Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for økonomaelever i staten (* 1)

§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som økonomaelever med henblik på uddannelse i henhold til bestemmelserne i indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 21. juni 1978.

Stk. 2. Overenskomsten gælder

1) for (amts)kommunalt ansatte i a) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde b) Københavns kommune c) Frederiksberg Kommune samt 2) For medarbejdere i statens tjeneste.

§ 2. LØN.

Stk. 1. Økonomaelever aflønnes efter følgende bestemmelser

1) Lønnen udgør følgende procenter af årslønnen, almindeligt pensionsgivende kronetillæg, der udgør 6.150 kr. pr. 1. april 1987 og 7.750 kr. pr. 1. april 1988, ikke pensionsgivende kronetillæg på 3.180 kr., almindeligt pensionsgivende procenttillæg (2,8%)*) og stedtillæg*) til tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrin 1

1. - 6. måned 51 pct. 7. - 12. måned 61 pct. 13. og flg. måneder 76 pct..

*) Det under nr. 2 nævnte almindelige kronetillæg indgår i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg. Det til tjenestemænd udbetalte almindelige pensionsgivende kronetillæg på 6.827 kr. indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget for stedtillæg og almindeligt pensionsgivende procenttillæg.

2) Ud over de under nr. 1 nævnte lønninger ydes et almindeligt kronetillæg, der på årsbasis udbetales med følgende beløb

1. - 6. måned 4.515,65 kr. 7. - 12. måned 4.987,35 kr. 13. og flg. måneder 5.694,91 kr.

3) Herudover ydes et fast kronetillæg på kr. 2.898 årlig med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering m.v.

Stk. 2. Der ydes dyrtidstillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 3. LØNUDBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles økonomaeleven en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

§ 4. TJENESTEDRAGT.

Der ydes økonomaelever fri tjenestedragt.

§ 5. BOLIG OG KOST.

I det omfang, der stilles værelse til rådighed for økonomaelever, fastsættes betalingen for kost og logi således

A. Institutioner med kantine.

For det værelse, der stilles til elevens rådighed, foretages fradrag i lønnen med et beløb svarende til betalingen for enkeltværelser efter statens regler. Såfremt to eller flere elever deler værelse, betaler hver af eleverne 3/4 af ovennævnte takst.

For kosten betales de ved institutionen gældende kantinepriser.

B. Andre institutioner.

For kost og logi foretages fradrag i lønnen efter de regler, der er gældende for det ved institutionen beskæftigede økonomapersonale, som modtager kost og logi.

Såfremt to eller flere elever deler værelse, foretages for hver af dem en reduktion af fradraget for ophold med fuld forplejning svarende til 1/4 af statens takst for enkeltværelser. Kostpenge ydes efter de for institutionens økonomapersonale gældende regler.

§ 6. ARBEJDSTID.

Stk. 1

1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer).

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer. Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning.

Mellem institutionen og Økonomaforeningen kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer.

Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

Undervisningen skal falde inden for den normale arbejdstid.

2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed.

Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgns placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage m.v. gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

4) Såfremt der må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der økonomaelever med over 12 måneders anciennitet en godtgørelse for de omlagte timer på 13,90 kr. (fra 1. april 1988 16,50 kr.) pr. time.

For økonomaelever med under 12 måneders anciennitet udgør godtgørelsen 50 pct. af ovennævnte sats. I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld godtgørelse, ydes dog fuld godtgørelse.

Fra 1. april 1988 ydes godtgørelse med 100 pct. i hele elevtiden.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2. Overarbejde, der kun i ganske særlige tilfælde kan pålægges økonomaelever, søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50 pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet på grundlag af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn, jf. § 2, efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 3

Der ydes et ugentligt fridøgn.

1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 til 64 timer.

b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har opgjort fra 35 til 40 timer.

c) Sammenlægges flere frihedsperioder af dem under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtales under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.

2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3) Bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, kan ved aftale fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 4. Personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

1) Anden frihed gives i følgende situationer

a) Normaltjeneste på søgnehelligdagen.

b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 3, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke, når søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.

2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 3, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst

for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Stk. 5. Til ansatte, der opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 3, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 6. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der 1/2 times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 1/4056 (pr. 1. september 1988 1/3952 og pr. 1. september 1990 1/3848) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn. Mellem en institution og økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til ansatte, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse, jf. afsnit 1.

Stk. 7

1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes der til elever med over 12 måneders anciennitet en tillægsbetaling på 17,81 kr. (fra 1. april 1988 18,58 kr.) pr. time.

For økonomaelever med under 12 måneders anciennitet udgør tillægsbetalingen 50pct. af ovennævnte sats. I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling.

Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i hele elevtiden med 100pct.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 8. Økonomaelever med over 12 måneders anciennitet, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og kl. 6, får herfor en tillægsbetaling på 12,26 kr. (fra 1. april 1988 12,68 kr.) pr. time. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 124 (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes nævnte beløb med 11 øre. Regulering sker på grundlag af reguleringspristallet for januar og juli for

tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts.

For økonomaelever med umder 12 måneders anciennitet udgør tillægsbetalingen 50pct. af ovennævnte sats (inkl. dyrtidstillæg). I tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling.

Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i hele elevtiden med 100pct.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og kl. 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. afsnit 1.

§ 7. FERIE.

Stk. 1. økonomaelever, der er ansat i henhold til nærværende overenskomst, er omfattet af lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie med senere ændringer.

Bortset fra eet af de kalenderdøgn, som er en del af en frihedsperiode omkring et ugentligt fridøgn, betragtes øvrige dage som feriedage.

Der kan ikke foretages fradrag i lønnen i forbindelse med afvikling af ferie for personale, der har været knyttet til institutionen i hele optjeningsåret, jf. dog ferielovens § 14, stk. 2.

Stk. 2

1) a) Såfremt ansættelsen finder sted i perioden fra 2. maj til 1. september, får økonomaelever i det ferieår, hvori ansættelsen finder sted, 10 dages ferie med løn.

b) De under litra a omtalte elever får i det andet ferieår efter ansættelsen mindst 20 dages ferie med løn.

2) Såfremt ansættelsen finder sted i perioden fra 2. september til 1. maj, får elever i det første fulde ferieår efter ansættelsen 10 dages ferie med løn.

3) De under nr. 1 og 2 omtalte ferieperioder afkortes, i det omfang eleven ved forudgående beskæftigelse måtte have indtjent ferie.

Stk. 3. Til økonomaelever, der holder ferie med løn, ydes en særlig feriegodtgørelse på 1 1/2pct, der træder i stedet for det i ferielovens § 14, stk. 1, omhandlede ferietillæg på lpct. Om godtgørelsens beregning og udbetaling henvises til de for tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Såfremt eleven umiddelbart efter uddannelsens afslutning ansættes som økonomaassistent ved et sygehus eller en institution under amtskommuner tilsluttet Amtsrådsforeningen i Danmark, ved Københavns kommune, Frederiksberg Kommune eller staten, ydes ferie med løn som fastsat for den nye stilling. Uddannelsesstederne yder i alle tilfælde feriegodtgørelse i henhold til ferielovens bestemmelser, jf. stk. 1. Denne godtgørelse modregnes i pågældendes løn, mår ferien holdes.

§ 8. SYGDOM.

Elever oppebærer fuld løn under sygdom i indtil 3 måneder inden for de sidste 12 måneder.

§ 9. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBINDELSE MED GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.

Stk. 1. Med henblik på institutionens tilrettelæggelse af arbejdet skal medarbejderen senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysninger om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov.

Stk. 2. Under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel er pågældende berettiget til sædvanlig løn fra det tidspunkt, da der skønnes at være 8 uger til fødslen, og i indtil 14 uger i alt. Såfremt den ansatte ønsker det, gives der fra udløbet af 14-ugersperioden tjenestefrihed uden løn i henhold til lov om barselorlov m.v.

Stk. 3. Tidspunktet for forventet fødsel skal på forlangende dokumenteres f.eks. ved kort fra svangerskabsundersøgelsen.

Stk. 4. Fravær inden for det tidsrum, i hvilket pågældende efter stk. 2 er berettiget til sædvanlig løn, betragtes ikke som sygdomsforfald, medmindre det godtgøres ved lægeattest, at arbejdsudygtigheden har anden årsag end svangerskab og/eller fødsel. Sygdomsforfald kan ikke bevirke, at perioden efter stk. 2 løber længere end til 14 uger fra fødslen.

Stk. 5. Fravær uden for det i stk. 2 nævnte tidsrum betragtes som sygdomsforfald og noteres i overensstemmelse med de herom gældende regler.

Stk. 6. En medarbejder, der i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden den i stk. 2, 1. sætning, omtalte 14 ugers periodes udløb, har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, såfremt hun i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet og udskrivelsen finder sted inden 6 måneder fra fødslen. Stk. 7. Lægeattester, der forlanges i henhold til stk. 4, betales af den ansatte.

Stk. 8. Medarbejdere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med adoption efter reglerne herom i lov om barselorlov m.v.

Hvis en medarbejder i anledning af adoption har ret til dagpenge efter dagpengeloven, er pågældende under fravær fra

arbejdet berettiget til sædvanlig løn i 14 uger regnet fra modtagelsen af barnet.

Bestemmelsen i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med adoption.

§ 10. EFTERLØN.

Der ydes efterladte efterløn i henhold til funktionærloven.

§ 11. OPSIGELSE.

Stk. 1. Elevforholdet kan ophæves fra institutionens side med 1 måneds varsel til den 1. i en måned, såfremt eleven findes uegnet til at gennemgå uddannelsen, eller pågældende på grund af særlige forhold, f.eks. langvarig sygdom, må antages at være ude af stand til at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Ligeledes med 1 måneds varsel til den 1. i en måned kan eleven opsige elevforholdet, når særlige grunde gør det ønskeligt for pågældende.

Stk. 2. I tilfælde af, at eleven gør sig skyldig i grov tjenesteforseelse eller begår en handling, der betager pågældende den tillid, som stillingen kræver, kan forholdet fra institutionens side ophæves uden varsel.

Stk. 3. Når elevforholdet er opsagt, er eleven hverken berettiget eller forpligtet til at deltage i den teoretiske uddannelse.

§ 12. VOLDGIFT.

Uoverensstemmelse vedrørende fortolkningen af nærværende overenskomst afgøres ved en voldgift, der består af 7 medlemmer. 3 af medlemmerne vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet og 3 af økonomaforeningen. Parterne vælger i forening en formand for voldgiftsretten. Såfremt de ikke kan opnå enighed om valget, udpeger præsidenten for sø- og handelsretten en dommer til at fungere som voldgiftsrettens formand.

§ 13. OVERGANGSBESTEMMELSER.

Økonomaelever ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i den i § 2 anførte lønramme på grumdlag af deres lønanciennitet i henhold til 1983-overenskomsten.

§ 14. IKRAFTTRÆDEN.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.

§ 15. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.

Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Økomomaforeningen opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989. Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og om ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 6, stk. 1, nr. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker regulering af den i § 2 anførte lønramme på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 29. juni 1987

For ØKONOMAFORENINGEN

Irene Kofoed-Nielsen

/ Bjarne Ellefsen

For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

Jens K. Brandt

/ Kern Andersen

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P.o.v.

Flemming Sarroe /

Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

G. Kastberg

/ Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

Niels Paludan

Protokollat nr. 1

vedrørende Økonomaelevers transportudgifter m.m. ved afvikling af teoretisk uddannelse m.v.

Det er mellem overenskomstens parter aftalt, at der - for så vidt angår udgifter i forbindelse med økonomaelevers transport ved afvikling af den teoretiske uddannelse samt ved deltagelse i landsprøven - refunderes eleverne dokumenterede udgifter til egen befordring og rejsegods i forbindelse med den af institutionerne anviste rejsemåde.

Det er endvidere aftalt, at eventuelle - i forbindelse med den kortvarige deltagelse i landsprøven - dokumenterede opholdsudgifter (kost og logi), der er nødvendiggjort af rejsetidernes beliggenhed i forhold til prøvens påbegyndelse og afslutning, refunderes eleven, dog maksimalt et beløb, beregnet efter statens regler for time- og dagpenge m.v. (sats B).

Protokollat nr. 2

vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om, at de hidtil gældende bestemmelser vedrørende ovennævnte dage opretholdes. Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende

Amtsrådsforeningen i Danmark.

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1) juleaftensdag fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,

2) 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns kommune og Frederiksberg Kommune.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/ nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17).

1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.

Finamsministeriet.

Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges. Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

Protokollat nr. 3

vedrørende delt tjeneste.

Mellem overenskomstens parter er der enighed om, at tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse og lignende, betales der for delt tjeneste 23,90 kr. (fra 1. april 1988 24,82 kr.) pr. dag.

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for økonomaelever i staten (* 1)

På grundlag af forhandlinger med Økonomaforeningen er indgået vedhæftede overenskomst pr. 1. april 1987 om løn- og arbejdsforhold for økonomaelever.

Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 76/83, 60/85 og 152/86.

Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 (LP.nr.

029-85).

I tilfælde af udstationering til Færøerne eller Grønland anvendes de i overenskomsten gældende bestemmelser, som om de pågældende var ansat i Danmark.

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

ad § 2. LØN.

ad stk. 1.

Parterne er enige om, at økonomaelever, som påbegynder uddannelsen efter den 1. i en måned, får lønancienniteten beregnet fra den 1. i måneden efter.

Det bemærkes, at stedtillægget i forbindelse med elevers flytning mellem institutionerne følger det faktiske tjenestesteds beliggenhed.

ad § 6. ARBEJDSTID.

ad stk. 1, nr. 1.

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt spisepause holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet

tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.

Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal

indregnes i den normale arbejdstid, således at alene

tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende

uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet,

må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og

spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan

ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i

et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers

tjeneste i aften og nattjeneste.

Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke

er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne

for overarbejde.

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgår institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

ad stk. 1, nr. 3.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud

for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske

særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet).

Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering

om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de

ansatte, hvis tjeneste må omlægges.

Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre

end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste

før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed

for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i

henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, eller opkald til tjeneste uden for den normale arbejdstid, jf. stk. 5. Betaling for omlagte timer, jf. stk. 1 nr. 4) vil ikke kunne finde sted i denne forbindelse.

ad stk. 2.

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at overarbejde i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50pct., og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.

Ydelse af tillæg for varslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedage.

ad stk. 3, nr. 2.

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages,

jf. stk. 3, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 5.

Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får pålæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jf. stk. 3.

ad stk. 7.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 7.

Tillægsbetaling for tjeneste på lørdage fra kl. 14 til kl. 24 og mandage fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 7 nr. 1, kan ikke ydes under rådighedstjeneste uden effektivt arbejde, samt for tjeneste på lørdage og mandage, hvor der ydes godtgørelse i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage).

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundulovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 2.

ad § 7. FERIE.

ad stk. 1.

Ferie kan kun afvikles i hele arbejdsfri dage. Beregnes optjent ferie til brøkdel af en dag, skal en halv dag eller mere regnes som en fuld feriedag, medens mindre brøkdele af en dag ikke medregnes.

Brøkdele af feriedage vil ikke kunne sammenlægges med værdien af normaltjeneste/frihed for udført særlig tjeneste.

ad stk. 4.

Vedrørende bestemmelsen om ferie i det første år efter elevtidens afslutning er det aftalt, at betingelserne for opnåelse af ret til ferie som fastsat for den nye stilling er, at ansættelse finder sted senest 1 måned efter elevtidens afslutning.

ad § 8. SYGDOM.

Sygdomsforfald skal anmeldes til tjenestestedet uden ugrundet ophold. Det påhviler herefter den ansatte at sørge for, at tjenestestedet inden arbejdstidens begyndelse på den første sygedag eller snarest muligt derefter modtager meddelelse om sygdomsforfaldet.

Det påhviler den ansatte at præstere dokumentation for sygdomsforfald. Som en forsøgsordning vil dokumentation i lighed med de ordninger, der er aftalt for tjenestemænd og for personale ansat inden for det private arbejdsmarked, som hovedregel bestå i en af den ansatte underskrevet erklæring indeholdende oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og om sygdommen forventes at blive afkortere eller længere varighed.

Opmærksomheden henledes på, at der ved dokumentation af sygdom og sygelistens førelse ikke kan kræves oplysning om sygdommens art.

Lægeattest - i form af den sædvanlige afkrydsningsformular - bør normalt kun forlanges anvendt til dokumentation, såfremt den ansattes forudgående sygemeldingers antal og/eller karakter taler derfor. For fraværelser under 4 dage kræves i så fald som hidtil en skriftlig anmodning til lægen om udstedelse af lægeattest. Denne attest betales af den ansatte.

Der er endvidere adgang til at forlange en attest fra den ansattes læge eller specialist om sygdommens forventede varighed. Denne udtalelse kan forlanges efter 14 dages sygdom og betales af tjenestestedet.

De for tjenestemænd anvendte blanketter til brug ved afgivelse af erklæring om sygdomsforfald og ved fremskaffelse af lægeattest om sygdommens forventede varighed anvendes også for overenskomstansatte.

En ansats anmodning om tjenestefrihed til pasning af sygt mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes, når hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, og forholdene på tjenestestedet tillader det. Ordningen er etableret således, at der på barnets 1- sygedag i fornødent omfang kan gives delvis

eller hel tjenestefrihed uden lønafkortning. Sygelister suppleres med oplysninger om fravær på grund af børns sygdom. Det bemærkes, at en ansats adgang til at benytte ordningen kan inddrages ved misbrug.

ad § 9. FRAVÆR FRA TJENESTEN I FORBlNDELSE MED GRAVIDlTET, BARSEL OG ADOPTION.

ad stk. 2.

Opmærksomneden henledes på, at ansatte, der i henhold til stk. 2. har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

Angående voldgift henvises til overenskomstens § 13.

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

P.M.V.

E.B.

Lasse Møhl

O V E R E N S K O M S T