Legislator Case Law & Legislation
C19870934360 DK

Vejledning om indberetningsgrundlaget for tilbudsnedsættelserne vedrørende vækst i driftsudgifter fra 1984-1986, jfr. bekendtgørelse nr. 57 af 9. januar 1987

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1987 9343 Historic

Vejledning om indberetningsgrundlaget for tilbudsnedsættelserne vedrørende vækst i driftsudgifter fra 1984-1986, jfr. bekendtgørelse nr. 57 af 9. januar 1987

1. Generelt om indberetningen.

Indberetningen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 57 af 9. januar 1987 skal fremsendes til Indenrigsministeriet senest 1. august 1987. På indberetningen afgives oplysninger, dels til brug for opgørelsen af eventuelle tilskudsnedsættelser (kolonne 1), dels til brug for beregningen af de fordelingstal, som nedsættelserne fordeles efter (kolonne 2).

Generelt gælder, at de indberettede regnskabstal skal inkludere ændringer som følge af afgjorte revisionsbemærkninger, dels til regnskabet for 1984 og 1985, dels til regnskabet for 1986 i det omfang de foreligger ved indberetningen den 1. august 1987.

Taloplysningerne afrundes til nærmeste 1000 kr.

Efter § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen vil Indenrigsministeriet senest 1. juli 1987 meddele kommuner og amtskommuner en foreløbig pct., der skal anvendes ved opreguleringen af 1984-regnskabstallene til 1986-PL-niveau. I forbindelse hermed vil Indenrigsministeriet på grundlag af det regnskabsmateriale for 1984, der foreligger i Indenrigsministeriet, udsende en vejledende opgørelse af samtlige poster (excl. punkt 7) vedrørende regnskabet for 1984, som (amts)kommunen kan anvende.

Ændringer efter 1. august 1987 af de indberettede regnskabstal som følge af revisionsbemærkninger m.m. skal indberettes løbende til Indenrigsministeriet, dvs. både før og efter tilsynsrådets (for amtskommunernes vedkommende: Indenrigsministeriets) legalitetskontrol af årsregnskabet for 1986. Der henvises i den forbindelse til bestemmelsen i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, hvorefter det påhviler den kommunale revisionsmyndighed at give oplysninger om, hvorvidt der er afgivet revisionsbemærkninger til regnskaberne, som har betydning for fordelingstallene.

Der henvises endvidere til tidsplanen i vedhæftede bilag 1.

2. Indberetningen af regnskab 1986.

Under punkt 1 opføres de samlede nettodriftsudgifter i 1986 på hovedkontiene 0-6 (dranst 1-2, art 1-9). Beløbene opføres både i kolonne 1 og kolonne 2.

Under punkt 2 opføres korrektioner (+/-) af regnskab 1986 meddelt af Indenrigsministeriet i medfør af § 27, stk. 4. Sådanne korrektioner - også til regnskab 1984, jfr. punkt 7 - forudsættes forelagt og godkendt særskilt af Indenrigsministeriet, inden indberetningen indsendes den 1. august 1987. Begæring om sådanne korrektioner skal således ske inden den 1. juli 1987. Der kan således under punkt 2 (og 7) kun medtages korrektioner, som er godkendt ved indberetningen den 1. august 1987, og der kan i forbindelse med indberetningen ikke samtidig ansøges om korrektioner af beregningsgrundlagene.

I øvrigt henledes opmærksomheden på, at det alene er konteringsfejl i regnskaberne for 1984 og 1986 eller helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder (regnefejl m.v.), som kan medføre en korrektion i medfør af § 27, stk. 4 (ekstraordinære udgifter/indtægter kan således ikke begrunde korrektion).

Under punkt 3 opføres de samlede nettodriftsudgifter i 1986 for forsyningsvirksomhederne (dranst 1-2, art 1-9). Beløbet anføres alene i kolonne 2, da disse udgifter ikke har betydning for opgørelsen af den samlede tilskudsnedsættelse for kommunerne henholdsvis amtskommunerne under eet. Hvis indtægterne er større end udgifterne opføres beløbet som -.

Hvis der efter 1. august 1987 som følge af fejl, revisionsbemærkninger m.v., sker ændringer i de opgjorte regnskaber for 1986 (eller 1984), skal sådanne ændringer snarest muligt, og senest 30. juni 1988 indberettes til Indenrigsministeriet. Ændringerne vil dog, jfr. § 2, stk. 4, § 4 og § 7 i bekendtgørelsen, alene få betydning for opgørelsen af fordelingstallene og dermed den individuelle opgørelse af vedkommende kommunes eller amtskommunes andel af tilskudsnedsættelsen, hvis denne ændres som følge af det reviderede fordelingstal. Den øvrige del af fordelingen på andre kommuner eller amtskommuner berøres således ikke, selv om den samlede nedsættelse samtidig ændres.

3. Indberetningen af regnskab 1984.

Der henvises til de generelle bemærkninger indledningsvis om at Indenrigsministeriet senest 1. juli 1987 vil udsende en vejledende opgørelse af posterne. Dette gælder dog ikke som tidligere nævnt punkt 7, idet sådanne korrektioner forudsættes forelagt senest 1.juli 1987 og godkendt særskilt af Indenrigsministeriet inden indberetningen af 1984-regnskabet indsendes den 1. august 1987.

4. Regnskab 86 - regnskab 84.

Minusbeløb i punkt 12, kolonne 2, betyder derimod, at (amts)kommunen ikke indgår ved fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse. Ved beregningen af summen af fordelingstallene ses således bort fra fordelingstal, der er 0 eller negative.

Bilag 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →