Legislator Case Law & Legislation
C19870697009 DK

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for køkkenassistentelever i staten (* 1)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE.

Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som køkkenassistentelever. Eleverne forudsættes ansat efter bestemmelserne i lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser med senere ændringer.

Stk. 2. Overenskomsten gælder

1) for (amts)kommunalt ansatte i: a) Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde b) Foreningen af Kommuner i Københavns Amts forhandlingsområde c) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde d) Københavns kommune e) Frederiksberg Kommune 2) for medarbejdere i statens tjeneste, samt 3) for medarbejdere ansat ved institutioner, for hvilke a) Kommunernes Landsforening b) Foreningen af Kommuner i Københavns Amt c) Amtsrådsforeningen i Danmark d) Københavns kommune e) Frederiksberg Kommune eller f) Finansministeriet

med bindende virkning kan indgå overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 2. LØN.

Stk. 1. Køkkenassistentelever, der har gennemgået den 1-årige basisuddannelse (basisåret) inden for levnedsmiddelområdet i henhold til Lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser med senere ændringer, oppebærer løn efter følgende regler

1) Lønnen udgør følgende procenter af årslønnen, almindelig pensionsgivende kronetillæg på 6.827 kr., almindeligt pensionsgivende kronetillæg, der udgør 6.150 kr. pr. 1. april 1987 og 7.750 kr. pr. 1. april 1988, ikke-pensionsgivende kronetillæg på 3.180 kr., almindeligt pensionsgivende procenttillæg (2,8pct) og stedtillæg til tjenestemænd, der aflønnes efter skalatrin 1

1. - 12. måned 36pct 13. - måned 44pct

2) Herudover ydes et fast kronetillæg, der på årsbasis for elever under 18 år udgør kr. 1.449 og for elever over 18 år kr. 2.898, med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering m.v.

Stk. 2. Der ydes dyrtidstillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 3. LØNUDBETALING.

Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles køkkenassistenteleven en specificeret oversigt over det udbetalte beløb.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 5. BOLIG OG KOST.

I det omfang der stilles værelse til rådighed for køkkenassistentelever, fastsættes betalingen for kost og logi således

A. Institutioner med kantine.

For det værelse, der stilles til elevens rådighed, foretages fradrag i lønnen med et beløb svarende til betalingen for enkeltværelser efter statens regler. Såfremt to eller flere elever deler værelse, betaler hver af eleverne 3/4 af ovennævnte takst.

For kosten betales de ved institutionen gældende kantinepriser.

B. Andre institutioner.

For kost og logi foretages fradrag i lønnen efter de regler, der er gældende for det ved institutionen beskæftigede køkkenassistentpersonale, som modtager kost og logi.

Såfremt to eller flere elever deler værelse, foretages for hver af dem en reduktion af fradraget for ophold med fuld forplejning svarende til 1/4 af statens takst for enkeltværelser. Kostpenge ydes efter de for institutionens køkkenassistentpersonale gældende regler.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 6. ARBEJDSTID.

Stk. 1

1) Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 39 timer (pr. 1. september 1988 38 timer og pr. 1. september 1990 37 timer).

Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af institutionen under hensyn til dennes arbejdsgang. Normaltjeneste kan tilrettelægges og afvikles ud fra, at den daglige normaltjeneste udgør mellem 7 og 9 timer. Normaltjenesten kan udgøre mindre end 7 timer på dage i tilslutning til afvikling af frihedsperioder, der omfattes af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2. Disse tjenester anvendes fortrinsvis til afvikling af frihed for udført særlig tjeneste, jf. nr. 3, 2. sætning. Mellem en institution og Økonomaforeningen kan det aftales, at den daglige normaltjeneste udvides med indtil 1 time og/eller nedsættes med indtil 2 timer. Normaltjeneste ud over den fastsatte daglige eller ud over en særlig aftalt daglig arbejdstidsnorm betragtes som overarbejde.

Undervisningen skal falde inden for den normale arbejdstid.

2) For hver fulde 40 timers tjeneste, der er udført i aften- og nattjeneste, ydes der 3 timers frihed. Ved aften- og nattjeneste forstås tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17. Bestemmelsen gælder for samtlige dage (hverdage, søn- og helligdage), men ikke for overarbejde.

Den indtjente frihed afvikles ved tildeling af hele arbejdsfri dage, d.v.s. dage, på hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført tjeneste.

Ved tildeling af arbejdsfri dage nedsættes den indtjente frihed med det antal timer, i hvilke der efter tjenesteliste eller lignende skulle have været udført arbejde de pågældende dage.

