Rettelse til Bestemmelser om tilvejebringelse og uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar - Se "redaktionelle noter"

BILAG 2

REGLER OM DAGKURSER FOR K-VÆRNEPLIGTIGE.

Den fortsatte lokale uddannelse på ialt 100 timer af K-værnepligtige kan i visse tilfælde gennemføres som dagundervisning på kurser af een uges varighed med eet kursus om året i 2 på hinanden følgende år. Denne uddannelsesform kan kun gennemføres for de K-værnepligtige, der erklærer sig indforstået hermed.

I kommuner, hvor der ikke gennemføres sådanne dagkurser, kan værnepligtige , som på grund af deres erhverv ikke kan give møde på de sædvanlige uddannelsestidspunkter, f.eks. fiskere, langturschauffører eller musikere, i stedet tilmeldes til optagelse på centrale dagkurser i Århus og Aalborg.

Tidspunkterne for afholdelse af disse centrale dagkurser bekendtgøres ca. 1/2 år forud gennem CF-regionerne af Århus og Aalborg civilforsvar.

Såfremt kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sig af denne ordning, skal de K-værnepligtige tilmeldes de enkelte kurser snarest efter disses berammelse. Tilmeldingen foretages direkte til Århus eller Aalborg civilforsvar med angivelse af, hvilken uddannelse, de værnepligtige skal gennemgå.

Herefter vil kommunalbestyrelsen senest en måned før kursets afholdelse modtage en meddelelse fra Århus eller Aalborg civilforsvar om, hvorvidt de tilmeldte værnepligtige er optaget. Når optagelse har fundet sted, bedes kommunalbestyrelsen sende værnepligtspapirer for de tilmeldte værnepligtige til det pågældende uddannelsessted. Disse papirer vil efter kursets afslutning blive returneret til »stamkommunen« i udfyldt stand.

Dagkurser for K-værnepligtige på de to nævnte uddannelsessteder vil indtil videre blive søgt gennemført i tilknytning til ugekurserne for gruppeførere til det kommunale civilforsvar, som overføres fra CF-korpset. Disse kurser afholdes hvert år i januar, april, juli og oktober måned.

Ved de værnepligtiges deltagelse i de centrale dagkurser ydes der transportgørelse for een hen- og tilbagerejse mellem bopælen og uddannelsesstedet. Derudover ydes der frit kvarter og fri forplejning i overensstemmelse med de herom gældende regler. Der kan ikke ydes de værnepligtige godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste under deltagelse i dagkurser.

Værnepligtige, som ikke ønsker at deltage i dagkurser, er forpligtet til at følge den lokale uddannelse på de af kommunalbestyrelsen fastlagte tidspunkter. Der vil kun kunne meddeles sådanne værnepligtige udsættelse med indkaldelsen, såfremt der foreligger velfærdstruende forhold for dem.

F. Trosbjerg

brigadechef

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

BILAG 4

SAMARBEJDSREGLER FOR VÆRNEPLIGTIGE TIL CIVILFORSVARET UDEN FOR CF-KORPSET.

A. INDLEDNING.

For at tilpasse forholdene i civilforsvaret til samfundsudviklingen med dens ændrede ledelsesformer, opdragelses- og uddannelsesprincipper og for at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge civilforsvarets effektivitet gennem et aktivt medarbejderskab iværksættes nærværende bestemmelser med henblik på at skabe rammen om et bredere og mere aktivt samarbejde mellem civilforsvarets forskellige personelgrupper.

Det er af afgørende betydning, at den enkelte gør sig klart, at han er et led i det samlede civilforsvar, og at han har sin plads og funktion i denne helhed.

B. UNDER KASERNEUDDANNELSE.

I. ANSVAR OG ORIENTERING.

1. Det påhviler den enkelte chef for de respektive CF-kaserner inden for sit ansvarsområde at drage omsorg for, at der etableres en samarbejdsordning i overensstemmelse med de i det følgende givne regler om talsmænd. I det omfang, de pågældende chefer måtte finde behov derfor, kan og bør de derudover - efterhånden som den fortsatte udvikling gør dette nødvendigt - udbygge den etablerede ordning eventuelt i form af samarbejde med andre personelkategorier, jfr, i øvrigt Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. Det er i denne forbindelse væsentligt, at man ikke ved stive regler hæmmer en ønsket videreudvikling på et felt, der overalt i samfundet i øvrigt er i stærk udvikling.

2. De i det følgende fastsatte regler berører ikke den enkeltes ret til at henvende sig til sine foresatte i overensstemmelse med gældende regler.

3. Det påhviler den enkelte chef for de respektive CF-kaserner at drage omsorg for, at det ham underlagte personel til stadighed er orienteret om samarbejdsreglerne. Første orientering skal gives senest 3 dage efter fremmødet.

Den omhandlede orientering af værnepligtigt personel skal omfatte såvel en omtale af samarbejdsordningens placering i den civilforsvarsmæssige organisation som en beskrivelse af selve samarbejdsordningen, med særlig vægt på formålet med ordningen og bestemmelserne om talsmændenes virkeområde.

Endvidere bør det nævnes, at samarbejdsordningen i et vist omfang kan tilrettelægges i overensstemmelse med de enkelte tjenestesteders særlige behov, ligesom det klart bør komme frem, at mandskabet kan fremsætte forslag til forbedring af den ordning, som skal gælde inden for deres eget tjenesteområde. Orientering skal også omfatte indholdet af cirkulæret om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

II VALG AF TALSMÆND.

1. Senest en uge efter det værnepligtige personels møde ved civilforsvarets kaserner afholdes valg af talsmænd ved tjenestestedets foranstaltning.

2. I forbindelse med den i det foregående nævnte første orientering drager tjenestestedets chef omsorg for, at de værnepligtige opdeles i mindre valggrupper, idet allerede bestående organisatoriske personelinddelinger (deling) så vidt muligt følges.

3. Blandt hver valggruppes medlemmer udpeges - af valggruppen selv, hvis den ønsker det, eller ved tjenestestedets chefs foranstaltning - en valgbestyrelse på 3 mand, der fra gruppemedlemmerne indhenter forslag til talsmandskandidater. Dersom gruppen ingen kandidater opstiller, udpeger chefen 3 talsmandskandidater blandt valggruppens medlemmer. Kandidaternes navne bekendtgøres snarest muligt - og senest 2 arbejdsdage før valget - ved opslag.

4. Hver valggruppe vælger en talsmand af sin midte. På samme måde vælges en suppleant for hver talsmand. Når særlige omstændigheder taler herfor, kan tjenestestedets chef tillade en valggruppe at vælge flere talsmænd. Dette bør normalt ske i tilfælde, hvor der kun er een valggruppe på et tjenestested.

5. Valg af talsmænd skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne fortsat står lige efter omvalget, foretages lodtrækning mellem de kandidater, som har fået flest stemmer.

6. Valghandlingen finder sted i den daglige tjenestetid, men udstrækkes dog så længe, at alle stemmeberettigede, der på valgdagen gør tjeneste ved enheden, har haft lejlighed til at afgive stemme.

7. Kun stemmeberettigede må overvære valghandlingen, der ledes af vedkommende gruppes valgbestyrelse. Valgbestyrelsen modtager og kontrollerer stemmesedler, optæller de afgivne stemmer og foretager den eventuelt nødvendige lodtrækning. Desuden giver valgbestyrelsen meddelelse om valgets udfald til tjenestestedets chef, som drager omsorg for, at valgets resultat bekendtgøres ved opslag.

8. Såfremt ingen af en valggruppes medlemmer afgiver stemmer, udpeger tjenestestedets chef en talsmand, der fungerer i indkaldelsesperioden.

9. Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan nægte at modtage hvervet, ligesom han til enhver tid senere kan frasige sig dette.

10. En valgt talsmand fratræder, dersom mindst halvdelen af valggruppens medlemmer skriftligt over for tjeenestestedets chef tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret ved den pågældende.

11. Nyt valg af talsmand afholdes snarest muligt, når

a. en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller frasagt sig dette, b. en talsmand er fratrådt i medfør af pkt. 10 ovenfor, c. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham. d. halvdelen af en valggruppes medlemmer er udskiftet med andre.

III BEHANDLING AF SAGER, SOM EN TALSMAND FREMFØRER AD TJENESTEVEJEN.

1. Det arbejdsområde, som talsmanden kan beskæftige sig med er meget bredt, og blandt typiske talsmandsopgaver kan nævnes tjenestetidens udnyttelse, øvelseslisternes indhold, den undervisning der gives i enhederne, vagttjenesten, spørgsmål om beklædning/påklædning, indkvarteringsforhold, friheder og forplejningsspørgsmål, samt alle andre forhold, der drejer sig om tjenesten. Der er endvidere de sociale forhold (økonomiske, juridiske, familiemæssige vilkår), der kan berøres under tjenesten, samt fritidsforanstaltninger, inden for hvilke områder talsmanden ligeledes har en formidlende opgave.

2. Talsmanden skal virke som forbindelsesleddet mellem valggruppen og de foresatte. Dette betyder, at han dels skal bringe sin gruppes opfattelser, ønsker og forslag frem for de foresatte, dels skal bringe de foresattes synspunkter videre til valggruppen.

3. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, medmindre hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

4. Spørgsmål, som en talsmand på sin valggruppes vegne ønsker drøftet uden for det i det følgende under afsnit IV nævnte talsmandsudvalg, fremføres for den nærmest foresatte chef eller den under ham tjenstgørende befalingsmand, hvis kompetenceområde berøres.

Såfremt henvendelsen kræver, at den nærmest foresatte chef eller højere myndighed træffer egentlig afgørelse, skal sagen først forelægges for den nærmest foresatte chef og i øvrigt behandles efter de nedenfor anførte regler.

5. Når den nærmest foresatte chef har taget stilling til sagen, kan talsmanden skriftligt eller ved personlig henvendelse forelægge den for tjenestestedets chef. Ved tjenestesteder, hvor nærmest foresatte chef er identisk med tjenestestedets chef, kan talsmanden dog straks forelægge sagen skriftligt for Civilforsvarsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål ville forspildes derved, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende talsmandsudvalg.

6. Den afgørelse, som tjenestestedets chef træffer, kan talsmanden skriftligt ad tjenestevejen indbringe for Civilforsvarsstyrelsen. Medmindre henvendelsens formål ville forspildes derved, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende talsmandsudvalg.

7. Dersom en chef for et tjenested finder, at en sag, der er forelagt ham til afgørelse, falder uden for hans kompetenceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre tilsvarende tjenesteområder, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen skriftligt for Civilforsvarsstyrelsen.

8. Dersom en chef selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for Civilforsvarsstyrelsen, skal der før sagens afgørelse gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre sine synspunkter også over for styrelsen.

9. En chef kan før afgørelse træffes i en sag, der er rejst af en talsmand, indkalde det talsmandsudvalg, han er formand for til drøftelse af sagen. I så fald skal talsmandsudvalget indkaldes så tidligt, at den i pkt. 12 omhandlede 7 dages frist ikke af den grund overskrides.

10. Samtidig med, at en talsmand skriftligt forelægger sin sag for Civilforsvarsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til den chef, som senest har truffet afgørelse i sagen.

11. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal den afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles talsmanden, forinden valggruppens medlemmer får underretning herom.

12. For behandlingen af de af talsmændene rejste sager gælder for hver enkelt chefs eller myndigheds vedkommende en frist på 7 arbejdsdage, inden for hvilken afgørelse skal være truffet eller sagen bragt videre ad tjenestevejen. Såfremt ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører, at den nævnte frist ikke kan overholdes, skal begrundet meddelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at vedkommende myndighed har modtaget hans henvendelse. I øvrigt skal de her omhandlede sager behandles uden unødigt ophold.

IV TALSMANDSUDVALG.

1. Chefen for tjenestestedet nedsætter et talsmandsudvalg, der består af de valgte talsmænd for menigt personel med den pågældende chef som formand.

Ved at pålægge chefen hvervet som formand for udvalget er der skabt mulighed for, at han kan varetage sit ansvar og udøve sin myndighed efter bl.a. også at være informeret om og have vurderet de synspunkter, talsmændene fremfører i udvalget. Chefen vil således kunne træffe sine beslutninger på et bredt grundlag.

Den forståelse mellem menigt personel og tjenestestedets ledelse, som det er hensigten at skabe gennem talsmandsudvalgene, indebærer således også, at mandskabet får en vis indflydelse på dets arbejdsforhold og en større indsigt i tjenestens vilkår.

Derved fremmes interessen for tjenesten, og det skulle give også talsmændene en følelse af medansvar for, hvad der foregår i hverdagen.

2. På talsmandsudvalgets møder kan drøftes alle spørgsmål, der vedrører de i afsnit III, pkt. 1, omhandlede forhold. Dog kan der ikke behandles forhold vedr. enkeltpersoners privatliv eller i øvrigt sådanne sager, hvor hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) er til hinder derfor. Talsmandsudvalget har ikke besluttende myndighed.

Formanden kan indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i talsmandsudvalgets møder, når dette skønnes hensigtsmæssigt under hensyn til arten af de på dagsordenen optagne sager.

Forudgående behandling i talsmandsudvalg forhindrer ikke, at en talsmand kan fremme en sag i overensstemmelse med de i afsnit III anførte regler.

3. Med henblik på at inddrage det menige personel i et samarbejde om tjenesten og øge dets forståelse for de hermed forbundne vilkår, påhviler det formanden for talsmandsudvalget at tilrettelægge og lede forhandlingerne på udvalgets møder således, at der bliver lejlighed til en almindelig drøftelse af spørgsmål, som rejses af talsmændene, og af andre spørgsmål, som enten mandskabet eller chefen bør orienteres om af hensyn til samarbejdet. Det påhviler således enhver chef at drøfte spørgsmål af væsentlig interesse for de menige med talsmændene, førend afgørelse træffes, eller indstilling til højere myndighed afgives, ligesom chefen i videst muligt omfang bør drage talsmændene med ind i enhedens tilrettelæggelse af den daglige tjeneste.

4. Formanden for talsmandsudvalget indkalder dette til møde snarest efter, at valg af talsmænd har fundet sted, og senest inden 2. arbejdsuges udgang efter indkaldelsesdagen. I sidste uge af indkaldelsesperioden afholdes nyt møde. I øvrigt indkalder formanden udvalget til møde, når han finder behov herfor, eller et af medlemmerne fremsætter begæring herom.

5. Dersom formanden under hensyn til arten af de sager, som ønskes forhandlet, eller forholdene i øvrigt finder det urimeligt straks at imødekomme et medlems begæring om udvalgets samling, kan han udskyde mødet til sidste møde i indkaldelsesperioden.

6. Ved tjenestesteder, hvor der kun er 1 valggruppe, indkalder chefen talsmændene til drøftelse, når han finder behov herfor, eller en talsmand fremsætter begæring herom.

7. Formanden indkalder til sidste møde med mindst 7 arbejdsdages varsel, hvorefter hver talsmand senest 4 arbejdsdage før mødedagen afholder forberedende møde med sin valggruppe, jfr. afsnit VII, pkt. 2 med henblik på drøftelse af de anliggender, som gruppens medlemmer ønsker optaget på dagsordenen for det indvarslede møde i talsmandsudvalget.

8. Senest 3 arbejdsdage forinden afholdelse af møde i talsmandsudvalget afleverer hvert medlem en liste over de anliggender, han ønsker drøftet, til formanden, der herefter udarbejder mødets dagsorden.

9. Dagsordenen bekendtgøres ved opslag senest 2 arbejdsdage før mødet i talsmandsudvalget. Samtidig udleveres et eksemplar af dagsordenen til hver af de i mødet deltagende medlemmer.

10. De i nærværende afsnit nævnte frister kan fraviges, såfremt formanden - efter samråd med talsmanden - skønner, at særlige omstændigheder gør dette fornødent.

11. Om det i talsmandsudvalget passerede føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af alle mødedeltagere.

12. Efter hvert møde i talsmandsudvalget opslås en udskrift af forhandlingsprotokollen, ligesom en udskrift heraf fremsendes til Civilforsvarsstyrelsen til orientering.

13. Formænd for talsmandsudvalg bemyndiges til at udvide dette udvalgs medlemskreds med repræsentanter for andre personelgrupper end de menige.

14. Repræsentanter for andre end menige skal - eventuelt på organisationsmæssig basis - være valgt af den repræsenterede personkreds.

De i afsnit II, pkt. 9-11, fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.

15. Såfremt talsmændene for menigt personel i enkeltstående tilfælde ønsker det, skal der afholdes talsmandsudvalgsmøde, hvor kun tjenestestedets chef og talsmænd for menigt personel er til stede.

V. BEFALINGSMANDSMØDER.

Efter mødet i talsmandsudvalget afholder formanden møde med repræsentanter for det under ham tjenstgørende befalingsmandspersonel, som ikke har været repræsenteret i udvalget, med henblik på drøftelse af det i udvalget passerede. Udvalgsformanden kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i de nævnte møder. Sådanne møder skal afholdes snarest efter et møde i talsmandsudvalget.

VI. ARBEJDSUDVALG.

I tilknytning til hvert af de i afsnit IV nævnte talsmandsudvalg oprettes et fast arbejdsudvalg vedrørende velfærds- og fritidsvirksomheden.

Dette udvalgs hovedopgave er at søge personellet inddraget aktivt i velfærds- og fritidsvirksomheden i tilknytning til tjenestestedet.

Som medlemmer af det faste arbejdsudvalg bør derfor så vidt muligt vælges personer, der nærer særlig interesse for de nævnte aktivitetsområder, og som har særlige forudsætninger for at foreslå og fremme foranstaltninger, der under hensyn til personellets varierede indstilling og interesser kan være en støtte for den enkeltes personlige udvikling og trivsel, samt for tjenestestedets velfærds- og fritidsvirksomhed som helhed.

1. Det faste arbejdsudvalg sammensættes således

a. Tjenestestedets kontakt- og velfærdsbefalingsmand, der normalt er udvalgets formand. b. Een af hvert talsmandsudvalg valgt menig repræsentant, der ikke behøver at være talsmand. c. Andre medlemmer kan udpeges blandt befalingsmænd, menige eller til tjenestestedet hørende civile.

Det faste arbejdsudvalg kan oprette varige eller midlertidige arbejdsgrupper med henblik på udførelse af henholdsvis enkelte dele af velfærds- og fritidsvirksomheden eller tidsmæssigt afgrænsede enkeltopgaver inden for dette område.

Det faste arbejdsudvalg træder sammen efter behov, dog normalt mindst 2 gange i kvartalet.

I det faste arbejdsudvalg kan drøftes ethvert spørgsmål vedrørende personellets velfærd og udnyttelse af fritiden. I udvalget træffes der endvidere beslutning om anvendelse af velfærdsmidlerne. Til brug herfor fremlægges regnskab over midlerne. Retningslinierne for velfærds- og fritidsvirksomhed findes i F-bestemmelser.

2. Formænd for talsmandsudvalg kan oprette særlige arbejdsudvalg til for kortere eller længere tid at varetage opgaver inden for det i nærværende bestemmelsers afsnit III, pkt. 1, nævnte sagsområder, herunder forplejningsspørgsmål og konkrete opgaver vedrørende tjenstlige forhold.

Medlemmer til disse udvalg kan udpeges blandt befalingsmænd, menige og de til tjenestestedet hørende civile.

VII. FORSKELLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE TALSMANDSHVERVETS UDFØRELSE.

1. Der meddeles talsmændene frihed til i den daglige tjeneste at udføre de opgaver, som talsmandshvervet pålægger dem.

Hvis sådan frihed medfører, at den pågældende ikke fuldt ud opfylder de stillede uddannelseskrav, må afdelingen tage hensyn hertil. Hvis det er muligt, må den pågældendes uddannelse tilrettelægges med hensyntagen til virket som talsmand, idet den pågældende dog fortsat skal gøre tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham.

2. En talsmand er berettiget til een gang om ugen efter vedkommende chefs nærmere bestemmelse at disponere over 1/2 time af tjenestetiden for at afholde møde med sin valggruppe vedrørende de i nærværende bestemmelsers afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn i det enkelte tilfælde er til hinder herfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet anvises et passende sted.

3. Ud over den ret, som alt personel har til at gøre sig bekendt med de bestemmelser, hvis overtrædelse kan medføre strafansvar, har talsmænd adgang til at gøre sig bekendt med alle inden for tjenesteområdet gældende reglementer og forskrifter, i det omfang disse ikke skal hemmeligholdes af hensyn til sikkerhedsbestemmelserne.

Tjenestestedets chef drager omsorg for, at der til alle nyvalgte talsmænd udleveres et eksemplar af a. amarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset. b. lagereglerne. c. CF-loven.

Udlevering af tjenestevejledning for K-værnepligtige i det lokale civilforsvar vil normalt tilgodese nævnte krav.

Talsmændene gøres bekendt med eventuelle nye love og bestemmelser af betydning for talsmandshvervets udførelse.

Endvidere drager chefen omsorg for, at ovennævnte bestemmelser udleveres til gennemsyn til andet personel, som fremsætter anmodning herom.

4. Når flere enheder fra forskellige afdelinger har ophold på samme kaserne, kan talsmændene fra sådanne enheder afholde samlede møder for at drøfte de i afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender af fælles interesse og sammen rette henvendelse til vedkommende statslige civilforsvarsmyndighed.Normalt afholdes sådanne møder i tjenestetiden.

5. Der skal gives talsmændene adgang til på tjenestestedet at benytte papir, skrivemaskine og andre kontormæssige hjælpemidler, ligesom passende lokale skal stilles til rådighed for talsmændene, når de praktiske muligheder herfor er til stede.

6. Det påhviler tjenestestedets chef at foranledige, at der ydes talsmændene hjælp ved udarbejdelse af skrivelser, orientering om korrekt tjenestevej i konkrete sager etc., samt at talsmændene til stadighed kan hente hjælp og vejledning vedrørende samarbejdsreglernes gennemførelse.

VIII FORELØBIG ORIENTERING OM TALSMANDSHVERVET.

Umiddelbart efter afholdelse af talsmandsvalg giver formanden for talsmandsudvalget nyvalgte talsmænd en kort orientering, som bygger på de oplysninger om tjenstlige forhold, herunder samarbejdsreglerne, der tidligere er meddelt alt personel. Formålet med den nævnte orientering er at bibringe talsmændene en kortfattet oversigt over forhold og bestemmelser, der har særlig betydning for deres virksomhed som personellets repræsentanter.

Talsmænd for nyindkaldt personel bør orienteres om lokale forhold i et sådant omfang, at de sættes i stand til at hjælpe medlemmerne af deres valggruppe med at finde sig til rette på tjenestedet.

Nedennævnte emneorientering er i øvrigt vejledende for den foreløbige orientering

a. Mandskabets uddannelse og chefens egen bemyndigelse med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, valg af uddannelsesmetoder m.v. b. Oplysning om friheder, beredskabsbestemmelser, udbetaling af løn og lignende, mundering, ansvar for tabte udrustningsgenstande, disciplinarmidler, straf og klageregler. Bestemmelsernes motivering og vedkommende chefers rolle med hensyn til deres administration bør kort nævnes for talsmændene. c. De af enheden udgivne instrukser og bestemmelser af blivende karakter samt forklaring om disse reglers nærmere fortolkning og motivering på punkter, hvor dette ikke er umiddelbart indlysende for nyt mandskab. d. Oplysninger om tjenestestedet og dets omgivelser. e. De opgaver, som er henlagt til enhederne inden for tjenestestedets chefs tjenesteområde. f. Fritids- og velfærdsforanstaltninger. Den nævnte orientering afsluttes med en almindelig drøftelse om det forestående samarbejde.

C. LOKAL UDDANNELSE.

I ANSVAR OG ORIENTERING.

1. Det påhviler civilforsvarslederen, politimesteren (i København politidirektøren) inden for deres respektive ansvarsområder at drage omsorg for, at der etableres en samarbejdsordning for værnepligtigt personel i overensstemmelse med de i det følgende givne regler om talsmænd. I det omfang de respektive chefer måtte finde behov derfor, kan og bør de derudover - efterhånden som den fortsatte udvikling måtte gøre dette nødvendigt - udbygge den etablerede ordning med et videregående samarbejde. Det er væsentligt, at man ikke ved stive regler hæmmer en ønsket videreudvikling på et felt, der overalt i samfundet i øvrigt er i stærk udvikling.

2. De i det følgende fastsatte regler berører ikke den enkeltes ret til at henvende sig til sin foresatte i overensstemmelse med gældende regler.

3. Det påhviler civilforsvarslederen, politimesteren (i København politidirektøren) at drage omsorg for, at det ham underlagte personel til stadighed er orienteret om samarbejdsreglerne.

Den omhandlede orientering skal omfatte en beskrivelse af selve samarbejdsordningen, med særlig vægt på formålet med ordningen, og bestemmelserne om talsmændenes virkeområde. Endvidere bør det nævnes, at samarbejdsordningen i et vist omfang kan tilrettelægges i overensstemmelse med de enkelte tjenestesteders særlige behov, ligesom det klart bør komme frem, at mandskabet kan fremsætte forslag til forbedring af den ordning, som skal gælde inden for deres eget tjenesteområde.

Første orientering skal gives på første mødedag.

II VALG AF TALSMÆND.

1. Der vælges 2 talsmænd og 2 suppleanter af et hold, som møder til samtidig uddannelse, såfremt blot een værnepligtig fra det pågældende hold fremsætter ønsker derom.

Hvert hold udgør 1 valggruppe.

Valgene afholdes så vidt muligt ved andet fremmøde.

2. Forud for valgets afholdelse udpeger valggruppen selv, hvis den ønsker det, eller den lokale uddannelsesleder blandt gruppens medlemmer en valgbestyrelse på 3 mand, der fra gruppemedlemmerne indhenter forslag til talsmandskandidater.

3. Valg af talsmand skal ske ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal. Der stemmes på personer, og i tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne fortsat står lige efter omvalget, foretages lodtrækning mellem de kandidater, som har fået flest stemmer.

4. Valghandlingen finder sted i den daglige tjenestetid.

5. Kun stemmeberettigede må overvære valghandlingen, der ledes af vedkommende gruppes valgbestyrelse.

Valgbestyrelsen modtager og kontrollerer stemmesedler, optæller de afgivne stemmer og foretager den eventuelt nødvendige lodtrækning. Desuden giver valgbestyrelsen meddelelse om valgets udfald til uddannelseslederen, som drager omsorg for, at valgets resultat bekendtgøres.

6. Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan nægte at modtage hvervet, ligesom han til enhver tid senere kan frasige sig dette.

7. En valgt talsmand fratræder, dersom mindst halvdelen af valggruppens medlemmer skriftligt over for uddannelseslederen tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret ved den pågældende.

8. Nyt valg af talsmand afholdes snarest muligt, når a. en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller frasagt sig dette, b. en talsmand er fratrådt i medfør af pkt. 7 ovenfor, c. en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham.

III. UDFØRELSE AF TALSMANDSHVERVET.

1. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte. Dette betyder, at han dels skal bringe sin gruppes opfattelser, ønsker og forslag frem for de foresatte, dels skal bringe de foresattes synspunkter videre til valggruppen. Han skal på valggruppens vegne varetage medlemmernes interesser vedrørende alle tjenstlige forhold og vilkår, herunder bl. a. tjenestetidens udnyttelse, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen og øvelser, spørgsmål om beklædning/påklædning samt forplejnings- og transportspørgsmål.

2. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, medmindre hensynet til landets sikkerhed (sikkerhedsbestemmelserne) eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

3. Enhver sag, som en talsmand rejser, skal forelægges uddannelseslederen til afgørelse.

4. Den afgørelse, som uddannelseslederen træffer, kan talsmanden skriftligt eller ved personlig henvendelse indbringe for civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

5. Dersom en uddannelsesleder finder, at en sag, der er forelagt ham til afgørelse, falder uden for hans kompetenceområde, eller at afgørelsen kan have konsekvenser for andre tilsvarende tjenesteområder, kan han henvise talsmanden til at forelægge sagen skriftligt for civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

6. Den afgørelse, som civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren) træffer, kan talsmanden skriftligt indbringe for Civilforsvarsstyrelsen.

7. Dersom civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren) selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for Civilforsvarsstyrelsen, skal der før sagens afgørelse gives talsmanden lejlighed til skriftligt at fremføre sine synspunkter også over styrelsen.

8. Samtidig med, at en talsmand skriftligt forelægger sin sag for Civilforsvarsstyrelsen, påhviler det ham at give meddelelse herom til uddannelseslederen eller civilforsvarslederen/politimesteren (i København politidirektøren).

9. Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde tilsiger andet, skal den afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand her rejst, meddeles talsmanden, forinden valggruppens medlemmer får underretning herom.

10. Sager rejst af en talsmand skal behandles uden unødigt ophold.

11. En talsmand er berettiget til een gang i løbet af en uddannelse af ca. 50 timers varighed efter uddannelseslederens nærmere bestemmelse at disponere over 1/2 time af tjenestetiden for at holde møde med sin valggruppe vedrørende de i afsnit III, pkt. 1, nævnte anliggender, medmindre særlige tjenstlige hensyn i det enkelte tilfælde er til hinder derfor. Til afholdelse af sådanne møder skal der på tjenestestedet så vidt muligt anvises et passende sted.

D. FÆLLES BESTEMMELSER.

1. I krigstid eller under ekstraordinære forhold kan nærværende bestemmelser fraviges i det omfang, omstændighederne i det enkelte tilfælde gør det påkrævet.

2. Nærværende bestemmelser træder i kraft ved udsendelsen. Samtidig ophæves de hidtil gældende »Samarbejdsregler for værnepligtige i civilforsvaret uden for CF-korpset«, oktober 1980.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bilag 7.1

FORTEGNELSE OVER FASTE MEDLEMMER I INDENRIGSMINISTERIETS DISCIPLINAR- OG ANKENÆVN FOR VÆRNEPLIGTIGE I CIVILFORSVARET OG VÆRNEPLIGTIGE, DER AFTJENER VÆRNEPLIGTEN VED CIVILT ARBEJDE.

ANKENÆVN

Landsdommer Arne Holmstrup, Østre Landsret (formand),

adr.: Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.

Statsadvokat Erik Merlung, Statsadvokaturen for Sjælland,

adr.: Jens Kofodsgade 1, 1268 København K.

Advokat K. Skovgaard-Sørensen,

adr.: Nørregade 13, 1165 København K.

DISCIPLINARNÆVN ØST.

Dommer Henrik Schoustrup-Thomsen, retten i Ringsted (formand),

adr.: Bøllingsvej 8, 4100 Ringsted.

Dommer Holger Mørck Skovsborg, retten i Hvidovre,

(stedfortræder),

adr.: Bytoften 29, 2650 Hvidovre.

DISCIPLINARNÆVN VEST.

Kriminaldommer Jørgen Borch-Jacobsen, (formand),

adr.: Domhuset, Søndre Tingvej 4 B, 6630 Rødding.

Dommer Christian Ejler Andersen, (stedfortræder),

adr.: Retten i Struer, Søndergade 4, 7600 Struer.

§ 7. Frihedsstraffe, som er idømt personer der står over for at skulle give møde til aftjening af værnepligt eller civil værnepligt, skal så vidt muligt søges fuldbyrdet inden indkaldelsen.

Stk. 2 Fuldbyrdelsen af frihedsstraffe, som er idømt værnepligtige i civilforsvaret, bør udsættes til umiddelbart efter hjemsendelsen. Dette gælder dog ikke frihedsstraf, idømt for overtrædelse af § 42 (nu § 35) i lovbekendtgørelse om civilforsvaret, der så vidt muligt fuldbyrdes under tjenesten eller i umiddelbar forlængelse deraf.

Til brug for anklagemyndighedens behandling af anmeldelsen anføres følgende oplysninger

1) Tidligere overtrædelser af civilforsvarsloven (angiv hver sag for sig med tidsangivelse og forseelsens art - fx overtrædelse af § 35, stk. 1, nr. 2 og 4), sanktion (disciplinarmiddel: art/størrelse, bøde: størrelse, frihedsstraf: hæfte/fængsel i dage) og myndighed samt dato for afgørelsen. Der oplyses også om uafsluttede sager.

2) Beskrivelse af det nu anmeldte forhold,

3) Navne og adresser på vidner.

4) Andre bevisligheder (reglement, befaling, lærebog, kaserneinstruks osv.).

ad 1)-4)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

BILAG 8

VEJLEDENDE BESTEMMELSER FOR BEHANDLINGEN AF SAGER, HVOR VÆRNEPLIGTIGE, DER ER INDKALDT TIL UDDANNELSE VED DET LOKALE CIVILFORSVAR, IKKE GIVER MØDE.

Hjemmelen til at anvende straffe over for værnepligtige i det lokale civilforsvar findes i civilforsvarslovens §§ 35-36. Der sondres mellem forhold, hvor en værnepligtig nægter at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) og forhold, hvor en værnepligtig udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet (§ 35, stk. 1, nr. 2).

Begreberne NÆGTELSE og udeblivelse kan defineres således

Ved nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste forstås, at en værnepligtig direkte nægter eller ved sin negative eller passive holdning giver udtryk for, at han i realiteten nægter at gøre civilforsvarstjeneste.

Ved UDEBLIVELSE forstås, at en værnepligtig ikke giver møde eller forlader tjenestestedet, uden at han definitivt har besluttet sig til ikke at ville gøre civilforsvarstjeneste.

Såfremt en værnepligtig, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke møder, skal der - såfremt sagen ikke kan afgøres ved et disciplinarmiddel - ske anmeldelse til politimesteren/politidirektøren. Ved anmeldelse skal der anvendes en særlig formular »Anmeldelsesrapport«, der er optaget som underbilag til disse bestemmelser.

Anmeldelser skal indeholde nøjagtige og detaljerede oplysninger om gerningsindholdet, herunder om den pågældende har givet udtryk for nægtelse af at gøre CF-tjeneste. Det bedes endvidere oplyst, om den pågældende tidligere har undladt at give møde efter indkaldelse, og såfremt dette er tilfældet, må det nøje specificeres, hvornår hver enkelt forseelse er begået, med angivelse af forseelsens art, hvilken strafbestemmelse den er henført under, samt hvilken straf den pågældende er blevet pålagt. Endelig bedes der redegjort for behandlingen af sagen.

Der anføres i anmeldelsen intet om strafpåstanden.

1) NÆGTELSE AF AT GØRE CIVILFORSVARSTJENESTE.

Er der tale om førstegangstilfælde af nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagen blive afgjort med en bøde. Såfremt den pågældende tidligere er dømt for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil han blive idømt hæfte svarende til den resterende tjenestetid, d.v.s. 14 dage, hvis han ikke er påbegyndt den lokale uddannelse.

2) UDEBLIVELSE.

De første gange en værnepligtig udebliver uden direkte at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagerne blive afgjort med bøde af stigende størrelsesorden startende med ca. 600 kr.

Er der tale om gentagne udeblivelser, må det overvejes, om den fortsatte udeladelse af at give møde i realiteten må betragtes som en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste. I disse tilfælde må den lokale civilforsvarsmyndighed i anmeldelsen fremkomme med sin vurdering af sagen baseret på samtlige foreliggende oplysninger. Er anklagemyndigheden herefter enig i, at den fornyede udeblivelse må sidestilles med en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil den pågældende blive idømt en bøde for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, og sagen behandles herefter, således som det er nævnt ovenfor under pkt. 1).

ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

Indkaldelse af værnepligtige sker i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 15. december 1980 om indkaldelse til værnepligtstjeneste, jfr. bestemmelser om personaleadministration i det lokale civilforsvar, afsnit I, kapitel 9.

Når der indgives anmeldelse til politimesteren/politidirektøren, indsendes samtidig en kopi til Civilforsvarsstyrelsen.

Der indberettes til Civilforsvarsstyrelsen om udfaldet af de enkelte straffesager. Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, så indberetning skal ske så hurtigt, at man i styrelsen inden udløbet af ankefristen kan nå at tage stilling til, om man vil iværksætte en anke.

Værnepligtige, som 2 gange er straffet for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, d.v.s. nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, hjemsendes og kan ikke indkaldes på ny i fredstid, se civilforsvarslovens § 36, stk. 2.

For at en værnepligtig ikke blot ved at betale bøder kan udstå sin værnepligtstjeneste, er det vigtigt at påse, at den værnepligtige, som 2. gang skal straffes for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, idømmes en frihedsstraf af hæfte i det antal dage, der svarer til den resterende tjeneste.

Den resterende tjeneste beregnes således

Pligtig tjeneste i 100 timer plus en mønstrings- og vedligeholdelsesøvelse af 12 timer, eller ialt 112 timer. Heri fradrages de timer, som den værnepligtige har forrettet tjeneste. Det herefter fremkomne timetal omregnes til hele dage a 8 timer.

Hvis der alene er tale om, at den værnepligtige ikke møder til en vedligeholdelsesøvelse, skal den pågældende efter en minimumshæftestraf (7 dage) eller efter 2 bødestraffe ikke indkaldes på ny i fredstid.

De pågældende forbliver i nummer ved den lokale stamafdeling med henblik på eventuel indkaldelse i tilfælde af mobilisering.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

BILAG 8.1 Anmeldelsesrapport til politimesteren i ................................... (Med henblik på tiltale efter civilforsvarslovens § 35 eller anden straffebestemmelse). Vedrørende værnepligtig i det kommunale civilforsvar: Navn: .......................................................... Adresse: ....................................................... Personnr.: ..............Fødeby og sogn:........................ Dato for indkaldelse til samlet tjeneste (1 måneds kasernetjeneste): .................................... Dato for indkaldelse til efterfølgende tjeneste (lokal uddannelse): ............................................

CF-lovens § 35, stk. 1

Medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jfr. § 37, stk. 1, straffes den til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år, såfremt han

1) nægter at gøre civilforsvarstjeneste,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret er fastsat følgende regler om tjenestetid, hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i det kommunale civilforsvar

§ 8. Tjenestetiden for værnepligtige i det kommende civilforsvar omfatter en samlet tjeneste på indtil 33 dage samt en efterfølgende tjeneste af i alt indtil 100 timers varighed. En værnepligtig kan herudover indkaldes til mønstringer og øvelser af hver indtil 24 timers varighed.

Stk, 2. Den i stk. 1 nævnte efterfølgende tjeneste samt mønstringer og øvelser skal foregå om aftenen eller på lørdage og søndage, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden aftale med den værnepligtige.

BILAG 9

VEJLEDNING OM ERSTATNING FOR PERSONSKADE.

I lov nr. 80 af 8. marts 1978 og lov nr. 79 af 8. marts af 1978, der er optaget som underbilag til dette bilag, findes de gældende regler om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og om arbejdsskadeforsikring.

Der anvendes forskellige skemaer til anmeldelse af tilfælde, der henhører under de to love. Opmærksomheden henledes på, at der i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. findes en særregel om erstatning for følger af sygdom, der kan henføres til tjenesten, og særlige regler for beregning af årslønnen for den af loven omfattede personkreds.

I PERSONKREDSEN.

Den personkreds, der er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er

1. Værnepligtige, uanset under hvilken form værnepligten aftjenes,

2. Frivillige, der gør tjeneste i civilforsvaret uden vederlag eller mod et beskedent vederlag, og således ikke har denne tjeneste som hovederhverv,

3. Personel udtaget til at forrette tjeneste inden for civilforsvaret i henhold til civilforsvarslovens § 12.

Opmærksomheden henledes på, at også personel i det fredsmæssige katastrofeberedskab er omfattet af loven under forudsætning af, at det i henhold til den trufne aftale med civilforsvaret om sådan tjeneste i fredstid er forpligtet til at møde til denne tjeneste, at personellet står under ledelse af civilforsvarets befalingsmænd, og at det iøvrigt skal iagttage de regler, der gælder for sådan tjeneste.

Personel, der ikke er nævnt som omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige, herunder figurenter, er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

II TILFÆLDE OMFATTET AF LOVEN.

Ydelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. kommer til udbetaling, når det omhandlede personel rammes af ulykkestilfælde eller sygdom, som med rimelighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår, når lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Personskade under færdsel til og fra tjeneste kan ikke dækkes. En undtagelse gælder dog for så vidt angår frivillige i civilforsvaret, se under bilag 9.3.

III LOVENS YDELSER.

Ydelserne efter lovene er

1. Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

2. Erstatning for tab af erhvervsevne.

3. Erstatning for varigt meen.

4. Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald.

5. Erstatning for tab af forsørger.

ad 1. SYGEBEHANDLING, OPTRÆNING OG HJÆLPEMIDLER M.M.

Der ydes godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler, samt udgifter til sygebehandling og optræning. Såfremt briller eller andre hjælpemidler er blevet beskadiget eller ødelagt som følge af tjenesten, erstattes udgiften, selv om der ikke er tale om et egentligt ulykkestilfælde.

Lovene giver ikke adgang til erstatning for svie og smerte.

ad 2. ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE.

Forringes skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde med 15% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne.

ad 3. ERSTATNING FOR VARIGT MEEN.

Påføres den skadelidte varig og ikke ubetydelig skade med meenskade på 5% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for varigt meen.

ad 4. OVERGANGSBELØB VED DØDSFALD.

Ved dødsfald tilkommer der den efterladte ægtefælle eller eventuel anden efterladt person - under visse nærmere betingelser - ret til et overgangsbeløb een gang for alle.

ad 5. ERSTATNING FOR TAB AF FORSØRGER.

Ved dødsfald kan der efter visse fastsatte regler ydes erstatning for tab af forsørger til efterlevende, som er berettigede til overgangsbeløb, og som har mistet en forsørger.

IV FREMGANGSMÅDEN VED ANMELDELSE.

Alle skader, som må kunne antages at begrunde krav på ydelser efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., skal anmeldes til Sikringsstyrelsen af den pågældendes stamafdeling. Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 dage efter skadens indtræden. For sygdom regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være en tjenesteskade. Også ulykkestilfælde, der sker på vej til og fra tjeneste, skal anmeldes. Samme regel gælder hvor værnepligtiges proteser, briller og andre hjælpemidler er beskadiget eller ødelagt under tjenesten.

Dødsfald skal anmeldes til Sikringsstyrelsen inden 48 timer, uanset om anmeldelse af ulykkestilfælde eller lignende tidligere har fundet sted.

Til anmeldelse af personskade og erhvervsbetinget sygdom anvendes blanket nr. 575.902 og til anmeldelse af brilleskader uden personskade anvendes blanket CF-formular nr. 3107. Begge blanketter rekvireres i Civilforsvarsstyrelsens tryksagsekspedition.

Blanketterne udfyldes i 3 eksemplarer. Originaleksemplaret indsendes til Sikringsstyrelsen, ulykkeforsikringen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø og 1 eksemplar til Civilforsvarsstyrelsen.

Hver anmeldelse må kun omfatte 1 person.

Ved afslutningen af de værnepligtiges fortsatte lokale uddannelse, skal stamafdelingen forespørge samtlige værnepligtige, om de mener at have krav på erstatning efter loven, og i bekræftende fald skal anmeldelse til Sikringsstyrelsen finde sted. De værnepligtige må endvidere orienteres om reglerne i lovens § 5 om anmeldelse af krav efter hjemsendelsen.

V IKRAFTTRÆDELSE.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er trådt i kraft den 1. april 1978 og finder anvendelse for tilfælde opstået efter nævnte dato.

VI SÆRLIGT OM DAGPENGE.

Enhver, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, som omfattes af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., har i medfør af bestemmelserne i socialministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel §§ 38 og 39, ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter ulykkestilfældets indtræden. Civilforsvarspersonel, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., er berettiget til ved tilskadekomst under civilforsvarstjeneste at oppebære dagpenge fra social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor den pågældende har bopæl, således at arbejdsgiveren friholdes for at udbetale dagpengene, underbilag 9.4.

VII SÆRLIGT OM ANMELDELSE AF ARBEJDSULYKKER TIL ARBEJDSTILSYNET.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj 1973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet gælder uafhængigt af bestemmelserne om anmeldelse af ulykkestilfælde m.v. til sikringsstyrelsen.

Ifølge nævnte bekendtgørelses § 1 skal arbejdsulykker m.v., som har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, snarest og inden 9 dage anmeldes til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske på særlige blanketter, der udleveres igennem Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

VII TVIVLSSPØRGSMåL.

Eventuelle tvivlsspørgsmål kan forelægges civilforsvarsstyrelsen.

Underbilag (udelades her)

F. Trosbjerg

Brigadechef

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Bilag 9.3.

SIKRINGSSTYRELSENS BREV AF 5. DECEMBER 1985 OM RET TIL SYGEDAGPENGE TIL LØNMODTAGERE, DER SYGEMELDES I DERES CIVILE ANSÆTTELSESFORHOLD PÅ GRUND AF EN LIDELSE; DER ER PÅDRAGET UNDER FRIVILLIG TJENESTE I HJEMMEVÆRNET OG CIVILFORSVARET.

Der henvises til sikringsstyrelsens brev af 18. januar 1985 (Civilforsvarsstyrelsens j.nr. 7. kt. 505-51/75).

Som det fremgår af vedlagte meddelelse til kommuner m.fl. (underbilag 9.4.) har man efter nye overvejelser fundet, at den tidligere praksis, hvorefter det offentlige afholder dagpengeudgiften, når en lønmodtager kommer til skade eller pådrager sig sygdom i forbindelse med frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret, på ny bør følges.

Dagpengeudvalget vil herefter i tilfælde, som forelægges udvalget, kunne fritage den tilskadekomnes civile arbejdsgiver for dagpengepligten.

Man skal samtidig meddele, at Sikringsstyrelsen vil følge den praksis, at det frivillige personel i hjemmeværnet og civilforsvaret er dækket efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. for følger af skade, der indtræffer på vej mellem bopæl og tjeneste.

Det er herved styrelsens opfattelse, at tjenesteforholdene for dette personel ikke er ændret på tilsvarende måde, som tilfældet er for de militære værnepligtige, hvis tjenesteforhold for så vidt angår færden mellem bopæl og tjenestested kan sammenlignes med almindelige arbejdstageres.

Bilag 9.4

SIKRINGSSTYRELSENS MEDDELELSE AF 5. DECEMBER 1985 OM PRAKSIS EFTER DAGPENGELOVEN OG ERSTATNINGSLOVEN FOR VÆRNEPLIGTIGE M.FL. FOR FRIVILLIGT PERSONEL UNDER HJEMMEVÆRNET OG CIVILFORSVARET.

På foranledning af nogle konkrete tilfælde, som har været forelagt dagpengeudvalget, har Sikringsstyrelsen tidligere udtalt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for den hidtidige praksis, hvorefter en lønmodtagers civile arbejdsgiver fritages for dagpengepligten, når lønmodtageren sygemeldes på grund af en lidelse, der er pådraget under tjeneste omfattet af lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., herunder frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret.

Efter nye overvejelser i samråd med Socialministeriet meddeles herved, at man nu finder, at reale grunde sammenholdt med den praksis, som var gældende forud for dagpengelovens ikrafttræden den 1. april 1973, fører til, at den civile arbejdsgiver bør fritages for dagpengepligten i de nævnte tilfælde.

Dagpengepligten påhviler således social- og sundhedsforvaltningen i den ansattes bopælskommune.

De omhandlede sygdomstilfælde er omfattet af dagpengelovens § 38, således at der er ret til dagpenge allerede fra 1. fraværsdag.

BILAG 11

OVERSIGT OVER YDELSER TIL PERSONEL I DET LOKALE CIVILFORSVAR.

A: VÆRNEPLIGTIGE.

1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. juni 1985 (uændret) a. bil, motorcykel, kabinescooter 105 øre/km. b. knallert 20 øre/km.

2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 1. juni 1985 max. 335,00 kr.-/dag dog højst 2.010,00 kr. for en fuld arbejdsuge (5 eller 6 arbejdsdage).

3. Forplejning pr. 1. januar 1987

Vejledende satser for værnepligtige i det kommunale civilforsvar.

a. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 4 - 6 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 30,35 kr. pr. værnepligtig. b. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 6 - 8 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 45,55 kr. pr. værnepligtig. c. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af mere end 8 timers varighed på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 60,70 kr. pr. værnepligtig. d. Til forplejning af værnepligtige, der indkvarteres under uddannelse på dagkurser eller under weekenduddannelse, kan der anvendes et beløb på indtil 73,95 kr. pr. værne- pligtig pr. døgn. e. De under punkterne a-d nævnte beløb nedsættes til henholdsvis 23,95 kr, 39,15 kr., 48,05 kr. og 63,25 kr. i tilfælde, hvor forplejningen (varm mad eller tørkost) fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddan- nelsen eller øvelsen. 4. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvel- ser, pr. 1. juli 1986 (uændret) 107 øre/km. 5. Om aflønning af værnepligtige overført i henhold til reglerne i bilag 13 henvises til teksten i III B. 6. Godtgørelsen til værnepligtige for merudgifter ved fravær fra hjemmet i forbindelse med tvangsmæssig indkaldelse til det fredsmæssige katastrofeberedskab pr. 1. januar 1987 67,80 kr./dag. B: FRIVILLIGE 1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. januar 1986 (uændret). a. bil, motorcykel, kabinescooter 105 øre/km. b. knallert 20 øre/km. 2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 1. juni 1985 max. 335 kr./dag, 2.010 kr./uge.

3. Merudgifter ved fravær fra hjemmet pr. 1. april 1984 uændret 13 kr. pr. påbegyndt døgn.

4. Forplejning pr. 1. januar 1987.

Vejledende satser for frivillige i det kommunale civilforsvar.

a. Ved større kombinerede øvelser, hvori også frivilligt personel deltager, kan samtlige øvelsesdeltagere forplejes efter ovennævnte regler for værnepligtigt personel (pkt. 3 a, b, c og e). b. Ved øvelser alene med frivilligt personel, hvorved for- plejningspersonellet samtidig ønskes øvet, kan der anvendes et beløb på indtil 19,05 kr. til forplejning af hver øvelsesdeltager. Dette gælder også eventuelle figuranter. c. Der kan til forplejning af figuranter, der medvirker under uddannelsen af K-værnepligtige, anvendes et beløb på indtil 19,05 kr pr. figurant. 5. Forfriskning pr. 1. januar 1987 6,45 kr. pr. frivillig pr. fremmøde. 6. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvelse, pr. 1. juli 1986 107 øre/km.

C: INSTRUKTØRER M.FL

Satserne gælder for de honorarer, som anvises centralt fra civilforsvarsstyrelsen.

Takster pr. 1. oktober 1986.

Timeløn pr. Løn for I alt arbejdstime forberedel incl. uregu- se pr. ar leret krone- bejdstime tillæg og dyrtidstillæg Instruktørhonorar pr. time for teoretisk undervisning 106,77 kr. 44,49 kr. 151,26 kr. (Finansministeriets sats V) Instruktørhonorar pr. time for praktisk un dervisning og øvelser, 91,74 kr. 91,74 kr. (Finansministeriets sats VII) Honorar til lokale uddannelsesledere 98,67 kr 24,67 kr. 123,34 kr. bilag 16 (Finansmini steriets sats VI) Grundbeløb incl. Procentregu- I alt kronetillæg og lering (2,3817%) dyrtidstillæg. Honorar til øvelsesdommere 106,69 kr. 5,60 kr. 112,29 kr. pr. time. Honorar til inspektions havende. Om regulering af 403,98 kr. 21,20 kr. 425,18 kr. honoraret se bilag 17. Foredrags honorar. 480,98 kr. 25,25 kr. 506,23 kr.

For forevisning af film af mindst 1 times varighed (for under 1 time ydes 1/2 sats) i forbindelse med uddannelses- og foredragsvirksomhed ydes for tiden 68,99 kr.

De øvrige honorarer udgør pr. 1. april 1986 følgende

Honorar for tilrettelæggelse og planlæggende arbejde i forbindelse med afholdelse af den første kontroløvelse med bedriftsværn

Der udbetales 1 honorar svarende til Finansministeriets sats V: 151,26 kr.

Honorar til øvelseshold ved den første kontroløvelse med bedriftsværn

Der udbetales 2 honorarer svarende til Finansministeriets sats V: i alt 302,52 kr.

Til ovennævnte honorarer lægges en feriegodtgørelse på 12,5 %. Der ydes dog ikke feriegodtgørelse for foredrag og honorar for fremvisning af film.

