Personaleadministrativ vejledning Kap. 39 Pensionsordninger

§ 1. Aftalens omfang.

Denne aftale omfatter medarbejdergrupper som angivet ved tillæg til aftalen, for hvem finansministeriet * ved overenskomst med en faglig organisation etablerer gruppelivsforsikring i Statsanstalten.

§ 2. Indtrædelse.

Forsikring for hver tilmeldt medarbejdergruppe etableres med virkning fra den dato, finansministeriet * tilkendegiver over for Statsanstalten.

I ordningen optages de ved gruppelivsforsikringens etablering ansatte medarbejdere. Senere ansatte * indtræder fra den 1. i den måned, i hvilken ansættelse finder sted. Ansatte, der ved ordningens etablering eller * ved ansættelse efter dette tidspunkt er fyldt 67 år, er ikke omfattet af ordningen.

Optagelse i gruppelivsforsikringen er betinget af, at der gives Statsanstalten efter dennes skøn * tilfredsstillende risikooplysninger.

Hvis der ved tegningen eller senere af forsikringstageren eller gruppemedlemmet er givet urigtige eller * ufuldstændige oplysninger, er retsvirkningerne som foreskrevet i forsikringsaftalelovens §§ 4-10.

§ 3. Forsikringsdækning.

Den enkelte forsikring er en ophørende livsforsikring med en forsikringssum som anført i tillæg til aftale * for hver enkelt medarbejdergruppe.

Forsikringssumnen kommer til udbetaling ved gruppemedlemmets død, såfremt denne indtræder inden * forsikringsdækningens ophør.

Forsikringsdækningen ophører senest den 1. i måneden efter hver enkelt gruppemedlems fyldte 67. år.

Udbetaling sker til gruppemedlemmets nærmeste pårørende, hvorved forstås ægtefællen, eller hvis * ægtefælle ikke efterlades, efterlevende børn. Efterlader gruppemedlemmet hverken ægtefælle eller børn, * udbetales forsikringssummen til arvingerne.

Inden en udbetaling kan finde sted, må den berettigede fremskaffe sådan dokumentation for berettigelsen, * som Statsanstalten finder nødvendig.

§ 4. Præmiebetaling.

Hele præmien betales af medarbejderne, der hver betaler en lige stor del af den samlede præmieudgift. * Forsikringstageren tillægger præmieudgiften for den enkelte medarbejder i dennes A-indkomst. Præmien * forfalder den 1. i hver måned.

Indbetalingen foretages ultimo forfaldsmåneden af de lønanvisende myndigheder og sker under et for * samtlige forsikringer i henhold til aftalt afregningsprocedure. Præmien beregnes på grundlag af den til enhver * tid for Statsanstalten godkendte tarif for gruppelivsforsikring.

Præmien beregnes for 3 kalenderår ad gangen på grundlag af den dokumenterede aldersmæssige * sammensætning af de personer, som er tilmeldt ordningen pr. 1. oktober året før en ny 3 års periode, første * gang 1. oktober 1984.

Betales en præmie ikke, ophører forsikringen med at dække en måned efter forfaldsdatoen.

§ 5. Udtrædelse.

Når et gruppemedlem ikke får udbetalt løn, eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at være * medlem af gruppen, ophører forsikringsdækningen med udgangen af den kalendermåned, hvori der sidst * 14: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 betaltes løn.

Udtræder et gruppemedlem inden det fyldte 67. år på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, der medfører * erhvervsudygtighed i ethvert erhverv, eller som bevirker, at den pågældende kun har ubetydelig erhvervsevne * i behold, opretholdes dødsfaldsdækningen ifølge gruppeaftalen uden præmiebetaling, sålænge * erhvervsudygtigheden varer, dog længst i 3 år.

Så længe erhvervsudygtigheden varer, må den forsikrede på egen bekostning fremskaffe sådanne * bevisligheder for erhvervsudygtigheden, som Statsanstalten skønner nødvendige.

§ 6. Rådighedsforhold.

Forsikringen kan ikke afhændes, pantsættes eller på anden måde gøres til genstand for omsætning. * Forsikringen vil i tilfælde afudtrædelse ikke have nogen værdi.

§ 7. Fortsættelsesforsikring.

Udtræder et gruppemedlem af sin gruppe, uden at blive medlem af en anden gruppe med ret til * gruppelivsforsikring, er han/hun, uden at afgive helbredsoplysninger, berettiget til at tegne en * fortsættelsesforsikring med længst den varighed og højst den risiko, som var gældende under gruppeaftalen. * Fortsættelsesforsikring beregnes på det for individuelle forsikringer gældende grundlag, dog uden ret til * præmiefritagelse ved arbejdsudygtighed.

Ret til fortsættelsesforsikring skal gøres gældende inden 2 måneder efter udtrædelse af gruppen, eller straks * efter at den fortsatte dækning under fuldstændig arbejdsudygtighed er bortfaldet. Når en gruppeaftale er * opsagt, bortfalder retten til at tegne fortsættelsesforsikring. En fortsættelsesforsikring kan af Statsanstalten * forlanges ophævet, hvis den forsikrede atter bliver medlem af en gruppe med ret til gruppelivsforsikring.

§ 8. Bonus.

Gruppelivsforsikring deltager i Statsanstaltens bonusfordeling efter nærmere af Statsanstalten fastsatte * regler.

Eventuel bonustildeling i forbindelse med gruppelivsforsikringsordningen anvendes til køb af * tillægsdækning. Såfremt den samlede forsikringssum vil overstige det for gruppeliv fastsatte maksimum, * benyttes den resterende bonus til reduktion af præmien.

§ 9. Undtagen risiko.

Gruppelivsforsikringen dækker ikke for død som følge af deltagelse i krig, oprør eller lignende eller i øvrigt * som følge af en krigsmæssig begivenhed. Arbejdsudygtighed som følge af de her omtalte forhold berettiger * ikke til opretholdelse af dækningen uden præmiebetaling.

Under krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område bortfalder dækningen * efter gruppeaftalen. Finansministeren træffer efter indstilling fra Statsanstalten bestemmelse om, hvorvidt * den omtalte tilstand skal anses for indtrådt, og i bekræftende fald om det tidspunkt, hvorfra fareforøgelsens * indtræden og ophør skal regnes.

§ 10. Opsigelse.

Aftalen om gruppelivsforsikring kan opsiges såvel af forsikringstageren som af Statsanstalten med 3 * måneders varsel.

Såfremt Statsanstalten foretager en forhøjelse af en hidtil gældende tarif, er forsikringstageren berettiget til * at opsige aftalen med 1 måneds varsel, til den 1. i en måned, forudsat opsigelsen finder sted inden 1 måned * efter, at Statsanstalten har givet meddelelse om præmieforhøjelsen.

§ 11. Aftalens ikrafttræden.

Denne aftale træder i kraft med virkning fra den 1. oktober 1984.

Aftalen er udfærdiget i 2 eksemplarer.

København, den 19. sept. 1984 København, den 13. sept. 1984

K. Arntzen C. Richter-Friis

Personaleadministrativ vejledning Kap. 39 Pensionsordninger

Indledning

1. En række grupper af ansatte i staten m.v. er i henhold til lov eller overenskomst omfattet af en * pensionsordning som et led i deres ansættelsesforhold.

Til ansatte i egentlig statstjeneste, som ikke er omfattet af en pensionsordning, kan der ydes understøttelse, * jfr. kap. 40.

2. Tjenestemændenes pensionssystem behandles i pkt. 3-47.

De pensionsordninger, der gælder for overenskomstansatte samt for individuelt ansatte, omtales i pkt. * 48-49.

Endelig vil de for statsansatte gældende regler vedrørende oprettelse af kapitalpensionsordninger kort * blive berørt i pkt. 50.

Tjenestemændenes pensionssystem

Indledning

3. Tjenestemændenes pensionssystem omfatter de pensionsordninger, der gælder for a) tjenestemænd i * staten, folkeskolen og folkekirken, b) ansatte under forsvarsministeriet, omfattet af L 82 12/3 1970 om * pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret med senere ændringer (civilarbejderloven), samt c) ansatte * med pensionsret i henhold til statsgaranterede pensionsordninger.

4. Retten til pension indgår som et integreret led i ansættelsesvilkårene for tjenestemænd. Reglerne herom * fremgår af L 292 18/6 1969 om tjenestemandspension (TPL) og L 81 12/3 1970 om pensioner efter tidligere * tjenestemandslove m.v. (1970-loven). Retten tilkommer tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, * samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn, jfr. TPL § 1.

5. Samme ret til pension kan efter finansministerens nærmere bestemmelse tillægges statsborgere i de * øvrige nordiske lande, som har ansættelse i staten, folkeskolen eller folkekirken, jfr. TPL § 19, samt andre * fremmede statsborgere, som har ansættelse i stillinger som professor eller lignende stillinger, der forudsætter * en videnskabelig uddannelse, jfr. TPL § 19a. I begge tilfælde er det en forudsætning, at de pågældende * ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Egenpension

6. En tjenestemand har i henhold til TPL § 2, stk. 1, ret til egenpension, hvis han

- har en ansættelse svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse (pkt. 7) og

- afskediges på grund af alder, helbredsbetinget utjenstdygtighed eller anden tjenestemanden utilregnelig * årsag (pkt. 8).

7. Det er som hovedregel en betingelse for afsked med pension, at tjenestemanden har en samlet ansættelse * svarende til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse i en stilling, i hvilken ansættelsen efter reglerne i TPL §§ 4, 4a * og 4b kan medregnes i pensionsalderen. Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i * ansættelsestiden. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i ansættelsestiden, medmindre de * medregnes i pensionsalderen efter TPL § 4, stk. 5, jfr. pkt. 12. Ansættelse før det fyldte 25. år indgår i * ansættelsestiden, uanset at den ikke medregnes i pensionsalderen.

Der stilles dog intet krav til ansættelsestidens længde, hvis betingelserne for at få kvalificeret * svagelighedspension (TPL § 7) eller tilskadekomstpension (TPL § 8) er opfyldt, jfr. pkt. 8. Hvis der i * forbindelse med ansættelsen er taget et forbehold efter TPL § 7, stk. 2 (karenstid), og afskedigelsen finder sted * som følge af den lidelse, der foranledigede forbeholdet, skal den pågældende dog have været beskæftiget i en * periode mindst svarende til karenstiden.

Hvis en tjenestemand ikke på afskedstidspunktet har nået en ansættelsestid på fulde 10 år, kan * finansministeren efter TPL § 2, stk. 3, tillægge den pågældende forhøjet ansættelsestid for beskæftigelse, der * ikke efter reglerne i TPL §§ 4, 4a og 4b kan medregnes i pensionsalderen. Det er dog en forudsætning, at der til * en beskæftigelse, der skal give grundlag for forhøjet ansættelsestid, har været knyttet en pensionsordning.

I tilfælde, hvor tjenestemanden ikke opnår en ansættelsestid på 10 år, men har optjent en pensionsalder på * mindst 3 år, er den pågældende berettiget til en opsat pension, jfr. pkt. 40-44.

8. En aldersbegrundet pensionering foreligger, når tjenestemanden opfylder aldersbetingelsen enten i TPL * 1: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 § 3 eller i TL § 29.

