Personaleadministrativ Vejledning Kap. 7 Samarbejdsudvalg, teknologi spørgsmål og sikkerhedsudvalg

§ 10, stk. 8. Af fmst.cirk. 8/1 1985 om betaling for deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder fremgår, at medlemmer af samarbejdsudvalg, der undtagelsesvis deltager i møder uden for de pågældendes normale arbejdstid, skal have kompensation herfor i form af afspadsering time for time. Er det af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen ikke muligt at yde afspadsering, ydes normal timebetaling.

Der kan kun ydes betaling eller afspadsering efter disse regler for deltagelse i egentlige samarbejdsudvalgsmøder og møder i udvalg nedsat under samarbejdsudvalget.

Der kan ikke i henhold til SU-cirkulærets § l0, stk. 8, ydes afspadsering eller betaling efter reglerne om overtid, og bestemmelsen giver ej heller hjemmel til at udbetale medlemmerne erstatning for eventuelle mistede natpenge, forskudttidstillæg og lignende.

Rejser

20. Såfremt samarbejdsudvalgsmøder afholdes uden for hjemstedet, ydes efter tilsvarende regler som anført ovenfor, kompensation for rejsetid, der ligger uden for arbejdstiden, jfr. fmst.cirk. 8/1 1985. Der kan derimod i forbindelse med deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder ikke ydes kompensation for mødefri ophold.

Der ydes medlemmer af samarbejdsudvalg time- og dagpenge og befordringsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler, jfr. SU-cirkulærets § l0, stk. 9.

Tavshedspligt

21. Samarbejdsudvalgsmedlemmer har den tavshedspligt, der følger af deres tjenesteforhold. Der er således ikke tale om skærpet tavshedspligt.

Centralrådet

Centralrådets sammensætning

22. Centralrådet for statens samarbejdsudvalg består af 9 af finansministeriet udpegede repræsentanter og 9 repræsentanter for personalet, jfr. nærmere SU-cirkulærets § 13, stk. 1-4. Centralrådets opgaver er nærmere beskrevet i SU-cirkulærets § 13, stk. 5. Bl.a. har centralrådet til opgave at fortolke cirkulærets bestemmelser, at behandle og afgøre uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne og at registrere alle aftaler om samarbejdsudvalg. Centralrådet forestår endvidere uddannelses- og informationsvirksomhed. Herudover behandler centralrådet visse sager om præmiering af rationaliseringsforslag, jfr. pkt. 15.

Centralrådets reaktionsmuligheder

23. I de sager, der forelægges centralrådet, vil centralrådet enten kunne udtrykke sin opfattelse, henstille at visse forhold ændres eller udtrykke misbilligelse. Efter SU-cirkulærets § l2, stk. 3, er der dog tillagt centralrådet beføjelse til at træffe afgørelse i sager vedrørende tvivl om fortolkningen af SU-cirkulærets bestemmelser samt påståede brud på disse bestemmelser, ligesom centralrådet efter § l3, stk. 5 nr. 6, kan træffe bestemmelse om størrelsen af samarbejdsudvalg og fordelingen af pladser, hvor uoverensstemmelse foreligger.

Teknologispørgsmål

Regelgrundlag

24. Reglerne om samarbejde i forbindelse med ny teknologi er indeholdt i fmst. cirk. 54 20/8 l98l om rammeaftale vedrørende indførelse og brug af ny teknologi (teknologiaftalen). Der henvises endvidere til fmst. cirk. l53 24/ll l983 om teknologiaftalen af l98l, som indeholder anvisninger på teknologiaftalens praktiske anvendelse.

Sammenhæng med SU-cirkulæret

25. Samarbejdet i forbindelse med ny teknologi foregår principielt på samme måde som samarbejde om andre spørgsmål i statens virksomheder og institutioner, jfr. teknologiaftalens § l.

Nedenfor omtales derfor alene de særlige punkter, hvor reglerne adskiller sig fra de almindelige samarbejdsregler.

Teknologiaftalens formål

Formålet med teknologiaftalen er at tydeliggøre, at samarbejde om indførelse og brug af ny, samt ændring af bestående teknologi, skal ske på en sådan måde, at der gives medarbejderne mulighed for at være medbestemmende ved arbejdets tilrettelæggelse og udformningen af deres egen arbejdssituation og for at øve indflydelse i beslutningsprocesserne.

Pligt til at informere

26. I teknologiaftalens § 2 fastslås, at det påhviler ledelsen at holde medarbejderne orienteret om indførelse og brug af ny samt ændring af bestående teknologi. Denne information skal ske skriftligt og på et så tidligt tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger. Informationen skal indeholde oplysning om en række nærmere opregnede forhold, jfr. teknologiaftalens § 2, stk. 4.

Med hensyn til oplysningernes karakter er det i fmst. cirk. 24/ll l983 fastslået, at der ikke er krav om, at information om tekniske spørgsmål skal gives på en bestemt måde. Hvis der kan vælges mellem flere informationsmåder, forudsættes anvendt den, der giver medarbejderne bedst mulighed for at forstå indholdet, således at de kan udøve retten til medbestemmelse og medindflydelse. Overdreven brug af tekniske udtryk må undgås.

Ekspertise udefra

27. Teknologiaftalens § 2, stk. 5, bestemmer, at såvel virksomheden/institutionen som medarbejderne kan indhente ekspertise udefra i forbindelse med vurdering af konkrete projekter. Sådan ekspertise kan bestå i fremskaffelse af allerede foreliggende skriftlig information vedrørende den påtænkte ny teknologi eller konsulentbistand til det konkrete projekt. Er der enighed om, at virksomheden/institutionen skal afholde udgifterne til den indhentede ekspertise, må udgifterne hertil lige som øvrige udgifter til den nye teknologi afholdes inden for den givne bevilling.

Teknologiudvalg

28. Hvis medarbejderne fremsætter ønske om det, skal der nedsættes et særligt teknologiudvalg under samarbejdsudvalget. Der behøver således ikke være enighed mellem ledelse og medarbejdere om det særlige teknologiudvalg. Teknologiudvalget hører under samarbejdsudvalget som andre underudvalg og kan nedsættes med henblik på løsning af en konkret opgave eller etableres som et permanent udvalg.

Teknologiudvalgets opgaver

29. Hvor en ny teknologi nødvendiggør en ændret arbejdstilrettelæggelse, behandler samarbejdsudvalget og/eller teknologiudvalget mulighederne for i størst muligt omfang at sikre medarbejderne andet kvalificeret arbejde i den pågældende virksomhed/institution eller i en anden virksomhed/institution inden for det pågældende ministeriums område, jfr. teknologiaftalens § 4. Det nye arbejde bør så vidt muligt ligge i samme lokalområde.

Nødvendig omskoling og efteruddannelse i den anledning betales fuldt ud af virksomheden/institutionen og afholdes inden for givne bevillinger.

Teknologiaftalen indeholder ikke hjemmel til særlige tryghedsgarantier herudover, f.eks. sikring mod afskedigelse af medarbejderne eller mod, at de kan pålægges nyt arbejde. Opmærksomheden skal dog henledes på den i teknologiaftalens § 4, stk. 3, omhandlede pligt til at forhandle med de berørte organisationer, i de tilfælde det ikke er muligt at tilbyde en medarbejder andet kvalificeret arbejde. Hermed er det forudsat, at der gives organisationerne en orientering om eventuelle afskedigelser med oplysning om, hvilke bestræbelser der er foretaget for at undgå afskedigelserne eller reducere disses omfang.

Øvrige tryghedsordninger

30. Med hensyn til øvrige omflytningsmuligheder henvises til fmst. cirk. 237 28/ll l977 vedrørende styringen af omflytninger af tjenestemænd og fmst. cirk. l50 28/9 l983 om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten.