D: TILSKUD VED ENHEDSTIMEBELØB 1. VÆRNEPLIGTIGE OG FRIVILLIGE Enhedstimebeløbene, fastsat i henhold til civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 18. december 1984 om administrative bestemmelser for afregning af de ved kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter, udgør pr. 1. oktober 1986 følgende: Værnepligtige 48,40 kr. Frivillige 27,50 kr. 2. § 13-PERSONEL Enhedstimebeløbene ved lokal uddannelse af § 13-personel (grunduddannelse og civilforsvarsfaglig uddannelse) udgør det til enhver tid gældende instruktørhonorar for teoretisk undervisning (finansministeriets sats V) incl. feriepenge divideret med 15. E: BEDRIFTVÆRNSLEDERKURSUS Kursusafgiften for deltagelse i bedriftværnslederkursus udgør pr. 1. april 1986 følgende: Klargøring, rengøring, varme, materiel og ekskursion 390,00 kr. INstruktørhonorar (max 65 timer) 520,00 kr. Elevmaterialer 296,00 kr. Forplejning 369,00 kr. ----------- ialt 1.575,00 kr. ----------- Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. (Udeladt her) - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§ 11. Civilforsvarsstyrelsen kan hjemsende en værnepligtig, der under den første samlede tjeneste, jfr. § 8, stk. 1, har været fraværende i mindst 3 dage.

Stk. 2. Civilforsvarsstyrelsen hjemsender en værnepligtig, der erklæres for tiden uegnet til værnepligtstjeneste.

Stk, 3. En værnepligtig, der er hjemsendt i henhold til stk. 1 eller stk. 2, indkaldes igen med mindst 4 ugers varsel. Det antal dage, den værnepligtige har gjort tjeneste inden hjemsendelsen, medregnes i tjenestetiden.

Civilforsvarsstyrelsen kan bestemme, at de nævnte tjenestedage ikke skal medregnes i tjenestetiden.

Stk. 4. En værnepligtig, der 2 gange er hjemsendt i henhold til stk. 1 på grund af fravær, der skyldes sygdom, kan ikke indkaldes igen. En værnepligtig, der 3 gange er hjemsendt i henhold til stk. 1 på grund af fravær, der skyldes andet end sygdom, kan ikke indkaldes igen. En værnepligtig, der 2 gange er hjemsendt i henhold til stk.2, kan ikke indkaldes igen.

BILAG 12

REGLER OM UDBETALING AF GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V. TIL K-VÆRNEPLIGTIGE UNDER DEN FORTSATTE LOKALE UDDANNELSE.

Til K-værnepligtige, som må forsømme deres arbejde for at give møde til den fortsatte lokale uddannelse på tider, der for størstedelen af de værnepligtige vil være normal fritid, skal der ydes en godtgørelse for dokumenterede indtægtstab eller udgifter til vikar o.lign. inden for det af Civilforsvarsstyrelsen fastsatte maximumsbeløb.

Det er en forudsætning for ydelse af denne godtgørelse, at der er tale om en normal arbejdstid i vedkommende branche eller erhverv, idet der ikke kan ydes godtgørelse for mistede ekstraindtægter, der hidrører fra overarbejde eller bierhverv.

Se iøvrigt bilag 11 om godtgørelsens størrelse.

Udbetalingen af godtgørelsen sker efter følgende regler

1. LØNMODTAGERE.

Ansøgninger fra lønmodtagere om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste skal indeholde oplysning om den værnepligtiges navn, adresse, personnummer, bank- eller postgirokonto, samt erklæring fra arbejdsgiveren om forsømmelsens varighed og indtægtstabets størrelse.

2. SELVSTÆNDIGE NÆRINGSDRIVENDE.

Ansøgninger fra selvstændige næringsdrivende om godtgørelse for indtægtstab skal indeholde oplysning om den værnepligtiges navn, adresse, personnummer, erhverv, bank- eller postgirokonto, samt en på tro og love afgivet erklæring om indtægtstabets størrelse.

3. VIKARHJÆLP.

Ansøgninger om refusion af lønudgifter til ekstra medhjælp skal indeholde oplysning om den værnepligtiges navn, adresse, erhverv, eventuel postgirokonto eller bankkonto (bankens navn og kontonummer) samt en nærmere redegørelse for kravets berettigelse, herunder en erklæring fra vikaren om det for arbejdet modtagne vederlag.

4. DAGKURSER.

Der IKKE kan udbetales godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til værnepligtige, der har erklæret sig indforstået med at gennemføre den fortsatte lokale uddannelse på dagkurser, se bilag 2.

F. Trosbjerg

brigadechef

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§ 12. Har en værnepligtig været fraværende under den efterfølgende tjeneste, jfr. § 8, stk. 1, pålægger kommunalbestyrelsen ham eftertjeneste af samme varighed som fraværet, medmindre dette har været kortvarigt.

Justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1977 om behandlingen af sager om benådning og udsættelse med straffuldbyrdelse m.v. § 7, stk. 1 og 2

BILAG 13

ORIENTERING OM GRUPPEFØRERE FRA CF-KORPSRET TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR.

Med virkning fra den 1. august 1977 ophørte den tvungne udtagelse af befalingsmænd blandt menige § 31-værnepligtige (K-værnepligtige) i medfør af § 31, stk. 5 i den dagældende civilforsvarslov og blev erstattet af en ordning, bestående af en tvungen overførsel af ca. 100 gruppeførere om året fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar. Der overføres for tiden 165 gruppeførere om året. Ordningen trådte i kraft fra og med det hold gruppeførere, der hjemsendtes fra CF-korpsets afdelinger i februar 1983, dog således, at ordningen tillige omfattede et mindre antal gruppeførere, der hjemsendtes med udgangen af oktober 1982.

Ordningen er tilrettelagt således, at overførsel først og fremmest sker til de stamafdelinger, der har størst behov herfor. Udtagelsen foretages på tvangsmæssig basis, dog således, at gruppeførere, der selv ønsker det, fortrinsvis overføres.

Gruppeførerne fritages for tjeneste i CF-korpset fra et tidspunkt, der ligger 14 dage forud for det hjemsendelsestidspunkt, der fastsættes for det pågældende værnepligtshold. Der ydes gruppeførerne fuld værnepligtsløn for disse 2 uger ved korpsets foranstaltning.

Gruppeførerne skal i stedet herfor forrette 53 timers tjeneste ved det kommunale civilforsvar.

De 50 timer afvikles på et ugekursus i næstsidste uge i henholdsvis januar, april, juli og oktober måned ved særligt udpegede lokale uddannelsessteder (Aalborg, Århus samt CF-skolen i Hedehusene). Uddannelsen gennemføres efter et program, fastlagt under hensyn til deres uddannelse i CF-korpset og fremtidige virke i det kommunale civilforsvar. Programmet omfatter en kort orientering om de lokale organisatoriske signal-, mobiliserings- og arbejdsmæssige forhold samt anvendelse af byanalysemateriale m.v. Herudover gives en jobtræning som gruppefører i det kommunale civilforsvar, hvor uddannelsen for de gruppeførere, der er uddannet i signal- specialtjeneste sigter mod en anvendelse som hjælpere for indsatslederne ved gennemførelse af rekognoscering i skaderamte områder, AC-målinger m.v.

Overførsel af gruppeførerne til de lokale stamafdelinger foretages ved de respektive korpsafdelingers foranstaltning og sker ved hjemsendelsen af det værnepligtshold, de tilhører. De overføres uden uniform.

Når overførslen har fundet sted, påhviler det kommunalbestyrelsen at indkalde gruppeførerne til de resterende 3 timers tjeneste, der afvikles uden for normal arbejdstid. Denne indkaldelse bør så gennemføres hurtigst muligt efter afslutningen af 50 timers uddannelsen. Formålet med indkaldelsen er at give gruppeførerne en orientering om de specielle forhold i vedkommende område. Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan udbetales værnepligtsløn for denne tjeneste, idet de har modtaget løn herfor under deres tjeneste i CF-korpset.

F. Trosbjerg

brigadechef

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§ 13 vedrører overførsel af færdiguddannede værnepligtige i CD-korpset til andre dele af civilforsvaret (kommunalt eller statsligt).

§ 13, stk. 2 omfatter værnepligtige i civilforsvarskorpset, der er overført til det kommunale civilforsvar EFTER AFSLUTNINGEN af deres korpsuddannelse (KK-værnepligtige, »bydelingsførere« og de 700 gruppeførere, der som en engangsforanstaltning overførtes pr. 1. oktober 1984).

§ 13 kan principielt anvendes på alle ansatte i kommunen, uanset om de har bopæl i kommunen. Pålæg efter § 13 anvendes dog ikke i forhold til kommunalt ansatte, der har kontrakt om frivillig tjeneste i civilforsvaret eller hvis funktioner i civilforsvaret helt eller delvis falder ind under deres normale tjenesteområder.

Et pålæg bør normalt gives skriftligt med oplysning om, hvilken uddannelse den pågældende skal gennemgå. Det vil være hensigtsmæssigt at omtale pligten i henhold til § 13 i kommunens ansættelsesbreve.

Et pålæg medfører pligt for den ansatte til at påtage sig de anførte civilforsvarsopgaver og deltage i relevant civilforsvarsundervisning, om nødvendigt uden for normal arbejdstid.

Undladelse af at efterkomme et pålæg vil være en overtrædelse af civilforsvarsloven og dermed kunne medføre sanktioner efter lovens § 45, stk. 1.

Administration og pålæg efter § 13 bør i videst muligt omfang ske under hensyntagen til de enkelte ansattes personlige forhold.

2. ØKONOMI

a. LOKAL UDDANNELSE.

STATEN afholder udgifterne til instruktørhonorar - i form af et særligt »§ 13-enhedstimebeløb« (se bilag 11) - ved: - grundkursus for ledere i henhold til den udsendte kursusplan og - supplerende faglig CF-uddannelse af ledere og andre personer. KOMMUNERNE afholder udgifterne ved: - jobtræning og - deltagelse i øvelser sammen med andre personelkategorier, herunder fælles øvelser med personer i det kommunale civile beredskab.

b. CENTRAL UDDANNELSE PÅ DET STATSLIGE CIVILFORSVARS KURSUSINSTITUTIONER.

Ved deltagelse i kurser på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner afholder STATEN udgifterne til undervisning, indkvartering, forplejning og befordring.

c. IØVRIGT

Eventuelle udgifter herudover er staten uvedkommende. Det gælder f.eks. forplejnings- og befordringsudgifter under lokal uddannelse og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller dækning af vikarudgifter ved deltagelse i de kurser, som er nævnt under pkt. 2.

3. UNIFORMERING.

§ 13-personel uniformeres efter de bestemmelser, som er fastsat i uniformsreglement for personel i civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset.

B. § 3b-PERSONEL (LOV OM CB).

Opmærksomheden henledes på, at der i § 3 b, stk. 1, i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985 af lov om det civile beredskab findes en bestemmelse svarende til civilforsvarslovens § 13. Ved central uddannelse af personer med pålæg efter civilt beredskabs lov § 3b gælder, at der ikke ydes statsrefusion for udgifter til befordring eller evt. tabt arbejdsfortjeneste/vikarudgifter, ligesom der skal betales en kursusafgift dækkende undervisning, elevmaterialer, måltider og indkvartering.

VII. STATENS AFHOLDELSE AF CIVILFORSVARSUDGIFTER.

A. GENERELLE BESTEMMELSER.

Af Civilforsvarslovens § 26 fremgår, at indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang staten deltager i udgifterne ved de opgaver, der nævnes i Civilforsvarslovens §§ 18 og 20, ved uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel, ved foranstaltninger i henhold til Civilforsvarslovens § 25 og ved etablering af kommunale øvelsesanlæg.

Disse regler et fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 18.

Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne i forbindelse med uddannelse af K-værnepligtige og frivillige i det kommunale civilforsvar, jfr. § 3, stk. 1 og stk. 2. Herudover kan Civilforsvarsstyrelsen også dække udgifterne til uddannelse af de personer, som har fået pålæg om udførelse af civilforsvarsopgaver efter Civilforsvarslovens § 13, jfr. § 3, stk. 3.

Hvilke udgiftsposter, der dækkes af statsmidler for de enkelte personelgruppers vedkommende fremgår af de forudgående afsnit.

Civilforsvarsstyrelsen dækker dog kun de udgifter, som falder inden for de beløbsmæssige rammer, der er anført i bilag 11. Såfremt kommunalretlige regler ikke er til hinder for, at kommunerne supplerer de nævnte ydelser, er der ikke noget i de bestemmelser, som gælder for civilforsvaret, der hindrer det. Dette gælder dog ikke ydelse af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Løn til kommunalt ansatte arbejdsmænd, der bistår ved gennemførelsen af den lokale uddannelse af CF-personel, dækkes af bloktilskuddene. Dette vedrører specielt følgende arbejdsopgaver

- Klargøring af uddannelseskøretøjer, slanger og andet uddannelsesmateriel, herunder almindeligt eftersyn i det omfang, dette ikke forudsætter et værkstedsophold og i øvrigt kan udføres uden faglært arbejdskraft, samt vask og soignering, - udlægning af øvelsesdukker, markering af skader m.v., - prydning efter øvelser og anbringelse af uddannelsesmateriel på depot.

Vedrørende BETALING FOR BRUG AF UNDERVISNINGSLOKALER M.V. skal særligt bemærkes, at hvis CFF/DKB ønsker at benytte det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter ved hvervning og uddannelse af frivillige til kommunen, forudsættes dette at ske vederlagsfrit.

Ved udlån af det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter til politiet ved uddannelse af CF-ordenskorpset er kommunerne berettiget til at få dækket sine udgifter til varme, el, rengøring samt forbrug af undervisningsmidler og lignende.

Af hensyn til det nære samarbejde skal Civilforsvarsstyrelsen dog henstille, at der ikke kræves betaling for disse udgifter. ---------

Udgifter som følge af indsættelse af DET FREDSMÆSSIGE KATASTROFEBEREDSKAB afregnes separat ved indsendelse af opgørelse over de udgifter, der er forbundet dermed. Der henvises til bemærkningerne under de enkelte personelkategorier og iøvrigt til retningslinier for opstilling af et lokalt fredsmæssigt katastrofeberedskab (januar 1969). ---------

B ENHEDSTIMEBELØB.

Med virkning fra 1. januar 1985 indførtes en ændret afregningsform for kommunalt afholdte uddannelsesudgifter, således at der fra denne dato ydes et på forhånd særligt udregnet enhedsbeløb pr. elevtime for værnepligtige og for frivillige. Det fremgår af bilag 24.1, hvilke udgiftsområder, der indgår i enhedsbeløbet, ligesom bilag 24.1 og 24.2 indeholder de nærmere administrative bestemmelser for ordningen.

Refusion af uddannelsesudgifterne sker 2 gange årligt på grundlag af de særligt udarbejdede skemaer (underbilag 24.2.1. og 2), som udfyldes og indsendes af kommunerne.

For at sikre, at Civilforsvarsstyrelsen har foretaget den endelige refusion for det forudgående finansår inden regnskabsafslutningen, er det nødvendigt, at »skema 1« (underbilag 24.2.1) er Civilforsvarsstyrelsen i hænde SENEST 5. JANUAR. En genpart af skemaet med kommunernes revisionspåtegning indsendes snarest derefter til Civilforsvarsstyrelsen.

Ordningen er økonomisk neutral, det vil sige, at der ikke herved er sket en ændring i udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, og at den bevilling, som er afsat til uddannelsesformål, fortsat vil blive anvendt dertil.

I bilag II, Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar, findes de til en hver tid af staten fastsatte instruktørhonorarer og øvrige satser for diverse ydelser til værnepligtige og frivillige. Disse satser anvendes til regulering af enhedsbeløbene. Satserne er derfor i princippet vejledende minimumsatser for det kommunale civilforsvar. Enhedsbeløbet vil ikke blive forøget i tilfælde, hvor kommunerne anvender højere satser end anført i bilaget. Satserne for befordringsgodtgørelse, benyttelse af eget motorkøretøj og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste er dog bindende.

For politiets CF-ordenskorps er samtlige satser bindende. Der er på dette område ikke sket nogen ændring i afregningsformen, så der ydes fortsat refusion af vedkommende CF-region af de udgifter, som politiet forskudsvis har afholdt. Dog afholdes honorarer til instruktører og disses befordringsgodtgørelse samt eventuelle godtgørelser for tabt arbejdsfortjeneste til personellet af Civilforsvarsstyrelsen efter de hidtil gældende regler om lønrapportering.

I de tidligere kapitler, som omhandler de enkelte personelkategorier, er det nærmere beskrevet, hvilke ydelser de forskellige kategorier lovmæssigt har krav på.

---------------------------------------------------------------------

VIII SIKKERHEDSBESTEMMELSER

A. ARBEJDSMILJØLOVEN

Sikkerhedsvirksomheden i civilforsvaret i fredstid gennemføres efter de regler, der er fastsat i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø, med senere ændringer og med de hertil hørende bekendtgørelser og cirkulærer, se bilag 25 og underbilag 25.1-5.

Civilforsvaret er omfattet af loven som helhed. Der er dog givet dispensationer til fravigelse af bestemmelserne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn under uddannelsen, øvelser og fredsmæssig katastrofebistand, jf. arbejdstilsynets skrivelse af 22. december 1978, optaget som bilag 25.3, ligesom visse dele af reglerne om bedriftssundhedstjeneste ikke er iværksat for civilforsvaret.

Bestemmelserne har til formål at sikre, at der opnås et sikkert og sundt arbejdsmiljø under hensyntagen til opfyldelsen af de mål, der er fastsat for civilforsvarets virke.

Det påhviler således enhver tjenestegørende/ansat i civilforsvaret på sit niveau og inden for sin funktion at medvirke i sikkerhedsarbejdet, eventuelt ved at indberette om forhold, der måtte forringe sikkerheden eller sundheden.

Der henvises særligt til kap. 5 om arbejdets udførelse, til kap. 6 om arbejdsstedets indretning, til kap. 7 om tekniske hjælpemidler og kap. 8 om stoffer og materialer.

Med den tilpasning, der følger af forholdets natur, betragtes tjenestestedets chef som arbejdsgiver, der er ansvarlig for, at tjenesteforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, og således at regler om arbejdstøj og personlige værnemidler, regler om særligt uddannet personel m.v. iagttages.

Der henvises iøvrigt til de sikkerhedsbestemmelser, der er indeholdt i de enkelte uddannelsesplaner, instruktørvejledninger og materielbekendtgørelser. Arbejdstilsynet påser bestemmelsernes overholdelse, enten på eget initiativ eller efter anmeldelser, som kan foretages anonymt.

Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen kan medføre straf i form af bøde eller hæfte, jf. lovens kapitel 15.

B. REGLER OM SIKKERHED UNDER UDDANNELSE OG ØVELSER I CIVILFORSVARET

a. GENERELT.

Civilforsvarsstyrelsen har foretaget en revision af sikkerhedsbestemmelser for CF-korpsets uddannelses- og øvelsesvirksomhed af 1983 og herunder opdateret indholdet på en sådan måde, at der i et særligt hæfte »Sikkerhedsbestemmelser for uddannelse og øvelser i civilforsvaret«, CF-form 86.01., er indarbejdet en række fælles bestemmelser vedrørende sikkerhedsmæssige forhold for alt uniformeret CF-personel.

Hæftet erstatter ikke gældende cirkulærskrivelser, sikkerhedsbestemmelser, lærebøger, reglementer og andre publikationer, ligesom det ikke omfatter særlige sikkerhedsbestemmelser for materiel. Sådanne bestemmelser findes i materielbekendtgørelser m.v. og forudsættes ind lært i forbindelse med det pågældende emne.

Hæftet koncentrerer sig om personlig sikkerhed i generel forstand og om sikkerhedsforhold i forbindelse med uddannelse samt med arbejdet i markeringsenheder og øvelsesstyrker.

Bestemmelserne udleveres efter ønske til alt uniformeret personel, og de relevante afsnit skal være gennemgået for personellet, inden uddannelse og øvelse påbegyndes.

Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres uden beregning ved indsendelse af almindelig hvid rekvisition til Civilforsvarsstyrelsen, idet der dog minimum rekvireres 25 eksemplarer pr. rekvisition.

Videre er der udarbejdet et hæfte »Øvelses- og markeringsbestemmelser for civilforsvaret« (3. udgave MAJ 86 - CF-form 86.06), som også gælder for det kommunale civilforsvars uddannelses- og øvelsesvirksomhed. Yderligere eksemplarer kan rekvireres mod beregning fra Civilforsvarsstyrelsen.

De 2 nævnte hæfter supplerer hinanden.

Opmærksomheden henledes på, at afsnittet i markeringsbestemmelserne om fremstilling og brug af napalm ikke indgår i uddannelsen af personel til det kommunale civilforsvar, hvorfor Gel-pulver til fremstilling af napalm ikke kan rekvireres i Civilforsvarsstyrelsen.

b. SÆRLIGE REGLER.

1. PERSONTRANSPORT PÅ LASTBILER.

Civilforsvarsstyrelsen har fastsat følgende regler for persontransport på CF-korpsets lastbiler samt på de lastbiler, der benyttes i det lokale civilforsvar, og som er registreret på hvide nummerplader

I det omfang lastbiler er forsynet med bænke eller særlige til persontransport indrettede pakningskasser, skal sådanne siddepladser anvendes under transporten, idet dog bilernes tilladte bruttovægt ikke må overskrides.

Bænke og kasser skal være forsvarligt anbragte, således at arme og ben samt eventuel udrustning er inden for vognfadningen. Kasserne skal være så solide, at de i tilfælde af kollision eller væltning ikke kan sønderbrydes af indholdet. Bænke og kasser skal endvidere være forsynet med ryglæn eller sider i en højde af mindst 30 cm over den flade, hvorpå mandskabet er anbragt, eller med anden fast afskærmning, der yder tilsvarende sikkerhed.

Hvor der ikke transporteres personel udover det på kasser eller bænke anbragte, kan bagsmæk undværes, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til transport af større gods.

Persontransport må herudover finde sted med personellet siddende på vognbunden og i øvrigt på en sådan måde, at der ikke herved opstår umiddelbar fare for ulykkestilfælde. Hvor sådan transportmåde helt eller delvis anvendes, skal køretøjerne være forsynet med sidefjæle og bagsmæk af 30 cm's højde, og bagsmækken må ikke fjernes under kørsel. Eftersyn hos Statens bilinspektion af lastbiler, der bruges til persontransport, er ikke påkrævet, med mindre det pågældende køretøj i egenskab af udrykningskøretøj eller skolevogn i øvrigt skal underkastes syn.

Det understreges, at det under al persontransport på lastbiler - uanset hvilket nummer bilen er indregistreret under - er FORBUDT det transporterede personel at stå op under kørslen.

Ligeledes er det under alle forhold FORBUDT at anvende påhængsvogne til persontransport.

2. REGLER OM TILSYN OG VEDLIGEHOLDELSE AF ØVELSESANLÆG.

Det påhviler uddannelseslederen og instruktørerne under deres virke på uddannelses- og øvelsesområdet at føre et almindeligt tilsyn med øvelsesanlægget med henblik på konstatering af eventuel fare for nedstyrtning eller sammenstyrtning af ruindele.

Der skal herudover foretages et bygningssagkyndigt tilsyn med øvelsesanlægget. Nærmere aftale om et sådant fast tilsyn, herunder om tilsynet bør foretages 1 eller 2 gange om året, må træffes med en stedlig bygningssagkyndig.

3. FORBUD MOD ANVENDELSE AF ASBESTTÆPPER.

Asbesttæpper må ikke anvendes til beskyttelse af ofre under redningsaktioner. Som følge heraf skal eksisterende asbesttæpper bortskaffes som asbestaffald efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 13. november 1979 om anvendelse af asbest m.v. efter Miljøministeriets regler.

Tæpper til erstatning for asbesttæpper, benævnet »Gnistbeskyttelsestæppe, CFM 12«, kan rekvireres mod betaling ved reservedelslageret, CF-korpsets Materieltjeneste, Glostrup. For så vidt angår anvendelse af rekvisitioner henvises der til bilag 24.1.

4. ANVENDELSE AF BRANDMANDSBÆLTER.

Brandmands- og brandmesterbælter, der er leveret af Civilforsvarsstyrelsen, må ikke anvendes under nedfiring af levende figuranter. Stigekrogen på disse bælter må heller ikke anvendes under nedfiring af levende figuranter, og den må heller ikke anvendes til sikring mod fald fra stige, da denne sikkerhedsforanstaltning ikke er tilstrækkelig.

§ 14 vedrører værnepligtige under aktuel tjeneste i CF-korpset, der overføres til det kommunale civilforsvar.

§ 14, stk. 3 omfatter de gruppeførere, der overføres til det kommunale civilforsvar INDEN AFSLUTNINGEN af deres uddannelse i civilforsvarskorpset, det vil sige gruppeførere, uddannet efter den ordning, som indførtes i 1983.

De 2 nye bestemmelser skal ses i sammenhæng med § 9, stk. 2, se afsnit II A. 5. Denne bestemmelse omfatter K-værnepligtige i henhold til den nugældende civilforsvarslov og § 31-værnepligtige i henhold til den tidligere lov. Videre omfatter den de § 31-gruppeførere, der er uddannet i brand- eller redningstjeneste i perioden 1966-77.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 13, stk. 2 og § 14, stk. 3 anvendes efter følgende regler

I INDSATS A. Civilforsvarsstyrelsen meddeler hermed kommunalbestyrelserne en stående bemyndigelse til at indkalde værnepligtige efter behov i henhold til bekendtgørelsernes § 9, stk. 2, § 13, stk. 2 og § 14; stk. 3. Det er en forudsætning for udnyttelse af bemyndigelsen, at følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal være tale om katastrofetilfælde, som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. 2. De almindelige ressourcer for tilvejebringelse af bistand skal være udtømt. Det vil sige, at det normale fredsmæssige beredskab, civilforsvarskorpset, det kommunale fredsmæssige katastrofeberedskab, herunder K-værnepligtige under uddannelse, ikke er tilstrækkeligt. 3. Kommunerne skal først anvende § 9, stk. 2 for at dække behovet for yderligere menige eller befalingsmænd. Kan behovet ikke dækkes ved anvendelse af § 9, stk. 2, må § 14, stk. 3 og derefter § 13, stk. 2 anvendes. 4. Yngre årgange indkaldes forud for ældre årgange. II ØVELSER. Øvelser med det mandskab, der er nævnt i §§ 9, 13 og 14 kan kun finde sted efter særskilt godkendelse fra civilforsvarsstyrelsen. Tilladelse vil kun blive givet i ganske særlige tilfælde. III ØKONOMI. Ved indkaldelse i katastrofetilfælde og til øvelser har personellet krav på de ydelser, som er nævnt i bekendtgørelsens § 19. Ved indsættelse af katastrofeberedskabet indsendes specificeret opgørelse til civilforsvarsstyrelsen over udgifterne. Udgifterne ved eventuelle øvelser betales af staten med elevtimebetaling efter de almindelige regler om refusion af uddannelsesudgifter.

C. 15-VÆRNEPLIGTIGE OVERFØRT I HENHOLD TIL PERSONELBEKENDTGØRELSENS 315 (X-VÆRNEPLIGTIGE).

X-værnepligtige er værnepligtige, som er fundet egnede eller begrænset egnede til værnepligtstjeneste på en session, men som har trukket frinummer og derfor ikke uddannes i fredstid. De kan indkaldes til øvelser og mønstringer af kortere varighed, men dette kan kun ske med Civilforsvarsstyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

De X-værnepligtige registreres som værnepligtige i det lokale civilforsvar og indgår f.eks. som en del af politiets CF-ordenskorps.

IV. FRIVILLIGE

A. TILVEJEBRINGELSE

Civilforsvars-Forbundet er et landsforbund bestående af frivilligt personel i civilforsvaret, andre personlige medlemmer samt organisationer, virksomheder og institutioner. Civilforsvars-Forbundet er organiseret i Landsforbundet, Regionsforbund og Kredsforbund. Sidstnævntes område dækker normalt den pågældende kommunes område.

DKB er en landsorganisation under Civilforsvars-Forbundet omfattende alle kvinder, der melder sig frivilligt i civilforsvaret, se i denne forbindelse cirkulærskrivelser af 11. november 1975 og 4. oktober 1976 om automatisk medlemsskab af Danske Kvinders Beredskab.

Senest den 23. juni 1982 er der mellem Indenrigsministeriet og Civilforsvars-Forbundet, herunder DKB, indgået aftale om løsning af opgaver indenfor civilforsvaret og det civile beredskab, se bilag 14.

Af denne aftale fremgår, at Civilforsvars-Forbundet påtager sig at tilvejebringe frivilligt personel til civilforsvaret. Hvervningen sker i det omfang og tempo, som de respektive myndigheder fremsætter ønske om. Myndighederne kan dog også selv hverve frivillige, men kommunalt afholdte udgifter til sådan hvervning refunderes ikke af staten.

Det lokale civilforsvar bygger i høj grad på det frivillige personel, og det er derfor af største betydning, at antallet af frivillige er stort, og at de frivillige får den bedst mulige uddannelse med henblik på såvel indsats i en krigssituation som ved fredsmæssige katastrofer.

B. OPTAGELSESPROCEDURE

1. GRUNDUDDANNELSE

Civilforsvarets Grunduddannelse forestås af Civilforsvars-Forbundet/Danske Kvinders beredskab.

Enhver kan melde sig til grunduddannelsen, som er af 24 timers varighed og i modsætning til tidligere fælles for mænd og kvinder. Der findes en særlig tilmeldingsblanket hertil. Der er ikke mulighed for på dette tidspunkt at afvise en person, der ønsker at gennemgå grunduddannelsen.

Under grunduddannelsen gælder den i bilag 11 anførte forfriskningsordning for deltagerne, men eleverne har ikke krav på andre ydelser fra civilforsvaret.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. (se bilag 9) gælder under uddannelsen.

Udgifterne ved grundskoleuddannelsen afholdes af Civilforsvarsstyrelsen.

2. FRIVILLIG TJENESTE/KONTRAKT

Hvis en person, der har gennemgået grundskolen, ønsker at tilslutte sig civilforsvaret som frivillig, er næste skridt, at den pågældende udfylder en ansøgning om optagelse som frivillig i civilforsvaret. Denne ansøgning indleveres til den myndighed (eller DKB), der skal modtage ansøgeren. Dette gælder også frivillige, som ikke har gennemgået grundskolen, og for hvem den ikke er obligatorisk.

På dette tidspunkt skal der foretages en vurdering af ansøgeren. Vurderingen foretages af »brugermyndigheden« på grundlag af de oplysninger, der er opgivet på ansøgningsblanketten, eventuelt suppleret med det indtryk, instruktørerne på grunduddannelsen måtte have af den pågældende. Hvis ansøgeren på dette grundlag kan godkendes som frivillig, skal der skrives kontrakt. Kontrakt kan kun indgås med frivillige, der er fyldt 16 år, og kontrakten skal godkendes af værgen indtil det fyldte 18. år.

Først efter kontraktens indgåelse skal den frivillige iklædes, og de regler, der gælder om de økonomiske vilkår for frivillige, jfr. bilagene 1 og 11, træder i kraft for den frivilliges vedkommende. Opmærksomheden henledes på, at al udrustning udleveres ved de lokale/regionale CF-myndigheders foranstaltning.

Eventuelle stamkort for de frivillige oprettes først hos den modtagende myndighed.

C. VIDERE UDDANNELSE

Videre uddannelse kan komme på tale for alle, der har gennemført grundskolen.

Der henvises i øvrigt til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt, hvoraf uddannelsesmulighederne m.v. fremgår.

Hvis en frivillig ikke længere ønsker at være tilknyttet den myndighed, med hvem kontrakten er indgået, må kontrakten ophæves efter de derom gældende bestemmelser, og en eventuel ny kontrakt indgås med en anden myndighed (eller DKB).

1. LEDERUDDANNELSE

Efter gennemgået meniguddannelse kan de frivillige søge optagelse på videregående kurser med henblik på at gennemføre en lederuddannelse (gruppeførere, delingsførere, andre ledere og stabspersonel). Der henvises til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt med nærmere vilkår for gennemførelse af en sådan uddannelse.

2. INSTRUKTØRUDDANNELSE

De frivillige kan eventuelt også søge uddannelse som instruktører, og om de specielle krav og vilkår henvises ligeledes til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt. Se endvidere nedenfor under afsnit V.

D. EGENBESKYTTELSE

Om uddannelse af personel inden for egenbeskyttelsen (bedriftværn og boligværn) henvises til Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt.

Om honorering af dette personel gælder, at bedriftværnspersonel kan få en godtgørelse på 5 kr. pr. fremmøde. Staten refunderer arbejdsgiveren halvdelen af udgifterne til denne godtgørelse. Se iøvrigt Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 13. februar 1952 vedrørende overenskomst om udtagelse af mandskab til bedriftværn.

For tilrettelæggelse og planlæggende arbejde i forbindelse med afholdelse af den første kontroløvelse med bedriftværn udbetales der et honorar, jfr. bilag 11. Heraf fremgår også, at der udbetales honorar til øvelseshold ved denne første kontroløvelse. Udgiften hertil afholdes af de »bedriftværnspligtige« virksomheder.

E. TJENESTEN

Frivillige til aktiv tjeneste har i kontrakten påtaget sig pligt til at forrette tjeneste af et nærmere bestemt omfang (50 timer årligt) bl.a. ved deltagelse i øvelser, hvor den teoretisk erhvervede viden afprøves i praksis. I kontrakten er der også taget stilling til, om den frivilliges forpligtelser vedrører fredstidskatastrofesituationen og/eller krigsberedskabssituationen.

F. ALMINDELIGE TJENESTEFORHOLD

Frivillige med kontrakt med civilforsvaret får udleveret uniform efter særligt herom fastsatte bestemmelser.

De frivillige har i kontrakten påtaget sig en lydighedspligt over for de foresatte.

Under krig eller andre extraordinære forhold gælder Civilforsvarslovens regler om straf og disciplinarmidler også for frivilligt personel uden for CF-korpset, jfr. Civilforsvarslovens § 42, stk. 2.

Det framgår af kontraktens bestemmelser, at de frivillige er ansvarlige for den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, og at de i tilfælde af skade på egne ejendele kan søge om erstatning. Ansøgninger herom vil også blive afgjort efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Ved ulykkestilfælde eller lignende under tjenesten omfattes de frivillige af lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige med flere. Se bilag 9.

I et vist omfang anvendes private motorkøretøjer, tilhørende værnepligtige eller frivillige, under øvelser. Dette kan dog kun ske, hvis ejeren er indforstået med det, og køretøjet er kaskoforsikret.

Civilforsvaret erstatter normalt det tab, der påføres den pågældende ved skade på køretøjet sket i forbindelse med øvelser, hvis dette efter sædvanlige regler skulle være båret af den pågældende selv eller hans forsikringsselskab. Erstatningsspørgsmålet kan eventuelt løses, uden at forsikringsselskabet inddrages i sagen, hvis der kan blive tale om bonustab el.lign. for ejeren af motorkøretøjet.

G. ØKONOMI

1. VED LOKAL CIVILFORSVARSTJENESTE

a. BEFORDRING

Ved indkaldelse til almindelig civilforsvarstjeneste, herunder til uddannelse og øvelser, kan der ydes de frivillige en befordringsgodtgørelse efter samme regler, som gælder for K-værnepligtige.

b. FORPLEJNING M.V.

Med virkning fra 1.januar 1980 blev der indført en ordning, hvorefter der i forbindelse med uddannelse og øvelser kan anvendes et mindre beløb pr. frivillig pr. fremmøde til servering af en forfriskning. Beløbets størrelse fremgår af bilag 11. Eventuelt kan beløbet i stedet opspares, og der kan da serveres en udvidet forplejning f.eks. ved afslutningen af den egentlige uddannelsessæson. De opsparede beløb skal dog bruges i vedkommende år og kan ikke overføres til anvendelse i det følgende år.

Ved øvelser alene med frivilligt personel kan der herudover efter forud indhentet godkendelse fra Civilforsvarsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde ydes de frivillige en forplejning inden for et nærmere fastsat beløb, under forudsætning af, at forplejningspersonellet som et led i øvelsen tilbereder forplejningen.

Ved deltagelse i større kombinerede øvelser med værnepligtigt personel forplejes de frivillige efter samme regler som de værnepligtige.

c. SÆRREGEL VEDRØRENDE INDKALDELSER UNDER INDSÆTTELSE AF DET FREDSMÆSSIGE KATASTROFEBEREDSKAB

Til personel, der har forpligtet sig til at give møde ved indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, kan der under sådanne indkaldelser ydes de pågældende befordringsgodtgørelse, forplejning og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. efter de for de værnepligtige gældende regler.

Der afgives indberetning til Civilforsvarsstyrelsen i tilfælde, hvor det fredsmæssige katastrofeberedskab har været indsat, med oplysning om de samlede dermed forbundne mandskabsudgifter.

2. VED KURSUSOPHOLD VED CIVILFORSVARETS CENTRALE SKOLER

a. Ved deltagelse i kurser ved Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole ydes fri undervisning, indkvartering og forplejning.

b. For statsansatte kursusdeltagere, som oppebærer time- og dagpenge i henhold til finansministeriets cirkulære herom, foretages der fradrag i ydelserne efter de i dette cirkulære anførte satser for fradrag i tilfælde, hvor tjenestemanden vederlagsfrit får fuld eller delvis kost. Kursusdeltagerne vil på skolen få udleveret en specificeret opgørelse over de måltider, der falder i kursusperioden.

c. Der godtgøres kursusdeltagerne de faktisk afholdte udgifter til befordring med jernbane (evt. skib) fra hjemstedet til skolen og retur. Offentlige transportmidler skal fortrinsvis benyttes, og udgifterne hertil refunderes almindeligvis i henhold til de for statens ansatte gældende regler.

Kursusdeltagere med bopæl i den landsdel, hvor skolen er beliggende, kan dog benytte eget motorkøretøj, når særlige forhold taler herfor. Dette gælder specielt, når det i det givne tilfælde er mest økonomisk for staten. Der kan i så fald ydes en godtgørelse svarende til den lave sats for befordringsgodtgørelse til statens tjenestemænd beregnet efter tabelafstand tur/retur mellem bopæl og skolen.

d. Til kursusdeltagere ydes endvidere en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller for udgifter til vikar o.lign. Der er fastsat maksimal godtgørelse pr. kursusdag, og herom henvises til bilag 11. Der henvises iøvrigt til de i bilag 15 fastsatte regler herom.

I visse tilfælde, hvor den frivillige opnår tjenestefrihed uden lønafkortning til deltagelse i kurser på civilforsvarets skoler, kan der i stedet ydes arbejdsgiveren en refusion af lønudgifter med et beløb som det ovenfor nævnte. Dette gælder bl.a. for folkeskolens lærere, statsansatte og kommunalt ansatte. Der henvises i øvrigt til Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulære af 18. marts 1968 om tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser.

e. Der ydes endvidere et beløb, som fremgår af bilag 11 pr. påbegyndt døgn inkl. rejsedøgn til dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til alle kursusdeltagere, bortset fra statsansatte, der under kursusopholdet i henhold til reglerne i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. af tjenestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifterne ved tjenesterejser, og kommunalt ansatte, som under kursusopholdet efter gældende kommunale regler ligeledes får udbetalt godtgørelse for merudgifterne.

3. KRIGSSITUATION

I kontrakten om frivillig tjeneste indgår en bestemmelse om, at den frivillige under beredskabsforhold eller under krig vil blive aflønnet efter nærmere af Indenrigsministeriet fastsatte regler. Disse regler er ikke endnu fastsat.

V. INSTRUKTØRER M.FL.

A. Som INSTRUKTØRER ved den lokale uddannelse anvendes fastansat eller frivilligt personel med en befalingsmandsuddannelse suppleret med en specialuddannelse. Disse aflønnes efter Finansministeriets regler for timelønnet undervisning. Der ydes forskellige honorarer for teoretisk og praktisk undervisning. Lektioner, der afvikles i form af øvelser eller i overvejende grad som praktik, honoreres efter taksten for praktisk undervisning, medens øvrige lektioner vederlægges som teorisk undervisning. Honorarernes størrelse fremgår af bilag 11.

B. I forbindelse med uddannelsen af det værnepligtige personel i det kommunale civilforsvar udbetales der også honorar til en UDDANNELSESLEDER, se herom i bilag 16. Efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse vil der derimod normalt ikke være behov for at benytte uddannelsesledere i forbindelse med den frivillige undervisning inden for politiets CF-ordenskorps.

Det påhviler politiets CF-inspektører i fornødent omfang at bistå instruktørerne ved tilrettelæggelsen af undervisningen således, at disse ikke behøver mere forberedelsestid end den, de principielt får betaling for gennem instruktørhonoraret (25 minutters forberedelse pr. lektion), samt iøvrigt medvirke ved afviklingen af uddannelsen.

Dersom det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at CF-inspektørerne varetager de nævnte opgaver eller det af andre særlige grunde findes rimeligt, kan Civilforsvarsstyrelsen dog efter omstændighederne tiltræde, at der udbetales et honorar svarende til uddannelseslederhonoraret til de polititjenestemænd, der medvirker ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen af personellet inden for CF-ordenskorpset.

Det er en forudsætning for udbetaling af honoraret til polititjenestemænd, at undervisningen og tilrettelægningen heraf foregår i fritiden.

Honoraret herfor beregnes efter det antal timer, hvori den pågældende har opholdt sig på uddannelsesstedet, dog maksimalt med et timeantal svarende til den faktiske undervisningstid med fradrag af de timer, hvori han måtte have virket som instruktør og modtaget instruktørhonorar herfor.

C. Ved større samlede øvelser kan i visse tilfælde med Civilforsvarsstyrelsens godkendelse anvendes ØVELSESDOMMERE, men kun i strengt nødvendigt omfang.

D Den INSPEKTIONSHAVENDE, der har opsyn med de værnepligtige under indkvartering f.eks. i forbindelse med weekenduddannelse oppebærer honorar for denne virksomhed. Se bilag 17.

E. For foredragsvirksomhed kan der udbetales FOREDRAGSHOLDEREN et honorar for afholdelse af foredrag uanset dettes længde, dog mindst af 30 minutters varighed, og deltagelse i efterfølgende diskussion, gruppearbejde eller lignende. Honorarets aktuelle størrelse framgår af bilag 11. Der henvises i øvrigt til Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelser af 29. juli 1968 og 22. januar 1969 om civilforsvarets informationstjeneste.

F. Endelig henledes opmærksomheden på, at der ydes et særligt honorar til OPERATØREN ved forevisning af film, se bilag 11. Det er en forudsætning for at kunne oppebære honorar som filmoperatør, at den pågældende ikke oppebærer andet honorar for det samme tidsrum, f.eks. som instruktør eller CF-foredragsholder.

G. Der kan normalt ikke ydes BEFORDRINGSGODTGØRELSE i forbindelse med undervisnings- og foredragsvirksomhed. Befordringsgodtgørelsen kan dog efter omstændighederne ydes, når afstanden mellem bopæl/tjenestested og uddannelsessted overstiger 8 km. Godtgørelsen er skattefri.

Offentlig transportmidler skal i så fald i videst muligt omfang benyttes ved hen- og tilbagerejse.

Eget befordringsmiddel kan dog benyttes, når særlige forhold taler herfor, specielt når det i det givne tilfælde - alle forhold taget i betragtning - er mest økonomisk for staten. Som eksempler på sådanne forhold kan anføres, at offentlige befordringsmidler ikke kan anvendes på større dele af strækningen mellem bopæl og uddannelsessted, at en benyttelse af offentlig befordringsmiddel medfører en samlet ventetid undervejs på mindst 1 time, at instruktøren medbringer frivilligt eller værnepligtige personel, eller at flere instruktører benytter samme private køretøj. Endvidere kan eget befordringsmiddel benyttes i de særlige tilfælde, hvor medbringelse af undervisningsrekvisitter af større omfang nødvendiggør det.

Befordringsudgifter beregnes og godtgøres efter følgende regler

Ved benyttelse af offentlige befordringsmidler godtgøres udgiften til almindelig billetpris (2. klasse). Såfremt den pågældende kan benytte sin normale bopæl/arbejdsstedsrejsehjemmel til offentlige befordringsmidler, kan der ikke ydes befordringsgodtgørelse for denne strækning.

Ved benyttelse af eget befordringsmiddel godtgøres udgiften efter den af Finansministeriets lønnings- og pensionsdepartement fastsatte takst for »anden godkendt kørsel« (sats B).

Det forudsættes, at der ved de lokale CF-myndigheders foranstaltning i videst muligt omfang arrangeres en samlet transport ved kørsel til et uddannelsessted i en anden kommune, og at transporten gennemføres med de uddannelseskøretøjer, der er stillet til rådighed herfor.

H. Nedenfor er anført de regler, der gælder for hvilke instruktører, der kan anvendes ved UNDERVISNING i de forskellige civilforsvarsfag i det lokale civilforsvar

1. Som instruktører i brandtjeneste, redningstjeneste, herunder katastrofeførstehjælp, forplejningstjeneste, indkvarteringstjeneste, maskinpassertjeneste og signaltjeneste må kun anvendes personer, der har bevis som instruktør i de pågældende fag.

2. Som instruktører på grundkursus i førstehjælp må kun anvendes personer, der er godkendt af Civilforsvarsstyrelsen, Dansk Røde Kors eller ASF Dansk Folkehjælp.

3. Som instruktører ved undervisning af personel inden for civilforsvarets forskellige tjenestegrene i elementær brandbekæmpelse må kun anvendes befalingsmænd eller instruktører, der er godkendt af Civilforsvarsstyrelsen eller Statens Brandskole.

4. Som instruktører i faget beskyttelse mod virkningerne af masseødelæggelsesvåben må kun anvendes befalingsmænd og instruktører der er godkendt hertil.

5. Som instruktører i rydningstjeneste må indtil videre kun anvendes personer, der har bevis som instruktører i redningstjeneste.

6. Som instruktører ved undervisning i teknisk tjeneste anvendes personer tilknyttet teknisk tjeneste, og som af civilforsvarslederen kan godkendes hertil. Ved undervisning af personel i redningstjenesten og brandtjenesten i teknisk tjeneste kan endvidere anvendes personer, der har bevis som instruktører i redningstjeneste eller brandtjeneste.

7. Som instruktør ved undervisning i CF-organisation, tjenesteforhold og CF-optræden anvendes personer, der af politimesteren eller civilforsvarslederen kan godkendes hertil.

8. som instruktører ved undervisning i de under pkt. 1 - 5 nævnte fag kan i undtagelsestilfælde og for et begrænset tidsrum anvendes personer, der efter indstilling fra vedkommende myndighed og uden gennemgang af instruktørkursus af Civilforsvarsstyrelsen findes at have de hertil tilstrækkelige kvalifikationer, om fornødent på grundlag af en af Civilforsvarsstyrelsen anordnet prøve.

9. Civilforsvarets instruktørbeviser gælder normalt uden tidsbegrænsning, se dog nedenfor. Som betingelse for de pågældende personers fortsatte virke som instruktører kan det - især, hvis de igennem længere tid kun har undervist i meget begrænset omfang - af vedkommende lokale civilforsvarsmyndighed bestemmes, at de pågældende skal gennemgå et repetitions- eller vedligeholdelseskursus inden for deres felt eller godtgøre, at de fremdeles er i besiddelse af de fornødne kvalifikationer ved aflæggelse af fornyet prøve. Det bemærkes i denne forbindelse, at kommende AC-officerers kompetencegivende uddannelse vil blive tidsbegrænset (formentlig til 5 år).

VI OFFENTLIGT ANSATTE

A. § 13-PERSONEL (CF-LOVEN).

Ifølge civilforsvarslovens § 13 skal den, der er ansat i stat, kommune eller koncessioneret selskab udføre de civilforsvarsopgaver, som pålægges ham.

1. TILVEJEBRINGELSE

De nærmere regler om tilvejebringelse af personel til det kommunale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 13 findes i indenrigsministeriets skrivelse nr. 45 af 24. april 1986, se bilag 22.1., og i den dertil hørende vejledning om anvendelsen af civilforsvarslovens § 13, se bilag 22.2.

Kompetencen til at give pålæg tilkommer kommunalbestyrelsen.

BILAG 15

REGLER FOR UDBETALING AF GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V. TIL KURSUSDELTAGERE PÅ CIVILFORSVARETS HØJSKOLE OG CIVILFORSVARETS TEKNISKE SKOLE.

Der fastsættes herved følgende regler for refusion af tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole

1. Til lønmodtagere, bortset fra de nedenfor under pkt. 4 - 6 nævnte personer, ydes refusion af det ved erklæring fra arbejdsgiveren dokumenterede indtægtstab, dog højst med et af Civilforsvarsstyrelsen fastsat maximumsbeløb pr. dag eller pr. uge. Der kan ikke ydes kompensation for indtægtstab hidrørende fra bierhverv. Se i øvrigt bilag 11 om godtgørelsens størrelse.

2. Til selvstændige næringsdrivende kan der i henhold til en på tro og love afgivet erklæring om indtægtstabets størrelse ydes en godtgørelse af tilsvarende størrelse, som godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste.

3. Selvstændige næringsdrivende og andre, der i anledning af deltagelsen i kursus har udgift til ekstra ansat medhjælp (herunder ekstra hushjælp) kan normalt påregne at få vikarudgiften dækket med et beløb svarende til godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en forudsætning, at der tilvejebringes en erklæring fra vikaren om hjælpens varighed og den for kursusperioden fastsatte løn samt bekræftelse af, at vikaren ikke i forvejen er ansat hos den pågældende. Der kan i så fald normalt ikke ydes nogen godtgørelse for indtægtstab.

4. For de statsansattes vedkommende henvises til det af Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen udsendte cirkulære af 18. marts 1968 om tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser, der er optaget som underbilag 15.1.

5. Til kommunalt ansatte ydes ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste under kursusophold på civilforsvarets skoler, idet det forudsættes, at de pågældende opnår tjenestefrihed uden lønafkortning. På begæring af en kommune, der giver en hos kommunen ansat tjenestefrihed til at deltage i undervisningen på civilforsvarets skoler, vil der dog herfra blive refunderet vedkommende kommune et beløb svarende til godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste. Sådan refusion kan dog ikke ydes ved tjenestefrihed til kommunalt ansatte, hvis funktioner i civilforsvaret helt eller delvis falder inden for deres normale tjenesteområde.

6. For folkeskolens lærere gælder de i pkt. 5 fastsatte regler for kommunalt ansattes tjenestefrihed til at deltage i undervisningen på civilforsvarets skoler.

7. Lønmodtagere, herunder stats- og kommunalt ansatte samt folkeskolens lærere, der dokumenterer at ville benytte dem tilkommende ferie- og/eller fridage til kursusdeltagelse på civilforsvarets to skoler, vil kunne oppebære en godtgørelse pr. dag, dog således at vedkommende - uden godtgørelse - selv yder en ferie- eller fridag pr. påbegyndt 7 døgn. Godtgørelsen er af samme størrelse som godtgørelsen for tabt arbejdsfortjeneste.

8. Der kan - udover eventuel refusion af tabt arbejdsfortjeneste - udbetales et beløb pr. påbegyndt døgn inclusive rejsedøgn til dækning af merudgifter ved fravær fra hjemmet til alle elever, bortset fra statsansatte, der under kursusopholdet i henhold til reglerne i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v. af tjenestestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifter ved tjenesterejser, og kommunalt ansatte, som under kursusopholdet efter gældende kommunale regler af tjenestestedet får udbetalt godtgørelse for merudgifter ved tjenesterejser.

Underbilag (Udelades her)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§ 15 omhandler værnepligtige, der er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, og som ikke uddannes i fredstid. Disse værnepligtige omtales også i § 4 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 18. februar 1981 om fordeling m.v. af udskrevne værnepligtige (X-værnepligtige).

A. § 13-VÆRNEPLIGTIGE

De værnepligtige, der overføres til andre dele af civilforsvaret efter endt uddannelse i CF-korpset, genindkaldes normalt ikke i fredstid.

Af personelbekendtgørelsen fremgår dog, at de kan indkaldes til mønstringer og øvelser af ialt 1 måneds varighed. Dette kan dog kun ske med Civilforsvarsstyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Ved sådan indkaldelse gælder de ovenfor anførte regler om økonomi (II C. 1-4).

Disse værnepligtige kan eventuelt indgå i det fredsmæssige katastrofeberedskab, men da på frivillig basis.

Som eksempel på en sådan overførsel kan nævnes de delingsførere, som efter afsluttet uddannelse i CF-korpset overføres til det kommunale civilforsvar. Disse delingsførere skal inden 2 år efter overførslen indkaldes til en 50 timers uddannelse ved den kommunale stamafdeling. Hvis en delingsfører tager imod et tilbud om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan han fritages for den eller pligtige 50 timers uddannelse.

Se iøvrigt bilag 23.

Under de 50 timers uddannelse ydes der kommunerne elevtimebetaling for værnepligtige, og de pågældende har krav på ydelser i henhold til personelbekendtgørelsens § 18. Reglerne er nærmere beskrevet under II, C. 1-4.

Se iøvrigt nedenfor afsnittet »ad A og B«.

B. VÆRNEPLIGTIGE OVERFØRT I HENHOLD TIL PERSONELBEKENDTGØRELSENS § 14.

Disse værnepligtige, som overføres fra CF-korpset, skal efter bestemmelserne i personelbekendtgørelsen have en tjenestetid i det lokale civilforsvar på indtil 80 timer.

Som eksempel på sådan overførsel kan nævnes de gruppeførere, som fritages for tjeneste på kasernerne fra et tidspunkt, der ligger ca. 14 dage forud for det planlagte hjemsendelsestidspunkt. I den sidste uge af tjenestetiden skal de pågældende da gennemgå et 1-uges kursus af 50 timers varighed. Uddannelsen af gruppeførerne foregår på et uddannelsescenter i København, Aalborg eller Århus. Snarest efter gennemførelsen af dette kursus skal gruppeførerne indkaldes til en 3-timers orientering ved den lokale stamafdeling. Opmærksomheden henledes specielt på, at de pågældende har modtaget løn for denne tjeneste i CF-korpset. Se bilag 13.

Der er udarbejdet særskilte planer for denne uddannelse m.v.

AD A OG B REGLER OM INDKALDELSE AF VÆRNEPLIGTIGE TIL DE KOMMUNALE CIVILFORSVAR I KATASTROFETILFÆLDE OG TIL ØVELSER.

Ved indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af denne bekendtgørelse er der i forhold til den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 421 af 14. juli 1982 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret indsat to nye bestemmelser som § 13, stk. 2 og § 14, stk. 3, begge om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde, som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker, og til øvelser.

BILAG 16

LOKALE UDDANNELSESLEDERE.

Ved en lokal uddannelsesleder forstås en lokalt udpeget person, der på uddannelsesstedet under uddannelsen af værnepligtigt mandskab har til hovedopgave at varetage den fornødne koordinering af undervisningen, herunder at påse, at de enkelte lektioner tilrettelægges og gennemføres på reglementarisk og forsvarlig måde, samt at træffe foreløbig afgørelse i sager af disciplinær karakter.

På Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev afholdes et særligt kursus for lokale uddannelsesledere. Kursets formål er at sætte uddannelseslederne i stand til at forestå og lede værnepligtsuddannelsen i det kommunale civilforsvar, herunder planlægge og tilrettelægge teoretisk og praktisk undervisning samt øvelser samt at give uddannelseslederne forudsætninger for at kunne vejlede instruktørerne ved gennemførelsen af værnepligtsuddannelsen i det kommunale civilforsvar. Gennemgang af et sådant kursus er en betingelse for at kunne virke som uddannelsesleder.

Det er ønskeligt, at eleverne forinden har gennemgået en delingsføreruddannelse samt instruktørkursus.

Størrelsen af honoraret til lokale uddannelsesledere fremgår af bilag 11.

Honoraret til uddannelseslederen beregnes efter det antal timer, han har opholdt sig på uddannelsesstedet, dog maksimalt med et timetal svarende til den faktiske undervisningstid med et fradrag af de timer, hvori han har virket som instruktør og modtaget instruktørhonorar herfor. Antallet af honorerede tilsynstimer må dog i videst muligt omfang søges begrænset. Uddannelseslederens virksomhed må derfor tilrettelægges under hensyn hertil og således, at der f.eks. etableres en ordning, hvorefter han kan tilkaldes i særlige tilfælde i den del af undervisningstiden, hvor hans tilstedeværelse på uddannelsesstedet ikke er påkrævet.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§§ 16 - 17 omhandler CF-korpsets værnepligtige, de K-værnepligtige under den kasernemæssige grunduddannelse og visse overførte værnepligtige.

BILAG 17

INSPEKTIONSHAVENDE UNDER DEN LOKALE VÆRNEPLIGTSUDDANNELSE.

Den inspektionshavende er den person, der har opsyn med de værnepligtige (i tiden fra kl. 2100 til 0800) under indkvartering på uddannelsesstedet ved weekenduddannelse og på ugekurser.

Størrelsen af det vederlag (grundbeløbet) der ydes den inspektionshavende pr. vagt, fremgår af bilag 11.

For hver inspektionshavende foretages der halvårsvis bagud (for tiden 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts) en opgørelse over summen af vederlag (grundbeløbet) pr. vagt i det pågældende halvår. Dette beløb reguleres efter de til enhver tid gældende regler om justering af tjenestemandslønninger m.v., jfr. herved Finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets cirkulære af 6. april 1983 om aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april 1983, § 10.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

§ 18 omhandler de K-værnepligtige under den efterfølgende lokale tjeneste samt under øvelser og mønstringer.

§ 19 indeholder særlige regler for den ekstraordinære indkaldelse til bekæmpelse af fredstidskatastrofer.

Indledningsvis bemærkes, at de K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse ikke som under kaserneuddannelsen får udbetalt værnepligtsløn. Der ydes kommunerne et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. undervisningstime af værnepligtige. I det følgende er angivet regler for de ydelser, som tilkommer de værnepligtige efter personelbekendtgørelsen.

1. BEFORDRING

Der ydes de værnepligtige en skattefri godtgørelse, svarende til de faktisk afholdte udgifter til befordring mellem bopæl og uddannelsessted ved fremmøde til uddannelse og øvelser. Dette gælder uanset, hvor de pågældende bor i forhold til uddannelsesstedet.

Offentlige befordringsmidler skal i videst muligt omfang benyttes ved transporten.

Eget befordringsmiddel kan dog benyttes, når særlige forhold taler herfor, specielt når det i det givne tilfælde - alle forhold taget i betragtning - er mest økonomisk. Som eksempel på sådanne forhold kan anføres, at offentlige befordringsmidler ikke kan anvendes på større dele af strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet, at benyttelse af offentligt befordringsmiddel medfører en samlet ventetid undervejs på mindst 1 time, eller at flere værnepligtige benytter samme private køretøj.

Befordringsudgifter beregnes og godtgøres efter følgende regler

Ved benyttelse af offentlige befordringsmidler godtgøres udgiften til almindelig billetpris (2. klasse). Billetten skal forevises, dog kan udgifter ved lokal transport refunderes efter de til enhver tid gældende takster uden forevisning af billet.

Ved benyttelse af eget befordringsmiddel godtgøres udgiften efter den af Finansministeriets Lønnings- og Pendionsdepartement fastsatte takst for »anden godkendt kørsel« (sats B).

Det forudsættes, at der ved den lokale civilforsvarsmyndigheds foranstaltning i videst muligt omfang arrangeres samlet transport af mandskabet ved kørsel til et uddannelsessted i en anden kommune, og at transporten gennemføres med de uddannelseskøretøjer, der er stillet til rådighed herfor, eller med et til formålet lejet køretøj, såfremt udgifterne herved ikke overstiger udgifterne ved mandskabets individuelle rejser.

2. FORPLEJNING

Der ydes de værnepligtige gratis forplejning, når uddannelsen eller øvelsen den enkelte dag har en varighed af mindst 4 timer. Det beløb, der kan anvendes til forplejning, fastsættes under hensyn til uddannelsen og øvelsens varighed samt karakter, herunder om forplejningen fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddannelsen eller øvelsen. Vejledende satser er anført i bilag 11.

3. INDKVARTERING

Såfremt det findes hensigtsmæssigt, og indkvarteringslokaliteter findes på uddannelsesstedet, kan frit kvarter under weekend-uddannelse stilles til rådighed for de værnepligtige, der måtte ønske det.

Frit kvarter stilles endvidere til rådighed for de værnepligtige, der indkvarteres på uddannelsesstedet under de dagkurser for K-værnepligtige, som afholdes i Ålborg og Århus.

4. GODTGØRELSE FOR TABT ARBEJDSFORTJENESTE M.V.

Der ydes en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller udgifter til vikar o.lign. til de værnepligtige, der må forsømme deres arbejde for at give møde til den fortsatte lokale uddannelse eller øvelser. Der henvises iøvrigt til reglerne om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse, som er optaget i bilag 12.

5. LÆGEERKLÆRINGER

I tilfælde, hvor den lokale civilforsvarsmyndighed finder anledning til at kræve en værnepligtigs udeblivelse fra tjenesten på grund af sygdom dokumenteret ved almindelig lægeerklæring fra den pågældendes egen læge, kan evt. lægeregning godtgøres den værnepligtige.

6. EKSTRAORDINÆR INDKALDELSE AF VÆRNEPLIGTIGE UNDER INDSÆTTELSE AF DET FREDSMÆSSIGE KATASTROFEBEREDSKAB

I tilfælde, hvor der foretages en tvangsmæssig indkaldelse af værnepligtige i forbindelse med indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, skal der ydes de indkaldte værnepligtige

a. godtgørelse for befordringsudgifter efter de ovenfor nævnte regler, b. godtgørelse for merudgifter ved fravær fra hjemmet efter regler, der svarer til dem, der gælder for værnepligtige, der genindkaldes til CF-korpset. Beløbet er ikke skattepligtigt, c. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de ovenfor nævnte regler.

Der kan ikke ydes de værnepligtige fri forplejning eller kostgodtgørelse, og de værnepligtige skal således betale for evt. modtaget forplejning under indkaldelsen.

De af staten fastsatte og til enhver tid gældende satser for de nævnte ydelser findes i bilag 11.

D. BEFALINGSMÆND

Der kan ikke tvangsmæssigt udtages K-værnepligtige til befalingsmandsuddannelsen.

De K-værnepligtige kan derimod på frivillig basis søge om tilladelse til at gennemgå en sådan uddannelse. Uddannelsen gennemføres på Kursusafdelingen ved Fynske CF-kolonne i Middelfart. De værnepligtige omfattet af de almindelige bestemmelser, der gælder for kursusdeltagelse på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner. Det påhviler de lokale stamafdelinger at orientere de K-værnepligtige herom inden afslutningen af deres meniguddannelse og at foretage tilmelding direkte til Kursusafdelinger ved Fynske CF-kolonne af interesserede og egnede værnepligtige.

2. POLITIETS CF-ORDENSKORPS

I CF-ordenskorpsets indgår følgende kategorier af personel

Polititjenestemænd

Værnepligtigt personel, der udgået af CF-korpsets mobiliseringsstyrke (tidligere benævnt § 7-værnepligtige, og som efter 1. januar 1982 benævnes KP-værnepligtige, hvor KP står for CF-korpsværnepligtige overført til politiet).

X-værnepligtige (ikke-fredstidsuddannede værnepligtige).

Frivilligt personel.

Værnepligtigt personel (X-værnepligtige og KP-værnepligtige), der melder sig friviligt til uddannelse inden for politiets CF-ordenskorps, betragtes som værnepligtige, ikke som frivillige, hvorfor der ikke skal indgås kontrakt med disse.

Nærmere regler om tilvejebringelse m.v. af personel til politiets CF-ordenskorps er optaget i bilag 25.

ØKONOMI

Ved fremmøde i fredstid til uddannelse ydes der de pågældende befordringsgodtgørelse, en forfriskning eller gratis forplejning, hvis tjenesten på den enkelte dag er på mindst 4 timer, og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter de regler, som er anført under henholdsvis afsnit II C. 1.2. og 4. og afsnit IV G. 1. a. og b.

De til enhver tid gældende satser for de nævnte ydelser findes i bilag 11.

III. OVERFØRTE VÆRNEPLIGTIGE (KK-, KP- OG X-VÆRNEPLIGTIGE)

Ved overførte værnepligtige forstås dels værnepligtige, som fra CF-korpset overføres til det lokale (kommunale eller statslige) civilforsvar, og dels de såkaldte X-værnepligtige som er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, men som ikke indkaldes i fredstid.

I personelbekendtgørelsens §§ 13, 14 og 15 (se bilag 1) er der fastsat bestemmelser herom.

BILAG 21

FORTEGNELSE OVER CIRKULÆRESKRIVELSER OG RETNINGSLINIER, DER OPHÆVES I FORBINDELSE MED IKRAFTTRÆDEN AF BESTEMMELSER OM TILVEJEBRINGELSE, UDDANNELSE M.V. AF PERSONEL TIL DET LOKALE CIVILFORSVAR.

Retningslinier for tilvejebringelse og uddannelse af personel til civilforsvaret af september 1956, udsendt med cirkulærskrivelse af 1. oktober 1956.

Cirkulærskrivelse af 4. maj 1964 om fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel i private virksomheder.

Retningslinier for uddannelse m.v. af værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset, jfr. civilforsvarslovens § 31, stk. 6, udsendt med cirkulærskrivelse af 4. december 1964.

Cirkulærskrivelse af 6. november 1965 om omgangsformer og behandling af værnepligtigt mandskab i civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 26. august 1966 om indkaldelse af værnepligtigt mandskab til vedligeholdelses- og mønstringsøvelser i civilforsvarsområderne.

Cirkulærskrivelse af 26. august 1966 om honorering af tilsynsvirksomhed i forbindelse med uddannelse af værnepligtigt mandskab i civilforsvarsområderne.

Cirkulæreskrivelse af 29. marts 1967 om forhøjelse af honoraret til lokale uddannelsesledere.

Cirkulærskrivelse af 4. juli 1967 om hvervning af personel til civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 27. marts 1968 om forhøjelse af undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 29. marts 1968 om samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset.

Cirkulærskrivelse af 19. december 1968 om refusion af tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 12. februar 1969 om uddannelse og godkendelse af lokale uddannelsesledere.

Cirkulærskrivelse af 24. april 1969 om betænkning om de værnepligtiges økonomiske og sociale forhold.

Cirkulærskrivelse af 19. maj 1969 om ændring af tiltale af værnepligtigt personel.

Cirkulærskrivelse af 18. december 1969 om forevisning af film i civilforsvaret.

Cirkulærskrivelse af 19. december 1969 om kildebeskatning af fremmødegodtgørelse, undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 14. august 1970 om forholdsregler til forebyggelse af ulykkestilfælde foranlediget af langt hår og skæg.

Cirkulærskrivelse af 15. februar 1971 om overførsel af værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 7.

Cirkulærskrivelse af 15. februar 1971 om anvendelse af instruktører i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1972 om overførsel af § 7- og § 31-værnepligtige til civilt arbejde.

Cirkulærskrivelse af 17. august 1972 om udtalelse fra Folketingets Ombudsmand vedrørende fortolkningen af § 31, stk. 4, i civilforsvarsloven.

Cirkulærskrivelse af 17. april 1973 om ekstra tilgang af § 31-værnepligtige og ophør af § 7-uddannelsen.

Cirkulærskrivelse af 8. november 1973 om opgørelse over udbetalte tilsynshonorarer.

Cirkulærskrivelse af 27. november 1974 om overførsel af værnepligtige fra CF-korpset til det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 25. marts 1975 om tildeling af værnepligtige i henhold til CF-lovens § 31.

Cirkulærskrivelse af 16. maj 1975 om overførelse til civilt arbejde.

Cirkulærskrivelse af 16. marts 1976 om personlig udrustning.

Cirkulærskrivelse af 27. juli 1976 om anciennitetstegn.

Cirkulærskrivelse af 19. oktober 1976 om bekendtgørelse om uddannelse m.v. af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Cirkulærskrivelse af 16. februar 1977 om tjenestefrihed for folkeskolens lærere til deltagelse i kurser på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 7. marts 1977 om disciplinarnævn og ankenævn.

Cirkulærskrivelse af 9. marts 1977 om aflønning af § 31-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 10. november om behandlingen af sager mod værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, for overtrædelse af CF-lovens § 42, stk. 1, eller 2.

Cirkulærskrivelse af 13. december 1977 om central anvisning af honorarer inden for uddannelsessektoren samt af løn til tjenstpligtige § 7-gruppeførere og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til § 31-værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 13. december 1977 om central anvisning af instruktørhonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 13. februar 1978 om tjenestevejledning for § 31-værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 10. maj 1978 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere fra Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 26. maj 1978 om dyrtidsregulering af honorar til inspektionshavende under den lokale værnepligtsuddannelse.

Cirkulærskrivelse af 14. juni 1978 om uddannelse af chauffører til lastbiler, hvortil der kræves stort kørekort.

Cirkulærskrivelse af 19. juni 1978 om ny bekendtgørelse om uddannelse m.v. af det værnepligtige personel i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1978 om erstatning for personskade.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1978 om benyttelse af private motorkøretøjer tilhørende værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 28. september 1978 om bekendtgørelse om anmeldelse til sikringsstyrelsen af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl.

Cirkulærskrivelse af 28. september 1978 om ny pjece til de tjenstpligtige § 7-gruppeførere.

Cirkulærskrivelser af 17. november 1978 om erstatning for personskade.

Cirkulærskrivelse af 15. december 1978 om udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til § 31-værnepligtige under den fortsatte, lokale uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 15. december 1978 om erstatning for personskade under færdsel til og fra tjeneste.

Cirkulærskrivelse af 15. august 1979 om ny model i »Standardudrustning«.

Cirkulærskrivelse af 17. december 1979 om udeblivelse fra den fortsatte, lokale § 31-uddannelse.

Cirkulærskrivelse af 15. januar 1980 om ydelser til værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 9. april 1980 om befordringsgodtgørelse i forbindelse med undervisnings- og foredragsvirksomhed.

Cirkulærskrivelse af 30. maj 1980 om administration af DKB-ordningen.

Cirkulærskrivelse af 14. august 1980 om erstatning af skader på private motorkøretøjer tilhørende værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar som følge af brug under øvelse.

Cirkulærskrivelse af 25. juni 1981 om ophævelse af § 31-gruppeførerordningen.

Cirkulærskrivelse af 6. august 1982 om gruppeførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 21. september 1982 om tvangsmidlet anholdelse.

Cirkulærskrivelse af 30. september 1982 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtigt mandskab.

Cirkulærskrivelse af 30. september 1982 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 22. december 1982 om afholdelse af udgifter til forplejning af værnepligtigt og frivilligt personel.

Cirkulærskrivelse af 9. februar 1983 om kommunale uddannelsesudgifter.

Cirkulærskrivelse af 22. marts 1983 om udpegning af nyt medlem af indenrigsministeriets disciplinarnævn for værnepligtige i civilforsvaret og civile værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til værnepligtigt mandskab.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om forhøjelse af godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel m.v.

Cirkulærskrivelse af 22. april 1983 om samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset.

Cirkulærskrivelse af 18. august 1983 om gruppeførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 18. august 1983 om dagkursus for K-værnepligtige.

Cirkulærskrivelse af 10. oktober 1983 om vederlæggelse i forbindelse med uddannelse af personel inden for politiets CF-ordenskorps.

Cirkulærskrivelse af 19. oktober 1983 om forhøjelse af undervisningshonorarer m.v.

Cirkulærskrivelse af 21. november 1983 om godtgørelse af udgifter til ødelagte briller.

Cirkulærskrivelse af 29. november 1983 om afholdelse af udgifter til forplejning af værnepligtigt og frivilligt personel.

Endvidere ophæves

Cirkulærskrivelse af 19. oktober 1976 om overførsel af gruppeførere fra CF-korpset til det lokale civilforsvar.

Cirkulærskrivelse af 8. september 1977 om anvendelse, aflønning m.v. af tjenstpligtige § 7-gruppeførere.

Cirkulærskrivelse af 5. maj 1978 om vejledning vedrørende de tjenstpligtige § 7-gruppeføreres tjeneste i det lokale civilforsvar.

efterhånden som det i disse cirkulærskrivelser omhandlede personel må betragtes som færdiguddannede.

BILAG 23

REGLER OM

OVERFØRSEL AF DELINGSFØRERE FRA CIVILFORSVARSKORPSET TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

For at afhjælpe mangelen på delingsførere i det kommunale civilforsvar er det som led i civilforsvarsforliget for 1985-87 besluttet, at der årligt skal overføres 35 nyuddannede delingsførere fra civilforsvarskorpset til det kommunale civilforsvar, fortrinsvis til kommuner med et indbyggertal på 40.000 eller derover.

Disse delingsførere har i civilforsvarskorpset fået en uddannelse af 6 måneders varighed, omfattende en grunduddannelse og en taktisk uddannelse, der kvalificerer dem som førere for en deling. De pågældende har derimod ikke i civilforsvarskorpset modtager nogen instruktøruddannelse.

Der overføres først og fremmest delingsførere, der selv har tilkendegivet, at de ønsker overførsel.

Overførslen, der finder sted med hjemmel i § 13 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, sker 4 gange årligt i forbindelse med hjemsendelserne efter uddannelse i civilforsvarskorpset. Første overførsel fandt sted ultimo juli 1985.

Inden 2 år efter overførslen påhviler det stamafdelingen at indkalde delingsførerne til en 4 timers efterfølgende lokal mønstring og 46 timers øvelser. Dette program skal være afsluttet senest 4 år efter overførslen. Disse 50 timer kan mest hensigtsmæssigt afvikles således

Orientering om opgaver, krigsmæssig placering

i det kommunale civilforsvar m.v. 3 timer

Iklædning 1 time Deltagelse i oplæg til øvelser og øvelsesevaluering 16 timer Deltagelse i øvelse »midtvejs« 6 timer Deltagelse i øvelse »mørke« 12 timer Deltagelse i øvelse »finale« 12 timer --------- Ialt 50 timer

Såfremt en delingsfører tager imod et tilbud fra det kommunale civilforsvar om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan den pågældende fritages for den ellers pligtige 50 timers tjenest.

Under de 50 timers mønstring og øvelser gælder reglerne i § 18 i indenrigsministeriets ovennævnte bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986, og der vil blive ydet kommunerne sædvanlig elevtimebetaling for værnepligtige for disse 50 timer.

Under kursus på civilforsvarets centrale skoler anvendes de almindelige udgiftsregler for skolerne, som er anført i bilag 12.

For de første 2 overførsler af delingsførere ultimo juli 1985 og oktober 1985 gælder, at disse kun er forpligtede til at møde til en kortvarig mønstring af indtil 3 timers varighed med henblik på en orientering om deres opgaver og krigsmæssige placering i det kommunale civilforsvar, ligesom der herved åbnes mulighed for at hverve de pågældende til frivillig tjeneste i det kommunale civilforsvar, herunder gennemgang af ovennævnte øvelsesprogram.

Opmærksomheden henledes endelig på, at der er tale om pligtig tjeneste, som er omfattet af §§ 35-41 i civilforsvarsloven.

F. Trosbjerg

brigadechef

BILAG 24.1

REGLER OM AFREGNING AF DE VED KOMMUNERNE AFHOLDTE STATSLIGE CIVILFORSVARSUDGIFTER

Fra 1. januar 1985 er der indført en forenklet afregningsform for kommunalt afholdte uddannelsesudgifter, således at der fra denne dato ydes et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. elevtime for værnepligtige og frivillige. De administrative bestemmelser for gennemførelse af den ændrede afregningsform er anført i det følgende.

I. TILSKUD VED ENHEDSBELØB

Indførelse af den ændrede afregningsform har til formål at skabe en forenklet administration samtidig med, at der sikres kommunalbestyrelserne større selvbestemmelse.

Afregningen sker ved, at staten yder et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. værnepligtig eller frivillig til uddannelsesformål. Enhedsbeløbene pris- og lønreguleres på grundlag af faktiske pris- og lønstigninger.

Denne tilskudsordning skal være økonomisk neutral, det vil sige, at der ikke herved er sket nogen ændring i udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, og at samtlige udgifter, som staten hidtil har afholdt til uddannelse, fortsat vil blive anvendt hertil.

Opstår der ændringer i kravene til uddannelse vil størrelsen af enhedsbeløbene blive taget op til fornyet overvejelse.

1. UDGIFTSOMRÅDER, SOM INDGÅR I ENHEDSBELØBENE FOR VÆRNEPLIGTIGE OG FRIVILLIGE.

Enhedsbeløbet pr. elevtime for værnepligtige omfatter alle grupper af værnepligtige, som uddannes i det kommunale civilforsvar.

Enhedsbeløbet for frivillige omfatter såvel uddannelse af frivillige som redningshunde.

Enhedsbeløbenes størrelse fremgår af bilag 11.

I enhedsbeløbene er indregnet

a. De udgifter, som blev refunderet kommunerne på grundlag af de indsendte regnskabsoversigter, omfattende - befordringsgodtgørelse - uddannelse af chauffører - fragtudgifter - udgifter til dyrlægeregninger samt indgravering på hundehalsbåndvedhæng - forplejningsudgifter - »forfriskningsordningen« - undervisningsmaterialer til forbrug - km-penge (kommunale køretøjer, genanskaffelse for udslidt uddannelsesmateriel/undervisningsmidler m.v.) - brændstof, olie m.v. - stempelmærker ved syn af uddannelseskøretøjer - reservedele til uddannelseskøretøjer - reservedele til undervisningsmidler - reparation af uddannelseskøretøjer m.v. - reparation af undervisningsmidler - leje af lokaler til uddannelsesformål - fogedgebyrer m.v. - lægeerklæringer - vask og rensning af mundering - bistand ved iklædning - reparation af mundering og fodtøj - erstatninger til værnepligt og frivilligt personel m.v. b. De udgifter, som blev anvist af Civilforsvarsstyrelsen, omfattende - honorarer og befordringsgodtgørelse til instruktører bortset fra de, der er anført nedenfor under pkt. 2 og II - lønudgifter til værnepligtigt personel - godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste/virkaudgifter og - Civilforsvarsstyrelsens udgifter til lønkørsler m.v.

Fra 1. april 1985 har Kommunernes Landsforening og de respektive kommunale organisationer forhandlingsretten for instruktørerne.

2. ENHEDSTIMEBELØB FOR § 13-PERSONEL.

Enhedsbeløbet, som kun kan udbetales ved lokal uddannelse, udgør det til enhver tid gældende instruktørhonorar for teoretisk undervisning incl. feriepenge divideret med 15. (Se bilag 11).

II. ANDRE UDDANNELSESUDGIFTER, SOM IKKE INDGÅR I ENHEDSTIMEBELØBENE, MEN REFUNDERES SÆRSKILT.

Der er tale om følgende områder

1. UDGIFTER TIL

- foredrag

- honorarer og befordringsudgifter til instruktører for kurser for bedriftværnspersonel.

2. UDDANNELSESMATERIEL M.V.

a. Anskaffelse af uddannelsesmateriel til de øvelsesanlæg, som fungerer som uddannelsescentre.

b. Levering af uddannelsesslanger og -køretøjer. Den nugældende ordning med levering af brugte køretøjer og slanger fra CF-korpset fortsættes uændret.

c. Anskaffelse og udlevering af uniformer og udrustning. Uniformer og udrustning anskaffes og udleveres uændret for statens regning.

d. Fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel.

Såfremt der er afholdt udgifter til fremmødegodtgørelse til bedriftværnspersonel indsender kommunen begæring om refusion sammen med indgivelse af »Skema 1, begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel«, som indgives pr. 5. januar i det efterfølgende finansår.

Udgiften skal specificeres på virksomheder og uddannelsesdage.

III. UDLIGNINGSBELØB.

Der afsættes årligt et mindre beløb, (svarende til 200.000 kr. i 1982 niveau) som er beregnet til at udligne skævheder, der skyldes forhold, som den enkelte kommune er uden indflydelse på.

Som eksempler kan nævnes

- Kommunens struktur, der kan udløse store befordringsudgifter eller særligt behov for kørsel med uddannelseskøretøjer.

- Udgifter i forbindelse med uddannelse på dagkurser i København, Århus og Aalborg. Der tænkes særlig på udgifterne til indkvartering.

Ved afslutningen af finansåret opgør den enkelte kommune, om der er særlige forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, som har udløst særlige udgifter. Sammen med indgivelse af skema 1 om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel, som indgives pr. 5. januar i følgende finansår, indgiver kommunen i påkommende tilfælde en udførligt begrundet og dokumenteret indstilling til civilforsvarsstyrelsen om et udligningsbeløb.

Hvis Civilforsvarsstyrelsen kan imødekomme indstillingen - helt eller delvis - vil beløbet blive anvist i forbindelse med a'contorudbetalingen i henhold til det indgivne skema. Opmærksomheden skal henledes på, at der KUN UNDTAGELSESVIS vil komme udligningsbeløb til udbetaling, dels fordi ordningen ikke må udhule tilskyndelsen for kommunerne til at tilrettelægge uddannelsen rationelt, dels fordi puljen til fordeling ikke er stor.

IV. UNDERVISNINGSMATERIALER OG MIDLER M.V.

1. Da en del undervisningsmateriale m.v. ikke økonomisk fordelagtigt eller rent faktisk kan indkøbes på det frie marked, er Civilforsvarsstyrelsen indstillet på at indkøbe visse varegrupper centralt med henblik på salg til kommunerne.

De varegrupper, som findes på lager fremgår af underbilag 24.1.1.

Lærebøger, instruktørvejledninger og uddannelsesplaner vil fortsat blive leveret i begrænset omfang af Civilforsvarsstyrelsen uden beregning, jf. uddannelsesoversigten (CF-form 511).

De varer, som ønskes leveret mod beregning, rekvireres som hidtil fra CF-korpsets Materieltjeneste, Glostrup. Varer, der leveres uden beregning rekvireres fra Civilforsvarsstyrelsen.

Med hensyn til anvendelse af rekvisitioner kan kommunerne anvende egne (lokale) rekvisitionsformularer (triplikater eller lignende), når der rekvireres materiel mod beregning eller der udføres reparationsarbejder mod beregning ved CF-korpsets materieltjeneste. Ved køb af materiel skal af praktiske grunde anføres, om materiellet skal indgå i statsligt eller kommunalt ejet materiel. Det tilstræbes, at indkøbene samles så meget som praktisk gennemførligt. Disse rekvisitioner indsendes direkte til CF-korpsets materieltjeneste. Fakturabeløb vil blive angivet incl. moms.

Civilforsvarsstyrelsens sædvanlige hvide CF-rekvisitionsformular anvendes som hidtil ved rekvisition af materiel uden beregning, herunder ved levering af munderingseffekter.

Samme rekvisitionsformular anvendes ved rekvisition af erstatning for tabtgået mundering, idet der foretages en afkrydsning i rubrikken »mod beregning«. Rekvisitionerne indsendes som hidtil direkte til Civilforsvarsstyrelsen, centralkartoteket.

For de reservedeles og de reparationers vedkommende, der naturligt kan udføres ved eller leveres af CF-korpsets materieltjeneste, Aalborg, kan der fremsendes rekvisitioner direkte hertil.

For så vidt angår uddannelsesmateriel (det vil sige tekniske materiel såsom køretøjer, aggregater, pakninger, slanger m.v. uanset om det er beredskabsmateriel godkendt til uddannelsesformål eller egentligt uddannelsesmateriel) følger ejendomsforhold, registrering og kontrol de hidtil gældende regler.

For så vidt angår undervisningsmidler (det vil sige AV-midler og lignende) er ejendomsretten overgået til kommunerne, og registreringen i centralkartoteket er dermed bortfaldet. Se iøvrigt underbilag 24.1.2.

For statsmateriel gælder, at der normalt kun må genanskaffes det af styrelsen standardiserede materiel. Dersom materiellet ikke indkøbes gennem CF-korpsets materieltjeneste, mærkes det ved kommunernes foranstaltning som statsmateriel ved ihugning, indbrænding eller tilsvarende af »CF«. Køretøjer og materiel skal renoveres med originale eller andre af styrelsen godkendte reservedele.

Videre skal man gøre opmærksom på, at udgifter til vask og rensning af uniformer m.v. skal afholdes af enhedsbeløbene. Det forudsættes derfor, at uniformsgenstande er renset/vasket, inden de indsendes til CF-korpsets materieltjeneste.

Af tidligere udsendte cirkulærskrivelser fremgår, at visse effekter til uddannelsesbrug leveres uden beregning. Som konsekvens af den ændrede refusionsordning ophæves sådanne punkter.

V. ØVRIGE STATSLIGE CIVILFORSVARSUDGIFTER.

Andre statslige civilforsvarsudgifter end de, der er nævnte ovenfor under afsnit I og II, afregnes således

1. TELEKOMMUNIKATION.

Regninger vedrørende teleabonnenter m.v. fremsendes - som hidtil - til kommunerne. Ved modtagelse foretager kommunen kontrol samt attestation af regningerne, som herefter fremsendes til CF-regionen til anvisning.

På tilsvarende måde skal regninger vedrørende installationsudgifter, hvor der foreligger bemyndigelse fra civilforsvarsstyrelsen, fremsendes til CF-regionen til anvisning.

Reparation og vedligeholdelse af radiomateriel foretages - som hidtil - ved CF-korpsets materieltjenestes foranstaltning, og der vil ikke blive fremsendt regning til kommunerne.

2. OFFENTLIGE BESKYTTELSESRUM.

Iværksættelse af fjernelse og retablering af betondækningsgrave kan - som hidtil - kun ske efter særlig bemyndigelse fra Civilforsvarsstyrelsen. Den samlede regning vedrørende fjernelse/retablering - attesteret af kommunen - fremsendes til Civilforsvarsstyrelsen til anvisning.

For så vidt angår »afsavnsgodtgørelser til ejere af ejendomme, hvorpå betondækningsgrave er beliggende«, fremsender kommunen til CF-regionen en oversigt over hvilke grundejere, der skal have udbetalt erstatningsbeløb. Oversigten, der fremsendes 1 gang årligt pr. 15. JANUAR, skal omfatte

- Ejers navn - Adresse - Beløb

Beløbene anvises herefter af CF-regionen. Det bemærkes, at forhøjelse af de hidtil udbetalt beløb kun kan ske efter bemyndigelse fra Civilforsvarsstyrelsen.

3. INDTÆGTER FOR TABTGÅET OG BESKADIGET MUNDERING.

Såfremt ansvar for bortkommet eller beskadiget mundering/udrustning gøres gældende over for personellet, fremsender CF-korpsets materieltjeneste specificeret regning til kommunerne på de udleverede effekter. Afregning med materieltjenensten påhviler herefter kommunerne.

Dette indebærer, at der ved kommunernes inddragelse af erstatningsbeløb, alene skal foretages postering af indtægten i kommunernes regnskab.

Der henvises iøvrigt til »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«.

F. Trosbjerg

brigadechef

BILAG 24.1.1

UNDERVISNINGSMATERIALER, DER INDKØBES CENTRALT MED HENBLIK PÅ VIDERESALG TIL DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

Varebetegnelse

---------------------------------------------------------------------

Aluminiumsfolietæpper

Batterier

Brandbomber

CS-gas

Elevhæfter »FØRSTEHJÆLP« og »ELEMENTÆR BRANDBEKÆMPELSE«

Elevmapper mrk. »CIVILFORSVARET«

Fakler

Glødenet til Petromax-, Optimus- og Tilleylamper

Kanonslag

Lommekort til SIGNALTJENESTE og BRANDTJENESTE

Markerings- og planspilmateriale til Elementær brandbekæmpelse

Papirsoveposer

Rødlys

Røgpulver

Situationsøvelser til førstehjælpsuddannelsen

Stormtændstikker

Øvelsesdukker

Øvelsesforbindinger

Dias til grundkursus i førstehjælp.

BILAG 24.1.2

UNDERVISNINGSMIDLER M.V., DER ER OVERGÅET TIL KOMMUNAL EJENDOM PR. 1. JANUAR 1985.

Ambu-Fantom med kuffert

Anatomitavler i sæt a' 7 stk.

Burretavler

Båndoptagere m/tilbehør

CF-symboler med mappe

Episkoper

Filmsapparater med tilbehør

Filmlærreder

Flipovere

Flonellografer

Højtalere udendørs

Lysbilledapparater med tilbehør

Omspolingsapparater

Overheadprojektorer

Pladespillere

Practoplast m/32 sårattrapper i kasse

Smalfilmsapparater med tilbehør

Sminkørkufferter med tilbehør

Splejseapparater

Spritduplikatorer

Staffelier t/vægtavler

Stopure

Tavler diverse

Thermofax

Thermokopimaskiner

Toneanlæg

Træningsdukker HANSE

Ynglingetorso med hovede

Øvelsesdukker

BILAG 24.2

REGLER OM FREMGANGSMÅDEN VED REFUSION AF ENHEDSTIMEBELØB M.V.

Refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel vil finde sted 2 gange årligt, pr. 1. april og pr. 1. oktober. Refusionen pr. 1. april udregnes på grundlag af forrige års pris- og lønniveau, medens refusionen pr. 1. oktober udregnes i det pågældende finansårs pris- og lønniveau, som er fastsat af finansministeriet. Regulering til årets aktuelle pris- og lønniveau af det pr. 1. april udbetalte refusionsbeløb, udregnet på grundlag af faktiske pris- og lønstigninger, vil ske i forbindelse med udbetaling af refusionsbeløbet pr. 1. oktober.

Begæring om og anvisning af refusionsbeløb vil indtil videre sker direkte mellem den kommune, som er stamafdeling for det pågældende personel, og Civilforsvarsstyrelsen.

Der kan kun afregnes de timer, hvor eleverne faktisk er fremmødt (det faktiske timeforbrug) og kun for de timer, der ligger inden for rammerne af de autoriserede uddannelsesplaner, der findes i uddannelsesoversigten, samt en faglig vedligeholdelsesuddannelse af begrænset omfang (48 timer årligt).

Det vil sige, at der ikke kan kræves refusion fra staten for timer der er anvendt til

- udvidelse af undervisningen ud over det timetal, der er normeret i uddannelsesplanerne

- uddannelse, der ikke er autoriseret som led i en civilforsvarsuddannelse (f.eks. udvidet kursus i førstehjælp)

- kammeratlige sammenkomster, ekskursioner, foredrag eller lignende

- bistand ved større fredsmæssige arrangementer (sportstævner, marcher og lignende). Det forudsættes, at arrangøren afholder de udgifter, der er forbundet med arrangementet

- emner, der iøvrigt falder helt uden for civilforsvarets egentlige opgavesæt (f.eks. sociale opgaver såsom udbringning af mad til ældre i kommunen).

Civilforsvarsstyrelsen skal af hensyn til en effektiv udnyttelse af civilforsvarets bevillinger understrege vigtigheden af, at der foretages en så nøjagtig budgettering af elevtimetallene som overhovedet mulig.

Til brug ved begæring m.v. af de halvårlige refusionsbeløb er der udarbejdet 2 skemaer

»SKEMA 1, BEGÆRING OM REFUSION AF UDGIFTER TIL UDDANNELSE AF CIVILFORSVARSPERSONEL M.V.«, SE UNDERBILAG 24.2.1.

Dette skema skal årligt SENEST 5. JANUAR indsendes til Civilforsvarsstyrelsen.

På skemaet skal kommunen anføre følgende oplysninger for henholdvis værnepligtige og frivillige

- Det endelige (faktiske) elevtimetal for det forudgående finansår, (R).

- Det forventede elevtimetal i indeværende finansår, (B).

- Det forventede elevtimetal for det efterfølgende finansår, (F).

Tilsvarende oplysninger opgives for de øvrige områder.

I den særlige rubrik på skemaet skal der foretages attestation af, at opgørelsen over de endelige elevtimetal fra forrige år er revideret i henhold til kommunens revisionsregulativ. Da revisionspåtegningen normalt ikke kan foretages af kommunerevisionen så hurtigt efter finansårets afslutning, at indsendelsesfristen 5. januar kan overholdes, må skemaet indsendes uden påtegning, og en genpart med revisionspåtegning indsendes efterfølgende så hurtigt som muligt.

På grundlag af det indsendte skema foretager Civilforsvarsstyrelsen endelig afregning vedrørende forrige års refusionsbeløb, idet der fra det på grundlad af R-tallet beregnede faktiske refusionsbeløb sker modregning af det beløb, som foreløbig afregning på skema 2. jf. nedenfor, er udbetalt til kommunen pr. oktober forrige år.

Den eventuelle herved konstaterede difference vedrørende forrige år vil blive indregnet/modregnet i en a conto refusion for perioden 1. januar - 30. juni, der pr. 1. april vil blive anvist til kommunen.

A conto refusionen beregnes på grundlag af det af kommunen på skemaet oplyste forventede elevtimetal m.v. i indeværende år (B-tallet), idet bemærkes, at kun halvdelen af beløbet udbetales, da refusionen - som anført - kun vedrører årets første 6 måneder.

De benyttede satser ved såvel den endelige afregning for forrige år som a conto refusionen for indeværende år er i forrige års pris- og lønniveau.

I forbindelse med anvisningen vil kopi af udbetalingsbegæringen blive returneret til kommunen.

»SKEMA 2, BEGÆRING OM FORELØBIG REFUSION AF UDGIFTER TIL UDDANNELSE AF CIVILFORSVARSPERSONEL M.V.«, SE UNDERBILAG 24.2.2

Dette skema skal årligt pr. 15. SEPTEMBER indsendes til Civilforsvarsstyrelsen.

På skemaet skal kommunen alene anføre det forventede elevtimetal for indeværende år, specificeret på de enkelte områder. Disse tal er tidligere - på skema 1 pr. 5. januar - oplyst som budgettal (B-tal). De her oplyste tal skal således indeholde eventuelle korrektioner i forhold til budgettallene og kan som sådan betragtes som korrigerede budgettal.

På dette grundlag foretager Civilforsvarsstyrelsen en foreløbig beregning af det totale refusionsbeløb for det pågældende år. Specielt bemærkes, at der i forbindelse med beregningen foretages en omregning til indeværende års pris- og lønniveau. Pris- og lønreguleringsberegningen vil af Civilforsvarsstyrelsen blive påført skemaet.

Det totale refusionsbeløb, med fradrag af den pr. 1. april udbetalte a conto refusion, vil pr. 1. oktober blive anvist til kommunen.

I forbindelse med anvisningen vil kopi af udbetalingsbegæringen blive returneret til kommunen.

De udfyldte skemaer indsendes til

Civilforsvarsstyrelsen

Økonomi- og personalekontoret,

Vordingborggade 18

2100 København Ø.

Anvisning af refusionsbeløb vil ske via Statens centrale Regnskabssystem ved benyttelse af kommunernes postgirokonti. Af hensyn hertil, bedes postgironummer anført på begæringer om refusionsbeløb.

F. Trosbjerg

brigadechef

BILAG 24.2.1.

SKEMA 1

BEGÆRING OM REFUSION AF UDGIFTER TIL UDDANNELSE AF

CIVILFORSVARSPERSONEL. M.V.

--------------------------------------------------------------------- FAKTISKE/ 19-- 19-- 19- FORVENTEDE Det endelige Det forventede Det forventede ELEVTIMETAL elevtimetal (R) elevtimetal (B) elevtimetal (F) --------------------------------------------------------------------- Værnepligtige --------------------------------------------------------------------- Frivillige --------------------------------------------------------------------- § 13-personel --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- FAKTISKE/ 19-- 19-- 19-- FORVENTEDE Det faktiske Det forventede Det forventede FORBRUG forbrug (R) forbrug (B) forbrug (F) --------------------------------------------------------------------- Foredrag antal: antal: antal: --------------------------------------------------------------------- Instruktør- honorarer for kurser ...timer/sats V ...timer/sats V ...timer/sats V for BVN-personel ...timer/sats VII...timer/sats VII ...timer/sats VII --------------------------------------------------------------------- Befordrings- godtgørelse til Kr. Kr. Kr. BVN-instruktører --------------------------------------------------------------------- Refusionsbeløbet bedes udbetalt til: Postgirokonto nr. Indsendes årligt til --------------- den / 19-- CFS senest 5. JANUAR ....................................... (underskrift) --------------------------------------------------------------------- REVISIONSPÅTEGNING: Det attesteres, at nedenstående opgørelse over elevtimetal (forudgående finansår) er revideret i henhold til kommunens revisionsregulativ, og at reglerne for kommunens administration af opgaverne er iagttaget. ----------------------------------------------------------------- ELEVTIMETAL 19-- Antal elevtimer ----------------------------------------------------------------- Værnepligtige: ----------------------------------------------------------------- Frivillige: ----------------------------------------------------------------- §13-personel: ----------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------------------- Forbrug i 19-- Antal eller beløb ----------------------------------------------------------------- Foredrag Antal ----------------------------------------------------------------- Instruktørhonorarer ....timer/sats V for kurser for ....timer/sats VII BVN-instruktører ----------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------------------- UDGIFT I 19- Befordringsgodtgørelse Kr. til BVN-instruktører ----------------------------------------------------------------- sæt kryds Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger..................................... Den udførte revision har givet anledning til vedlagte bemærkninger............................ -------------------,den / 19 ....................................................... (Revisors underskrift og stempel) Udfyldes af Civilforsvarsstyrelsen UDBETALING ENDELIG AFREGNING FOR 19 . (R-TALLET) ---------- elevtimer, værnepligtige,.... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, frivillige,....... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, § 13-personel..... a Kr.------......= Kr. Antal----- foredrag..................... a Kr.------......= Kr. Antal----- honorarer til BVN-instruktører............. a Kr.------......= Kr. Befordringsgodtgørelse til BVN-instruktører............. a Kr.------......= Kr. ------ Ialt Kr. - Foreløbig afregning pr. 1/10 19--........................ Kr. ------ Restafregning for 19--.................................Ialt Kr. A'CONTO REFUSION FOR 19 . (B-tallet x 1/2) ---------- elevtimer, værneplige,....... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, frivillige,....... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, § 13-personel..... a Kr.------......= Kr. Antal----- foredrag..................... a Kr.------......= Kr. Antal----- honorarer til BVN-instruktører............. a Kr.------......= Kr. Befordringsgodtgørelse til BVN-instruktører............. a Kr.------......= Kr. ------ I alt at udbetale......................................... Kr. ------ Civilforsvarsstyrelsen, den / 19-- ................................... (underskrift) Kopi af denne udbetalingsbegæring vil blive returneret tilkommunen i forbindelse med den ÅRLIGE ANVISNING PR. 1. APRIL. BILAG 24.2.2. SKEMA 2. BEGÆRING OM FORELØBIG REFUSION AF UDGIFTER TIL UDDANNELSE AF UDDANELSE AF CIVILFORSVARSPERSONEL. M.V. --------------------------------------------------------------------- 19-- Elevtimetal i indeværende år: FORVENTET ELEVTIMETAL I INDEVÆRENDE ÅR: Det faktiske for Det forventede for Perioden 1/1-30/6 perioden 1/7-31/12 --------------------------------------------------------------------- Værnepligtige: --------------------------------------------------------------------- Frivillige: --------------------------------------------------------------------- § 13-Personel: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 19- Forbrug i indeværende år: FORVENTET FORBRUG I Det faktiske for Det forventede for INDEVÆRENDE ÅR: perioden 1/1-30/6 perioden 1/7-31/12 --------------------------------------------------------------------- Foredrag antal: antal: --------------------------------------------------------------------- Instruktørhonorarer for ... timer/sats V ... timer/sats V kurser for BVN-personel ... timer/sats VII ... timer/sats VII --------------------------------------------------------------------- Befordringsgodtgørelse til BVN-instruktører kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Refusinsbeløbet bedes udbetalt til: Postgirokonto nr.---------- ---------------, den / 19-- ................................... (underskrift) Begæringen indsendes ÅRLIGT PR. 15. SEPTEMBER til Civil- forsvarsstyrelsen. Udfyldes af Civilforsvarsstyelsen UDBETALING: --------------------------------------------------------------------- 19-- 19-- 19-- Enhedstimebeløb Gennemsnitlig Enhedstimebeløb PRIS- OG LØN- ved a conto- pris- og løn- incl. pris- og REGULERING AF refusion regulering, lønregulering. ENHEDSTIMEBELØB: pr. 1. april. beregnet. --------------------------------------------------------------------- Værnepligtige: --------------------------------------------------------------------- Frivillige: --------------------------------------------------------------------- § 13-personel: --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- 19-- 19-- Satser for Sats ved Sats ved udbetaling 1/4 udbetaling 1/10 --------------------------------------------------------------------- Foredrag --------------------------------------------------------------------- Instruktører sats V sats VII --------------------------------------------------------------------- FORELØBIG AFREGNING FOR 19 ---------- elevtimer, værnepligtige,.... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, frivillige,....... a Kr.------......= Kr. ---------- elevtimer, § 13-personel..... a Kr.------......= Kr. Antal----- foredrag..................... a Kr.------......= Kr. Antal----- honorarer til BVN-instruktører............. a Kr.------......= Kr. Befordringsgodtgørelse til BVN-instruktører............. a Kr. ......= Kr. ------ Ialt Kr. - Udbetalt a conto- refusion pr. 1/4 19-- ................. Kr. ------ Ialt at udbetale .......................................... Kr. ------ Civilforsvarsstyrelsen, den / 19-- ..................................... (underskrift)

Kopi af denne udbetalingsbegæring vil blive returneret til kommunen i forbindelse med den ÅRLIGE ANVISNING PR. 1. OKTOBER.

BILAG 26

BESTEMMELSER OM

TILVEJEBRINGELSE M.V. AF PERSONEL TIL POLITIETS CF-ORDENSKORPS

I. TILVEJEBRINGELSE OG UDDANNELSE AF FØRERE TIL ORDENSDELINGERNE

Som led i bestræbelserne på at styrke CF-ordenskorpset bør der indtil videre som minimum søges tilvejebragt en kadre af uddannet personel til føring af de enkelte enheder, bestående af 1 polititjenestemand som leder (indsatsleder), 2 halvdelingsførere og 8 gruppeførere pr. deling a 63 mand, svarende til dimensioneringsoversigten af november 1981, med et tillæg på ca. 50 %, d.v.s. ca. 16 uddannede personer pr. deling.

Som førere anvendes primært de fra CF-korpset overførte værnepligtige (KP-værnepligtige) suppleret i nødvendigt omfang med egnede X-værnepligtige og eventuelt frivilligt personel.

De KP-VÆRNEPLIGTIGE har gennemgået en almindelig værnepligtsuddannelse i CF-korpset, men er ikke specialuddannede til løsning af CF-ordenskorpsets opgaver. De kan efter de gældende regler ikke tvangsindkaldes til en efteruddannelse i fredstid, men alene tilbydes at gennemgå den nødvendige efteruddannelse på frivillig basis. Der overføres derfor kun værnepligtige, der er indforstået med at gennemfå den fastsatte uddannelse i fredstid.

De X-VÆRNEPLIGTIGE kan heller ikke tvangsindkaldes til en almindelig uddannelse i fredstid, men kan ligesom de KP-værnepligtige tilbydes at gennemgå en uddannelse på frivillig basis.

Uddannelsen af personel til gruppeførere og halvdelingsførere er tilrettelagt som et fælles program for KP-værnepligtige, X-værnepligtige og almindeligt frivilligt personel.

Uddannelsen omfatter 72 timer, opdelt i et 3 x 24-timers program, samt et efteruddannelsesprogram, jf. den af Civilforsvarsstyrelsen udsendte plan for uddannelse af personel til CF-ordenskorpset (CF-form 528-83).

Det anbefales, at der gives de X-værnepligtige og det frivillige personel en elementær CF-uddannelse af en varighed på mellem 8 - 30 timer inden gennemgang af 3 x 24-timers programmet, hvorved et uddannelseshold bestående af både KP-værnepligtige, X-værnepligtige og frivillige skulle blive mere homogent.

Den samlede uddannelse afvikles lokalt ved politiets foranstaltning og kan eventuelt tilrettelægges ved et samarbejde mellem flere politikredse.

Der er endvidere oprettet særlige instruktørkurser på Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev for det faste personel i politikredsene, der forudsættes at medvirke ved gennemførelsen af denne uddannelse.

II. SÆRLIGT OM DE ENKELTE PERSONELKATEGORIER

1. KP-VÆRNEPLIGTIGE

a. OVERFØRSEL

Der overføres KP-værnepligtige til de enkelte politikredse i et antal af 6 pr. ordensdeling (a 63 mand) med et tillæg på ca. 15 % til bistand ved føring af disse enheder, se underbilag 26.1, Personeloversigt.