3) Tjenesteliste bekendtgøres, således at de ansatte til stadighed er orienteret om tjenestens beliggenhed og ugentlige fridøgn placering mindst 4 uger forud. Orientering om frihed for udført særlig tjeneste, f.eks. overarbejde, tjeneste på søn- og helligdage, m.v. gives senest 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes.

4) Såfremt der må ændres i normaltjenestens beliggenhed i forhold til den i tjenesteliste fastlagte, skal der gives et varsel på mindst 72 timer. Hvis dette varsel ikke overholdes, ydes der en godtgørelse for de omlagte timer, der pr. time udgør 50pct. afsatsen, som i overenskomstperioden er gældende for køkkenassistenter.

Der ydes dog fuld godtgørelse i de tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld godtgørelse.

Fra 1. april 1988 ydes godtgørelsen i hele elevtiden med 100pct.

Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenestelisten ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjenestetimer.

Stk. 2. Overarbejde, der kun i ganske særlige tilfælde kan pålægges køkkenassistentelever, søges godtgjort med fritid, der skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50pct. afrundet opad til hele timer. Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken overarbejdet er præsteret, betales dette med et beløb beregnet på grundlag af den til pågældendes anciennitet svarende årsløn, jf. § 2, efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd. Mellem en institution og Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan fimde sted, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Når en ansat tilsiges til at udføre overarbejde, skal dette meddeles dagen forud. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg på 14,15 kr. (fra 1. april 1988 18 kr.).

Stk. 3. Der ydes et ugentligt fridøgn.

1) Tilrettelæggelsen af tjenesten finder sted ud fra, at frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn opfylder følgende

a) Frihedsperioden skal have en udstrækning af 64 timer, dog at den kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 55 ti 64 timer.

b) Har frihedsperioden ikke en længde som anført under litra a, tildeles der i stedet for 2 frihedsperioder. Disse skal hver have en længde af mindst 40 timer, dog at de kan betragtes som givet, såfremt perioden kun har udgjort fra 35 til 40 timer.

c) Sammenlægges flere frihedsperioder af den under litra a angivne længde, skal den første have en længde som anført under litra a, medens de øvrige hver skal have en længde af mindst 48 timer.

d) Sammenlægges en frihedsperiode af den under litra a angivne længde med en af de under litra b omtalte perioder, skal den første have en længde som anført under litra a og den anden en længde af mindst 24 timer.

e) Sammenlægges flere af de frihedsperioder, som omtales under litra b, skal de 2 første perioder tilsammen have en længde som anført under litra a, medens de øvrige skal have en længde af mindst 24 timer.

2) Inddrages frihedsperioden omkring et ugentligt fridøgn eller en anden frihedsperiode på 24 timer eller mere, der er tilrettelagt for en fuldtidsansat, afvikles den pålagte tjeneste efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst for 6 timers tjeneste.

3) Bestemmelserne om tilrettelæggelse af det ugentlige fridøgn, jf. nr. 1, kan ved aftale fraviges for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre afvigende forhold måtte give grundlag herfor.

Stk. 4. Personalet er berettiget til frihed på de uden for søndage faldende helligdage (søgnehelligdage) eller til erstatning herfor i form af anden frihed.

1) Anden frihed gives i følgende situationer

a) Normaltjeneste på søgnehelligdagen.

b) Det ugentlige fridøgn eller andre frihedsperioder, jf. stk. 3, nr. 2, falder på en søgnehelligdag. Dette gælder dog ikke, når søgnehelligdagen har sammenfald med en ugedag, hvorpå den ansatte altid har fri.

2) Friheden skal have en længde som fastsat under stk. 3, nr. 1, litra b eller e. Er anden frihed ikke afviklet inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori søgnehelligdagen er beliggende, betales der efter bestemmelserne for overarbejde, jf. stk. 2, dog mindst

for 6 timers tjeneste. Mellem en institution og Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor anden frihed ikke kan afvikles, træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Stk. 5. Til ansatte, der opkaldes til tjeneste uden for den normale arbejdstid, ydes der betaling som for overarbejde, jf. stk. 2, 1. afsnit, dog mindst for 3 timer. Der kan for flere opkald inden for 3 timer kun ydes overarbejdsbetaling for 3 timer. For arbejde ud over 3 timer ydes overarbejdsbetaling pr. påbegyndt time.

Såfremt opkald finder sted i en periode, der er omfattet af stk. 3, afvikles opkaldet efter disse bestemmelser. Flere opkald inden for 6 timer efter første opkald honoreres ikke yderligere. Såfremt næste opkald finder sted mere end 6 timer efter første opkald, ydes betaling i henhold til bestemmelserne i første afsnit.

Stk. 6. For tjeneste på søndage og de uden for søndage faldende helligdage, ydes der times frihed for hver times tjeneste. Såfremt der ikke er ydet erstatningsfrihed inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, i hvilken søndags/ søgnehelligdagstjenesten er præsteret, ydes der en godtgørelse svarende til 1/4056 (pr. 1. september 1988 1/3952 og pr. 1. september 1990 1/3848) af den til den pågældendes anciennitet svarende årsløn. Mellem en institution og Økonomaforeningen kan der i tilfælde, hvor afspadsering ikke kan finde sted træffes aftale om, at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end ovenfor anført.

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Nævnte godtgørelse ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder på nævnte dage.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre tjeneste på flere end 6 søndage, betales der for tjeneste på de overskydende søndage yderligere en særlig godtgørelse svarende til halvdelen af den normale godtgørelse, jf. afsnit 1.

Stk. 7

1) For tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 24 og på mandage i tidsrummet fra døgnets begyndelse til kl. 4 ydes der en tillægsbetaling, der pr. time udgør 50pct. af satsen, som i overenskomstperioden er gældende for køkkenassistenter.

Der ydes dog fuld tillægsbetaling i de tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling. Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetalingen i hele elevtiden med 100pct.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

2) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for hele tjenesten.

3) Såfremt den ansatte udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den under nr. 1 angivne tillægsbetaling for den del af tjenesten, der ligger mellem søndag kl. 24 og mandag kl. 6.

Stk. 8. Køkkenassistentelever, som efter tjenstlig ordre udfører arbejde mellem kl. 17 og kl. 6, får herfor en tillægsbetaling, der pr. time udgør 50pct. af satsen, som i overenskomstperioden er gældende for køkkenassistenter.

I de tilfælde, hvor eleverne udfører egentlig tjeneste og remplacerer en anden person, der oppebærer fuld tillægsbetaling, ydes dog fuld tillægsbetaling.

Fra 1. april 1988 ydes tillægsbetaling i hele elevtiden med 100pct.

Tillægsbetalingen beregnes pr. påbegyndt halve time. Nævnte tillægsbetaling ydes også for overarbejdstimer, jf. stk. 2, som falder inden for nævnte tidsrum.

Til personale, som i løbet af et kvartal (januar - marts, april - juni, juli - september, oktober - december) pålægges at udføre flere end 31 aften- og/eller nattjenester, ydes der for de overskydende tjenester for arbejde mellem kl. 17 og kl. 6 yderligere en særlig tillægsbetaling svarende til halvdelen af den normale tillægsbetaling, jf. afsnit 1.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 7. KØKKENASSISTENTELEVERS RETSFORHOLD.

For køkkenassistentelevers retsforhold gælder lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser med senere ændringer og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 88 af 24. februar 1987 om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser med senere ændringer.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 8. VOLDGIFT.

Uoverensstemmelse vedrørende fortolkningen af nærværende overenskomst afgøres ved en voldgift, der består af 7 medlemmer. 3 af medlemmerne vælges af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet og 3 af Økonomaforeningen. Parterne vælger i forening en formand for voldgiftsretten. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af en formand, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 9. OVERGANGSBESTEMMELSER.

Køkkenassistentelever ansat pr. 1. april 1987 indplaceres i den i § 2 anførte lønramme på grundlag af deres lønanciennitet i henhold til 1984-overenskomsten.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 10. IKRAFTTRÆDEN.

Overenskomsten træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1987.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

§ 11. OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN.

Stk. 1. Overenskomsten kan såvel af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet som af Økonomaforeningen opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1989.

Bestemmelserne i aftalen om tjenestemandslønninger pr. 1. april 1987 om stedtillæg og en ekstraordinær lønregulering, samt bestemmelserne i nærværende overenskomsts § 6, stk. 1, nr. 1, om arbejdstiden, kan dog tidligst opsiges til 31. marts 1991.

Stk. 2. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af overenskomsten får gyldighed, og indtil ny overenskomst indgås, sker regulering af de i § 2 anførte lønrammer på grundlag af de på overenskomstens sidste gyldighedsdag gældende aftaler om tjenestemandslønninger.

København, den 9. juli 1987

For ØKONOMAFORENINGEN

Irene Kofoed-Nielsen

/ Bjarne Ellefsen

For AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

P.U.V.