Lokale retningslinier

31. Samarbejde om indførelse og brug af ny teknologi finder sted inden for rammerne af SU-cirkulæret. I henhold til dette cirkulæres § 5 og teknologiaftalens §§ 3 eller 4 vil der derfor kunne fastsættes retningslinier om specielle forhold, der har sammenhæng med indførelse og brug af ny teknologi i den pågældende virksomhed/institution. Hvor det f.eks. i større virksomheder/institutioner skønnes hensigsmæssigt, vil der endvidere kunne knyttes lokale bemærkninger eller kommentarer til teknologiaftalen. Ved udformningen af nævnte retningslinier må virksomheden/institutionen være opmærksom på de almindelige rammer for statens samarbejdsudvalg, jfr. SU-cirkulærets § l, stk. 4, hvorefter såvel ledelse som medarbejdere skal respektere gældende love og administrative bestemmelser, aftaler i henhold til tjenestemandslovgivningen og kollektive overenskomster. Der vil således ikke kunne fastsættes regler, der f.eks. ændrer lønvilkår, opsigelsesbestemmelser og arbejdstidsregler, ligesom der ikke kan indføres f.eks. vetoret i teknologispørgsmål.

Opsigelse af

lokale retnings-

linier

32. Opsigelse af vedtagne retningslinier om ny teknologi er omfattet af de for samarbejdsudvalgsvirksomheden i almindelighed gældende bestemmelser, jfr. SU-cirkulærets § 5, stk. 4.

Uoverensstemmelser

33. Sager om uoverensstemmelser vedrørende anvendelse af teknologiaftalens retningslinier indbringes for centralrådet af hovedsamarbejdsudvalget, efter at det er konstateret, at enighed ikke har kunnet opnås i hovedsamarbejdsudvalget. Sådanne sager har ikke opsættende virkning for et teknologiprojekts gennemførelse.

Sikkerhedsudvalg

Regelgrundlag

34. I henhold til arbejdsmiljøloven og arbejdsministeriets bekg. 392 l0/8 l978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde skal der på alle virksomheder/institutioner af en vis størrelse etableres en sikkerhedsorganisation.

I henhold til arbejdsmiljøloven har arbejdsministeriet udstedt bekg. 469 6/l0 l983 om sikkerhedsuddannelse m.v. (§ 9-uddannelse).

Direktoratet for arbejdstilsynet har udgivet en vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, der uddyber bestemmelserne om opbygningen og funktionen af det interne sikkerhedsarbejde (publikation nr. 8l/l978). I tilslutning hertil er endvidere udgivet et særligt tillæg, der informerer om opbygning af sikkerhedsorganisationer inden for det offentlige. Vejledningerne kan rekvireres i arbejdstilsynet, der står til rådighed i tvivlsspørgsmål.

Arbejdsmiljølovens § 10

35. Ifølge arbejdsmiljølovens § l0, stk. l, afholder arbejdsgiveren udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentantens tab af indtægt. Bestemmelsen medfører således, at udgiften i forbindelse med sikkerhedsrepræsentanters deltagelse i § 9-sikkerhedskurser og andre kurser afholdes af arbejdsgiveren.

Godtgørelse af indtægtstab

Bestemmelsen indebærer endvidere, at sikkerhedsrepræsentanten ikke må lide et indtægtstab som følge af sit hverv som sikkerhedsrepræsentant, herunder ved deltagelse i § 9-sikkerhedskurser. Bestemmelsen skal forstås således, at der ud over den faste løn også vil være mulighed for udbetaling af visse ydelser, jfr. nærmere fmst. cirk. 3/5 l982 om visse ydelser til sikkerhedsrepræsentanter inden for staten, folkeskolen og folkekirken m.v. i forbindelse med deltagelse i sikkerhedsarbejde i henhold til arbejdsmiljølovens kap. 2.

Cirkulæret omfatter alene godtgørelse af visse ydelser til sikkerhedsrepræsentanter. Der ydes imidlertid efter tilsvarende regler erstatning for mistede særlige ydelser til arbejdsledere i forbindelse med sikkerhedsarbejde.

Det er blevet fastlagt gennem praksis, at der ud over de ovenfor omhandlede ydelser kan ydes sikkerhedsrepræsentanter erstatning for mistet akkordfortjeneste. Sikkerhedsarbejdet kan imidlertid ikke udløse overarbejdsbetaling.

Deltidsansatte

sikkerheds-

repræsentanter

36. Af cirkulæret fremgår, at der til deltidsbeskæftigede sikkerhedsrepræsentanter ved deltagelse i § 9-sikkerhedskurser vil kunne ydes betaling svarende til den normale timeløn for den del af kurset, der måtte strække sig ud over den pågældendes aftalte arbejdstid, men som ligger inden for den for pågældende personalegruppe gældende arbejdstid ved fuldtidsbeskæftigelse.

Beskyttelse af

sikkerheds-

repræsentanter

37. I henhold til arbejdsmiljølovens § l0, stk. 2, er sikkerhedsrepræsentanten beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Om tillidsrepræsentantbeskyttelse henvises til kap. 6.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 7

Bilag 7.1

Fmst. cirk. 199 21/11 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-cirkulæret).

Bilag 7.2

Fmst. cirk. 10/6 1980 om samarbejde og samarbejdsudvalg i tilskudsinstitutioner.

Bilag 7.3

Fmst. cirk. 54 20/8 1981 om rammeaftale vedrørende indførelse og brug af ny teknologi (teknologiaftalen) (LP.nr. 054/81).

Bilag 7.4

Fmst. cirk. 3/5 1982 om visse ydelser til sikkerhedsrepræsentanter inden for staten, folkeskolen og folkekirken m.v. i forbindelse med deltagelse i sikkerhedsarbejde i henhold til arbejdsmiljøloven kap. 2 (LP.nr. 090/82).

Bilag 7.5

Fmst. cirk. 153 24/11 1983 om teknologiaftalen af 1/7 1981 (LP.nr. 153/83).

Bilag 7.6

Fmst. cirk. 67 23/5 1984 om præmiering af rationaliseringsforslag fremsat af medarbejdere i statsinstitutioner (Administrationsdept.).

Bilag 7.7

Fmst. cirk. 8/1 1985 om betaling for deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder (LP.nr. 001/85).

Bilag 7.8

m Bilag 7.8

Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.m Bilag 7.8

Bilag til andre kapitler

Bilag 37.2

Fmst. cirk. 237 28/11 1977 vedrørende styringen af omflytninger af tjenestemænd (Budgetdept.).

Bilag 37.3

Fmst. cirk. 150 28/9 1983 om genbeskæftigelsestilbud til ledigtblivende ikke-tjenestemandsansat personale i staten (Budgetdept.).

Henvisninger i øvrigt

Lbekg. 646 18/12 1985 af lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven).

Arbejdsministeriets bekg. 392 10/8 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Arbejdsministeriets bekg. 469 6/10 1983 om sikkerhedsuddannelse m.v.

Arbejdstilsynets vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 81/1978.

Arbejdstilsynet informerer - Opbygning af sikkerhedsorganisation inden for det offentlige (1981 - tillæg til publikation nr. 81: virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde).

Personaleadministrativ Vejledning Kap. 7 Samarbejdsudvalg, teknologi spørgsmål og sikkerhedsudvalg

Indledning

l. På alle statens arbejdspladser skal ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet udøves i samarbejde med medarbejderne og tillidsrepræsentanterne i overensstemmelse med reglerne i fmst. cirk. l99 2l/ll l979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (SU-cirkulæret). Tilsvarende regler finder anvendelse ved tilskudsinstitutioner, for hvilke finansministeriet har kompetence til at aftale, fastsætte eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår. Dette fremgår af fmst. cirk. l0/6 l980 om samarbejde og samarbejdsudvalg i tilskudsinstitutioner.

I samarbejdet skal såvel ledelsen som medarbejderne respektere gældende love og administrative bestemmelser, aftaler i henhold til tjenestemandslovgivningen og kollektive overenskomster.

Oprettelse af samarbejdsudvalg

Betingelser for

oprettelse

2. Reglerne om oprettelse af samarbejdsudvalg er fastsat i § 2 i SU-cirkulæret. I virksomheder og institutioner med 25 heltidsbeskæftigede og derover skal der oprettes samarbejdsudvalg. Såfremt der inden for virksomheden/institutionen er flere arbejdssteder med selvstændig ledelsesfunktion, hvor antallet af heltidsbeskæftigede er 25 eller derover, skal der oprettes samarbejdsudvalg for hvert af disse arbejdssteder. Ved selvstændig ledelsesfunktion forstås ledelsesområder med en sådan selvstændig personaleadministration og budgetforvaltning, at det er rimeligt at oprette samarbejdsudvalg det pågældende sted.

Områdesamarbejdsudvalg

3. Hvis det er praktisk på grund af virksomhedens/institutionens struktur, kan der ud over de under pkt. 2 nævnte samarbejdsudvalg oprettes samarbejdsudvalg, der er fælles for en større eller mindre del af virksomheden/institutionen.

Hovedsamarbejdsudvalg

4. Hvis der inden for virksomheden/institutionen oprettes flere samarbejdsudvalg, skal der tillige oprettes et hovedsamarbejdsudvalg, der er fælles for hele virksomheden/institutionen.

5. I forbindelse med etablering af samarbejdsudvalg, herunder hovedsamarbejdsudvalg og områdesamarbejdsudvalg, skal der sendes meddelelse herom til centralrådet for statens samarbejdsudvalg (centralrådet), der bl.a. har til opgave at registrere alle aftaler om samarbejdsudvalg, jfr. i øvrigt pkt. 22.

Sammensætning af samarbejdsudvalg

Repræsentanter i samarbejdsudvalg

6. I §§ 8 og 9 i SU-cirkulæret er fastsat bestemmelser om samarbejdsudvalgets sammensætning. Antallet af pladser i samarbejdsudvalget fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter og kan fra hver side ikke være færre end 3 og ikke flere end 7. I visse tilfælde kan antallet dog forhøjes til højst 9 fra hver side, jfr. nærmere § 8, stk. 2. Antallet af pladser for ledelsen kan ikke overstige antallet af pladser for personalerepræsentanterne. Er der flere forhandlingsberettigede organisationer repræsenteret i virksomheden/institutionen, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem disse.

Udpegning af medlemmer

7. Den ansvarlige leder af virksomheden/institutionen er formand for samarbejdsudvalget og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter samt suppleanter for disse. Foreligger der funktion for den ansvarlige leder, er det den fungerende leder, der er formand for samarbejdsudvalget.

Personalets repræsentanter samt suppleanter for disse udpeges af organisationerne blandt tillidsrepræsentanterne i virksomheden/institutionen. Skal der udpeges flere personalerepræsentanter, end der er tillidsrepræsentanter, foretages udpegningen blandt andre organisationsmedlemmer i virksomheden/institutionen. Reglerne udelukker ikke, at en tillidsrepræsentant, der beklæder en lederstilling, af en organisation udpeges som personalerepræsentant i samarbejdsudvalget. Bestemmelserne hindrer heller ikke, at en medarbejder, der i et lokalt samarbejdsudvalg er udpeget som repræsentant for ledelsen, af en organisation udpeges til medarbejderrepræsentant i et hovedsamarbejdsudvalg.

Næstformanden i samarbejdsudvalget vælges af personalerepræsentanterne.

Medlemmerne af hovedsamarbejdsudvalg og områdesamarbejdsudvalg udpeges efter tilsvarende regler, som gælder for udpegningen af medlemmer af samarbejdsudvalg.

Kontaktudvalg

8. Såfremt samtlige personaleorganisationer i virksomheden/institutionen ikke opnår repræsentation i samarbejdsudvalget, kan der oprettes et kontaktudvalg bestående af samarbejdsudvalgets personalerepræsentanter samt en repræsentant for hver af de personaleorganisationer, der ikke er repræsenteret i samarbejdsudvalget. Kontaktudvalget skal virke vejledende og rådgivende for personalerepræsentanterne i samarbejdsudvalget, og udvalget indkaldes forud for møder i samarbejdsudvalget.

Arbejdsform

Underudvalg

9. De nærmere regler om arbejdsformen i samarbejdsudvalg er fastsat i SU-cirkulærets §§ 10-12. Det skal dog nævnes, at samarbejdsudvalget, når der er enighed herom, kan nedsætte underudvalg, herunder også permanente udvalg, til behandling af bestemte opgaver. Underudvalg kan sammensættes af medlemmer af samarbejdsudvalget eller suppleres med eller sammensættes af andre medarbejdere i virksomheden/institutionen. Der er intet i vejen for, at samarbejdsudvalget til medlemmer af underudvalg kan udpege medarbejdere, der ikke er organiserede, eller som er medlemmer af ikke-forhandlingsberettigede organisationer.

Møderne i samarbejdsudvalget ledes af formanden. Har formanden forfald, leder næstformanden møderne. Det er herved forudsat, at formandens suppleant sammen med næstformanden udarbejder dagsordenen.

Arbejdsopgaver og kompetence

l0. Samarbejdsudvalgets opgaver er fastlagt i bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 i SU-cirkulæret. Samarbejdsudvalgets opgaver falder i 2 hovedgrupper

1) At modtage information og drøfte alle forhold af betydning for virksomhedens/institutionens arbejds- og personaleforhold, herunder dens økonomiske stilling og større rationaliseringsforanstaltninger og arbejdsomlægninger.

2)

At være medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier for tilrettelæggelsen af virksomhedens/institutionens arbejds- og personaleforhold.

Hertil kommer en opgave, der ikke er omtalt i SU-cirkulæret, nemlig behandling af rationaliseringsforslag fremsat af medarbejderne, jfr. pkt. l5.

Samarbejdsudvalget skal drage omsorg for, at samtlige medarbejdere - skriftligt eller mundtligt - løbende orienteres om udvalgets arbejde.

Information og drøftelse

11. I samarbejdsudvalget skal ledelsen informere om alle væsentlige forhold af betydning for virksomhedens/institutionens arbejds- og personaleforhold. Særligt skal ledelsen orientere samarbejdsudvalget med henblik på drøftelse af større rationaliseringsforanstaltninger eller arbejdsomlægninger samt forslag til finanslov og budgetter og regnskab for det pågældende ansvarsområde, jfr. nærmere SU-cirkulærets § 4, stk. 4. Informationerne skal gives på et så tidligt tidspunkt, at der bliver gode muligheder for en grundig drøftelse.

Medarbejderrepræsentanterne skal informere samarbejdsudvalget om synspunkter og forhold hos medarbejderne, som er af betydning for samarbejdet.

Medbestemmelse

12. Samarbejdsudvalget kan være medbestemmende ved fastlæggelse af retningslinier med hensyn til arbejdsforhold og personaleforhold, jfr. nærmere SU-cirkulærets § 5,

stk. 1. Samarbejdsudvalget kan derimod ikke være medbestemmende ved behandling af konkrete sager om f.eks. forfremmelser. Hvis der nedsættes underudvalg under samarbejdsudvalget, kan der dog efter omstændighederne i sådanne udvalg behandles konkrete sager.

Fastlæggelse af retningslinier forudsætter enighed mellem parterne. Retningslinierne udformes skriftligt enten i referatet fra samarbejdsudvalgsmødet eller på anden måde og er bindende for både ledelse og medarbejderrepræsentanter. Hver af parterne kan opsige fastlagte retningslinier til bortfald med 2 måneders varsel, men inden opsigelsen skal der ved almindelig drøftelse i samarbejdsudvalget søges gennemført ændringer af de hidtidige retningslinier på en for parterne tilfredsstillende måde. Det vil i den forbindelse være naturligt, at den part, som vil opsige fastlagte retningslinier, fremkommer med såvel en begrundelse herfor som et rimeligt forslag eller udspil til den almindelige drøftelse, der skal finde sted inden opsigelsen. Begge parter har under disse drøftelser pligt til at udvise positiv forhandlingsvilje med henblik på at nå til enighed om ændrede retningslinier.

13. Hvis der ikke opnås enighed i samarbejdsudvalget om fastlæggelse af retningslinier om de nævnte arbejds- og personaleforhold, kan samarbejdsudvalget indhente bistand og vejledning fra vedkommende hovedsamarbejdsudvalg, centralrådet eller de berørte faglige organisationer. Hvis der herefter ikke kan opnås enighed, vil ledelsen ud fra den almindelige ret til at lede og fordele arbejdet kunne fastsætte sådanne retningslinier.

14. Fastlæggelse af retningslinier er begrænset til det ansvars- og kompetenceområde, der er knyttet til vedkommende ledelse. I de tilfælde, hvor ledelsen ikke har kompetencen til at træffe afgørelse på et område, hvorom der er konstateret enighed i samarbejdsudvalget, og denne kompetence indehaves af en højere instans inden for myndigheden/institutionen, fremsendes sagen ad tjenestevejen til den instans, der har kompetencen.

Behandling af

rationaliseringsforslag

15. En særlig opgave for samarbejdsudvalget er at behandle rationaliseringsforslag fremsat af medarbejdere, jfr. fmst. cirk. 67 23/5 l984 om præmiering af rationaliseringsforslag fremsat af medarbejdere i statsinstitutioner. Samarbejdsudvalget udtaler sig om sådanne forslags anvendelse og eventuelle præmiering, herunder en eventuel præmies størrelse. Såfremt der mellem ledelse og samarbejdsudvalg er væsentlige forskelle i vurderingen af præmiens størrelse, forelægges sagen for centralrådet.

Uoverensstemmelser

16. Det er et grundlæggende princip for samarbejdsudvalgets arbejde, at både ledelsesrepræsentanterne og medarbejderrepræsentanterne skal bestræbe sig på at opnå enighed. Til støtte herfor kan hver af parterne som omtalt kræve, at der indhentes bistand fra vedkommende hovedsamarbejdsudvalg, centralrådet eller de berørte faglige organisationer.

17. Uoverensstemmelser om fortolkning af SU-cirkulærets bestemmelser og påståede brud på disse kan af hver af parterne forelægges centralrådet til afgørelse.

På områder, hvor der er oprettet hovedsamarbejdsudvalg, forelægges sådanne spørgsmål for dette. Hovedsamarbejdsudvalget kan efter tilsvarende retningslinier forelægge uoverensstemmelser og påståede brud for centralrådet.

Særlige vilkår for medlemmer af samarbejdsudvalg

Beskyttelse af

personalerepræsentanter

18. Personalerepræsentanter i samarbejdsudvalg, der ikke er tillidsrepræsentanter, nyder samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter, jfr. SU-cirkulærets § 8, stk. 6. En repræsentant for en organisation, der ikke har indgået aftale med finansministeriet om tillidsrepræsentantregler, har samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter på tilsvarende eller beslægtede fagområder. For tjenestemænd gælder dog ikke særlige beskyttelsesregler.

Deltagelse i samarbejdsudvalgsmøder

19. Møderne i samarbejdsudvalget skal fortrinsvis afholdes i arbejdstiden. Medlemmerne skal have den fornødne tid til rådighed til arbejdet i samarbejdsudvalget og oppebærer herunder den sædvanlige løn, jfr. SU-cirkulærets

Ingen