Orientering om ændrede bestemmelser om godkendelse af civilforsvarsplaner m.v.

Orientering om ændrede bestemmelser om godkendelse af civilforsvarsplaner m.v.

Hermed følger særtryk af

(* 1)- Lov nr. 934 af 19. december 1986 om ændring af civilforsvarsloven. (Ændring af bestemmelsen om godkendelse af civilforsvarsplaner.

- Bemærkninger til lovforslaget.

(* 1)- Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 1987 om planer for det kommunale civilforsvar.

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1987 og bekendtgørelsen den 24. januar 1987.

I forhold til den nu ophævede bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar er der kun sket følgende indholdsmæssige ændringer

- Den nye lovbestemmelse om indsendelse m.v. af civilforsvarsplaner er nærmere udmøntet i den nye bekendtgørelses § 4 og § 5.

- Det fastsættes i § 2, stk. 1 og i § 8, at kommunernes civilforsvarsplan og beredskabsplan skal koordineres med planen for det civile beredskab, jf. iøvrigt § 2, stk. 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1986 om det civile beredskab i kommuner, amtskommuner og Hovedstadsrådet.

Øvrige ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse er af redaktionel karakter.

I henhold til bekendtgørelsens § 3 udsender Civilforsvarsstyrelsen vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplaner. Styrelsen forventer, at retningslinierne vil kunne udsendes i april 1987. Det bemærkes, at de civilforsvarsplaner, der skal indsendes inden den 1. januar 1988, principielt udarbejdes på det samme planlægningsmæssige grundlag som planerne for perioden 1984-87, jf. styrelsens cirkulæreskrivelse af 30. juni 1983 om vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplan og beredskabsplan for det kommunale civilforsvar og cirkulæreskrivelse af 26. april 1985 om den primærkommunale civilforsvarsplanlægning.

F. Trosbjerg

Brigadechef

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. FORMÅLET MED LOVFORSLAGET

Formålet med lovforslaget er at ophæve godkendelsesbestemmelsen i civilforsvarsloven i overensstemmelse med principperne i planredegørelse nr. 3, afgivet i december 1983 af budgetdepartementets planinformationsudvalg. Et af hovedprincipperne heri er, at statslige godkendelsesbeføjelser bør ophæves og i fornødent omfang erstattes af andre beføjelser. Lovændringen er således påkrævet for at gennemføre dette hovedprincip. I stedet fastlægges de beføjelser, der foreslås tillagt indenrigsministeren til fortsat at sikre den nødvendige samordning af det lokale og statslige civilforsvar og samordningen heraf med de øvrige beredskabsforanstaltninger.

Plansystemet på det kommunale civilforsvarsområde vil i øvrigt - bortset fra godkendelsesbestemmelsen - blive opretholdt, jfr. præciseringen heraf i lovforslagets § 17, stk. 4.

2. BAGGRUNDEN FOR LOVFORSLAGET

I civilforsvarsloven, der trådte i kraft 1. januar 1982, blev der indført bestemmelser om, at kommunalbestyrelserne leder det kommunale civilforsvar. Det blev herunder fastsat, at kommunalbestyrelserne skal udarbejde planer for det kommunale civilforsvars organisation og omfang, og at disse planer skal godkendes af indenrigsministeren. De nærmere regler er fastsat i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar. Der er heri fastsat regler om 4-årige planrunder og om, at civilforsvarsstyrelsen udsender vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplaner. Disse bestemmelser vil blive opretholdt med de ændringer, der følger af lovforslaget.

Der er siden civilforsvarsloven trådte i kraft gennemført een civilforsvarsplanrunde.

I de kommende år skal civilforsvarsplanlægningen fortsættes, men således, at kommunalbestyrelserne kan gennemføre de nødvendige omlægninger og tilpasninger uden først at skulle indhente godkendelse fra en central myndighed. Selve godkendelsesproceduren vil således ikke for fremtiden stille sig i vejen for gennemførelse af de løbende tilpasninger i tilrettelæggelsen af det kommunale civilforsvar, som ikke er forudset i civilforsvarsplanen.

Med hensyn til lovforslagets nærmere indhold henvises til bemærkningerne nedenfor til lovforslagets enkelte bestemmelser.

3. LOVFORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske konsekvenser.

Administrativt vil lovforslaget medføre en forenkling af sagsbehandlingen i indenrigsministeriet (civilforsvarsstyrelsen).

For kommunerne vil lovforslaget især lette proceduren i forbindelse med gennemførelse af ændringer i det kommunale civilforsvar.

4. FORHANDLINGER OM LOVFORSLAGET

Lovforslaget har været forelagt for Kommunernes Landsforening. Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse, civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af civilforsvarsledere i Danmark, finansministeriet, justitsministeriet og civilforsvarsstyrelsen.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

TIL § 1

Kommunalbestyrelsen skal som i dag udarbejde en plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang. Planen og revisioner heraf skal indsendes til indenrigsministeren som led i dialogen mellem staten og kommunerne, således at indenrigsministeren vil have mulighed for at komme med bemærkninger hertil. Bemærkningerne vil sædvanligvis være en formidling af civilforsvarsfaglige vurderinger, herunder af den enkelte kommunes ressourceudnyttelse på civilforsvarsområdet, og af en mere almindelig beredskabsmæssig vurdering.

Den foreslåede beføjelse for indenrigsministeren til i særlige tilfælde at bestemme, at en plan (helt eller delvis) på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen, er tænkt som en bestemmelse, der kun undtagelsesvis bringes i anvendelse. Der sker med forslaget herom en betydelig indskrænkning af indenrigsministerens beføjelser i forhold til den gældende godkendelsesbestemmelse. Indenrigsministerens mulighed for indgreb vil være begrænset til særlige situationer, hvor væsentlige beredskabsmæssige hensyn gør dette nødvendigt. Ud over disse situationer vil indenrigsministeren herefter ikke kunne gribe ind i en kommunalbestyrelses beslutninger på dette område.

Indsættelsen af en 3 måneders frist for indenrigsministerens adgang til at kræve fornyet behandling i kommunalbestyrelsen indebærer, at væsentlige ændringer i en kommunes civilforsvar tidligst kan gennemføres 3 måneder efter indsendelsen af civilforsvarsplanen til indenrigsministeren, med mindre indenrigsministeren forinden har tilkendegivet, at der ikke vil blive stillet krav om fornyet behandling i kommunalbestyrelsen (af hele planen eller dele heraf). Såfremt indenrigsministeren har stillet krav om fornyet behandling, løber en ny 3 måneders frist fra indsendelsen af den fornyede planvedtagelse.

En bestemmelse fra indenrigsministeren om, at en civilforsvarsplan (hele planen eller dele heraf) på ny skal behandles i kommunalbestyrelsen, vil naturligt være ledsaget af en begrundelse herfor, herunder en angivelse af hvilke væsentlige hensyn, der bør tilgodeses ved den fornyede behandling.

Præciseringen under nr. 3 af indenrigsministerens beføjelser til at fastsætte regler for udarbejdelsen af planer er sket for at sikre, at plansystemet - bortset fra godkendelsesbestemmelsen - iøvrigt opretholdes.

(* 1) Udeladt her