Personaleadministrativ vejledning Kap. 41 Social pensionslovgivning mv.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 41 Social pensionslovgivning mv.

Rettelse 2/87

Indledning

1. I kapitlet redegøres der for hovedpunkterne i den sociale pensionslovgivning (pkt. 27), for sammenhængen mellem social pension og tjenestemandspension eller understøttelse (pkt. 8) og for hovedpunkterne i lov om delpension (pkt. 8a).

Endvidere redegøres der for loven om arbejdsskadeforsikring (pkt. 9-16) og for dennes sammenhæng med reglerne om tjenestemandspension og understøttelse (pkt. 17).

Endelig omtales de ændrede regler for regreskrav ved forøget pensionsbyrde som følge af gennemførelsen af loven om erstatningsansvar (pkt. 18).

Lov om social pension

Indledning

2. Reglerne om social pension fremgår af lov om social pension.

Retten til social pension tilkommer befolkningen som helhed. Adgangen til sociale pensionsydelser er som hovedregel betinget af dansk indfødsret og af fast bopæl her i landet . Der er en vis adgang til at bevare en tillagt pension ved bopælsskifte til udlandet. Endvidere har danske statsborgere i visse tilfælde adgang til at få tillagt pension, selv om de har bopæl i udlandet. Det gælder f.eks. bopæl i et andet nordisk land eller et land, der er tilsluttet EF. Danske statsborgere, der har været udsendt som repræsentant for en dansk offentlig myndighed eller i øvrigt har været beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse, får bopælstid i udlandet sidestillet med bopæl her i landet. Dette indebærer bl.a., at udsendte eller lokalt ansatte medarbejdere i den danske udenrigstjeneste, der er danske statsborgere, under visse betingelser kan få tillagt folkepension, uanset at de pågældende forbliver boende i udlandet.

Tillæggelse af social pension er som hovedregel betinget af, at der indgives ansøgning herom.

3. Social pension ydes i form af folkepension (pkt. 6) til personer, der er fyldt 67 år, eller førtidspension (pkt. 7) til under 67-årige personer.

4. Pensionerne, der udbetales månedsvis forud, ydes fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension.

Sociale pensioner dyrtidsreguleres hver 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli. Den ved lov fastsatte ophævelse af dyrtidsreguleringen omfatter ikke de sociale pensioner.

Ved særskilt lovgivning er der lejlighedsvis foretaget reallønsforhøjelse af pensionerne.

5. Administrationen af reglerne i loven om social pension - herunder udbetaling af pension - henhører under primærkommunerne. Kommunernes udgifter til social pension refunderes af statskassen.

Folkepension

6. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg , ydes til personer, der er fyldt 67 år.

Grundbeløbet og pensionstillægget udbetales efter to satser - en for personer, der er enlige, eller hvis ægtefælle ikke er berettiget til social pension, og en for personer, hvor også ægtefællen har ret til social pension. Den sidstnævnte sats udgør ca. 92 pct. af satsen for enlige.

Grundbeløbet indtægtsreguleres som hovedregel ikke. En undtagelse gælder med hensyn til personer i alderen fra 67 til 70 år, hvor grundbeløbet reguleres efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Pensionstillægget indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt uanset art.

Førtidspension

7. Førtidspension ydes i form af

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der på grund af helbredsmæssige forhold i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Mellemste førtidspension kan tilkendes

l) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold er nedsat med omkring 2/3, og

2) personer i alderen fra 60 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt foran med hensyn til højeste førtidspension.

Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

l) personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2) personer i alderen fra l8 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

3) personer i alderen fra 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Pensionen tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Herudover kan der til førtidspensionister under visse betingelser ydes bistandstillæg eller plejetillæg .

Til personer i alderen fra 18 til 67 år, som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, kan der tilkendes invaliditetsydelse .

Ansøgninger om førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg eller invaliditetsydelse indgives til vedkommende primærkommune, og afgørelse træffes af revaliderings- og pensionsnævnet for pågældende amtskommune.

Satser for grundbeløb og pensionstillæg er de samme som ved folkepension.

Grundbeløbet indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens samlede indtægt, efter at der er foretaget visse fradrag og tillæg, f.eks. fradrag af 40 pct. af pensionsindtægter og tillæg af samordningsfradrag i tjenestemandspension.

Pensionstillægget indtægtsreguleres på samme måde som for folkepensionister.

De øvrige ydelser er ikke indtægtsregulerede. Invaliditetsbeløb, bistandstillæg, plejetillæg, førtidsbeløb og invaliditetsydelse er skattefri.

Sammenhæng mellem social pension og tjenestemandspension mv.

8. For tjenestemænd, der fratræder på grund af svagelighed inden det fyldte 60. år, indebærer tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension, at de pågældende er berettigede til kvalificeret svagelighedspension efter TPL § 7, jfr. kap. 39. Det er dog en forudsætning, at det er konstateret, at erhvervsevnen allerede på fratrædelsestidspunktet var nedsat til 1/3 af fuld erhvervsevne eller derunder.

For en tjenestemand, der er afskediget med ret til opsat pension, bevirker tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension eller forhøjet almindelig førtidspension/almindelig førtidspension som følge af nedsættelse af erhvervsevnen på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen, at den pågældende er berettiget til at få udbetalt den opsatte pension fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jfr. kap. 39.

Under samme betingelser vil en opsat understøttelse komme til udbetaling, jfr. kap. 40.

For så vidt angår samordningsfradrag i tjenestemandspension , når tjenestemandspensionisten eller dennes ægtefælle er berettiget til folkepension eller modtager social førtidspension, henvises til kap. 39.

Beløbssatserne for understøttelse til ikke-pensionssikret statspersonale, jfr. kap. 40, er fastsat ud fra den forudsætning, at understøttelsen er et supplement til den sociale pension, som den pågældende måtte kunne opnå, og der foretages derfor ikke samordningsfradrag.

Lov om delpension

8a. I henhold til lov om delpension kan der udbetales delpension kombineret med deltidsbeskæftigelse.

Ordningen omfatter lønmodtagere, herunder tjenestemænd, og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60-67 år, der nedsætter deres arbejdstid.

Om den enkelte ansattes mulighed for at overgå til deltidsansættelse henvises til kap. 17 og kap. 21.

Retten til delpension er for lønmodtagere betinget af,

1) at modtageren arbejder her i landet eller på et dansk skib,

2)

at modtageren har fast bopæl her i landet,

3)

at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, og

4)

at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet som lønmodtager her i landet eller på dansk skib i mindst 9 måneder.

I perioden indtil den 1/1 1992 kan delpension dog tillægges en person, for hvem der i de seneste 10 år før overgang til delpension hvert af årene er indbetalt bidrag til ATP, der tilsammen udgør, hvad der mindst svarer til 2/3 af fuldt bidrag til en fuldtidsbeskæftiget.

Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen. Den nedsatte arbejdstid skal i den første 6 måneders periode efter overgangen og årligt svare til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 og højst 30 timer om ugen. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Delpension beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter et årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis.

Den årlige delpension udgør 1/39 af basisbeløbet for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes. Den del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 39 timer ugentlig, tages ikke i betragtning ved beregningen.

Når delpension har været udbetalt i 2 1/2 år, kan den ikke overstige 80 pct. og efter yderligere 2 år 70 pct. af forannævnte beløb.

Ved den første pensionsberegning kan den årlige delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgang til delpension og den forventede lønindtægt efter overgangen.

Delpensionen fastsættes i begyndelsesperioden på grundlag af den fremtidige forventede arbejdstid. Hver 1. april finder der ny fastsættelse sted af delpensionen på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår.

Delpension omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

Regler om retten til delpension m.v. for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt fastsættes af socialministeren.

Ansøgning om delpension indgives til det sociale udvalg i

bopælskommunen, der træffer afgørelse om ret til pension.

Delpension udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension. Delpension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i måneden, kan delpension dog udbetales med virkning fra dette tidspunkt.

Delpension udbetales længst til og med den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

Administrationen af reglerne i loven om delpension - herunder udbetaling af pension - henhører under primærkommunerne. Kommunernes udgifter til delpension refunderes af statskassen.

Lov om arbejdsskadeforsikring

Indledning

9. Reglerne om forsikring mod følger af arbejdsskade er indeholdt i lov om arbejdsskadeforsikring.

Loven omfatter bl.a. alle lønmodtagere. Den pålægger arbejdsgiverne pligt til at tegne forsikring for ydelserne efter loven. Staten og kommunerne kan dog være selvforsikrere.

10. Ved arbejdsskade forstås

l) ulykkestilfælde, som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår,

2)

skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, der udgår fra arbejdet eller forholdene omkring dette og

3)

erhvervssygdomme, der er anerkendt som sådanne.

Anmeldelsespligten med hensyn til arbejdsskader påhviler arbejdsgiverne. Anmeldelse skal ske til vedkommende forsikringsselskab eller for selvforsikrede arbejdsgivere til sikringsstyrelsen. Om lægers og tandlægers anmeldelsespligt se bekg. 148 30/3 1978.

11. Ydelserne efter loven er: 1) sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., 2) erstatning for tab af erhvervsevne (pkt. 13), 3) erstatning for varigt men (pkt. 14), 4) overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald (pkt. 15) og 5) erstatning for tab af forsørger (pkt. 16).

Sikringsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt og i givet fald hvilke ydelser der kan udbetales som følge af en anmeldt arbejdsskade.

12. Ydelserne udredes af det pågældende forsikringsselskab eller for ansatte i staten og kommuner, der er selvforsikrere, af statskassen eller vedkommende kommune.

Løbende erstatningsydelser, der udbetales månedsvis forud, løber fra tidspunktet for afgørelsen, respektive dødsfaldet. Ydelserne reguleres hver 1. april på grundlag af udviklingen i ugelønnen efter den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste for arbejdere inden for håndværk og industri.

Ydelser efter loven udbetales i et vist omfang som kapitalbeløb, jfr. nedenfor.

Erstatning for tab af erhvervsevne

13. Efter lovens § 27 tilkommer der en skadelidt erstatning for tab af erhvervsevne, når en arbejdsskade har medført nedsættelse af den pågældendes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne fastsættes den løbende erstatningsydelse til 3/4 af skadelidtes årsløn og ved nedsat erhvervsevne til en forholdsmæssig del heraf. Løbende ydelse for erhvervsevnetab på mindre end 50 pct. skal normalt omsættes til et kapitalbeløb. Sikringsstyrelsen kan tillade, at anden løbende ydelse omsættes til et kapitalbeløb.

Fra udgangen af den måned, hvori skadelidte fylder 67 år, ophører en løbende ydelse, og der udbetales et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse.

Erstatning for varigt men

14. Efter lovens § 28 tilkommer der en skadelidt erstatning for varigt men, når en arbejdsskade har påført den pågældende varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art. En sådan erstatning ydes uafhængigt af, hvorvidt den pågældende tillige opnår erstatning for tab af erhvervsevne.

Mengraden fastsættes bl.a. under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Erstatning ydes dog ikke, såfremt mengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Der er i loven fastsat et beløb for den løbende erstatningsydelse ved en mengrad på 100 pct. Ved lavere mengrader udgør den løbende ydelse en forholdsmæssig del af dette beløb. Menerstatningen skal omsættes til et kapitalbeløb. Såfremt skadelidte ønsker det, skal erstatningen ved mengrader på 50 pct. eller derover dog udbetales som en løbende ydelse.

Løbende menerstatning udbetales for livstid.

Overgangsbeløb ved dødsfald

15. Efter lovens § 30 tilkommer der, når en arbejdsskade har medført døden, den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb en gang for alle på et i loven fastsat beløb. Lige med en ægtefælle stilles under visse betingelser en efterladt, der levede sammen med afdøde i et ægteskabslignende forhold. Bl.a. kræves det i denne forbindelse, at samlivet havde bestået i mindst 5 år. Efterlades ingen person som foran nævnt, kan sikringsstyrelsen tilkende en anden efterladt person overgangsbeløbet, når særlige omstændigheder taler derfor.

Erstatning for tab af forsørger

16. Efter lovens § 31 har den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 30, og som ved dødsfaldet har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv.

Erstatningen, der fastsættes som en løbende ydelse på 30 pct. af afdødes årsløn, ydes i en tidsbegrænset periode, der højst kan fastsættes til 10 år.

Sikringsstyrelsen kan tillade, at den løbende ydelse omsættes til et kapitalbeløb.

En løbende ydelse ophører fra udgangen af den måned, hvori den erstatningsberettigede fylder 67 år, og der udbetales et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse.

Efter lovens § 32 tilkommer der, når afdøde efterlader sig børn, over for hvilke der påhvilede den pågældende forsørgelsespligt efter lov om social bistand, hvert barn en løbende ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn indtil barnets fyldte 18. år. For forældreløse børn andrager ydelsen til hvert barn 20 pct. af årslønnen. Er et barn ved det fyldte 18. år under uddannelse, kan sikringsstyrelsen, når forholdene i øvrigt taler derfor, forlænge ydelsen til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til den pågældendes fyldte 21. år. De samlede børneydelser kan ikke overstige 50 pct. af afdødes årsløn eller, hvis der tillige ydes erstatning efter § 31, 40 pct. heraf.

I lovens § 33 er det fastsat, at sikringsstyrelsen, såfremt de samlede årlige ydelser efter §§ 31 og 32 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, inden for denne begrænsning kan bestemme, at erstatning under særlige omstændigheder skal tillægges andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede. Sikringsstyrelsen kan bestemme, at sådan erstatning skal udbetales som kapitalbeløb.

Sammenhæng mellem lov om arbejdsskadeforsikring og tjenestemandspension mv.

17. For tjenestemænd, der afskediges på grund af følger af tilskadekomst under tjenesten, er ydelse af tilskadekomstpension efter TPL § 8, stk. 1, betinget af, at tilskadekomsten begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne efter loven om arbejdsskadeforsikring, jfr. kap. 39.

Efter § 35 i lov om arbejdsskadeforsikring nedsættes skadelidtes erstatning for tab af erhvervsevne, respektive ægtefællens erstatning for tab af forsørger, såfremt skadelidte eller ægtefællen efter en skadelidt er berettiget til tjenestemandspension eller tilsvarende pension efter reglerne om tilskadekomstpension, jfr. kap. 39. Nedsættelsen af erstatningen andrager 2/3 af forskellen mellem tilskadekomstpensionen og en pension beregnet efter den faktisk opnåede pensionsalder. Endvidere er det fastsat, at erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller børn først udbetales fra det tidspunkt, hvor retten til efterindtægt efter den afdøde tjenestemand eller pensionerede tjenestemand eller ægtefællen udløber, jfr. kap. 39.

Til en person, der er omfattet af statens understøttelsesordning, og som må fratræde efter det fyldte 30. år på grund af følger efter tilskadekomst i tjenesten, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til loven om arbejdsskadeforsikring, kan der ydes understøttelse uden hensyn til beskæftigelsens varighed, jfr. kap. 40.

Lov om erstatningsansvar (regreskrav ved forøget pensionsbyrde mv.)

18. I § 17, stk. 1, i lov om erstatningsansvar bestemmes det, at bl.a. pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, ikke kan danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige.

Herved afskaffes for så vidt angår skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden 1/10 1984, jfr. § 28, den hidtil efter retspraksis bestående adgang til regreskrav fra staten, kommuner, forsikringsselskaber, pensionskasser eller andre, der er forpligtet til at udbetale tjenestemandspension eller anden pension, som grunder sig på et ansættelsesforhold, mod den, der er erstatningsansvarlig for en personskade, for den aktuarmæssigt beregnede forøgelse af pensionsbyrden, som skaden har medført.

Det bemærkes, at § 17, stk. 2, i loven om erstatningsansvar opretholder adgangen for en arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser, f.eks. sygeferiepenge og indbetalinger til ATP eller anden pensionsordning, til at fremsætte regreskrav mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab. Dette vil f.eks. være tilfældet, når skadelidtes sygefravær har påført arbejdsgiveren udgifter til vikar eller overarbejde.

I den forbindelse bør den enkelte styrelse overveje at gøre den ansatte, der er skadelidt, opmærksom på, at denne ikke uden styrelsens samtykke for sit eget vedkommende må slutte sagen f.eks. ved forlig med skadevolder eller dennes forsikringsselskab. Sådan praksis følges allerede i visse styrelser.

Bilags- og henvisningsoversigt

Henvisninger i øvrigt

Sikringsstyrelsens vejledning om social pension.

Lbekg. 904 15/12 1986 af lov om arbejdsskadeforsikring.

Bekg. 148 30/3 1978 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde arbejdsbetingede sygdomme til sikringsstyrelsen.

Bekg. 210 30/3 1978 om regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Bekg. 670 17/12 1982 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring.

Bekg. 273 30/5 1984 om regler for anmeldelse af arbejdsskader.

Lbekg. 901 15/12 1986 af lov om social pension.

Lbekg. 599 8/9 1986 af lov om erstatningsansvar.

L 346 4/6 1986 om delpension.

Ingen