O. Bogstad

/ Kern Andersen

For KOMMUNERNES LANDSFORENING

H. Sølund

/ Peter Schl utter

For FORENINGEN AF KOMMUNER I KØBENHAVNS AMT

Ole Andersen

/ P. Bramsnæs

For KØBENHAVNS KOMMUNE

P.o.v.

Ringgaard Pedersen

/ Simmelkjær

For FREDERIKSBERG KOMMUNE

Preben Kolringen

/ Lars Due Østerbye

For FINANSMINISTERIET

Steen Rasmussen

Protokollat nr. 1

vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Bestemmelserne inden for de enkelte områder er følgende

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1) ujuleaftensdagu fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24,

2) u1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdagu i tiden fra kl. 12 til kl. 24.

Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

Københavns kommune, Frederiksberg Kommune og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

uJuleaftensdagu og unytårsaftensdagu er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/nattillæg fra kl. 16 (i stedet for normalt fra kl. 17). u1. maju betragtes som en søgnehelligdag. uGrundlovsdagu betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.

Finansministeriet.

Personalet har ujuleaftensdagu efter kl. 14.00 samt u1. maju og ugrundlovsdagu efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges. Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende

bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

uNytårsaftensdagu anses som almindelig arbejdsdag.

Protokollat nr. 2

vedrørende delt tjeneste.

Mellem overenskomstens parter er der enighed om, at tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af andet personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse o.l., betales der for delt tjeneste 23,90 kr. (pr. 1. april 1988 24,82 kr.) pr. dag.

Cirkulære (1 sp) 1987 6970 Historic

Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Økonomaforeningen vedrørende ansættelsesforholdene for køkkenassistentelever i staten (* 1)

På grundlag af forhandlinger med Økonomaforeningen er indgået uvedhæftedeu overenskomst pr. 1. april 1987 om løn- og arbejdsforhold for køkkenassistentelever.

Følgende cirkulærer udgår: LP.nr. 121/84, 61/85 og 160/86.

Realitetsændringer i forhold til 1983-overenskomsten er markeret med fuldt optrukken streg i margenen og redaktionelle ændringer er markeret med stiplet streg i margenen.

Med virkning fra cirkulærets udsendelse gælder de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfradrag/beregning, for tiden cirkulære af 24. maj 1985 LP.nr.

029/85)

Ud over at henvise til overenskomstens bestemmelser kan særligt fremhæves følgende

ad § 2. LØN.

ad stk. 1.

Der er mellem parterne enighed om, at køkkenassistentelever, som påbegynder uddannelsen efter den 1. i en måned, får lønancienniteten beregnet fra den 1. i måneden efter.

Det bemærkes, at stedtillægget i forbindelse med elevers flytning mellem institutionerne følger det faktiske tjenestesteds beliggenhed.

ad § 6. ARBEJDSTID.

ad stk. 1, nr. 1.

Det henstilles, at det i forbindelse med fastsættelsen af arbejdstidens fordeling tilstræbes, at den daglige arbejdstid så vidt muligt kun andrager 8 timer.

En i arbejdstidsskemaet tilrettelagt uspisepauseu holdes uden for den normale arbejdstid. Hvor det måtte vise sig udelukket for en institution at tilrettelægge spisepause i arbejdstidsskemaet, vil dog som arbejdstid kunne regnes spisepause, som ikke på forhånd er tilrettelagt, men som holdes, når arbejdet tillader det, og som har en varighed af under 1/2 time, i hvilken den ansatte i øvrigt i givet fald må være villig til at lade sig tilkalde.

Ovenstående skal forstås således, at spisepauser, som ikke er tilrettelagt, i arbejdstidsskemaet, skal indregnes i den normale arbejdstid, således at alene tilrettelagte spisepauser kan betragtes som faldende uden for arbejdstiden. For at en spisepause kan anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet, må den være af en varighed af mindst 1/2 time, og spisepausens begyndelse må være fastsat til et bestemt tidspunkt hver dag. Dette tidspunkt behøver ikke være det samme alle ugens dage. En spisepause kan ikke anses for at være tilrettelagt i arbejdstidsskemaet blot ved at henvise den ansatte til at spise i et eller andet tidsrum i kantinens åbningstid.

ad stk. 1, nr. 2.

Der ydes 3 timers frihed for hver fulde 40 timers tjeneste i aften og

nattjeneste.

Den indtjente frihed skal være endelig afviklet i løbet af det pågældende ferieår. Såfremt friheden ikke er afviklet inden for ferieåret, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed betaling efter satserne for overarbejde.

Bestemmelsen kan fortolkes således, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm i aften- og nattjeneste er 36,075 time. Herved undgår institutionerne at føre regnskab med den særlige frihed.

ad stk. 1, nr. 3.

Det er aftalt, at en ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom blandt personalet). Før der foretages ændringer i den bekendtgjorte tjenesteliste, forudsættes det, at nødvendige omlægninger af tjenesten og fridøgn - herunder orientering om frihed for udført særlig tjeneste drøftes med de ansatte, hvis tjeneste må omlægges.

Må planlagt afspadseringsfrihed suspenderes mindre end 48 timer (med virkning fra 1. juli 1987 72 timer) forud for det tidspunkt, hvor sidste tjeneste før frihedsperioden tiltrædes, skal der ske en nedskrivning af de konti, der vedrører opsparet frihed for udført særlig tjeneste, som om friheden er afviklet. Den i stedet for pålagte tjeneste honoreres i henhold til bestemmelserne vedrørende enten overarbejde, jf. stk. 2, eller opkald til tjeneste uden for den normale arbejdstid, jf. stk. 5. Betaling for omlagte timer, jf. stk. 1 nr. 4) vil kunne finde sted i danne forbindelse.

ad stk. 2.

Efter aftale med personaleorganisationerne skal man henstille, at uoverarbejdeu i videst muligt omfang skal undgås. Hvis overarbejde ikke kan undgås, skal det i videst muligt omfang godtgøres med erstatningsfrihed, idet kun helt tvingende tjenesteforhold kan medføre kontant vederlæggelse for overarbejde.

Opgørelse af overarbejde finder sted efter følgende regler

Overarbejde af under 1/2 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1/2 time. Overarbejde mellem 1/2 og 1 times varighed pr. tjeneste rundes opad til 1 time.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes det således beregnede overarbejde i løbet af 1 måned, hvorefter der tillægges 50pct, og oprunding til hele timer foretages.

Såfremt overarbejdet afvikles med betaling, afregnes dette i hele og halve timer med beløb, der beregnes efter de regler, som i overenskomstperioden er gældende vedrørende overarbejdsvederlag til statens tjenestemænd.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

Overarbejdsbetaling kan ydes i forbindelse med tillæg for arbejde mellem kl. 17 og 6, tillæg for tjeneste på lørdage og mandage og søndags/søgnehelligdagsgodtgørelse.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at overarbejde er beordret.

Ydelse af tillæg for uvarslet overarbejde ud over 1 time, er betinget af, at overarbejdet ikke er varslet tjenestedagen forud. Meddelelse skal gives inden for tjenestetiden på tjenestedagen.

ad stk. 3, nr. 2.

Pålagt ekstra tjeneste, som udføres i direkte forlængelse af sidste normaltjeneste forud for en frihedsperiode, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, nr. 2, afvikles dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde, jf. stk. 2. For ugentlige fridøgn skal forholdene omkring frihedsperiodens minimumsudstrækning under alle omstændigheder iagttages, jf. stk. 3, nr. 1, litra a/b.

ad stk. 5.

Bestemmelserne i 2. afsnit finder kun anvendelse i

tilfælde, hvor den ansatte ikke er varslet inden for tjenestetiden på sidste tjenestedag forud for frihedsperioden. Såfremt en ansat inden for tjenestetidens ophør får pålæg om at møde til tjeneste i frihedsperioden, følges bestemmelserne for tjeneste i mistede fridøgn, jf. stk. 3.

ad stk. 7.

Parterne er enige om, at afspadsering i videst muligt omfang skal afvikles som hele arbejdsfri dage.

ad stk. 7.

uTillægsbetaling for tjeneste på lørdageu fra kl. 14 til kl. 24 og umandageu fra kl. 00 til kl. 4, jf. stk. 7 nr. 1, kan ikke ydes for tjeneste på lørdage og mandage i henhold til andre bestemmelser (fortrinsvis de uden for søndage faldende helligdage).

Bestemmelserne vedrørende tjeneste på 1. maj, grundulovs-, juleaftens- og nytårsaftensdag er optaget i protokollat nr. 1.

I forbindelse med fravær fra tjenesten i forbindelse med ugraviditet, barsel og adoptionu, henledes opmærksomheden på, at ansatte, der har tjenestefrihed uden løn efter udløbet af 14-ugers-perioden optjener lønanciennitet, men ikke ret til ferie med løn.

Angående uvoldgiftu henvises til overenskomstens § 8.

Eventuelle utvivlsspørgsmålu vedrørende overenskomsten forventes forelagt Finansministeriet.

P. M. V.

E. B.

Lasse Møhl

O V E R E N S K 0 M S T

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →