Legislator Case Law & Legislation
C19870702209 DK

Cirkulære om indførsel af dybfrosne færdigretter af fisk i Frankrig Tillæg til cirkulære af 3. februar 1987 om kontrolattester for fisk og fiskevarer til Frankrig

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 7022 Historic

Cirkulære om indførsel af dybfrosne færdigretter af fisk i Frankrig Tillæg til cirkulære af 3. februar 1987 om kontrolattester for fisk og fiskevarer til Frankrig

Regler for forhandling m.v. af færdigretter i Frankrig er fastsat i det franske landbrugsministeriums bekendtgørelse af 26. juni 1974 »Reglementation des conditions d'hygiene relatives a la preparation, le conservation, la distribution et la vente des plats cuisines a l'avance«.

Ifølge disse bestemmelser skal producenter af færdigretter autoriseres af de franske veterinærmyndigheder. Dette gælder i princippet også udenlandske producenter, der eksporterer færdigretter til Frankrig.

For så vidt angår dybfrosne færdigretter af fisk har de franske veterinærmyndigheder nu meddelt, at man kan godkende danske virksomheder, der er autoriseret af det danske fiskeriministerium og anmeldt til de franske myndigheder af Fiskeriministeriets Industritilsyn.

Detailemballage til dybfrosne færdigretter af fisk, der eksporteres til Frankrig, skal være forsynet med et mærke som nedenstående eksempel, der kan påtrykkes emballagen, og hvori den pågældende virksomheds autorisationsnummer er angivet foran (evt. oven over) bogstaverne PC (Plat Cuisine). Mærket skal have en diameter på 20 mm, men er her for tydeligheds skyld gengivet noget forstørret.

For dybfrosne færdigretter af fisk skal anvendes kontrolattest Fm 00-90 (2. kolonne), jfr. cirkulære af 3. februar 1987 om kontrolattester for fisk og fiskevarer til Frankrig.

Poul Fr. Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →