Legislator Case Law & Legislation
C19870697609 DK

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for køkkenassistenter og køkkenledere i staten (* 1)

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Statutory Text (27 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE Afsnit I. Månedslønnede § 2. LØN § 3. LØNANCIENNITET § 4. LØNUDBETALING § 5. MIDLERTIDIG TJENESTE I HØJERE STILLING § 6. BOLIG § 7. ARBEJDSTID § 8. FERIE § 9. ANSÆTTELSESBREV § 10. SYGDOM § 11. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION § 12. VÆRNEPLIGT § 13. EFTERLØN § 14. TJENESTEFRIHED § 15. OPSIGELSE Afsnit II. Timelønnede køkkenassistenter § 16. LØN § 17. LØNANCIENNITET § 18. ARBEJDSTID Indholdsfortegnelse (fortsat) § 19. OPSIGELSE, SYGDOM, FRIHED M.V. Afsnit III. Fælles bestemmelser. § 20. TJENESTEDRAGT § 21. OVERGANGSBESTEMMELSER § 22. IKRAFTTRÆDEN § 23. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN

Protokollater.

Nr. 1 tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsdag Nr. 2 vedrørende uddannelse Nr. 3 vedrørende delt tjeneste Nr. 4 deltagelse i ferie- og højskoleophold

På grundlag af forhandlinger med Økonomaforeningen er indgået vedhæftede overenskomst pr. 1. april 1987 om løn- og arbejdsforhold for køkkenassistenter og køkkenledere.

Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 64/83, 70/85 og 155/86.

Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 LP.nr. 029/85).

I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grønuuland anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser, som om de pågældende var ansat i Danmark.

Det er aftalt, at aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på køkkenassistenter og køkkenledere ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

ad § 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Overenskomsten er afgrænset dels ved krav om uddannelse som enten køkkenleder eller EFG-køkkenassistent og dels ved, at ansættelse skal ske i en stilling som enten køkkenleder eller køkkenassistent.

I en stilling som køkkenassistent forudsættes det, at stillingsindehaveren helt eller delvist selvstændigt udfører de praktiske funktioner med tilberedning og anretning af varme og kolde retter i et institutionskøkken samt tilhørende afrydning og rengøring.

I en stilling som køkkenleder forudsættes det, at stillingsindehaveren forestår ledelsen af et køkken. I tilfælde, hvor ledelsen af et køkkenområde er en del af en husholdningsleders ledelses- og ansvarsområde, vil der ikke til institutionen kunne knyttes en stilling som køkkenleder.

Det bemærkes, at stillingsbetegnelserne køkkenassistent og køkkenleder relaterer sig til stillingens indhold og ikke til, om stillingsindehaveren har gennemgået enten køkkenlederuddannelsen eller uddannelsen som EFG-køkkenassistent.

Opmærksomheden henledes på, at personer med køkkenlederuddannelsen kan ansættes såvel i køkkenlederstillinger som i køkkenassistentstillinger.

ad § 2. LØN.

ad stk. 1.

I beregningsgrundlaget for kostdageantallet medregnes kostdage for gæster, og der tages hensyn til måltider, som leveres ud af institutionen, således at morgenmad indregnes med 1/5 kostdag, og frokost eller middag indregnes med 2/5 kostdage. I forbindelse med levering af mad til hjemmeboende pensionister indregnes med virkning fra 1. april 1988 1 middag som 1/2 kostdag.

Fastsættelsen af klassificeringen for køkkenlederstillinger ved plejehjem m.v. med over 40.000 kostdage pr. år skal ske efter forhandling mellem overenskomstens parter i hvert enkelt tilfælde.

ad § 3. LØNANCIENNITET.

ad stk. 2.

Kun månedslønnet beskæftigelse (også deltidsbeskæftigelse) er anciennitetsgivende, medens timelønnet beskæftigelse ikke giver anciennitet, jf. § 17. Det er aftalt, at varig deltidsbeskæftigelse pa gennemsnitlig 15 timer eller mere pr. uge skal finde sted på månedslønsbasis, og en sådan beskæftigelse medtages som fuld tjeneste ved anciennitetsberegningen. Deltidsbeskæftigede med under gennemsnitlig 15 timer pr. uge kan aflønnes med timeløn uanset bestemmelserne i § 16 vedrørende timelønnet ansættelse.

ad § 6. BOLIG.

ad stk. 1.

Bestemmelsen pålægger alene de ansatte, der ønsker at fraflytte en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, en pligt til at opsige boligforholdet med 3 måneders varsel, men man vil finde det naturligt, at også institutioner, der ønsker boligforholdet opsagt, giver et tilsvarende varsel, dog mindst svarende til det varsel, den pågældende kan opsiges med.

ad stk. 3.

Betaling for varme forudsættes fastsat efter måler. Hvor maler ikke findes eller kan opsættes, beregnes betalingen efter bestemmelsen i Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, afsnit B.

ad stk. 6.

Betalingen for enkeltværelser omfatter lys, varme samt vask, for privat tøjs vedkommende dog alene tøj, der kan koges.

ad § 7. ARBEJDSTID.

ad stk. 1, nr. 1.

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.

Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal indregnes i den normale arbejdstid, således at alene tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet, må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers tjeneste i aften- og nattjeneste.

Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde.

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgar institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

For timelønnet personale gælder bestemmelsen vedrørende aften- og nattjeneste ikke, idet der i timelønnen for aften- og nattjeneste er ydet kompensation herfor, jf. § 16.

ad stk. 1, nr. 3.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet). Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de ansatte, hvis tjeneste må omlægges.

Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, eller opkald uden at være pålagt rådighedstjeneste, jf. stk. 6. Betaling for omlagte timer, jf. stk. 1 nr. 4) vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.

ad stk. 2.

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50pct., og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd på de pågældende skalatrin.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.

Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 3

Der er mellem parterne enighed om, at der for en deltidsansat foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Afvikling af deltidsansattes merarbejde i frihed skal ske inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken merarbejdet er præsteret. Der er mellem parterne enighed om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Ydelse af utillæg for varslet merarbejde ud over 1 time, er betinget af, at merarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 4, nr. 2.

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jf. stk. 4, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 6.

Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får pålæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jf. stk. 4.

ad stk. 7.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 8.

Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 8 nr. 1, kan ikke ydes under tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage).

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 1.

ad § 8. FERIE.

ad stk. 1.

Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage. Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere regnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.

Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.

ad stk. 5.

Vedrørende bestemmelsen om ferie i det første ar efter elevtidens afslutning er det aftalt, at betingelsen for opnåelse af ret til ferie som fastsat for den nye stilling er, at ansættelse finder sted senest 1 måned efter elevtidens afslutning.

ad § 9. ANSÆTTELSESBREV.

Bestemmelsen om ansættelsesbrev med angivelse af tjenestested betyder, at tjenestestedet skal svare til det i stillingsopslaget angivne. Det henstilles, at

oplysninger om specielt aftalte arbejdstidsforhold (f.eks. fast aften- og nattjeneste) optages i ansættelsesbrevet, samt at der for deltidsbeskæftiget personale optages oplysninger om den aftalte faste arbejdstid.

ad § 10. SYGDOM.

Sygdomsforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold. Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.

Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald. Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en afden ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive afkortere eller længere varighed.

Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation afsygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.

Lægeattest - i form af den sædvanlige afkrydsningsformular - bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor. For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest. Denne attest betales af den ansatte.

Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed. Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.

De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.

Såfremt tjenestesforholdet er ophørt, som følge af at pågældende har haft mere end 120 sygedage inden for 12 på hinanden følgende måneder, henstilles det, at genansættelse finder sted, når den pågældende på ny bliver tjenestdygtig.

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene pa tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret saledes, at der på barnets 1. sygedag i fornødent omfang kan gives delvis eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

ad § 11. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

ad stk. 2.

Opmærksomheden henledes på, at ansatte, der i henhold til stk. 2. har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

ad § 14. TJENESTEFRIHED.

Ansatte har endvidere ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 851 af 28. november 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

ad § 18. LØN. (TIMELØNNEDE).

ad stk. 1.

Opmærksomheden henledes på, at der kun er mulighed for timelønsansættelse af personale, der ikke er beskæftiget i fulde kalendermåneder. Personale, som er beskæftiget i fulde kalendermåneder, aflønnes på månedsløn, jf. dog bemærkningerne under ad § 3, stk. 2.

Det er aftalt, at de tillidsmandsregler, der er vedtaget den 11. december 1972 mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og en række organisationer for personale beskæftiget i amtskommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark, i indeværende overenskomstperiode finder tilsvarende anvendelse på køkkenassistenter og køkkenledere ansat ved statens institutioner i henhold til nærværende overenskomst.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Lasse Møhl

OVERENSKOMST

vedrørende

løn- og arbejdsforhold

for

køkkenassistenter og køkkenledere.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som enten

1)køkkenassistenter eller

2)køkkenledere,

og som har gennemgået enten

3) EFG-køkkenassistentuddannelsen eller

4) den af undervisningsministeriet godkendte køkkenlederuddannelse.

Stk. 2. Overenskomsten gælder ved sygehuse, plejehjem m.v., døgninstitutioner for børn og unge, institutioner af forsorgslignende karakter, institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap og særlige plejehjem,

1) for (amts)kommunalt ansatte i

a) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde

b) Københavns kommune og

c) Frederiksberg Kommune

2) for medarbejdere i statens tjeneste og

3) for medarbejdere ved selvejende institutioner af nævnte karakter, med hvilke der er indgået driftsoverenskomst i henhold til lov om social bistand.

Afsnit I

Månedslønnede køkkenassistenter og køkkenledere.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 2. LØN.

Stk. 1. Køkkenassistenter og køkkenledere aflønnes efter følgende lønrammer

Køkkenassistenter: skalatrinene 10 (1-årigt), 11-17 (med virkning fra 1. april 1988: skalatrinene 11 (1-årigt), 12-17) Køkkenledere ved institutioner med: 4.000 - 7.500 kostdage årlig: skalatrinene 13-19 7.501 - 15.000 kostdage årlig: skalatrinene 14-20 15.001 - 25.000 kostdage årlig: skalatrinene 18-23 25.001 - 40.000 kostdage årlig: skalatrinene 21-26

Oprykning til nyt løntrin sker - hvor intet andet er anført efter 2 års beskæftigelse på hvert skalatrin.

Stk. 2. Omnormering af en køkkenlederstilling finder sted, når antallet af kostdage i 2 på hinanden følgende år går op over eller ned under grænserne for den lønramme, hvortil stillingen hidtil har været henført.

Stk. 3. Årslønnen på de enkelte skalatrin fastsættes og reguleres som anført i de til enhver tid gældende aftaler om tjenestemandslønninger m.v., jf. § 23, stk. 2.

Stk. 4. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsatte arbejdstid.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 3. LØNANCIENNITET.

Stk. 1. Aftale om lønanciennitet m.v. for kommunalt ansatte med aflønning efter tjenestemandslønsystemet gælder for køkkenassistenter og køkkenledere, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Som lønanciennitet for køkkenassistenter medregnes

1) Tidligere beskæftigelse som månedslønnet køkkenassistent og/eller køkkenleder ved offentlige institutioner.

2) Aftjening af værnepligt, som finder sted, efter at uddannelsen er afsluttet. (Bestemmelsen gælder kun for værnepligtsaftjening, som finder sted efter 1. april 1979).

3) Perioder, der vedrører tidligere beskæftigelse ved andre institutioner end de, der omtales under nr. 1, såfremt overenskomstens parter i hvert enkelt tilfælde er enige.

Stk. 3. For køkkenassistenter, der har værct beskæftiget forud for 1. april 1983 foretages følgende ændringer i den lønanciennitet, der er beregnet i henhold til stk. 2

1) Beskæftigelse forud for 1. april 1981

a) Med 1 års lønanciennitet men under 2 års lønanciennitet pr. 1. april 1981 fastsættes lønancienniteten pr. 1. april 1981 til 1 år.

b) Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1981 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1981 1 år.

2) Beskæftigelse forud for 1. april 1983

a) Med under 2 års lønanciennitet pr. 1. april 1983 beregnes lønancienniteten fra 1. april 1983.

b) Med 2 års lønanciennitet og derover pr. 1. april 1983 modregnes i lønancienniteten pr. 1. april 1983 2 år.

Stk. 4. Fastsættelse af lønanciennitet ved ansættelse i stillinger som køkkenleder finder sted efter de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 5. Ved en køkkenleders eller køkkenassistents fratræden er institutionen pligtig at udstede anciennitetskort. Dette kort er køkkenlederen eller køkkenassistenten pligtig at forevise ved tiltrædelse af et nyt ansættelsesforhold.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 4. LØNUDBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles den ansatte en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 5. MIDLERTIDIG TJENESTE I HØJERE STILLING.

Køkkenassistenter vil under midlertidig tjeneste i højere stilling være omfattet af de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 6. BOLIG.