Overførslen sker på følgende måde

1. CIVILFORSVARSSTYRELSEN UDARBEJDER EEN GANG OM ÅRET I MARTS MÅNED en fortegnelse over de værnepligtige, der inden for det sidste år er udgået af CF-korpsets mobiliseringsstyrke og således står for overførsel til det lokale civilforsvar. Fortegnelsen, der omfatter ca. 1000 værnepligtige, opdeles politikredsvis. Politimesteren (politidirektøren i København) vil således omkring 1. april modtage en liste over de værnepligtige, der vil kunne overføres, og som har bopæl i politikredsen.

2. Det påhviler politimesteren (politidirektøren i København) snarest muligt efter modtagelsen af denne liste at undersøge, hvilke værnepligtige, der er villige til at gennemgå en supplerende fredstidsuddannelse på frivillig basis.

3. Resultatet af denne undersøgelse meddeles senest 1. juli til Civilforsvarsstyrelsen ved tilbagesendelse af listen med afmærkning af de værnepligtige, der har erklæret sig indforstået med at gennemgå uddannelsen, og som ønskes tilknyttet CF-ordenskorpset. Efter 1. juli vil resten af den pågældende styrke blive overført til det kommunale civilforsvar (som KK-værnepligtige).

4. De afmærkede værnepligtige vil derefter blive overført til de respektive politikredse ved tilsendelse af de pågældendes værnepligtspapirer.

5. Denne procedure med tilsendelse af årlige lister over potentielle KP-værnepligtige fortsætter, indtil der i vedkommende politikreds er oparbejdet en pulje af efteruddannede KP-værnepligtige, svarende til normtallet, d.v.s. 6 KP-værnepligtige pr. ordensdeling med et tillæg på ca. 15 %.

6. Politimesteren (politidirektøren i København) kan til Civilforsvarsstyrelsen tilbageføre

- tidligere tildelte KP-værnepligtige, der ikke har reageret på eller afvist uddannelsestilbuddet, og

- KP-værnepligtige, der ikke gennemfører uddannelsen med tilfredsstillende resultat.

b. PERSONELADMINISTRATION.

Administration af de overførte KP-værnepligtige foretages efter de givne forskrifter i »Bestemmelser om personeladministration i det lokale civilforsvar«.

Ved overførselen modtager politimesteren (politidirektøren i København) fra vedkommende CF-kaserne den værnepligtiges stamkort.

Det påhviler politimesteren (politidirektøren i København) ved modtagelsen af disse værnepligtspapirer fra kasernen

AT oprette nyt stamkort på grundlag af de modtagne stamkort,

AT udfærdige ekstraordinære indkaldelsesordrer,

AT udfærdige en ny mødebefaling til indsættelse i de pågældendes tjenestebøger i stedet for den tidligere mødebefaling til CF-korpset. Som mødebefaling anvendes den almindelige hvide mødebefaling gældende for det værnepligtige mandskab i det lokale civilforsvar.

Endvidere at foretage en papirmæssig overførsel af de værnepligtige til anden stamafdeling (politikreds) ved adresseforandring.

c. INDKALDELSE.

1. UNDER ALMINDELIGE FREDSFORHOLD.

KP-værnepligtige er som nævnt ikke forpligtet til at give møde til uddannelse eller anden tjeneste under almindelige fredsforhold bortset fra deltagelse i kortvarige mønstringer. En mønstring af dette mandskab kræver Indenrigsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Disse værnepligtige kan således kun indkaldes til uddannelse eller anden tjeneste på frivillig basis, herunder indbydes til et orienteringsmøde om CF-ordenskorpset.

Deres værnepligtstjeneste bortfalder med udgangen af det år, i hvilket de fylder 50 år.

2. UNDER KRIG ELLER ANDRE EKSTRAORDINÆRE FORHOLD.

KP-værnepligtige kan indkaldes til tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, når indenrigsministerens tilslutning hertil foreligger. Indkaldelserne sker ved udsendelse af ekstraordinære indkaldelsesordrer eller ved ikrafttræden af deres mødebefaling, bekendtgjort gennem presse, radio, fjernsyn m.v.

d. DISTINKTIONERING.

KP-værnepligtige, der under deres uddannelse i CF-korpset har opnået en befalingsmandsgrad, beholder denne ved overførslen til politiet.

De værnepligtige kan iøvrigt efter politimesterens (i København politidirektørens) nærmere bestemmelse udnævnes og distrinktioneres som gruppeførere og delingsførere II samt i særlige tilfælde som delingsførere I efter egnethed og gennemgået uddannelse.

2. X-VÆRNEPLIGTIGE.

a. TILVEJEBRINGELSE.

De X-værnepligtige er tjenstdygtige værnepligtige, der ikke indkaldes til tjeneste ved forsvaret, CF-korpset eller det kommunale civilforsvar, og som således har trukket »frinummer« på sessionen. Civilforsvarsstyrelsen råder over en pulje af disse værnepligtige, der årligt forøges med ca. 20.000 mand.

Af denne pulje udtages et antal til fordeling til de enkelte politikredse, svarende til 56 pr. deling (a 63 mand) med et sædvanligt tillæg på 15 %, alle med bopæl inden for vedkommende politikreds. Dette procenttillæg kan forøges, hvis politimesteren finder behov derfor, dog højest til 30 %.

Der er fra politiets side lagt afgørende vægt på, at CF-ordenskorpset på grund af tjenestens karakter omfatter værnepligtige med en vis højere alder. Den generelle X-værnepligtsordning er under hensyn hertil tilrettelagt således, at de X-værnepligtige først udtages som mobiliseringspligtige den 1. januar året efter, at de er fyldt 22 år.

Mobiliseringsstyrken af X-værnepligtige i CF-ordenskorpset omfatter herefter normalt kun værnepligtige i alderen mellem 22 og 26 år, idet der hvert år tilgår en ny årgang af 22-årige, hvorved et hertil svarende antal værnepligtige blandt de ældste fødselsårgange udgår af mobiliseringsstyrken.

De X-værnepligtige har fra Civilforsvarsstyrelsen modtaget en skrivelse om deres generelle værnepligtsforhold.

Den foretagne fordeling af de værnepligtige til de forskellige tjenesteområder, herunder til CF-ordenskorpset, er af interns karakter. De værnepligtige har ikke modtaget nogen meddelelse herom, ligesom de ej heller har fået nogen underretning om, hvorvidt og hvor længe de står i mobiliseringsstyrken (mobiliseringsregisteret).

b. PERSONELADMINISTRATION.

De X-værnepligtige er optaget i civilforsvarets værnepligtsregister med oplysning om deres personnummer, navn og adresse. Registeret ajourføres ved halvårlige kørsler og ved ekstraordinære kørsler i en beredskabssituation. Civilforsvarsstyrelsen har foretaget en opgørelse over behovet for mobiliseringspligtige X-værnepligtige i hver politikreds på grundlag af de foreliggende dimensioneringsplaner, se bilag 26.1. På grundlag af disse behov er der tilvejebragt et mobiliseringsregister af X-værnepligtige.

Civilforsvarsstyrelsen drager omsorg for, at eventuelle lokale ønsker om ændringer i dimensioneringen løbende bliver indkodet i programmet for registret.

Der udsendes een gang om året (omkring den 1. marts) navnelister over de X-værnepligtige, der på dette tidspunkt står i mobiliseringsregisteret, opført i aldersorden. Navnelisterne udskrives politikredsvis til de respektive politimestre (politidirektøren i København).

På navnelisterne er der endvidere foretaget en typemarkering af de værnepligtige således

TYPE 01: Ny tilgang, d.v.s. værnepligtige, der er indgået i mobiliseringsstyrken siden sidste listeudskrivning.

TYPE 02: Overført fra anden politikreds siden sidste listeudskrivning.

Værnepligtige, der fortsat står i mobiliseringsstyrken i vedkommende politikreds, har maskinelt typebetegnelsen 03, men denne betegnelse er af hensyn til overskueligheden ikke udskrevet på listerne.

Værnepligtige, der på frivillig basis gennemgår en uddannelse har typebetegnelsen 04.

TYPE 24 står for værnepligtige, der er overført fra anden politikreds (2), og som er under uddannelse eller er uddannet (4).

TYPE 34 står for værnepligtige, der fortsat indgår i mobiliseringsstyrken i vedkommende politikreds (3), og som er under uddannelse eller er uddannet (4).

Værnepligtige, der har meldt sig til en uddannelse, bliver stående i mobiliseringsregisteret indtil udgangen af det år, hvori de fylder 50 år. De kan dog fra det tidspunkt, hvor deres fødselsårgang udgår af mobiliseringsstyrken, begære sig slettet i mobiliseringsregisteret.

Der indberettes løbende om de X-værnepligtige, der har accepteret tilbud om gennemgang af en uddannelse inden for CF-ordenskorpset.

Endvidere indberettes, hvis de pågældende ønskes slettet i mobiliseringsregisteret som type 04-værnepligtige, f.eks. i tilfælde af, at de ikke gennemfører uddannelsen med et tilfredsstillende resultat.

Såfremt de pågældende selv begærer sig slettet i mobiliseringsregisteret, skal en sådan begæring imødekommes.

Ved indrapportering til værnepligtsregistret anvendes tastebilaget »Indrapport af uddannelsesoplysninger for X-værnepligtige«, jf. underbilag 26.2.

c. INDKALDELSE

1. UNDER ALMINDELIGE FREDSFORHOLD

X-værnepligtige er som nævnt ikke forpligtet til at give møde til uddannelse eller anden tjeneste under almindelige fredsforhold bortset fra deltagelse i kortvarige mønstringer. En mønstring af dette mandskab kræver ligeledes Indenrigsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

Disse værnepligtige kan således kun indkaldes til uddannelse eller anden tjeneste på frivillig basis, herunder indbydes til et orienteringsmøde om CF-ordenskorpset.

2. UNDER KRIG ELLER ANDRE EKSTRAORDINÆRE FORHOLD.

X-værnepligtige kan indkaldes under krig eller andre ekstraordinære forhold, når indenrigsministerens tilslutning hertil foreligger. Man vil fra Civilforsvarsstyrelsens side søge at opnå ministerens godkendelse af en mønstring af mandskabet på et relativt tidligt tidspunkt i en eventuel beredskabsfase, bl.a. med henblik på gennemførelse af en nødtørftig uddannelse af mandskabet. Ved en mønstring i denne forbindelse forstås et kortvarigt fremmøde med henblik på registrering, iklædning og instruktion af mandskabet, hvormandskabet, hvorefter de pågældende hjemsendes med udrustning med pålæg om at give møde til uddannelse i henhold til en herom udarbejdet plan og iøvrigt at give møde til fast vedvarende tjeneste ved udsendelse af nærmere meddelelse herom.

Ved mønstringen bør der

- foretages en kontrol af de pågældendes navne og adresser,

- afkræves dem yderligere nødvendige oplysninger til brug ved oprettelse af stamkort,

- foretages en iklædning af mandskabet,

- foretages en fordeling af mandskabet til de respektive tjenestesteder,

- gives dem en orientering om deres værnepligtsforhold og tjenestens nærmere karakter med oplysning om deres tjenestested og om deres forestående uddannelse samt eventuelle møde til fast vedvarende tjeneste på et senere tidspunkt.

Indkaldelserne foretages ved ekstraordinære indkaldelsesordrer, der udskrives af Datacentralen. De ekstraordinære indkaldelsesordrer vil derefter hurtigst muligt blive tilsendt politimesteren (politidirektøren i København) med henblik på videresendelse til mandskabet i den takt, hvormed styrken ønskes mønstret eller indkaldt. Med indkaldelsesordrerne følger en samtidig dermed udskrevet navneliste.

I det omfang Civilforsvarsstyrelsen har modtaget meddelelse om de pågældendes mødested ved mønstring og mobilisering, vil mødestedet være anført på de ekstraordinære indkaldelsesordrer. Det henstilles, at der kun udpeges eet mødested i hver politikreds. Hvis flere mødesteder udpeges, ønskes en tilkendegivelse af, hvilke værnepligtige der skal møde de respektive steder. Det er af systemmæssige grunde nødvendigt, at værnepligtige, der bor i samme kommune, har fælles mødested.

Hvis mødestedsrubrikken på grund af manglende oplysninger herom ikke er udfyldt, må politimesteren (politidirektøren i København) påføre dette på de modtagne indkaldelsesordrer, inden de videresendes til de værnepligtige.

d. UDNÆVNELSE TIL BEFALINGSMAND.

X-værnepligtige kan efter politimesterens (i København politidirektørens) nærmere bestemmelse udnævnes til og distrinktioneres som gruppeførere og delingsførere II samt i særlige tilfælde som delingsførere I efter egnethed og gennemgået uddannelse.

3. FRIVILLIGT PERSONEL.

Personer, der ønsker at forrette frivillig civilforsvarsstjeneste i CF-ordenskorpset, kan efter politimesterens (i København politidirektørens) bestemmelse knyttes til CF-ordenskorpset.

Der indgås en skriftlig kontrakt med de pågældende om frivillig i civilforsvaret. Standardformularen (CF-form. 440-75) forudsættes benyttet.

Værnepligtigt personel (KP- og X-værnepligtige), der deltager i uddannelsen eller andre aktiviteter på frivillig basis, betragtes IKKE som frivilligt personel. En skriftlig kontrakt med disse værnepligtige om frivillig tjeneste er således ikke nødvendig.

III. FÆLLESBESTEMMELSER.

1. UDRUSTNING.

Personellet udstyres med en standardudrustning, refleterende bandoler med skede, 2 refleksarmbind og -ankelbind samt en almindelig politistav.

Til personel, der gennemgår en uddannelse i fredstid, udleveres en standardudrustning M/80 køjesæk, som består af

1 par uniformsbenklæder M/71 1 uniformsjakke M/71 1 hætte M/71 1 hue M/71 1 par seler 1 skjorte M/71 1 trøje m/lynlås 1 par lange grå underbenklæder 1 par halvlange støvler 1 hjelm M/52 m/inderhjelm 1 gasmaske, komplet 1 halsklud (blå) 1 rundstrikket halstørklæde (fra 1/4-1987) 1 par strikkede handsker (til ejendom).

Endvidere udleveres i fornødent omfang bandoler med skede, refleksarmbind og -ankelbind.

For at der ikke skal oprettes depot og depottjeneste ved politimesterembederne, har Civilforsvarsstyrelsen gennem Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark aftalt, at civilforsvarskommissionerne i byer med politimesterembeder i fredstid forestår det praktiske arbejde omkring udlevering og iklædning af det frivillige personel til CF-ordenskorpset.

Politimesteren skal derfor kontakte den stedlige civilforsvarschef/-leder med henblik på aftale om en lokal udleveringsprocedure m.v. Det vil være en fordel, at de frivillige iklædes samlet og om muligt således, at iklædningen sker i forbindelse med civilforsvarets normale depottjeneste.

Da udlånene er et mellemværende mellem civilforsvaret og politimesteren, skal politimesteren kvittere for de udlånte effekter.

Politimesteren skal derefter sørge for kvittering m.v. for den til den enkelte udleverede udrustning. Om fremgangsmåden henvises til afsnit C. side 23 og punkt 14, side 30 i »Bestemmelser om personaleadministration i det lokale civilforsvar«, som politimestrene har fået tilsendt med cirkulærskrivelse af 23. september 1983.

Der kan undertiden være vanskeligheder med at få tilbageleveret udrustningsgenstande. I sådanne tilfælde henvises politimesteren til at anvende reglerne i afsnit C, side 25 i de ovenfor nævnte bestemmelser.

Ved iklædning af den resterende styrke i en beredskabssituation udleveres en standardudrustning, som består af

1 par uniformsbenklæder M/50 1 uniformsjakke M/50 1 skråhue M/50 1 kappe M/50 1 skjorte 1 slips 1 par støvler 1 par gamacher 1 hjelm M/52 med inderhjelm 1 halsbeskytter/tørklæde 1 gasmaske, komplet 1 bukserem, Webbing

Politistaven, der er omfatter af våbenlovens almindelige regler om deponering m.v., må under almindelige fredsforhold ikke udleveres til opbevaring hos personellet.

2. KASSATION

Hvis en værnepligtig ved fremmøde i en beredskabssituation mener, at hans legemlige eller åndelige tilstand er til hinder for tjenestens udførelse, forelægges sagen af politimesteren (politidirektøren i København) for vedkommende udskrivningskreds om muligt bilagt en lægeerklæring fra den værnepligtiges egen læge med henblik på en bedømmelse af hans tjenestedygtighed.

3. YDELSER.

Ved fremmøde i fredstid til uddannelse eller anden frivillig tjeneste kan der efter reglerne i »Bestemmelse om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar« om ydelser til værnepligtigt og frivilligt personel i det lokale civilforsvar ydes de pågældende

- befordringsgodtgørelse,

- en forfriskning i form af en kop kaffe med brød,

- gratis forplejning, hvis tjenesten på den enkelte dag har en varighed af mindst 4 timer.

Til værnpligtigt personel (KP- og X-værnepligtige) kan der endvidere efter omstændighederne ydes godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de herom gældende regler.

F. Trosbjerg

briagdeschef

BILAG 26.1

PERSONELOVERSIGT Marts 1982 ----------------------------------------------------- KP- X- VÆRNEPLIGTIGE VÆRNEPLIGTIGE I alt ----------------------------------------------------- MOB- MOB- MOB- STYRKEN STYRKEN STYRKEN POLITIKREDS NORMTAL (N-tal NORMTAL (N-tal+ NORMTAL (N-tal + + 15%) ca.15%) ca.15%) --------------------------------------------------------------------- 1-8 Storkøbenhavn 588 676 8816 10.140 9404 10.815 --------------------------------------------------------------------- 9 Helsingør 48 55 448 515 496 570 --------------------------------------------------------------------- 10 Hillerød 42 48 392 450 434 498 --------------------------------------------------------------------- 11 Frederikssund 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 12 Roskilde 51 59 512 590 563 649 --------------------------------------------------------------------- 13 Køge 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 14 Holbæk 33 38 338 390 371 428 --------------------------------------------------------------------- 15 Kalundborg 12 14 124 145 136 159 --------------------------------------------------------------------- 16 Ringsted 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 17 Slagelse 27 31 270 310 297 341 --------------------------------------------------------------------- 18 Næstved 21 24 196 225 217 249 --------------------------------------------------------------------- 19 Vordingborg 23 26 210 240 233 266 --------------------------------------------------------------------- 20 Nykøbing F. 32 37 294 340 326 377 --------------------------------------------------------------------- 21 Nakskov 23 26 210 240 233 266 --------------------------------------------------------------------- 22 Bornholm 18 21 168 195 186 216 --------------------------------------------------------------------- 23 Odense 48 55 448 515 496 570 --------------------------------------------------------------------- 24 Svendborg 23 26 210 240 233 266 --------------------------------------------------------------------- 25 Nyborg 18 21 168 195 186 216 --------------------------------------------------------------------- 26 Assens 12 14 124 145 136 159 --------------------------------------------------------------------- 27 Middelfart 10 12 90 105 100 117 --------------------------------------------------------------------- 28 Sønderborg 21 24 196 225 217 249 --------------------------------------------------------------------- 29 Gråsten 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 30 Tønder 18 21 186 215 204 236 --------------------------------------------------------------------- 31 Haderslev 24 28 248 285 272 313 --------------------------------------------------------------------- 32 Ribe 21 24 196 225 217 249 --------------------------------------------------------------------- 33 Esbjerg 30 35 280 320 310 355 --------------------------------------------------------------------- 34 Varde 27 31 252 290 279 321 --------------------------------------------------------------------- 35 Fredericia 21 24 214 245 235 269 --------------------------------------------------------------------- 36 Kolding 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 37 Vejle 18 21 186 215 204 236 --------------------------------------------------------------------- 38 Horsens 18 21 186 215 204 236 --------------------------------------------------------------------- 39 Herning 21 24 196 225 217 249 --------------------------------------------------------------------- 40 Ringkøbing 11 13 98 115 109 128 --------------------------------------------------------------------- 41 Holstebro 18 21 168 195 186 216 --------------------------------------------------------------------- (* 1) 42 Århus 54 62 504 655 558 717 --------------------------------------------------------------------- 43 Odder 24 28 224 260 248 288 --------------------------------------------------------------------- 44 Silkeborg 18 21 168 195 186 216 --------------------------------------------------------------------- 45 Randers 23 26 210 240 233 266 --------------------------------------------------------------------- 46 Grenå 12 14 112 130 124 144 --------------------------------------------------------------------- 47 Viborg 18 21 168 195 186 216 --------------------------------------------------------------------- 48 Skive 6 7 56 65 62 72 --------------------------------------------------------------------- 49 Thisted 12 14 112 130 124 144 --------------------------------------------------------------------- 50 Løgstør 12 14 112 130 124 144 --------------------------------------------------------------------- 51 Aalborg 54 62 490 565 544 627 --------------------------------------------------------------------- 52 Hobro 15 17 140 160 155 177 --------------------------------------------------------------------- 53 Frederikshavn 30 35 280 320 310 355 --------------------------------------------------------------------- 54 Hjørring 30 35 280 320 310 355 --------------------------------------------------------------------- i alt 1.705 1.966 19.400 22.415 21.105 24.381 ---------------------------------------------------------------------

normtal (N-TAL) beregnet på grundlag af dimensioneringen af CF-ordenskorpset i de enkelte politikredse.

x) Normtal + 30 pct.

BILAG 26.2

CIVILFORSVARSSTYRELSEN

Værnepligtsafdelingen

Østbanegade 55,4.

2100 København Ø.

INDRAPPORTERING AF

UDDANNELSESOPLYSNINGER

FOR X-VÆRNEPLIGTIGE

1 1 1 1 1 1 3 4 3 4 5 6 7 --------------------------------------------------------------------- personnummer kode 04 = oprettelse 05 = sletning --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- R 30 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Afsender Dato --------------------------- -------- ---------------------------------------------------------------------

KAPITEL I INDLEDNING I

Kapitel II Værnepligtige

1 K-VÆRNEPLIGTIGE A. Fortsat lokal uddannelse II 1. Tidsfrister II 2. Hindringer II 3. Uddannelsens indhold II 4. Mønstringer og øvelser II 5. Fredsmæssige katastrofer II B. Almindelige forhold under tjenesten II 1. Mundering II 2. Klager, samarbejde m.v. II 3. Straffebestemmelser og disciplinarmidler II 4. Erstatning II C. Ydelser til værnepligtige II 1. Befordring II 2. Forplejning II 3. Indkvartering II 4. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. II 5. Lægeerklæringer II 6. Ekstraordinær indkaldelse af værnepligtige under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab II D. Befalingsmænd II 2 Politiets CF-ordenskorps II KAPITEL III OVERFØRTE VÆRNEPLIGTIGE (KK-, KP- OG X-VÆRNEPLIGTIGE) II A. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 13 II B. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 14 II ad A og B. Regler om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde og til øvelse II C. Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 15 II KAPITEL IV FRIVILLIGE A. Tilvejebringelse B. Optagelsesprocedure 1. Grunduddannelse 2. Frivillig tjeneste/kontrakt C. Videre uddannelse 1. Lederuddannelse 2. Instruktøruddannelse D. Egenbeskyttelse E. Tjenesten F. Almindelige tjenesteforhold G. Økonomi 1. Ved lokal civilforsvarstjeneste a. Befordring b. Forplejning m.v. c. Særregel vedrørende indkaldelser under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab 2. Ved kursusophold ved Civilforsvarets centrale skoler 3. Krigssituationen KAPITEL V INSTRUKTØRER M.FL. A. Instruktører B. Uddannelsesledere C. Øvelsesdommere D. Inspektionshavende E. Foredragsholdere F. Filmoperatører G. Befordring H. Undervisningen KAPITEL VI OFFENTLIGT ANSATTE KAPITEL VII STATENS AFHOLDELSE AF CIVILFORSVARSUDGIFTER A. Generelle bestemmelser VII B. Enhedstimebeløb VII KAPITEL VIII SIKKERHEDSBESTEMMELSER A. Arbejdsmiljøloven VIII B. Regler om sikkerhed under uddanelse og øvelser i civilforsvaret VIII a. Generelt VIII b. Særlige regler VIII 1. Persontransport på lastbiler VIII 2. Regler om tilsyn og vedlige- holdelse af øvelsesanlæg VIII 3. Forbud mod anvendelse af asbesttæpper VIII 4. Anvendelse af brandmandsbælter VIII BILAGSFORTEGNELSE BILAG 1.1: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 8. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret. BILAG 1.2: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af bekendtgørelse om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret. BILAG 2: Regler om dagkurser for K-værnepligtige. BILAG 3: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed. BILAG 4. Samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for CF-korpset af april 1983. BILAG 5. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret. BILAG 6: Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 21. september 1982 om tvangsmidlet anholdelse. BILAG 7: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret med underbilag: Fortegnelse over faste medlemmer i Indenrigsministeriets disciplinarnævn for værnepligtige i civilforsvaret og værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde (november 1983). BILAG 7.1: Fortegnelse over faste medlemmer af Indenrigsministeriets disciplinar- og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret og værnepligtige, der aftjener værnepligt ved civilt arbejde. BILAG 8: Vejledende bestemmelser for behandlingen af sager, hvor værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke giver møde af november 1983. BILAG 9: Vejledning om erstatning for personskade. BILAG 9.1: Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige med flere. (Udeladt her) BILAG 9.2 Lov om arbejdsskadeforsikring. (Udeladt her) BILAG 9.3: Sikringsstyrelsens skrivelse. BILAG 9.4: Sikringsstyrelsens meddelelse. BILAG 10: Socialministeriets bekendtgørelse nr. 384 af 2. august 1978 om anmeldelse til sikringsstyrelsen af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl. BILAG 11: Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar af november 1983. BILAG 12: Regler om udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse. BILAG 13: Gruppeførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar af november 1983. BILAG 14: Aftale mellem Indenrigsministeriet og Civilforsvars-Forbundet af juni 1982. BILAG 15: Regler for udbetaling af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til kursusdeltagere på Civilforsvarets Højskole og Civilforsvarets tekniske Skole af november 1983. BILAG 16: Lokale uddannelsesledere af november 1983. BILAG 17: Inspektionshavende under den lokale værnepligtsuddannelse af november 1983. BILAG 18: Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter. BILAG 19: Ophævet. BILAG 20: Ophævet BILAG 21: Fortegnelse over cirkulærskrivelser og retningslinier, der ophæves i forbindelse med ikrafttræden af Bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar. BILAG 22.1: Indenrigsministeriets skrivelse nr. 45 af 24. april 1986 om tilvejebringelse af personel til det kommunale civilforsvar i henhold til civilforsvarslovens § 13. (Udeladt her) BILAG 22.2: Vejledning om anvendelse af civilforsvarslovens § 13. (Udeladt her) BILAG 23: Regler om overførsel af delingsførere fra CF-korpset til det kommunale civilforsvar. BILAG 24.1: Regler om afregning af de ved kommunerne afholdte statslige civilforsvarsudgifter. BILAG 24.1.1: Undervisningsmaterialer, der indkøbes centralt med henblik på videresalg til det kommunale civilforsvar. BILAG 24.1.2: Undervisningsmidler m.v., der er overgået til kommunal ejendom pr. 1. januar 1985. BILAG 24.2: Regler om fremgangsmåden ved refusion af enhedstimebeløb m.v. BILAG 24.2.1: Skema 1. Begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v. BILAG 24.2.2: Skema 2. Begæring om refusion af udgifter til uddannelse af civilforsvarspersonel m.v. BILAG 25: Lov om arbejdsmiljø. (Udeladt her) Bilag 25.1: Lov nr. 158 af 12. april 1978 om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Udeladt her) BILAG 25.2: Lov nr. 247 af 8. juni 1979 om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Udeladt her) BILAG 25.3: Dispensationer fra arbejdsmiljøloven. (Udeladt her) BILAG 25.4: Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler. (Udeladt her) BILAG 25.5: Bilag nr. 155 af 16. april 1982 om anvendelse af værnefodtøj i jernindustrien. (Udeladt her) BILAG 26: Bestemmelse om tilvejebringelse af personel til politiets CF-ordenskorps. BILAG 26.1: Personeloversigt. BILAG 26.2: Indrapportering af uddannelsesoplysninger for X-værnepligtige. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

I INDLEDNING

Disse bestemmelser om tilvejebringelse, uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar er en samling af de pr. 1. januar 1987 gældende regler på området. Bestemmelserne udsendes som cirkulære med hjemmel i lov nr. 253 af 27. maj 1981, civilforsvarslov, Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august 1982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter, Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret samt nr. 510 af 31. juli 1986 ændring af sidstnævnte og har som sådan bindende virkning for de pesoneladministrerende myndigheder. Bilagene, der indgår som et led i bestemmelsessamlingen, har samme bindende virkning.

Bestemmelserne udgør sammen med »Bestemmelserne om personaladministration i det lokale civilforsvar«, Civilforsvarsstyrelsens uddannelsesoversigt og grundbogen »Tjenestevejledning for K-værnepligtige i det kommunale civilforsvar« (tidligere § 31-værnepligtige) de regler, der pr. 1. januar 1987 er gældende på dette område, og de tilsigter at være udtømmende. Det tilføjes, at der findes et tilsvarende bestemmelsessæt for den kasernemæssige grunduddannelse af de K-værnepligtige.

I retningslinierne findes en tekstdel (hvide blade) indeholdende generelle retningslinier samt en bilagsdel (gule blade), indeholdende mere detaljerede regler og vejledninger.

I tekstdelen er nu som noget nyt indføjet et kapitel VIII, sikkerhedsbestemmelser.

I bilagmaterialet indgår bl.a. en oversigt over de til enhver tid af staten fastsatte instruktørhonorarer og øvrige satser for diverse ydelser til værnepligtige og frivillige. Efter indførelse pr. 1. januar 1985 af elevtimebetaling for uddannelse i det kommunale civilforsvar er satserne med enkelte nærmere angivne undtagelser vejledende minimumssatser for det kommunale civilforsvar, idet de danner grundlag for fastsættelse af elevtimesatsen. For personel i politiets CF-ordenskorps er satser og honorarer bindende.

Som bilag 21 er endvidere medtaget en fortegnelse over de cirkulærskrivelser og retningslinier, der blev ophævet i forbindelse med udsendelsen af bestemmelsessættet med Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 26. januar 1984.

Samlingen vil løbende blive ajourført ved udsendelse af rettelsesblade.

II. 1 K-VÆRNEPLIGTIGE

Disse værnepligtige, der indkaldes og fordeles til det kommunale civilforsvar i kommuner med udvidet hjælpetjeneste, har først gennemgået en kasernemæssig grunduddannelse af indtil 33 dages varighed.

De væsentligste bestemmelser om denne personelkategori findes i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 og nr. 510 af 31. juli 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret (herefter kaldet personelbekendtgørelsen), der er optaget som bilag 1. og 1.2.

A. FORTSAT LOKAL UDDANNELSE

1. TIDSFRISTER

Efter bestemmelsen i § 8 i personelbekendtgørelsen skal de værnepligtige efter hjemsendelsen fra den første samlede uddannelse gennemgå en efterfølgende tjeneste af ialt indtil 100 timers varighed. Herudover kan de indkaldes til mønstringer og øvelse af indtil 24 timers varighed (se pkt. 4 - side 9).

I stk. 2 bestemmes det, at denne tjeneste skal foregå om aftenen eller på lørdage og søndage, med mindre kommunalbestyrelsen træffer anden aftale med de værnepligtige.

Efter § 10 skal Civilforsvarsstyrelsen fastsætte bestemmelser om de værnepligtiges uddannelse og om tjenestens tilrettelæggelse.

De værnepligtige skal som hidtil indkaldes snarest muligt til lokal uddannelse efter hjemsendelsen fra den kasernemæssige grunduddannelse.

Uddannelsen på 100 timer bør afvikles over en periode på højst 2 år med ikke over 50 timer om året.Uddannelsen skal være afsluttet inden 3 1/2 år efter hjemsendelsen fra kaserneuddannelsen. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til afvikling af resterende uddannelse efter dette tidspunkt, med mindre der foreligger en af nedennævnte grunde til forlængelse af fristen.

En indkaldelsesordre til den lokale uddannelse skal mindst udsendes 1 måned før det fastsatte mødetidspunkt og helst 2 måneder før.

Hvis der meddeles udsættelse med indkaldelsen, vil varigheden af den meddelte udsættelse skulle lægges til 3 1/2-års fristen, og dette gælder uanset, hvornår i det lokale uddannelsesforløb en sådan udsættelse måtte være meddelt.

Hvis den værnepligtige forsømmer den fortsatte uddannelse på grund af sygdom, skal han indkaldes til eftertjeneste af samme varighed som fraværet. Dette skal dog ikke ske ved kortvarige forsømmelser.Eftertjeneste, pålagt på grund af sygdom, skal så vidt muligt være afviklet inden for den almindelige 3 1/2-års frist, eller senest 1 år efter fristens udløb.Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest.

Fravær fra tjenesten på grund af meddelt tjenestefrihed medfører ingen eftertjeneste. Der bør derfor udvises stor tilbageholdenhed med tildeling af sådanne friheder.

Hvis den værnepligtige ulovligt udebliver fra den fortsatte uddannelse, eller udebliver på grund af strafafsoning, skal han pålægges eftertjeneste af samme varighed som udeblivelsen. For afviklingen af sådan eftertjeneste er der ingen særlige frister bortset fra den almindelige 50-års regel, se § 10 i civilforsvarsloven. Den fortsatte uddannelse kan videre ophøre på grund af straf, idet værnepligtige, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøder for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jf. civilforsvarsloven § 35, stk. 1, nr. 1 (lov nr. 253 af 27. maj 1981), ikke kan indkaldes påny. Den pågældende forbliver i nummer som værnepligtig ved stamafdelingen indtil udløbet af det kalenderår, i hvilket han fylder 50 år, men indkaldes kun ved mobilisering.

Endelig kan ifølge værnepligtslovens § 4 den, der for forsætlig lovovertrædelse er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, udelukkes fra værnepligtstjeneste på visse nærmere angivne betingelser. Afgørelse herom træffes af sessionen og meddeles stamafdelingen af Civilforsvarsstyrelsen. Iøvrigt henvises til reglerne i personaleadministrationsbestemmelserne om ophør af fortsat uddannelse på grund af straf og udelukkelse fra værnepligt af samme grund.

Visse K-værnepligtige, f.eks. fiskere, langturschauffører, musikere m.fl., har på grund af deres arbejde vanskeligt ved at gennemføre den fortsatte lokale uddannelse, således som den tidsmæssigt tilrettelægges.For denne gruppe er der åbnet mulighed for i stedet at gennemgå uddannelsen på dagkurser af 2 x 1 uges varighed. Sådanne centrale kurser afholdes i Aalborg og Århus. Der henvises i øvrigt til bilag 2.

2. HINDRINGER

Når en værnepligtig indkaldes til tjeneste, kan der som ovenfor nævnt undertiden opstå visse hindringer for uddannelsens gennemførelse.

Her tænkes specielt på: a. udsættelse, b. tjenestefrihed/orlov, c. sygdom, d. ulovlig udeblivelse, e. strafafsoning, f. ny sessionsbehandling, g. flytning og rejser, h. CA-tjeneste.

Ad a. UDSÆTTELSE

De gældende regler om udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste findes i værnepligtslovens §§ 27 - 30 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 563 af 15. december 1980 om udsættelse med session og indkaldelse og om fritagelse for værnepligtstjeneste. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a., at Civilforsvarsstyrelsen kan bemyndige lokale civilforsvarsmyndigheder til at give udsættelse med indkaldelse.

Efter fast praksis administreres disse regler således, at de lokale civilforsvarsmyndigheder - uden hensyn til aldersgrænser o.lign. - selv tager stilling til udsættelsesansøgninger i forbindelse med indkaldelse til den fortsatte lokale uddannelse samt øvelser og mønstringer. Udsættelse kan gives for et 1 år ad gangen, og de lokale myndigheders afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen.

Når der gives udsættelse, skal de værnepligtige, som ovenfor nævnt, gøre eftertjeneste af samme omfang, og her gælder ingen aldersgrænser (bortset fra den generelle 50-års grænse) for afviklingen af denne tjeneste.

Ved behandlingen af udsættelsesandragender bør der lægges vægt på, om udsættelsen af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre grunde, herunder deres egen eller deres pårørendes velfærd, er af væsentlig betydning for dem. Der kan ikke gives udsættelse af hensyn til andre end den værnepligtige selv eller hans nærmeste pårørende. Specielt bemærkes, at arbejdsgiverhensyn ikke kan begrunde udsættelse.

Udsættelse bør normalt kun meddeles, hvis udsættelses-grunden er opstået efter den værnepligtiges sessionsbehandling. Begrundelsen herfor er, at alle parter er bedst tjent med, at sessionsbedømmelsen er så aktuel en bedømmelse som muligt.

Den udsættelsesgrund, som den værnepligtige påberåber sig, skal i videst muligt omfang være dokumenteret.

Den værnepligtige kan som hovedregel kun få udsættelse med henblik på gennemførelse af een uddannelse, og denne skal være erhvervskompetencegivende. Udsættelse kan dog kun gives i det omfang, tjenesten er direkte til hinder for deltagelse i undervisning el.lign. Dette vil dog sjældent være tilfældet, på grund af den lokale uddannelses tidsmæssige placering i den sædvanlige fritid.

Udsættelsesansøgninger, begrundet med ansættelse eller tilbud om ansættelse, bør normalt ikke imødekommes.

Økonomiske forhold kan normalt ikke begrunde udsættelse, med mindre indkaldelse på det pågældende tidspunkt indebærer fare for en varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, eller muligheden for en extraordinær stor indtægt fortabes.

Personlige forhold (ægteskab, papirløst samliv, børn, boligforhold, alvorlig sygdom, dødsfald m.v.) vil kunne begrunde udsættelse, hvis f.eks. lægelige eller velfærdstruende forhold taler for det.

Ved alle ansøgninger om udsættelse med indkaldelse til den efterfølgende lokale uddannelse må der tages hensyn til, at der er tale om en spredt, kortvarig tjeneste, som principielt ligger i fritiden. Der må derfor generelt vises ret stor tilbageholdenhed med hensyn til godkendelse af udsættelsesansøgninger.

Udsættelse bør i det hele taget kun gives af en af ovennævnte årsager, hvis der skønnes at foreligge velfærdstruende forhold for den værnepligtige.

Ad b. TJENESTEFRIHED/ORLOV kan gives i følgende tilfælde

FAMILIEORLOV.

1. Ved højtideligholdelse af nærmeste pårørendes dåb, konfirmation, bryllup o.lign., runde fødselsdage - dog tidligst ved den pårørendes 50-års dag. Ved nærmeste pårørende forstås børn, søskende,forældre, bedsteforældre, oldeforældre, hustrus og dermed ligestillets forældre og søskende samt personer, som er eller har været i forældres sted. Orloven, der meddeles ved forevisning af fornøden dokumentation, skal have en sådan varighed, at de pågældende får mulighed for at deltage i den evt. kirkelige eller borgerlige handling samt den normale festligholdelse af dagen. 2. Ved eget barns fødsel. Dokumentation skal forevises, normalt efter frihedens ophør. 3. Ved alvorlig tilskadekomst eller akut alvorlig sygdom blandt nærmeste pårørende. Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre, hustrus og dermed ligestillets forældre og personer, som er eller har været i forældres sted samt forlovede. Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør. 4. Dødsfald blandt nærmeste pårørende. Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre og personer, som har været i forældres sted samt forlovede. Orloven kan kun gives i perioden fra underretning om dødsfaldet er modtaget og indtil dagen efter begravelsen. Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør. 5. Ved deltagelse i bedsteforældres, oldeforældres samt hustrus og dermed ligestillets forældres og søskendes begravelse. Se endvidere ovenfor under pkt. 4. Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

VELFÆRDSORLOV vil efter civilforsvarsmyndighedens skøn kunne gives i andre tilfælde, dog kun i begrænset omfang.

Opmærksomheden henledes på, at stamafdelingerne skal administrere disse regler efter eget skøn, men der bør vises stor tilbageholdenhed, især med tildeling af velfærdsorlov.

Specielt for så vidt angår medlemmer af mosaisk trossamfund og adventistsamfundet bemærkes, at disse kan få tilladelse til at helligholde lørdagen. Tilsvarende kan værnepligtige, der tilhører mosaisk trossamfund, få tjenestefrihed på de jødiske helligdage, der svarer til folkekirkens helligdage i forbindelse med jul, påske og pinse. Sådan frihed (lørdage og helligdage) skal dog kompenseres i form af anden tjeneste af tilsvarende længde på andre tidspunkter. I disse tilfælde forlænges 3 1/2-års fristen for uddannelsens afvikling til en 5-års frist.

Ad c. SYGDOM

Længerevarende sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest. I gentagelsestilfælde (ved mistanke om, at sygdommen ikke er reel), bør der også indhentes lægeerklæring.

Ad d. ULOVLIG UDEBLIVELSE

Hvis de værnepligtige ulovligt udebliver fra tjenesten, kan de rammes af bestemmelserne i civilforsvarslovens §§ 35 f.f. om straf og disciplinarmidler. Se nærmere herom nedenfor under afsnit B.3.

Ad e. STRAFSONING

En værnepligtig, som udebliver fra uddannelsen på grund af strafafsoning, kan i visse tilfælde udelukkes fra værnepligten, jf. det, der er anført foran under pkt. A. 1.

Ad f. NY SESSIONSBEHANDLING

Hvis tjenestestedet ikke finder den værnepligtige egnet til værnepligtstjeneste, foranlediges den pågældende underkastet ny sessionsbehandling. Reglerne herom findes i personeladministrationsbestemmelserne.

De tjenstgørende værnepligtige har under den fortsatte lokale uddannelse adgang til at møde for sessionen efter de almindeligt herom gældende regler, se § 6 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed, bilag 3. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til fortsat lokal uddannelse, før sessionens afgørelse foreligger.

Ad g. FLYTNING OG REJSER

Den værnepligtige skal under den fortsatte uddannelse meddele flytning til stamafdelingen. Dog kan der ikke rejses straffesag eller i øvrigt anvendes disciplinarmidler over for værnepligtige for udeblivelse i tilfælde, hvor indkaldelsesordre ikke er kommet den værnepligtige i hænde på grund af flytning, når denne på behørig måde er anmeldt til Folkeregisteret.

Enhver værnepligtig skal anmelde såvel afrejse som tilbagekomst til stamafdelingen, hvis han for et tidsrum af 6 måneder eller derover rejser ud af landet eller tager hyre på fremmed skib, eller hvis en rejse eller hyre uventet forlænges ud over disse 6 måneder.

Ad h. CA-TJENESTE

Under den fortsatte lokale uddannelse kan den værnepligtige begære sig overført til civilt arbejde. Dette medfører, at den værnepligtige ikke kan indkaldes, medens ansøgningen er under behandling. Der henvises i øvrigt til Personeladministrationsbestemmelserne herom.

3. UDDANNELSENS INDHOLD

De værnepligtige kan uddannes inden for indsatstjenestegrenene (brand, redning og rydning) eller støttetjenestegrenene (forplejnings-, indkvarterings-, signal- og AC-tjeneste).

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsens gennemførelse, som sker inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede uddannelsesplaner. Uddannelsen kan evt. gennemføres i samarbejde mellem flere kommuner og henlægges til et uddannelsescenter i en af de samarbejdende kommuner (»moderbyen«).

Udgifterne til uddannelsen afholdes af staten. Pengene udbetales til kommunerne efter de særligt herom fastsatte regler.

4. MØNSTRINGER OG ØVELSER

Efter § 8, stk. 1, i personelbekendtgørelsen kan de værnepligtige ud over den efterfølgende lokale uddannelse indkaldes til mønstringer og øvelser af hver indtil 24 timers varighed. Dette kan ske indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, på hvilket tidspunkt rådighedspligten for de pågældende ophører, jfr. herved § 10 i civilforsvarsloven. (For tiden indkaldes til 1 øvelse af 12-18 timers varighed)

Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for denne del af uddannelsen, der ligeledes gennemføres inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede planer. For tiden indkaldes til en øvelse ca. 2-3 år efter den fortsatte lokale uddannelses afslutning.

Indkaldelsesordre til sådanne mønstringer og øvelser skal udsendes mindst 2 mdr. før det fastsatte mødetidspunkt.

5. FREDSMÆSSIGE KATASTROFER

Efter personelbekendtgørelsens § 9, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen indkalde en værnepligtig til tjeneste ud over den i § 8 nævnte, når det er nødvendigt af hensyn til det kommunale civilforsvars indsats i katastrofetilfælde. Sådan indkaldelse kan kun finde sted, indtil den værnepligtige har afsluttet den efterfølgende 100 timers tjeneste.

Ifølge sagens natur kan der ikke her stilles særlige krav til indkaldelsesordren, hverken til tidspunktet for dennes udsendelse eller for dens form.

Efter dette tidspunkt kan de værnepligtige kun deltage i det fredsmæssige katastrofeberedskab i kommunen som frivillige og efter de for frivillige gældende regler.

Efter § 9, stk. 2 i personelbekendtgørelsen kan Civilforsvarsstyrelsen dog bemyndige kommunalbestyrelsen til at indkalde de K-værnepligtige, der har afsluttet den lokale uddannelse, herunder tidligere § 31-værnepligtige og -gruppeførere, når dette sker med henblik på indsats i katastrofetilfælde, som der er etableret et særligt beredskab for, og som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Som eksempel herpå kan nævnes stormflodsberedskabet i det sydjyske område. Se iøvrigt nedenfor kap. III ad A og B: Regler om indkaldelse af værnepligtige i katastrofetilfælde og til øvelser.

B. ALMINDELIGE FORHOLD UNDER TJENESTEN

1. MUNDERING

Efter den kasernemæssige grunduddannelse hjemsendes de K-værnepligtige til den fortsatte lokale uddannelse med standardudrustning. Den, der for tiden udleveres, betegnes M/80 og består af

1 par uniformsbenklæder M/71 1 uniformsjakke M/71 1 hætte M/71 1 Skråhue M/71 1 par seler 1 skjorte M/71 1 trøje m/lynlås 1 par lange grå underbukser 1 par halvlange støvler 1 hjelm M/52 med inderhjelm 1 gasmaske, komplet (engelsk model) 1 køjesæk 1 halsklud 1 rundstrikket halstørklæde (fra 1. april 1987)

Om standardudrustningen iøvrigt - herunder inddragelse af denne - henvises til personeladministrationsbestemmelserne.

2. KLAGER, SAMARBEJDE M.V.

For så vidt angår reglerne om klager, talsmænd og lydighed m.v. er de K-værnepligtige underkastet de samme regler, som gælder under den kasernemæssige uddannelse med de ændringer, som følger af forholdets natur, den korte og »spredte« tjenestetid.

Der er som bilag 4 optaget de gældende samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset (april 1983).

Bilag 4, afsnit C. vedrører den lokale uddannelse, og her er givet udførlige regler for talsmandsordningen. Specielt skal det bemærkes, at der på grund af de dermed forbundne praktiske vanskeligheder ikke er etableret en landstalsmandsordning og heller ikke en talsmandsuddannelse for de K-værnepligtige.

Klager over tjenstlige forhold kan altid fremsættes og skal i første række rettes til den lokale civilforsvarsmyndighed. Dennes afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen, hvis afgørelse igen kan indbringes for Indenrigsministeriet. Endelig vil der være mulighed for at klage til Folketingets ombudsmand, der dog først kan tage stilling til en sag, når den har været behandlet af den ansvarlige minister (Ministerium).

Efter civilforsvarslovens § 35 er lydighedsnægtelse strafbar, og dette gælder også under den fortsatte lokale uddannelse. Lydighedspligten gælder dog kun lovlige tjenstlige ordrer. Der henvises iøvrigt til den nærmere redegørelse for anvendelse af disciplinarmidler og straf nedenfor.

3. STRAFFEBESTEMMELSER OG DISCIPLINARMIDLER

De grundlæggende bestemmelser om straf, herunder disciplinarmidler findes i civilforsvarslovens §§ 35 - 41.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret, der er optaget som bilag 5, findes der en bestemmelse i § 8, der siger, at reglerne i bekendtgørelsen med fornødne lempelser også finder anvendelse på værnepligtige, der forretter tjeneste i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 20. september 1976 om myndighed til at anvende disciplinarmedler over for værnepligtige i civilforsvaret ligger myndigheden til at anvende disciplinarmidler over for værnepligtige uden for CF-korpset hos chefen for vedkommende CF-region, vedkommende civilforsvarschef/civilforsvarsleder eller politimesteren.

Det pålagte disciplinarmiddel kan af den værnepligtige forlanges forelagt et disciplinarnævn til afgørelse. De nærmere bestemmelser herom findes i civilforsvarsloven §§ 37 - 41 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret, (se bilag 7). Der henvises endvidere til den af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede vejledning for anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl.

I §§ 35 - 36 i civilforsvarsloven er fastsat regler om straf. Såfremt en sag ikke menes at kunne afgøres med pålæg af et disciplinarmiddel, påhviler det den lokale civilforsvarsmyndighed at indgive politianmeldelse med henblik på strafforfølgelse af den værnepligtige. Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 36, stk. 2, hvorefter en værnepligtig, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøde for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) ikke kan indkaldes påny, jfr. også ovenfor under II A, 2, e og reglerne herom i personeladministrationsbestemmelserne. Se endvidere vejledende bestemmelser for behandlingen af visse sager i bilag 8.

Om anholdelse som tvangsmiddel henvises endelig til bilag 6.

4. ERSTATNING

I forbindelse med aftjening af værnepligten kan der opstå 2 former for erstatningsretlige spørgsmål

a. Erstatning til den værnepligtige (eller dennes nærmeste), b. Erstatning fra den værnepligtige.

Ad a. For at erstatning til den værnepligtige eller dennes efterladte kan komme på tale, må den ulykke eller sygdom, der har ramt ham selv, eller den skade, hans private ejendele har lidt, med rimelig sandsynlighed kunne henføres til tjenesten og dennes udførelse. Personskade under færdsel til og fra tjenesten kan ikke dækkes.

Om de nærmere betingelser for ydelse af erstatning til skadelidte værnepligtige henvises til lov nr. 80 af 8. marts 1978, der tillige med kommentarer til loven er optaget som bilag 9. Opmærksomheden henledes endvidere på de gældende regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, anmeldelse af arbejdsulykker (bilag 9) og anmeldelse af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl. (bilag 10).

I almindelighed erstatter civilforsvaret ikke de personlige ejendele, der beskadiges eller går tabt under aftjening af værnepligten. Dette vil kun ske, hvis civilforsvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregler ifalder erstatningsansvar (bliver erstatningspligtig).

I et vist omfang kan private motorkøretøjer, tilhørende værnepligtige eller frivillige, anvendes under øvelser. Dette kan dog kun ske, hvis ejeren er indforstået med det, og køretøjet er kaskoforsikret. For sådan brug ydes befordringsgodtgørelse, jfr. bilag 11.

Civilforsvaret erstatter normalt det tab, der påføres den pågældende ved skade på køretøjet sket i forbindelse med øvelser, hvis dette efter sædvanlige regler skulle være båret af den pågældende selv eller hans forsikringsselskab. Erstatningsspørgsmålet kan eventuelt løses, uden at forsikringsselskabet inddrages i sagen i tilfælde, hvor der kan blive tale om bonustab el.lign. for ejeren af motorkøretøjet.

Ad b. Hvis en værnepligtig under aftjening af værnepligten er skyld i personskade eller forretter skade på ting, der tilhører civilforsvaret eller andre, kan han blive erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler og lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar. Det samme gælder, hvis den pågældende er skyld i, at ting, der tilhører civilforsvaret, bortkommer.

Ifølge § 19 i lov om erstatningsansvar skal en skade, der er dækket af en tingsforsikring, som udgangspunkt ikke erstattes, medmindre skaden skyldes en forsætlig eller uagtsom handling. Staten og kommunerne, der ofte er selvforsikrere, anses efter lovens § 20 stillet som om forsikring er tegnet. Det er civilforsvaret, der skal bevise, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvis en bortkommet ting senere kommer til veje igen, skal denne straks afleveres på tjenestestedet. Den værnepligtige har ikke fået ejendomsret til tingen ved at betale den pålagte erstatning. Alt efter tingens tilstand ved afleveringen, vil den værnepligtige dog få den udredte erstatning helt eller delvist tilbagebetalt.

C. YDELSER TIL VÆRNEPLIGTIGE

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af denne er der bl.a. fastsat regler om ydelser til disse se bilag 1.1. og 1.2. Reglerne om de værnepligtige findes i §§ 16 - 19.

Rettelse til Bestemmelser om tilvejebringelse og uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar - Se "redaktionelle noter"

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kapitel