Personaleadministrativ Vejledning Kap. 15 Fleksløn i personalepolitikken

Personaleadministrativ Vejledning Kap. 15 Fleksløn i personalepolitikken

1. Ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i 1987 er der åbnet mulighed for, at lønfastsættelsen i den offentlige sektor i større omfang end hidtil bliver en integreret del af den lokale personalepolitik.

Det er aftalt med tjenestemændenes 4 centralorganisationer samt, på overenskomstområdet, med CO-STAT og AC, at der pr. 1. april 1987 afsættes 0,1 pct. af lønsummen og pr. 1 april 1988 yderligere 0,1 pct. til fleksibel lønfastsættelse. Flexlønsordningen omfatter ansatte under de 6 organisationers forhandlingsområde.

Puljemidlernes fordeling

2. Puljemidlerne er fordelt med 1/5 til rekruttering og fastholdelse, 2/5 til honorering af særlig indsats og 2/5 til individuel omklassificering/individuelt tillæg.

Ministerier og styrelser har fået delegeret puljen til honorering af særlig indsats, medens puljerne til rekruttering og fastholdelse og til individuel omklassificering/individuelt tillæg er samlet i centrale puljer. DSB, Post- og Telegrafvæsenet, Toldvæsenet, Kriminalforsorgen, Politiet og Forsvarsministeriet har fået delegeret alle 3 puljer.

Flexlønscirkulærerne

3. Flexlønsordningen er nærmere beskrevet i cirkulærer om retningslinier vedrørende fleksibilitet i lønfastsættelsen for ministerier og styrelser og for DSB, Post- og Telegrafvæsenet, Toldvæsenet, Kriminalforsorgen og Forsvarsministeriet. Endvidere er der indgået en rammeaftale med tjenestemændenes 4 centralorganisationer om udmøntning af puljer til fremme af øget fleksibilitet i lønfastsættelsen.

Rekruttering og fastholdelse

4. Puljen til rekruttering og fastholdelse, der er opdelt på de 6 nævnte centralorganisationsområder, skal anvendes til løsning af væsentlige og akutte rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for enkeltpersoner/-stillinger. Da puljen indeholder begrænsede midler, er der kun mulighed for at imødekomme de mest påtrængende behov. Det er derfor en forudsætning, at der foreligger et markedslønsproblem, særlig i forhold til den private sektor, og at den pågældende varetager en nøglefunktion i institutionen. Endvidere skal der være tale om et konkret og presserende rekrutterings- eller fastholdelsesproblem. Lønforbedringen sker enten som en personlig omklassificering/oprykning eller i form af et personligt tillæg.

Honorering af særlig indsats

5. Puljen til honorering af særlig indsats skal anvendes til engangsbeløb til medarbejdere, der ud fra objektive kriterier yder en særligt kvalificeret indsats. Puljen er ikke opdelt på centralorganisationer. Lønydelsen bør minimum udgøre 5.000 kr. og gives i form af et ikke-pensionsgivende engangsbeløb. Der er udsendt meddelelse om de enkelte ministeriers m.v. andel af denne pulje.

Individule omklassificering

6. På tjenestemands- og CO-STAT-området er der til løsning af lønmæssige problemer i aftaleperioden, som ikke har rekrutterings- og fastholdelseskarakter, afsat centrale puljer til omklassificering/ydelse af tillæg med mere individuel begrundelse. Puljerne består af centralorganisationernes andel af flexlønspuljerne pr. 1. april 1987 og 1. april 1988 og - for så vidt angår tjenestemændenes centralorganisationer og HK - af de midler, der er afsat til individuel omklassificering m.v. i perioden 1987-1989.

Finansministeriets vejledning

7. Flexlønsordningen er nærmere beskrevet i den af Finansministeriet udgivne vejledning »Flexløn - i personalepolitikken«. I vejledningen gives der en beskrivelse af, hvordan ledelse og medarbejdere i departementer, styrelser og institutioner sammen kan tilrettelægge diskussioner om anvendelse af fleksmidlerne i de enkelte institutioner, således at fleksmidlerne kan medvirke til at fremme institutionens mål og til at skabe gode arbejdspladser for medarbejderne. Vejledningen kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb.

Særlig ordning for overenskomstansatte akademikere

8. For overenskomstansatte akademikere er der etableret en særlig ordning, der omfatter dels de tillægspuljer, der er afsat til ydelse eller forhøjelse af individuelt tillæg i perioden 1987-1989, dels overenskomstområdets andel af flekspuljen til individuel omklassificering/individuelt tillæg. Den del, der hidrører fra flekspuljen er ikke organisationsadskilt.

Puljerne fordeles decentralt eller centralt.

De decentrale puljer fordeles ved aftale mellem vedkommende ministerium m.v. og den forhandlingsberettigede organisation. På enkelte ministerområder er der afsat tværgående puljer, det vil sige, at de dækker flere organisationers område, mens puljerne på de øvrige områder er opdelt på de forskellige organisationer.

De centrale puljer fordeles ved aftale mellem Finansministeriet og vedkommende organisation. Disse puljer er som hidtil ikke opdelt på ministerområder.

Øvrige organisationsområder

Finansministeriet søger at etablere flexlønsordninger for ansatte uden for de 6 centralorganisationers forhandlingsområde. Der vil senere blive udsendt meddelelse herom.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 15

Bilag 15.1

Rammeaftale 19/8 1987 om udmøntning af puljer til fremme af øget fleksibilitet i lønfastsættelsen.

Bilag 15.2

Fmst. cirk. 29/7 1987 om retningslinier for ministerier og styrelser vedrørende fleksibilitet i lønfastsættelsen (LP. nr. 96/87).

Bilag 15.3

Fmst. cirk 29/7 1987 om retningslinier for DSB, Post- og Telegrafvæsenet, Toldvæsenet, Kriminalforsorgen, Politiet og Forsvarsministeriet vedrørende fleksibilitet i lønfastsættelsen (LP. nr. 97/87).

Bilag 15.4

Flexlønsskemaer M.1., M.2., M.3. med vejledning.

Ingen