Stk. 1. De ansatte har ikke ret til bolig ved institutionens foranstaltning og har ej heller - bortset fra de i stk. 9 nævnte tilfælde - pligt til at bebo en bolig, som institutionen måtte stille til rådighed. Ansatte har ej heller ret til kosten på institutionen eller pligt til at deltage i kostforplejningen. En ansat, der har taget bopæl i en bolig, der stilles til rådighed af institutionen, kan dog kun fraflytte denne bolig efter opsigelse af boligforholdet med 3 måneders varsel (medmindre pågældende opsiger sin stilling).

Stk. 2. Såfremt der ydes bolig, er betalingen og vilkårene herfor følgende

For lejligheder beliggende i: 1 værelse 1 1/2 værelse For lejligheder beliggende i: pr. måned pr. måned Stedtillægsområde VI 791,44 kr. 1.055,25 kr. Stedtillægsområde V 738,68 kr 989,30 kr. Stedtillægsområde IV 685,93 kr. 923,35 kr. Stedtillægsområde III 639,76 kr. 857,40 kr. Stedtillægsområde II 593,59 kr. 791,44 kr. Stedtillægsområde I 483,76 kr. 650,58 kr.

Huslejen kan dog ikke overstige den leje, som institutionen betaler for den pågældende lejlighed.

Stk. 3. Medarbejdere med selvstændig lejlighed skal selv betale for varme, teknisk strøm, lys og gas samt skal selv sørge for rengøring, vask, møblering og sengelinned.

Stk. 4. Såfremt en ansat selv ønsker at bebo en lejlighed med to eller flere værelser, der har et bruttoareal på over 55 m2, betaler pågældende - foruden lejen for 1 1/2 værelses lejlighed efter stk. 2 - en tillægsleje, der beregnes efter pågældende ejendoms m2-pris for hver m2, som lejligheden indeholder over 55 m2.

Stk. 5. Såfremt det er institutionen, der ønsker, at en ansat skal bebo en lejlighed af den i stk. 4 nævnte art, skal pågældende dog kun betale en tillægsleje til prisen for 1 1/2 værelses lejlighed beregnet pr. m2, dog højst indtil 70 m2. For lejligheder beliggende i

Stedtillægsområde VI 10,06 kr. pr. måned Stedtillægsområde V 9,43 kr. pr. måned Stedtillægsområde IV 8,78 kr. pr. måned Stedtillægsområde III 8,15 kr. pr. måned Stedtillægsområde II 7,55 kr. pr. måned Stedtillægsområde I 6,18 kr. pr. måned.

Stk. 6. Såfremt en ansat bebor en lejlighed eller et eller flere værelser uden selvstændigt køkken og toilet med bad, betales herfor i overensstemmelse med statens regler om betaling for værelser med lys og varme samt vask.

Stk. 7. De i stk. 2 og 5 anførte huslejebeløb reguleres hver 1. april, således at beløbene forhøjes eller nedsættes med den i »Statistiske efterretninger« offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for hovedgruppen »Bolig« i reguleringspristallet (januar 1980 = 100).

Stk. 8. For lejligheder, der efter 1. oktober 1970 første gang udlejes af institutionen, fastsættes huslejen efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Stk. 9. Såfremt det pålægges en ansat at bebo en tjenestebolig (hvorved forstås en selvstændig lejlighed), sker fradraget i overensstemmelse med statens regler for tjenesteboliger. Pligt til at bebo en tjenestebolig kan kun pålægges i tilfælde, hvor overenskomstens parter er enige om, at dette er nødvendigt.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 7. ARBEJDSTID.

Stk. 1

1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer. (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer).

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes afinstitutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer. Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 4, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning.

Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer.

Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed.

Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte (bortset fra afløsningspersonale) til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage m.v., gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

4) Såfremt der for personale, der ikke er ansat som afløsningspersonale, må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der en godtgørelse for de omlagte timer på 13,90 kr. (fra 1. april 1988 16,50 kr.) pr. time.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2. Overarbejde søges godtgjort med fritid, der skal være afsamme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af50pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/ Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 3. Deltidsbeskæftigede, som ud over den med pågældende aftalte faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed. Såfremt friheden ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken arbejdet er præsteret, betales dette med normal timeløn uden tillæg. Mellem en institution og en personalegruppes tillidsrepræsentant kan der i de tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Deltidsansatte omfattes ikke af bestemmelsen om den daglige tjenestes mindsteværdi, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 2, 2. punktum. Tjeneste, der falder uden for institutionens daglige arbejdstidsnorm, jf. stk. 1, nr. 1, afsnit 4, betragtes som overarbejde.

Når en deltidsbeskæftiget tilsiges til at udføre merarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til merarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 4. Der ydes et ugentligt fridøgn.

1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 til 40 timer.

c) Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtaltes under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.

2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn

eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere,

der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3) Mellem en institution og personalegruppens tillidsrepræsentant kan det aftales, at bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 5. Personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdag) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

1) Anden frihed gives i følgende situationer

a) Normaltjeneste på søgnehelligdagen.

b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 4, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog uikkeu i følgende situationer: 1) Søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri. 2) Deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 4, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Stk. 6. Til ansatte, der opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, de er omfattet af stk. 4, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 7. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 50pct. af timelønnen i dagtjeneste beregnet som anført i § 16, stk. 1. Mellem en institution og tillidsrepræsentanten/Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til ansatte (bortset fra personale ansat til søndagstjeneste), som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre

tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de oversskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse jf. afsnit 1.

Stk. 8

1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes en tillægsbetaling på 17,81 kr. (fra 1. april 1988 18,50 kr.) pr. time. Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvorafhalvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 9. Ansatte, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og 6, får herfor en tillægsbetaling på 12,26 kr. (fra 1. april 1988 12,68 kr.) pr. time. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 11 øre. Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen afden normale tillægsbetaling, jf. afsnit 1. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der udelukkende ansættes til at udføre aften- og/eller nattjeneste.

Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for køkkenledere.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 7, stk. 2, Overarbejde, § 7, stk. 7, Søndagstjeneste m.v., § 7, stk. 8, Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage og mandage og § 7, stk. 9, Tillægsbetaling for tjeneste mellem kl. 17 og 6

finder de for månedslønnede køkkenassistenter gældende bestemmelser tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. § 19, stk. 3) forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnede fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn, jf. § 7, stk. 4.

Timelønnede, der har mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen, oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde - på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time.

Stk. 3. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 8. FERIE.

Stk. 1. Månedslønnet personale, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentligt fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.

Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog stk. 2 og ferielovens § 14, stk. 2.

Stk. 2. Til ansatte, der er berettiget til ferie med løn, og som ved feriens afholdelse har en anden fast arbejdstid end i foregående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten i det foregående kalenderår (optjeningsår) har andraget. Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdstidsændringer af 1 måneds varighed og derover.

Stk. 3. Til månedslønnet personale, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2pct, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på lpct.

Godtgørelsen beregnes af samtlige de i optjeningsåret (1. januar - 31. december) oppebårne indkomstpligtige beløb for

tjenstligt arbejde med fradrag af udbetalt særlig feriegodtgørelse.

Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Til deltidsbeskæftigede, som ud over den faste arbejdstid udfører tjeneste, der ikke betragtes som overarbejde, og som ikke er omfattet af den i stk. 2 anførte bestemmelse, ydes der for denne tjeneste alene feriegodtgørelse med 121/2pct.

Stk. 5. Når en køkkenleder eller køkkenassistent ansættes umiddelbart efter elevtidens afslutning, ydes ferie med løn som fastsat for den nye stilling. Uddannelsesstederne yder i alle tilfælde feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, jf. stk. 1. Denne godtgørelse modregnes i pågældendes løn, når ferien holdes.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 9. ANSÆTTELSESBREV.

Månedslønnede modtager - før tiltrædelsen - et ansættelsesbrev med angivelse af tjenestestedet.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 10. SYGDOM.

Månedslønnede oppebærer løn under sygdom i henhold til lov nr. 261 af 9. juni 1948 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) med senere ændringer. Den i nævnte lovs § 5, stk. 2, anførte regel om opsigelse med en måneds varsel til den 1. i en måned efter 120 dages sygefravær inden for 12 på hinanden følgende måneder optages i ansættelsesbrevet.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 11. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Stk. 1. Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal medarbejderen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er pågældende berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselorlov m.v.

Stk. 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket den pågældende efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14 uger fra fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. En medarbejder, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen. Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Stk. 8. Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselorlov m.v.

Hvis en medarbejder i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra

arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.

Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 12. VÆRNEPLIGT.

Under indkaldelse til aftjening af værnepligt gælder reglerne i funktionærloven, jf. dog § 3.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 14. TJENESTEFRIHED.

Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.

Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har ansvaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 15. OPSIGELSE.

Stk. 1. Det gensidige opsigelsesvarsel fastsættes i henhold til funktionærloven.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele enhver opsigelse til den ansatte og Økonomaforeningen. Denne meddelelse skal indeholde begrundelse for opsigelsen.

Stk. 3. Skønner Okonomaforeningen, at afskedigelsen af en efter nærværende overenskomst ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Økonomaforeningen inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med ansættelsesmyndigheden og de enkelte parter, jf. § 1.

Opnås der ikke enighed ved forhandlingen, kan spørgsmålet

inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen af Økonomaforeningen kræves gjort til genstand for behandling i et i denne anledning nedsat nævn, der består af 5 medlemmer, hvoraf2 vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune samt Finansministeriet, og 2 af Økonomaforeningen, hvorefter disse i forening udpeger en opmand. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, anmodes præsidenten for vedkommende landsret om at udpege denne.

Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan foretages afhøring af parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen i den nuværende stilling. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

Stk. 4. Bestemmelsen om afskedigelsessagens eventuelle indbringelse for foranstående nævn finder ikke anvendelse ved opsigelse af ansatte, som ikke har været uafbrudt beskæftiget ved institutionen i den nuværende stilling i mindst 1 år før afskedigelsen.

Afsnit II

Timelønnede køkkenassistenter.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 16. LØN.

Stk. 1. Køkkenassistenter, der ikke beskæftiges i fulde

kalendermåneder, aflønnes med timeløn. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/2028 (pr. 1. september 1988 1/1976 og pr. 1. september 1990 1/1924) og i aften- og nattjeneste som 1/1876 af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn for månedslønnede køkkenassistenter.

Stk. 2. Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan pågældende efter anmodning få beløbet tilsendt. Der tilstilles medarbejderen en specificeret cversigt over det udbetalte beløb.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 17. LØNANCIENNITET.

Ved ansættelse som timelønnet fastsættes lønancienniteten efter reglerne i § 3. Der erhverves ikke yderligere lønanciennitet under ansættelse som timelønnet.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 19. OPSIGELSE, SYGDOM, FRIHED M.V.

Stk. 1. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves uden forudgående varsel. Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.

Stk. 2. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i Lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel med senere ændringer.

Stk. 3. Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage: dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.

Stk. 4. Der ydes timelønnede ferie efter Lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Afsnit III

Fælles bestemmelser.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 21. OVERGANGSBESTEMMELSER.

Køkkenledere og køkkenassistenter ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i de i § 2 anførte lønramme på grundlag af deres anciennitet i henhold til 1983-overenskomsten.

Køkkenassistenter ansat pr. 1. april 1988 indplaceres i den nye lønramme på grundlag af deres lønanciennitet pr. denne dato.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 22. IKRAFTTRÆDEN.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

§ 23. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.

Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Økonomaforeningen opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989.

Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 7, stk. 1, nr. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til jl. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker aflønning af køkkenledere og køkkenassistenter på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 18. juni 1987

For ØKONOMAFORENINGEN

Irene Kofoed-Nielsen / Bjarne Ellefsen

For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt / Kern Andersen

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P.O.V.

Flemming Sarroe / Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg / Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

Niels Paludan

Protokollat nr. 1 vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag,

juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes.

Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende

Amtsrådsforeningen i Danmark.

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til

kl. 24,

2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden

fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns kommune og Frederiksberg Kommune.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/ nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17).

1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.

Finansministeriet.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Protokollat nr. 2 vedrørende uddannelse.

Parterne er enige om, at personale, der har afsluttet den af Fællesudvalget for Huslig Uddannelse godkendte køkkenlederuddannelse, forinden denne blev godkendt af undervisningsministeriet, og som ansættes i de i § 1 omtalte stillinger, er omfattet af nærværende overenskomst.

Protokollat nr. 3 vedrørende delt tjeneste.

Mellem parterne er der enighed om, at tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse o.l., betales der for delt tjeneste 23,90 kr. (pr. 1. april 1988 24,82 kr.) pr. dag.

Protokollat nr. 4 vedrørende ledsagelse af patienter/beboere ved deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v.

Det er imellem overenskomstens parter aftalt, at i tilfælde, hvor ansatte ledsager patienter/beboere i forbindelse med deltagelse i ferie- og højskoleophold m.v., afvikles forholdene - herunder ydelse af vederlag - efter bestemmelser for personale inden for døgninstitutionsområdet, der deltager i børns ophold på feriekolonier.

Cirkulære (1 sp) 1987 6976 Historic

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for køkkenassistenter og køkkenledere i staten (* 1)

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

OVERENSKOMST

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →