Personaleadministrativ vejledning Kap. 28 Lønnings- og Pensionsdepartementets sagsområde

Personaleadministrativ vejledning Kap. 28 Lønnings- og Pensionsdepartementets sagsområde

Historie

Statens lønnings- og pensionsvæsens ressortmæssige tilhørsforhold: Indtil 15/7 1965: finansministeriet Fra 15/7 1965: økonomiministeriet Fra 28/2 1968: ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen Fra 11/10 1971: økonomi- og budgetministeriet Fra 27/9 1973: budgetministeriet Fra 19/12 1973: finansministeriet

Siden 1. april 1958 har statens lønnings- og pensionsvæsen været henført til et selvstændigt departement - lønnings- og pensionsdepartementet.

Generelt om departementets sagsområde

Under lønnings- og pensionsdepartementet hører sager om løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd og andre personalegrupper i staten, folkeskolen og folkekirken m.v. bortset fra personalegrupper ansat i Grønland og i Danmarks Radio.

De regelsæt, hvorefter personalegruppernes løn- og ansættelsesvilkår administreres, er hovedsagelig baseret på tjenestemandslovgivningen og aftaler i henhold hertil med tjenestemændenes centralorganisationer samt på kollektive overenskomster m.v. med en lang række faglige organisationer uden for tjenestemandsområdet. Hertil kommer, at de generelle arbejdsmarkedslove (funktionærloven, ferieloven m.fl.) har gyldighed for det offentlige område.

Lønnings- og pensionsdepartementets virksomhed som central statslig arbejdsgivermyndighed retter sig primært mod ministerier og andre statsstyrelser.

Departementets organisation m.v.

Lønnings- og pensionsdepartementet er opdelt i to afdelinger, hvoraf l. afdeling omfatter 2., 3., 4. og 7. kontor, medens 2. afdeling omfatter 1., 5., 6. og 8. kontor.

Arbejdsopgavernes fordeling på de enkelte kontorer er i hovedtræk følgende

Kontorerne i 1. afdeling

2. kontor

Kollektive overenskomster om generelle løn- og ansættelsesvilkår for personale inden for undervisnings- og forskningsområdet.

Klassificering/omklassificering, tillægsfastsættelse, arbejdstidsregler, ulempeydelser m.v. for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for undervisnings- og forskningsområdet.

Konkrete sager inden for ovennævnte områder.

Sager om fastsættelse af særskilt vederlag og om omklassificering som følge af varetagelse af særlige hverv som led i tjenstligt arbejde.

3. kontor

Kollektive overenskomster om generelle løn- og ansættelsesvilkår for personalegrupper, for hvilke organisationer under LO eller dertil svarende organisationer (undtaget HK) er forhandlingsberettigede.

Aftaler om klassificering/omklassificering m.v. for personale, for hvilket COI er forhandlingsberettiget.

Konkrete sager inden for ovennævnte områder.

Principielle arbejdsretlige spørgsmål.

4. kontor

Kollektive overenskomster om generelle løn- og ansættelsesvilkår for forskellige funktionærgrupper, herunder personale ansat efter overenskomst med HK.

Aftaler om klassificering/omklassificering m.v. for personale, for hvilket COII er forhandlingsberettiget.

Konkrete sager inden for ovennævnte områder.

Sager om generelle og konkrete funktionærlovsspørgsmål, teknologiaftalen samt beskæftigelse af pensionister.

7. kontor

Kollektive overenskomster om generelle løn- og ansættelsesvilkår samt aftaler om klassificering/omklassificering m.v. for personale, for hvilket AC eller tilsluttede organisationer samt lignende organisationer er forhandlingsberettigede med undtagelse af Dansk Magisterforening, Dansk Psykologforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Konkrete sager inden for ovennævnte områder.

Kontorerne i 2. afdeling

1. kontor

Aftaler om generelle ansættelsesvilkår for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, herunder sager vedrørende TFU, forhandlinger, regelfastsættelse og -anvendelse m.m. i henhold til tjenestemandsloven eller aftale, bortset fra de under 2. kontor, 5. kontor og 6. kontor henlagte områder, sager for tjenestemandsretten om kollektive tjenesteforseelser samt sager angående afgørelse af spørgsmålet om tjenestepligt i relation til særskilt vederlæggelse.

Kontoret medvirker desuden ved behandlingen af tilsvarende eller beslægtede sager, der er henlagt under andre kontorers sagsområde, i det omfang bestemmelserne henviser til eller har relationer til de for tjenestemænd gældende regler.

5. kontor

Generelle spørgsmål og konkrete sager vedrørende afsked, omflytning, pension, efterindtægt, ventepenge, rådighedsløn m.v. Understøttelsessager. Statsgaranterede pensionskasser.

Meddelelse af tilladelse til forskrivning af pension eller ventepenge. Sager om pensionsforsikring og pligtig enkeforsørgelse.

6. kontor

Departementets personale, budget- og regnskabsadministration, herunder rationalisering samt øvrige sekretariatsforrretninger. Visse legattilskud samt sager vedrørende samarbejde i staten, forfremmelsesnævn, personalebedømmelse, deltagelse i uddannelseskurser, jubilæumsgratialer, samt generelle sager vedrørende staten som arbejdsgiver i forbindelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Endvidere sager vedrørende vederlag m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet samt visse sager vedrørende Nordisk Råd, herunder nordisk udveksling af personale i statsadministrationen.

Udgiftsdækkende ydelser (time- og dagpenge, udlandsdiæter, befordringsgodtgørelse, flyttegodtgørelse m.v.) samt generelle og konkrete sager om tjeneste- og lejeboliger, fradrag i løn for naturalydelser m.v.

8. kontor

Departementets generelle planlægnings- og koordineringsvirksomhed, herunder personalepolitiske og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, generelle TFU-forhandlinger, tværgående lønspørgsmål i øvrigt samt den statslige-kommunale koordinering.

Indsamling og bearbejdning af statistik samt udarbejdelse af analyser, oversigter og prognoser inden for hele departementets område, herunder løn- og pensionsoversigter.

Departementets edb-anvendelse og relationerne til andre edb-systemer.

Departementets generelle informationsvirksomhed, herunder den personaleadministrative vejledning.

Repræsenterer departementet i råd, nævn og organer på de forannævnte områder og varetager i den forbindelse kontakten til bl.a. Nordisk Råd, EF og ILO.

Råd og nævn m.v. nedsat af lønnings- og pensionsdepartementet

Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager

Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager er oprettet 1/10 1947 og har til opgave at afgive udtalelser om helbredsgrundlaget forud for enhver førstegangsansættelse eller genansættelse i pensionsberettigende tjenestemandsstilling i staten, folkeskolen eller folkekirken, jfr. fmst. bekg. 450 22/10 1980. Nævnets udtalelse skal af den ansættende myndighed i hvert enkelt tilfælde indhentes ved sagens forelæggelse direkte for nævnet.

Nævnet har endvidere til opgave at yde vejledning i alle tilfælde, hvor der ved spørgsmål om afskedigelse af en tjenestemand enten består tvivl om den pågældendes tjenstdygtighed eller om, hvorvidt sygdommens årsag er tilskadekomst i tjenesten, ligesom nævnet er bemyndiget til at afgive sådanne udtalelser i konkrete tilfælde på begæring af kommuner, koncessionerede selskaber, offentlige virksomheder samt statsgaranterede pensionskasser.

Man har endelig bemyndiget nævnet til at afgive udtalelse på finansministeriets vegne i kategorier af sygesager, som efter gældende regler skal forelægges ministeriet.

Nævnet består af 6 medlemmer, hvoraf 4 skal være læger.

Stillingsvurderingsrådet

Stillingsvurderingsrådet, der er nedsat den 26/11 l969, har til opgave at igangsætte og koordinere anvendelsen af stillingsbeskrivelser samt systematisk stillingsvurdering og personalebedømmelse inden for staten, folkeskolen og folkekirken.

Rådets oprettelse er en følge af arbejdet i tjenestemandskommissionen af 1965. Rådets arbejdsområder omfatter imidlertid - som forudsat både i tjenestemandskommissionen og ved folketingsbehandlingen af forslaget til tjenestemandsreform - hele personalet uanset ansættelsesform. Samtlige personalets hovedorganisationer er da også repræsenteret i rådet, hvis 18 medlemmer er ligeligt fordelt mellem ministerier og hovedorganisationer. Formålet med rådets arbejde er først og fremmest gennem tilvejebringelse af et neutralt forhandlingsgrundlag at virke for en stadigt bedre overensstemmelse mellem på den ene side de krav, de enkelte stillinger stiller til deres indehavere, og på den anden side den løn, der ydes.

Rådet har udviklet et vurderingssystem, der efter en række prøveundersøgelser indtil nu er anvendt på en række stillinger og stillingsgrupper.

Til rådet er knyttet et sekretariat.

Centralrådet for statens samarbejdsudvalg

I henhold til fmst. cirk. l99 2l/11 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner er der nedsat et centralråd for statens samarbejdsudvalg. Rådet har som hovedopgaver at virke vejledende for de nedsatte samarbejdsudvalg, at fortolke samarbejdsudvalgscirkulærets bestemmelser og at behandle og afgøre uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne.

Rådet består af 9 af finansministeren udpegede repræsentanter og 9 repræsentanter for personalet (personalets repræsentanter udpeges af LO, COI, COII, LC , AC, FTF og FR (Fællesrepræsentationen), Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark).

Til rådet er knyttet et sekretariat.

Lønningsrådet

Rådet oprettedes i 1919, og de nugældende bestemmelser om rådets funktioner og sammensætning er optaget i tjenestemandslovgivningen, jfr. navnlig TL §§ 50-51.

Forinden der administrativt kan fastsættes sådanne generelle bestemmelser og retningslinier, hvortil finansministeren er beføjet i medfør af en række regler i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven, skal der indhentes en udtalelse fra lønningsrådet.

Herudover kan ministeren anmode lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i medfør af tjenestemandsloven.

I en anden funktion kan lønningsrådet betragtes som et mæglingsorgan, idet rådet i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om aftale eller administrative bestemmelser mellem ministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, vil kunne få forelagt sagen til udtalelse.

Uden for tjenestemandsområdet har lønningsrådet opgaver i henhold til tidligere aftale mellem ministeren, finansudvalget og lønningsrådet, hvorefter rådet af finansministeriet (budgetdepartementet) høres i sager om oprettelse af stillinger af visse kategorier. Tilsvarende skal lønningsrådet høres af finansministeriet (lønnings- og pensionsdepartementet) i visse sager om oprettelse af særskilte vederlag.

Lønningsrådet består af formand, næstformand og 14 medlemmer, hvoraf 4 beskikkes efter indstilling fra tjenestemændenes centralorganisationer, medens 2 medlemmer ud over formandskabet er beskikket som repræsentanter for administrationen: hertil kommer 8 medlemmer, som vælges af folketinget blandt dettes medlemmer. På tilsvarende måde beskikkes eller vælges der stedfortrædere for medlemmerne.

De af folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere afgår, såfremt de i den for lønningsrådet gældende valgperiode på 4 år udtræder af folketinget.

Tjenestemandsretten

Ved L 278 10/6 1981 om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken blev der nedsat en tjenestemandsret med et udvidet kompetenceområde i forhold til den hidtidige voldgiftsret i tjenestemandssager.

Tjenestemandsretten behandler - ligesom det var tilfældet for den tidligere voldgiftsret i tjenestemandssager - sager om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter TL §§ 46-47 træder i stedet for aftaler.

Endvidere behandler tjenestemandsretten sager om kollektive overtrædelser af TL § l0, stk. l, der har karakter af faglig aktion, og som er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere af tjenestemændenes centralorganisationer.

Ingen