen om evakuering af Storkøbenhavn træffes dog altid af regeringen.

En regeringsbeslutning er dog ikke nødvendig, når den forebyggende evakuering i overensstemmelse med »Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og forsvaret« er beordret af den militære chef i operationsområdet, eller - uden for operationsområdet - hvor der er tale om en forebyggende evakuering af lokaliteter og begrænsede områder i forbindelse med indsats, der er nødvendig af militære grunde.

7.3.2.2. Beslutning om afbødende evakuering træffes af højeste civilforsvarsmyndighed, hvormed kontakt kan opnås. Beslutning om evakuering af Storkøbenhavn træffes dog altid af regeringen.

7.3.3. Evakueringsveje i de områder, der er frigivet dertil af forsvaret, anvises på alle niveauer af politiet.

7.3.4. Indkvarteringsområder i de områder, der er frigivet dertil af forsvaret, anvises på alle niveauer af civilforsvaret, på lokalt niveau af det kommunale civilforsvar i overensstemmelse med politimesterens (i Storkøbenhavn politidirektørens) retningslinier for evakueringens gennemførelse.

7.4. Kommandoforhold

Den myndighed, som har kompetence i henhold til pkt. 7.3., er tillige kommandomyndighed, idet dog politimesteren som civilforsvarsmyndighed er den myndighed, der over for befolkningen udgiver ordren om evakuering.

. Indsats i skaderamte områder

8.1. Opgave

I kommuner, der har status efter civilforsvarslovens § 18, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen foruden en indkvarterings- og forplejningstjeneste (som nærmere beskrevet i kapitel 7) tillige oprette en brandtjeneste, en reservevandforsyningstjeneste, en redningstjeneste, en rydningstjeneste og en teknisk tjeneste.

Inden for hver politikreds skal politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) opretholde sikkerhed, ro og orden, varetage evakuering, afspærring og bevogtning samt organisere opstillingen af de styrker, der er nødvendige til løsningen af disse opgaver.

Herudover skal kommunalbestyrelsen og politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) organisere den til løsningen af samtlige disse opgaver fornødne signaltjeneste, som nærmere beskrevet i kapitel 11, signaltjeneste.

8.2. Principper og organisation

Kommunernes civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte en civilforsvarskommission, der varetager ledelsen af civilforsvaret på kommunalbestyrelsens vegne.

Kommunalbestyrelsen udnævner en civilforsvarsleder, der på borgmesterens vegne leder det personel, der indsættes til løsning af kommunernes civilforsvarsopgaver.

Kommunalbestyrelsen varetager planlægningen og opbygningen af den kommunale hjælpetjeneste og iværksætter de beredskabsforanstaltninger, der er nødvendige for at materiel, personel, køretøjer og lokaliteter kan klargøres med eventuel indsats for øje.

Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) har ledelsen af kredsens politi og varetager planlægningen, organiseringen og udførelsen af de politiet pålagte civilforsvarsopgaver. På grundlag af civilforsvarsmæssig byanalyse og trafikanalyse skal der i samarbejde mellem den kommunale civilforsvarsmyndighed og politiet foretages en udpegning af mulige indfaldsveje og udgangsstillinger. Herudover fastlægger politiet placeringen af kontaktpunkter. Til løsning af de med indsatsen forbundne opgaver oprettes og bemandes en kommandocentral og et antal udrykningsstationer (beredskabsstillinger).

Tjenesten i kommandocentralen varetages af en fælles ledelse bestående af civilforsvarslederen med stab samt politimesteren eller dennes repræsentant med stab.

På udrykningsstationerne (beredskabsstillingerne) opstilles styrkerne i overensstemmelse med beredskabsplanerne. Chefen for udrykningsstationen (beredskabsstillingen), som tillige er fører for kommandodelingen, og lederen af politienheden er foresatte for deres respektive styrker.

8.3. Ansvarsfordeling

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en civilforsvarsplan omfattende et fuldt udbygget kommunalt civilforsvar inden for kommunen, samt en beredskabsplan for kommunens civilforsvar.

Civilforsvarslederen er i katastrofetilfælde ansvarlig for ledelsen af den kommunale hjælpetjeneste og de styrker, der indsættes til løsning af denne tjenestes opgaver.

Endvidere skal civilforsvarslederen tilvejebringe de oplysninger om skadebilledet, der skal danne dispositionsgrundlag for indsatsen, herunder sammensætningen af de enheder af hjælpetjenesten, der skal indsættes i skaderamte områder. Der henvises til kapitel 11 for så vidt angår etablering af den signaltjeneste, der er nødvendig til løsning af de her nævnte opgaver.

Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) er ansvarlig for planlægning og gennemførelse af trafikanalyse og evakuering (se nærmere herom kapitel 7), opretholdelse af sikkerhed, ro og orden samt gennemførelse af afspærring og bevogtning i forbindelse med den kommunale hjælpetjenestes indsats, herunder trafikmæssig fremføring af indsatsstyrkerne. Han er ansvarlig for ledelsen af de styrker, der indsættes til løsning af disse opgaver, samt tilvejebringelsen af de for opgavernes løsning nødvendige oplysninger. Der henvises til kapitel 11 for så vidt angår etablering af den signaltjeneste, der er nødvendig for opgavens løsning.

Kræver en indsats i skaderamte områder bistand af fjernhjælpsstyrker, træffer CF-regionen bestemmelse om overførsel af mandskab og materiel fra andre kommuner, samt tildeling af enheder fra den statslige ambulancetjeneste og CF-korpset. I det omfang CF-regionen ikke i forvejen er bemyndiget til at disponere over enheder fra CF-korpset, søges denne bemyndigelse indhentet ved den pågældende CF-landsdelskommando.

Politiregionen anviser marchveje for fjernhjælpsstyrker under hensyn til de anviste kontaktpunkter og samordner anvendelsen af enheder fra CF-ordenskorpset inden for flere politikredse. CF-regionen holder politiregionen løbende orienteret om indtrufne skader, der kræver civilforsvarsmæssig indsats, og om lokale og regionale dispositioner vedrørende indsættelsen af civilforsvarets styrker i skaderamte områder, ligesom politiregionen løbende orienterer CF-regionen om forhold, der har betydning for disse områder.

8.4. Kommandoforhold

Udrykningsordre til de kommunale hjælpestyrker udstedes af civilforsvarslederen, der efter samråd med politiet tillige træffer bestemmelse om hvilke indfaldsveje, der skal anvendes til fremføring af hjælpetjenestens styrker til det skaderamte område.

Med hver selvstændig indsatsstyrke fra den kommunale hjælpetjeneste sendes en enhed fra politiet.

Udgangsstillinger udpeges af den kommunale indsatsleder i samråd med lederen af politiets indsats.

Aktuelle kontaktpunkter udpeges af den fælles ledelse i kommandocentralen.

Den kommunale indsatsleder træffer bestemmelse om placeringen af den kommandopost, der er fælles for det kommunale civilforsvar og politiet.

9. Varsling af befolkningen

9.1. Opgave

Civilforsvaret varsler befolkningen i tilfælde af fare for luftangreb og radioaktivt nedfald, angrab med kemiske kampstoffer og ved andre krigshandlinger. (Bestemmelser om varsling ved angreb med kemiske kampstoffer foreligger endnu ikke).

Varsling om luftangreb foretages alene i de større bebyggede områder, der er dækket af civilforsvarets stationære sirener. Varsling om radioaktivt nedfald foretages både i by- og landområder.

9.2. Principper og organisation

9.2.1.1. Det påhviler forsvaret at tilvejebringe det grundlag, hvorpå civilforsvarets centrale og regionale myndigheder træffer beslutning om varsling og afvarsling af befolkningen. Dette varslingsgrundlag suppleres med oplysninger fra varslingscentre i udlandet og fra civilforsvarets egne enheder om radioaktivt nedfald.

9.2.1.2. Politimesteren (i det storkøbenhavnske civilforsvarsområde politidirektøren) kan i visse tilfælde - i henhold til foreliggende instrukser - afgive luftalarm ved et lokalt erkendt angreb, der ikke er varslet, og udskyde bekendtgørelsen over for befolkningen af en central eller regional besluttet afvarsling af en luftalarm. Han kan endvidere efter samråd med CF-regionen afvarsle en lokalt udsendt luftalarm.

9.2.2. Varslingssituationen bekendtgøres ved politimesterens (i Storkøbenhavn politidirektørens) foranstaltning ved anvendelse af stationære sirener og - uden for de områder, der dækkes af de stationære sirener - ved anvendelse af mobile sirener, højttalervogne og kirkeklokker.

9.2.3. Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) udarbejder planer for sirenedækning, fører tilsyn med og afprøver sirenerne.

Politimesteren udskriver de køretøjer, der er nødvendige til gennemførelse af den mobile sirenevarsling i politikredsene uden for Storkøbenhavn.

Politimesteren rekrutterer, uddanner og leder det mandskab, der indsættes til gennemførelse af den mobile sirenevarsling. Såfremt der indgår mandskab fra den kommunale hjælpetjeneste i den mobile varslingstjeneste, ledes og uddannes de også af politimesteren.

Den lokale signaltjeneste, der er etableret i henhold til kapitel 11, varetager den signalformidling, der er nødvendig til løsning af varslingsopgaverne inden for politikredsen.

9.3. Ansvarsfordeling

9.3.1. Civilforsvarsstyrelsen planlægger og opbygger en central, regional og lokal varslingstjeneste.

9.3.2. Den centrale og regionale varslingstjeneste træffer beslutning om varsling af befolkningen og udsender varslingsordrer.

9.3.3. Civilforsvarsregionerne orienterer løbende politiregionerne om varslingssituationen samt om mulighederne for og omfanget af radioaktivt nedfald.

9.3.4. Det påhviler politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) at varsle befolkningen i henhold til foreliggende instrukser, herunder at afgive luftalarm ved et lokalt erkendt angreb, ligesom han har beføjelse til i visse tilfælde at udskyde en central eller regionalt besluttet afvarsling af en luftalarm. Han kan endvidere efter samråd med CF-regionen træffe beslutning om afvarsling af en lokalt udsendt luftalarm (jf. ovenfor pkt. 9.2.1.2.).

9.4. Kommandoforhold

Regler herom er ikke påkrævet.

10. Mørklægning

10.1 Opgave

At foranledige mørklægning iværksat og føre tilsyn med, at bestemmelser vedrørende belysning på land samt almindelig belysning (dæks- og indendørsbelysning) på skibe, der befinder sig i havn, eller under ind- og udsejling af havn, overholdes.

10.2. Principper og organisation

Mørklægningens formål er gennem slukning, neddæmpning eller afskærmning af sådan belysning, som kan anvendes til orientering fra luften, at vanskeliggøre angribende enheders muligheder for at orientere sig og at mindske mulighederne for at angribe bestemte mål.

10.3. Ansvarsfordeling

Regeringen træffer beslutning om, at mørklægning skal iværksættes.

Regeringen træffer beslutning om ophør af mørklægning.

Civilforsvarsstyrelsen planlægger og beordrer mørklægning iværksat. Undtaget fra denne regel er de militære etablissementer og enheder af forsvaret, for hvilke der gælder særlige bestemmelser.

Enhver, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over en lyskilde, er ansvarlig for gennemførelsen af mørklægning.

Politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) er ansvarlig for tilsyn med mørklægningsbestemmelsernes overholdelse og er bemyndiget til i strengt nødvendigt omfang af meddele dispensation fra mørklægningsbestemmelserne.

10.4. Kommandoforhold

Regler herom er ikke påkrævet.

11. Signaltjeneste

11.1. Opgave

Signaltjenesten formidler modtagelse og afsendelse af signaler.

11.2. Principper og organisation

11.2.1. Civilforsvarets signaltjeneste omfatter en central og en lokal signaltjeneste.

11.2.2. Den centrale signaltjeneste omfatter den signalformidling, som er nødvendig til løsning af de opgaver, der er henlagt til civilforsvarets kommandoorganer på lands-, landsdels-, og regionsplan.

Den centrale signaltjeneste varetager signalformidlingen mellem disse kommandoorganer indbyrdes samt signalformidlingen mellem disse og

- de øvrige totalforsvarskomponenter på lands-, landsdels- og regionsplan,

- civilforsvarskorpset samt

- det lokale civilforsvar (kommandocentraler for den kommunale hjælpetjeneste og politimestre).

Den centrale signaltjeneste er organiseret under civilforsvarsstyrelsen.

11.2.3. Den lokale signaltjeneste omfatter den signalformidling, som er nødvendig til løsning af de opgaver, der i henhold til civilforsvarsloven er pålagt henholdsvis kommunalbestyrelsen og politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren).

Den lokale signaltjeneste varetager signalformidlingen mellem det lokale civilforsvars (den kommunale hjælpetjenestes og politimesterens) kommandoorganer indbyrdes - herunder signalformidlingen ved civilforsvarsmæssig indsats i skaderamte områder og ved evakuering (omsorg for hjemløse) - samt signalformidlingen i forbindelse med varslingstjeneste og skademeldetjeneste.

Hvor der inden for en kommunes grænser skal etableres en signaltjeneste til brug ved løsningen af kommunalbestyrelsens opgaver og en signaltjeneste til brug ved løsningen af politimesterens opgaver, organiseres uden for Storkøbenhavn en fælles signaltjeneste under ledelse af een person (chefen for signalsektionen), der over for civilforsvarslederen er ansvarlig for tjenestens tilrettelæggelse.

11.2.4. Oprettelse af signalforbindelser mellem civilforsvarets og politiets centrale og regionale myndigheder forhandles mellem de pågældende centrale myndigheder (civilforsvarsstyrelsen og rigspolitichefen).

11.3. Ansvarsfordeling

11.3.1. Civilforsvarsstyrelsen opretter den centrale signaltjeneste.

11.3.2. Det påhviler såvel kommunalbestyrelsen som politimesteren (i Storkøbenhavn politidirektøren) at oprette den signaltjeneste, der er nødvendig af hensyn til løsningen af deres opgaver.

11.3.3. Civilforsvarslederen er - uden for Storkøbenhavn - ansvarlig for driften af den fælles signaltjeneste.

11.4. Kommandoforhold

Regler herom er ikke påkrævet.

12. Fordeling af områder og lokaliteter

12.1. Opgave

Opgørelse af behov for områder og lokaliteter til civilforsvarsmæssig og politimæssig brug.

Koordinering af fordelingen af områder og lokaliteter imellem totalforsvarets komponenter.

12.2. Principper og organisation

12.2.1. Kommunalbestyrelsen og politimesteren (politidirektøren i København) har behov for områder og lokaliteter til civilforsvarsformål.

Civilforsvaret har i øvrigt behov for områder og lokaliteter til brug for løsningen af de opgaver, der hører under henholdsvis civilforsvarsstyrelsen, civilforsvarets lands-, landsdels- og regionskommandoer.

Politiet har endvidere behov for områder og lokaliteter til brug for løsning af opgaver af ikke civilforsvarsmæssig karakter, der sorterer under henholdsvis rigspolitichefen, regionspolitilederne og politimestrene (i Storkøbenhavn politidirektøren).

Derudover har forsvaret, det civile beredskab og sygehusberedskabet behov for områder og lokaliteter.

Behovet for udpegning af områder og lokaliteter fremgår af bestemmelserne for de respektive myndigheders beredskabsplanlægning.

12.2.2. Indsamling af oplysninger om områder og lokaliteters kapacitet, indretning, ejendomsforhold m.v. foretages af den myndighed, der i påkommende tilfælde skal være bruger af området og lokaliteten.

12.2.3. Oplysninger om behov for områder og lokaliteter fremsættes af den brugende myndighed til den regionale myndighed således

Til civilforsvarsregionen

Alle oplysninger vedrørende behov i forbindelse med løsning af civilforsvarets opgaver, jf. afsnit I, almindelige bestemmelser pkt. 2.1.

Til politiregionen

Alle oplysninger vedrørende behov i forbindelse med løsning af politiets opgaver af ikke civilforsvarsmæssig karakter.

På tilsvarende måde afgiver forsvarets myndigheder og myndigheder med civilberedskabsopgaver oplysninger til henholdsvis militærregionen og civilregionen.

De enkelte regionale myndigheder opgør det samlede behov inden for deres område.

Civilforsvarets, politiets, det militære forsvars samt det civile beredskabs myndigheders samlede behov for områder og lokaliteter fremsættes for og opgøres af vedkommende civilforsvarsregion.

12.2.4. Koordinering af civilforsvarets, politiets og øvrige civile samt militære myndigheders behov inden for et givet område gennemføres indbyrdes mellem de pågældende regionale myndigheder.

12.2.5. Ved koordineringen har sygehusberedskabet første prioritet med hensyn til udpegning af bygninger til sygehusbrug.

12.2.6. Kan der imellem civilforsvarets og politiets myndigheder ikke opnås enighed om fordelingen, indbringes sagen ad tjenestevejen (kommandovejen) således

- Områder og lokaliteter til brug ved løsning af civilforsvarets opgaver, jf. afsnit I, almindelige bestemmelser pkt. 2.1. - via civilforsvarsregionen til civilforsvarsstyrelsen.

- Områder og lokaliteter til brug ved løsning af politiets opgaver i øvrigt, jf. afsnit I, almindelige bestemmelser pkt. 2.2. - via politiregionen til rigspolitichefen.

Sagen forhandles derefter mellem civilforsvarsstyrelsen og rigspolitichefen.

12.3. Ansvarsfordeling

Kommunalbestyrelsen indsamler oplysninger om, samt opgør behovet for områder og lokaliteter til eget brug (jf. pkt. 12.2.2.).

Politimesteren indsamler oplysninger om, samt opgør behovet for områder og lokaliteter til eget brug (jf. pkt. 12.2.2.).

Civilforsvarsregionen opgør inden for egne grænser totalforsvarets samlede behov for områder og lokaliteter.

Politiregionen opgør inden for egne grænser politiets behov for områder og lokaliteter og koordinerer dette behov med civilforsvarets og øvrige såvel militære som civile myndigheders behov.

12.4. Kommandoforhold

Regler herom er ikke påkrævet.

BILAG I

BILAG II

BILAG III

Definitioner

Den statslige ambulancetjeneste

En under civilforsvaret organiseret landsomfattende ambulancetjeneste, der under krig og andre ekstraordinære forhold varetager

- Ambulancetransport af syge og sårede fra skadested (venteplads) til primært kirurgisk behandlingssted (sygehus) og i nødvendigt omfang derfra til endeligt behandlingssted (sygehus)

- Ambulancetransport af militære syge og sårede i henhold til gældende samarbejdsbestemmelser.

Egenbeskyttelse

Civilbefolkningens organiserede hjælp til selvhjælp.

Evakuering

Enhver fjernelse af befolkningen fra det sted, hvor den bor, som følge af forventede eller indtrufne krigsskader.

Evakueringsområde

Ethvert område, hvorfra evakuering iværksættes eller påtænkes iværksat.

Evakueringsveje

Enhver vej, sti eller lignende, jernbane- eller skibsrute, ad hvilken evakuering kan foregå.

Fjernhjælpsstyrker

Hjælpestyrker fra andre kommuner, fra civilforsvarskorpset og fra den statslige ambulancetjeneste.

Flugt

En massebevægelse bort fra det aktuelle opholdssted, der iværksættes af befolkningen som følge af stedfundne eller forventede krigshandlinger, når bevægelsen sker uden kontrol.

Fælles civilforsvarskommission

I kommuner, der har samordnet deres civilforsvar efter civilforsvarslovens § 23, stk. 1, overgår ledelsen af civilforsvaret i de deltagende kommuner til en fælles civilforsvarskommission.

Hjælpestation

Lokalitet, hvor evakuerede kan modtages og omsorg ydes.

Indfaldsvej

Bestemt angivet rute, som indsatsstyrkerne skal følge.

Indkvarteringsområde

Det område, hvori de evakueredes endelige indkvartering sker.

Kommandodeling

Mindre kombineret styrke, der ved skader af større omfang indsættes for at tilvejebringe det nødvendige grundlag for indsats af større styrker.

Kommandopost

Det sted, hvorfra indsatsen ledes og forbindelsen med overordnede og underordnede led opretholdes.

Kontaktpunkt

Det sted, hvor det første møde mellem en bys myndigheder og en til rådighed stillet indsatsstyrke sker.

Køregrænse

De steder i udkanten af et ødelagt område, hvortil motorkøretøjer kan fremføres.

Militær chef

Kompagnichefer, eskadrillechefer, skibschefer og højere chefer i forsvaret

Operationsområde

En del af landterritoriet, hvis begrænsning angives af den militære regionschef i overensstemmelse med igangværende eller planlagt kamp.

Opsamlingssteder

Et af politiet oprettet samtlingssted, hvor evakuenter, der ikke selv kan sørge for borttransport, kan henvende sig, og befolkningen i øvrigt kan søge oplysninger om evakueringsveje, borttransport m.v.

Udgangsstilling

Område nær køregrænsen, hvorfra styrkerne fordeles til indsats.

Udrykningsstation

Område, hvor civilforsvarsstyrker placeres under beredskabsforhold.

Ingen