Tjenestemænd kan fratræde med pension ved det fyldte 60. år, jfr. TPL § 3, og de skal fratræde senest med * udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jfr. TL § 29.

For enkelte grupper af tjenestemænd findes der i den øvrige lovgivning særregler vedrørende pligtig og * frivillig afgangsalder. Disse særlige grupper samt de grupper, for hvem der i medfør af TL § 29 er aftalt en * pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, er omtalt i kap. 36.

Pensionering på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed forudsætter, at den i kap. 36 foreskrevne * procedure er afsluttet med en udtalelse fra Lønnings- og Pensionsdepartementet om, at de helbredsmæssige * betingelser for at forblive i tjeneste ikke er opfyldt, og at den pågældende tjenestemand derfor kan afskediges * med pension.

Såfremt det i forbindelse med tilkendelse af social førtidspension konstateres, at erhvervsevnen på * fratrædelsestidspunktet er nedsat til 1/3 af fuld erhvervsevne eller derunder, er den pågældende berettiget til * en kvalificeret svagelighedspension, dvs. en svagelighedspension beregnet på grundlag af en særligt fastsat * pensionsalder, jfr. pkt. 14.

Retten til kvalificeret svagelighedspension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år eller ikke.

Det er derimod en betingelse for kvalificeret svagelighedspension, at tjenestemanden afskediges, således at * han kan fratræde senest ved udgangen af måneden, før han fylder 60 år. Ifølge TPL § 7, stk. 3, kan denne * betingelse kun fraviges med begrundelse i ganske særlige eller usædvanlige forhold, der ikke bør komme * tjenestemanden til skade. F.eks. hvis tjenestemanden ikke har været opmærksom på bestemmelsen og derfor * indsender sin afskedsansøgning så sent, at sagen først er finansministeriet i hænde umiddelbart inden * tjenestemanden fylder 60 år.

Såfremt en tjenestemand afskediges på grund af arbejdsudygtighed som følge af tilskadekomst i tjenesten, * og denne tilskadekomst begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om * arbejdsskadeforsikring, er den pågældende berettiget til pension beregnet på grundlag af en særligt fastsat * pensionsalder, jfr. pkt. 14.

Dette gælder imidlertid ikke uden videre, hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv * har fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden. I sådanne tilfælde kan finansministeren * bestemme, at forhøjet pension bortfalder eller nedsættes.

Retten til tilskadekomstpension er uafhængig af, om tjenestemanden er fyldt 25 år eller ikke.

En tjenestemand har ret til pension, såfremt pågældende afskediges af anden utilregnelig årsag end alder * og svagelighed, f.eks. på grund af uegnethed til at bestride stillingen eller på grund af * samarbejdsvanskeligheder. Sager herom skal forelægges Lønnings- og Pensionsdepartementet med * detaljerede oplysninger om det konkrete grundlag for afskedigelsen, allerede inden afskedigelsen foretages, * jfr. kap. 36.

En prøveansat tjenestemand, der ikke samtidig er varigt ansat tjenestemand andet sted, er dog - selv om han * opfylder betingelsen om 10 års ansættelse - ikke berettiget til aktuel pension, hvis han afskediges, fordi han er * fundet uegnet til varig ansættelse. I sådanne tilfælde bliver den prøveansatte kun berettiget til aktuel pension, * hvis han har fået inddraget en pension efter TPL § 10.

Pension efter denne bestemmelse ydes endvidere ved afsked som følge af stillingsnedlæggelse, når den * periode, hvori der er oppebåret rådighedsløn eller ventepenge, er udløbet, jfr. punkt 35.

9. Grundlaget for fastsættelsen af en pension i henhold til tjenestemandspensionsloven er den * pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin, forøget med eventuelt personligt pensionsgivende tillæg, samt * tjenestemandens pensionsalder.

Forinden pensionen beregnes, skal der foreligge et af tjenestemanden og styrelsen udfyldt skema til * pensionsberegning (Fi 00.11-128), der rekvireres i Lønnings- og Pensionsdepartementet.

10. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilke pågældende efter sit fyldte 25. år har været * tjenestemand i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, * Færøernes Landsstyre eller Grønlands Landsråd eller har fået rådighedsløn eller ventepenge, jfr. TPL § 4, stk. * 1. Pensionsalderen kan dog højst udgøre 37 år.

For så vidt en tjenestemand var ansat den 1. juli 1969 og senest på dette tidspunkt havde opnået pensionsret * efter de ældre regler, skal pensionsalderen på pensioneringstidspunktet beregnes efter disse regler og * omregnes efter TPL § 35, stk. 2. Efter de ældre regler regnes en tjenestemands pensionsalder fra det tidspunkt, * da den pågældende som fast (varigt) ansat tjenestemand har udført tjeneste svarende til 5 års * fuldtidsbeskæftigelse efter det fyldte 30. år. Pensionsalderen efter denne regel anvendes dog ikke, hvis * pensionsalderen beregnet efter tjenestemandspensionslovens øvrige bestemmelser er højere.

11. Perioder med nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jfr. TPL § 4, stk. 4.

12. Perioder med tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i pensionsalderen, medmindre finansministeren * efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet i henhold til TPL § 4, stk. 5, bestemmer, at perioden medregnes. * Lønningsrådet har i henhold til denne bestemmelse afgivet en række generelle udtalelser, jfr. Fmst. cirkskr. * 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken * 2: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 (cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)b)).

Herudover har Lønningsrådet bl.a. afgivet udtalelse om, at den lovbestemte barsel- og adoptionsorlov med A- regnes i pensionsalderen for så vidt angår orlovsperioder eller dele heraf, der ligger efter den 1. april 1987.

Pensionsaldermedregningen omfatter den periode, hvor en tjenestemand får udbetalt dagpenge efter * dagpengelovens kap. 12, jfr. kap. 27.

13. Herudover indeholder tjenestemandspensionsloven hjemmel for, at finansministeren kan tillægge * forhøjet pensionsalder for den tid, en tjenestemand efter sit fyldte 25. år har været

a) ansat på tjenestemandsvilkår i en stilling, hvortil er knyttet en pensionsordning, der i det væsentlige giver * samme rettigheder som tjenestemandspensionsloven, jfr. § 4, stk. 2. Bestemmelsen finder typisk anvendelse * ved overførsel af pensionsrettigheder fra kommuner og statsgaranterede pensionskasser. Regler om * behandlingen af disse sager findes i

- cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)a) og

- Fmst. cirk. 41 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem * staten m.v. og kommuner m.v. med de ændringer, der følger af Fmst. cirk. 42 2/3 1979 om tillæg til cirkulæret.

Nordiske pensionsordninger

b) ansat i offentlig tjeneste i Finland, Norge og Sverige og omfattet af pågældende landes statslige * pensionsordning, jfr. TPL § 4, stk. 3. De nærmere regler om medregningen fremgår af Fmst. cirk. 239 14/11 * 1974 om medregning i pensionsalderen m.m. for tjenestemænd m.fl. af tidligere pensionsberettigende * ansættelse i Finland, Norge og Sverige.

c) ansat på overenskomstvilkår inden for det offentlige, i et koncessioneret selskab eller en stats- eller * kommunegaranteret virksomhed, jfr. TPL § 4a, cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)c) * og Fmst. cirkskr. 69 14/4 1982 om behandling af sager om pensionsalderforhøjelse i medfør af TPL § 4a. Det * er dog en forudsætning, at den pågældende under sin ansættelse på overenskomstvilkår var medlem af en * pensionsordning, hvortil såvel han selv som styrelsen ydede bidrag, samt at hele udtrædelsesgodtgørelsen/til - bagekøbsværdien overføres til statskassen.

d) ansat som tjenestemand under De Europæiske Fællesskaber (EF). Det er en forudsætning herfor, at der * fra EF sker overførsel til statskassen af den aktuarmæssige værdi af den pågældendes pensionsrettigheder * under EF, eller at den pågældende selv til statskassen med renter indbetaler hele den udtrædelsesgodtgørelse, * som han fik udbetalt ved sin fratræden fra stillingen i EF, jfr. TPL § 4b og cirkulæreskrivelsen om * pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)d).

Tjenestemandspensionsloven indeholder endvidere hjemmel for,

e) at finansministeren - hvis en tjenestemand er ansat på grund af ganske særlige kvalifikationer - kan * forhøje den pågældendes pensionsalder med indtil 10 år, jfr. TPL § 4, stk. 6, 1. punktum, og * cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, I, B)e). Der vil dog ikke blive tillagt tjenestemanden en * større forhøjelse end den, der er nødvendig for, at den pågældende ved pligtig afgangsalder har eller kunne * have været pensionsdækket som led i et ansættelsesforhold i i alt 37 år. Det er uden betydning, om ansættelsen * har været privat eller offentlig. Ved afsked på grund af alder eller ved opgørelse af krav på opsat pension * medregnes som forhøjet pensionsalder højst et tidsrum svarende til ansættelsestiden, jfr. TPL § 4, stk. 6, 2. * punktum.

Endelig kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet træffe bestemmelse om,

f) at virksomhed forud for ansættelsen som tjenestemand, når særlige forhold taler herfor, tages i * betragtning ved beregningen af pensionsalder efter de ældre regler. En sådan virksomhed skal være udført * under ansættelse inden for staten, folkeskolen og folkekirken efter det fyldte 30. år, jfr. TPL § 35, stk. 3, og * cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)f).

g) tildeling af forhøjet pensionsalder og eventuel tillæggelse af pensionsret efter de forud for 1. juli 1969 * gældende regler til tjenestemænd, som uden at være omfattet af TPL § 35 var ansat i tjenestemandsstilling den * 1. juli 1969, og som efter den på dette område fulgte normeringslovpraksis kunne have fået tillagt forhøjet * pensionsalder, såfremt forslag herom var blevet fremsat inden 1. juli 1969, jfr. TPL § 35a og * cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse, afsnit I, B)g).

14. Hvis de helbredsmæssige betingelser for afskedigelse af en tjenestemand med pension efter TPL § 7 er * opfyldt, fastsættes pensionsalderen, som om den pågældende var forblevet i tjenesten indtil pligtig * afgangsalder.

Skyldes afskedigelsen af en tjenestemand tilskadekomst i tjenesten, jfr. TPL § 8, stk. 1, beregnes hans * pension på grundlag af en pensionsalder på 37 år.

Pensionsalderen for en tjenestemand, der afskediges ved en pligtig afgangsalder mellem 60 og 70 år, * fastsættes til den pensionsalder, han ville have opnået, hvis han kunne være blevet i tjeneste, indtil han fyldte * 70 år, jfr. TPL § 17.

For militære tjenestemænd med en lavere pligtig afgangsalder end 60 år gælder de særlige regler i TPL § 18.

15. Ifølge TPL § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, udgør grundpensionen for hvert års pensionsalder et basisbeløb + en * 3: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 procentdel af den pensionsgivende løn (1,5 pct. af lønnen indtil en fastsat grænse og 1,2 pct. af resten, dog kun * 4: 1: 1/ Y= 2,5 / X= 18,7 af løn op til et angivet maksimum). Om de aktuelle beløbsstørrelser og -grænser henvises til det * reguleringscirkulære, der udsendes af lønnings- og pensionsdepartementet to gange om året.

TPL § 5, stk. 2 og 3, giver dog mulighed for, at pensionen kan beregnes på grundlag af en højere løn, som * tjenestemanden tidligere har oppebåret. Ifølge TPL § 5, stk. 2, kan finansministeren således efter indhentet * udtalelse fra lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand i staten, der efter ansøgning overgår til en anden * tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende indtægt, kan bevare ret til at få pensionen beregnet efter * den hidtidige, højere pensionsgivende løn. Bestemmelsen kan anvendes på tjenestemænd, der overgår til * lavere stilling på retrætevilkår, jfr. kap. 38.

Der er endvidere i TPL § 5, stk. 3, hjemmel til, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra * lønningsrådet ved pensioneringer efter 1/4 1986 kan tillade, at pensionen beregnes efter et højere skalatrin, * end det tjenestemanden aflønnes efter på pensioneringstidspunktet. Denne bestemmelse tager sigte på de * tilfælde, hvor en tjenestemand i en årrække har fungeret i en højere tjenestemandsstilling uden at blive * udnævnt i denne - under forudsætning af at forholdene i øvrigt taler derfor.

15a. En pensioneret tjenestemand, der er valgt eller vælges til borgmester eller rådmand, får sin * tjenestemandspension reduceret til halvdelen.

Når den pågældende pensioneres som borgmester eller rådmand, får han ret til sin fulde pension fra staten, * forudsat

- at pensionen fra staten er større end hans pension som borgmester eller rådmand og

- at hans pension som borgmester eller rådmand efter en tilsvarende bestemmelse i vedkommende * kommunale vedtægt nedsættes til halvdelen.

Når tjenestemanden afgår ved døden, er den efterlevende ægtefælle berettiget til fuld pension fra staten * under tilsvarende forudsætninger som anført foran.

Den samlede pension fra stat og kommune til tjenestemanden (eller den efterlevende ægtefælle) må dog * ikke overstige den højeste pension, der kan udbetales til en pensioneret tjenestemand (eller til en efterlevende * ægtefælle). Maksimum er således egenpensionen, henholdsvis ægtefællepensionen, fra lønramme 40 med 37 * års pensionsalder. Hvis det samlede pensionsbeløb (altså en hel + en halv pension) er højere end maksimum, * er det fast praksis, at reduktion foretages i den pension, der allerede er nedsat (til halvdelen).

16. Hvis en tjenestemand har søgt sin afsked på grund af alder efter at være fyldt 60 år, men inden han er * fyldt 67 år eller har nået en lavere pligtig afgangsalder, nedsættes pensionen efter reglerne i fmst. cirk. 36 28/2 * 1979 om førtidspensionering.

Fradragets størrelse afhænger af, om tjenestemanden forpligter sig til efter pensioneringen højst at ville * udføre erhvervsarbejde svarende til 200 timer pr. kalenderår. Hvis tjenestemanden vil påtage sig denne * forpligtelse, skal styrelsen foranledige, at han ved pensioneringen underskriver en erklæring, som gengivet i * bilag D til fmst. cirk. 10 19/1 1981 om førtidspensionerede tjenestemænds undervisningsarbejde. Fradraget * udgør herefter 1/2 pct. pr. år, herunder dele af år, der står tilbage, indtil han fylder 67 år eller opnår den lavere * alder, ved hvilken han senest skulle have været afskediget, og forpligtelsen skal overholdes indtil dette * tidspunkt. Med henblik på kontrol heraf skal tjenestemanden efter udløbet af hvert kalenderår afgive en * erklæring om erhvervsarbejdets omfang i det forløbne kalenderår, jfr. bilag B 2 til sidstnævnte cirkulære.

Hvis forpligtelsen ikke overholdes, eller hvis tjenestemanden ikke har ønsket sin erhvervsadgang * begrænset, udgør fradraget - afhængigt af tjenestemandens pensionsalder - 1-3 pct. pr. år, herunder dele af år, * der står tilbage, indtil tjenestemanden fylder 67 år. Et fradrag beregnet efter denne regel kan ikke * efterfølgende ændres til et fradrag beregnet på basis af 1/2 pct. pr. år. Et eksempel på beregning af * egenpension med fradrag er medtaget som bilag.

Fradraget ophører ikke, når tjenestemanden fylder 67 år eller passerer den alder, der ville have været pligtig * afgangsalder for den pågældende.

17. For så vidt angår tjenestemænd, der har pligt til at gøre tjeneste i udlandet, findes særregler om * beregning af fradraget i økonomi- og budgetministeriets cirk. 9 20/1 1972 om nedsættelse af fradrag i * egenpension til visse tjenestemænd, jfr. økonomi- og budgetministeriets cirkskr. 254 5/12 1972.

18. Egenpension til en varigt ansat tjenestemand, der er eller har været ansat på åremål, beregnes efter * åremålslovens § 6 på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder samt den pensionsgivende løn i den * varige stilling. Den beregnede pension forøges med et pensionstillæg, der for hvert års tjeneste i * åremålsstillingen udgør 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede * pension må dog ikke overstige en pension, beregnet på grundlag af tjenestemandens samlede pensionsalder * og åremålsstillingens lønramme, jfr. åremålsloven.

19. En tjenestemand, der er blevet pensioneret af helbredsmæssige årsager, har ifølge TPL § 9, stk. 1, pligt til * at lade sig genansætte

- hvis han ikke er fyldt 60 år, og

- hvis han - i overensstemmelse med indhentet udtalelse fra helbredsnævnet atter er tjenstdygtig, samt

- hvis den stilling, han tilbydes, er hans tidligere tjenestemandsstilling eller en anden passende stilling, som * 4: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 han også før sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

I forbindelse med afskedigelse med pension på grund af svagelighed kan det derfor pålægges en * tjenestemand på et nærmere angivet tidspunkt efter pensioneringen at fremskaffe helbredsoplysninger med * henblik på en ny helbredsbedømmelse. Hvis tjenestemanden ikke - trods opfordring - fremskaffer de krævede * helbredsoplysninger eller afslår at lade sig genansætte i en stilling, som opfylder ovennævnte betingelser, * inddrages vedkommendes pension, og der beregnes i stedet en opsat pension. Den tid, i hvilken han har fået * pension, medregnes i så tilfælde i pensionsalderen, jfr. TPL § 9, stk. 2.

Pensionen inddrages ligeledes, hvis en pensioneret tjenestemand på ny opnår ansættelse, som medregnes i * hans pensionsalder efter reglerne i TPL § 4. Når en sådan tjenestemand senere afskediges af * pensionsbegrundende årsag, jfr. pkt. 8, er den pågældende berettiget til en pension, der som minimum svarer * til den pension, han ville have haft, hvis pensionen var blevet udbetalt uden afbrydelse, jfr. TPL § 10.

Den tid, i hvilken den pågældende har fået pension, medregnes ikke i pensionsalderen.

20. Børnepensionstillæg udbetales med det i TPL § 15, stk. 1, anførte grundbeløb. Det udbetales som et * tillæg til egenpensionen og kan sammen med denne ifølge TPL § 15, stk. 2, ikke overstige den * pensionsgivende løn.

For hvert barn kan der kun udbetales et børnepensionstillæg. Hvis barnet er eller bliver berettiget til * børnepension, udbetales der ikke børnepensionstillæg, jfr. TPL § 14, stk. 4.

Et eksempel på beregning af egenpension med børnepensionstillæg er medtaget som bilag. Øvrige regler * om børnepensionstillæg fremgår af pkt. 30.

Ægtefællepension

21. Ifølge TPL § 11, stk. 1, er den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand, der afgår ved døden efter at * have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, eller som ved sin død var pensioneret, berettiget til * ægtefællepension. Det er dog en forudsætning, at ægteskabet er indgået inden tjenestemanden fyldte 60 år, * og, hvis tjenestemanden ved sin død var pensioneret, inden den pågældende blev afskediget med ret til * egenpension efter TPL kap. 2. Det er desuden en forudsætning, at ægteskabet ikke er indgået på dødslejet.

Såfremt en tjenestemand er omkommet under udførelse af sin tjeneste eller afgået ved døden som følge af * tilskadekomst i tjenesten, er den efterlevende ægtefælle dog berettiget til ægtefællepension uden hensyn til * tjenestemandens alder og tjenestemandsansættelsens varighed.

22. En fraskilt hustru (men ikke en fraskilt mand) kan have bevaret sin ret til enkepension, jfr. L 102 14/3 * 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse med senere ændringer * (enkepensionsloven). Dette forudsætter, at ægteskabet har varet mindst 5 år, at der efter skilsmissen påhviler * manden pligt til at yde underholdsbidrag til hustruen, samt at det ikke ved skilsmissen er bestemt, at hustruen * ikke bevarer sin ret til enkepension. Hvis der ved skilsmissen er pålagt manden en tidsbegrænset * underholdspligt, bortfalder enkepensionsretten ved denne periodes udløb med den virkning, at hele * pensionen tilfalder en evt. enke.

Hvis den fraskilte hustru har bevaret retten til enkepension, skal dette anmeldes over for den myndighed * eller institution, der skal beregne pensionen. For tjenestemænd i DSB, Post- og Telegrafvæsenet, Forsvaret, * Politiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Toldvæsenet skal anmeldelse herefter ske til disse styrelser. * For øvrige statstjenestemænds vedkommende skal anmeldelse ske til Lønnings- og Pensionsdepartementet. * Så længe den fraskilte hustrus ret ikke er anmeldt, kan pensionen med frigørende virkning udbetales til en evt. * enke, jfr. enkepensionslovens § 2, stk. 8.

23. Fastsættelsen af en ægtefællepension sker som hovedregel på grundlag af den afdøde ægtefælles * egenpension og den pensionsalder, der er anvendt ved beregningen af egenpensionen, jfr. TPL § 12, stk. 1 og * 2. Dette gælder dog ikke, hvis den afdøde ægtefælle oppebar kvalificeret svagelighedspension. I et sådant * tilfælde beregnes ægtefællepensionen på grundlag af den afdøde ægtefælles faktisk optjente pensionsalder.

Forinden pensionen beregnes, skal der foreligge et af ægtefællen og styrelsen udfyldt skema til * pensionsberegning (Fi 00.11-104a), der rekvireres i lønnings- og pensionsdepartementet.

24. Ifølge TPL § 12, stk. 1, er ægtefællens grundpension sammensat af et basisbeløb for hvert års * pensionsalder og et beløb svarende til 2/3 af den egenpension, der er eller ville være kommet til udbetaling * efter TPL § 6, stk. 1, jfr. TPL § 5 og åremålsloven § 6, stk. 3 og 4.

Hvis den afdøde ægtefælle er død som følge af tilskadekomst i tjenesten eller var pensioneret efter TPL § 8, * udgør ægtefællepensionen det beløb, der gælder for den maksimale pensionsalder på 37 år, jfr. TPL § 12, stk. * 2.

Det har derimod ingen indflydelse på ægtefællepensionens størrelse, at den afdøde ægtefælle fik * kvalificeret svagelighedspension, jfr. pkt. 23.

Ægtefællepensionen skal ikke nedsættes, selv om der har været foretaget førtidspensionsfradrag i * tjenestemandens pension.

25. Er ægtefællen mere end 10 år yngre end den afdøde tjenestemand, skal der foretages en beregning af, * om ægtefællepensionen skal reduceres efter reglen i TPL § 12, stk. 4.

Hvis aldersforskellen minus ægteskabets varighed (hele år) overstiger 10 år, reduceres ægtefællepensionen * 5: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 med 2 pct. for hvert år ud over 10 år, jfr. eksemplet, der er bragt som bilag.

26. Hvis en ægtefællepension skal deles mellem flere berettigede, jfr. pkt. 22 om betingelserne for at bevare * retten til enkepension ved skilsmisse, deles ægtefællepensionen mellem de berettigede i forhold til det antal * påbegyndte år, hvori hver har været gift med tjenestemanden. Den enkeltes andel udgør dog altid mindst 1/3 * af pensionen, og ved flere end 2 berettigede finder en ligedeling sted. Reglerne fremgår af * enkepensionslovens § 2, stk. 3 og 6.

27. Udbetaling af ægtefællepension påbegyndes, når efterindtægtsperioden er udløbet, jfr. pkt. 38.

Hvis tjenestemanden dør i en periode med tjenestefrihed uden løn, og ægtefællen derfor ikke har ret til * efterindtægt, påbegyndes udbetalingen af ægtefællepensionen fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Det samme gælder ved udbetaling af ægtefællepension til en fraskilt hustru, idet hun ikke er berettiget til * efterindtægt.

28. En efterlevende ægtefælles indgåelse af nyt ægteskab medfører ikke bortfald af en ægtefællepension * udbetalt efter reglerne i TPL kap. 3 eller af en enkepension udbetalt i henhold til tidligere tjenestemandslove, * jfr. 1970-loven, § 6, stk. 1.

Hvis også den nye ægtefælle er tjenestemand, og den efterlevende ægtefælle derfor ved den nye ægtefælles * død bliver berettiget til to ægtefællepensioner (eventuelt en enkepension og en ægtefællepension), udbetales * dog kun den største af disse, jfr. TPL § 13 og 1970-lovens § 6, stk. 2.

Ifølge de før 1969 gældende tjenestemandslove bortfaldt udbetalingen af en enkepension ved * enkens indgåelse af nyt ægteskab. Udbetalingen af en efter disse regler bortfaldet enkepension genoptages * dog, hvis det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jfr. LPL § 68, stk. 2, 1. punktum.

29. En fraskilt hustrus indgåelse af nyt ægteskab medfører bortfald af en bevaret ret til enkepension, og * retten indtræder ikke igen, selv om det nye ægteskab ophører ved dødsfald eller skilsmisse, jfr. * enkepensionsloven § 2, stk. 4. Denne bestemmelse omfatter ikke tilfælde, hvor udbetalingen af enkepension til * den fraskilte hustru er påbegyndt, inden hun på ny indgår ægteskab. I sådanne tilfælde finder reglerne om * udbetaling af ægtefællepension anvendelse, dvs. at udbetalingen ikke ophører.

Børnepension m.v.

30. En pensioneret tjenestemand er, jfr. pkt. 20, berettiget til børnepensionstillæg for sine børn samt for * stedbørn, medtaget til forsørgelse i det fælles hjem, jfr. TPL § 14, stk. 1, sammenholdt med stk. 3.

Den samme kreds af børn er ved tjenestemandens død berettiget til børnepension, jfr. TPL § 14, stk. 2, * sammenholdt med stk. 3.

Forannævnte ydelser udbetales indtil udgangen af den måned, hvori barnet fylder 18 år, jfr. TPL § 16, 1. * punktum. Hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet på dette tidspunkt, og forholdene, herunder de * økonomiske, taler derfor, kan finansministeren dog tillade, at der ydes helt eller delvis børnepensionstillæg/ * børnepension, indtil uddannelsen er afsluttet, jfr. TPL § 16, 2. punktum.

31. En tjenestemands lønmæssige placering og pensionsalder er uden betydning for størrelsen af * børnepensionstillæg og børnepension.

32. Børnepensionstillæggets og børnepensionens grundbeløb er fastsat i TPL § 15, stk. 1. Den aktuelle * størrelse fremgår af det reguleringscirkulære, der udsendes af lønnings- og pensionsdepartementet 2 gange * om året. Et eksempel på beregning af egenpension med børnepensionstillæg er medtaget som bilag. Til * forældreløse børn udbetales børnepension med dobbelt grundbeløb.

Børnepension alene eller børnepension i forbindelse med ægtefællepension kan dog ikke overstige den * pensionsgivende lønindtægt, jfr. TPL § 15, stk. 2.

Der kan kun ydes et børnepensionstillæg/en børnepension for hvert barn, jfr. TPL § 14, stk. 4.

33. Om begyndelsestidspunktet for udbetaling af børnepension henvises til pkt. 39.

34. Børnepensionstillæg og børnepension bortfalder, når barnet fylder 18 år. Efter dette tidspunkt ydes evt. * forlænget børnepension m.v. for 1 (evt. 2) år ad gangen, og ydelsen bortfalder ved udløbet af forlængelsen * eller tidligere, hvis uddannelsen afbrydes eller afsluttes før forlængelsens udløb.

Pensionering efter ophør af udbetaling af rådighedsløn/ventepenge

35. Når en tjenestemand bliver afskediget som følge af, at hans stilling er nedlagt, er den pågældende * berettiget til rådighedsløn, jfr. TL § 32.

Såfremt tjenestemanden var udnævnt i den nedlagte stilling før 1. juli 1969, er pågældende i stedet * berettiget til ventepenge, jfr. TL § 59, stk.2, 2. pkt., og LPL § 59.

Rådighedslønnen udbetales i 3 år og svarer til den sidst udbetalte løn, eventuelt inkl. særlige (faste) tillæg, * men ekskl. særlige ydelser som f.eks. natpenge. Ventepenge, der ydes i 5 år, svarer i de første 3 måneder til den * seneste pensionsgivende løn og derefter til 2/3 af denne.

Rådighedsløn og ventepenge kan dog ikke ydes længere end til den for stillingen gældende pligtige * afgangsalder. Hvis den pågældende ikke inden udløbet af den periode, hvor der bliver udbetalt rådighedsløn * eller ventepenge, er blevet genansat, skal der udbetales egenpension, jfr. pkt. 6-20, eller beregnes en opsat * pension, jfr. pkt. 40-44.

Efterindtægt

36. Når en tjenestemand i tjeneste, en pensioneret tjenestemand eller en person, der modtager * 7: 1: 1/ Y= 2,5 / X= 18,7 ægtefællepension, dør, udbetales der i en vis periode et beløb svarende til den sidst udbetalte løn eller * pension. Dette beløb betegnes efterindtægt.

37. Efterindtægt udbetales til en tjenestemands efterlevende ægtefælle eller, hvis tjenestemanden ikke * efterlader sig en sådan, til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn, jfr. TPL § 20, stk. 1.

Hvis en tjenestemand i tjeneste afgår ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberetti A- gede børn, tilfalder efterindtægten hans bo, jfr. TPL § 20, stk. 3. Hvis en pensioneret tjenestemand ikke * efterlader sig ægtefælle eller børn, udbetales der ikke efterindtægt.

Efterindtægt på grundlag af en ægtefællepension tilkommer de børn af den pågældende, der er berettigede * til børnepension efter den først afdøde ægtefælle, jfr. TPL § 20, stk. 2.

38. Efterindtægt udbetales som hovedregel i 3 måneder regnet fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jfr. TPL * § 22, stk. 1. Afgår tjenestemanden ved døden som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales * efterindtægt til ægtefælle eller børn dog i 12 måneder, jfr. TPL § 22, stk. 2, mens efterindtægten, såfremt den * udbetales til boet, kun kan udbetales i 3 måneder. Hvis en tjenestemand, der efterlader sig en ægtefælle, dør, * før ægtefællen efter TPL § 11, stk. 1, er berettiget til ægtefællepension, udbetales der efterindtægt i 9 måneder, * jfr. TPL § 22, stk. 3.

39. Hvis en ægtefælle, som modtager efterindtægt, dør inden efterindtægtsperiodens udløb, udbetales * resten af efterindtægten efter tjenestemanden til tjenestemandens børnepensionsberettigede børn. Først når * denne efterindtægtsperiode er udløbet, udbetales der efterindtægt efter ægtefællen for den eventuelt * resterende del af sidstnævnte efterindtægtsperiode, jfr. TPL § 20, stk. 2, sammenholdt med § 23, stk. 1.

Ægtefællepension og børnepension til længstlevende ægtefælles børnepensionsberettigede børn udbetales * først, når ægtefællen ikke længere får efterindtægt, jfr. TPL § 23, stk. 2. Til tjenestemandens særkuldsbørn * udbetales børnepension dog fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Børnepension til børn, der er berettigede til efterindtægt på grundlag af en tjenestemands løn eller * egenpension, udbetales først ved efterindtægtsperiodens udløb, medmindre børnepensionen er større end * efterindtægten, jfr. TPL § 23, stk. 3.

Opsat pension og fratrædelsesgodtgørelse

40. Ved opsat pension forstås en pensionsydelse med udskudt udbetaling, beregnet efter TPL § 6, stk. 1, jfr. * § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen.

41. Hvis en tjenestemand fratræder efter at have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, men uden at * opfylde betingelserne for afsked med egenpension efter TPL § 2, og uden at overgå til anden ansættelse, som * kan medregnes i hans pensionsalder efter TPL § 4, skal der i forbindelse med hans afgang beregnes en opsat * pension i henhold til TPL 24 eller en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til TPL 25, stk. 1.

Forinden pensionen beregnes, skal der foreligge et af tjenestemanden og styrelsen udfyldt skema til * pensionsberegning (Fi 00.11-128), der rekvireres i Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Opsatte pensioner skal registreres centralt. Reglerne herom samt om udstedelse af bevis for opsat * pension findes i Finansministeriets cirkulære om central registrering af opsatte tjenestemandspensioner.

42. Finansministeren kan ifølge TPL § 25, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at * en fratrædende tjenestemand i stedet for ret til opsat pension kan få en fratrædelsesgodtgørelse, der skal * anvendes som indbetaling til en pensionsordning. Det er en forudsætning, at denne anden pensionsordning * kan godkendes af finansministeren, og at den ikke senere kan tilbagekøbes uden finansministerens samtykke. * Sager om fratrædelsesgodtgørelse forelægges indtil videre Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Hvis en tjenestemand, der er berettiget til opsat pension, har været tjenestemandsansat før 1. juli l969, skal * han ifølge TPL § 25, stk. 2, inden den opsatte pension beregnes, vælge om han - i stedet for opsat pension for * ansættelsestid forud for denne dato - vil have de indtil da (efter dagældende regler) indeholdte * pensionsbidrag udbetalt efter bestemmelserne i LPL § 50, stk. 3. Den trufne beslutning kan ikke senere * ændres. Hvis den pågældende vælger at få pensionsbidragene udbetalt, beregnes den opsatte pension kun for * tiden efter 1/7 1969.

En tjenestemand, der fratræder, fordi han ansættes som tjenestemand under EF, kan i stedet for en opsat * pension vælge at få overført en fratrædelsesgodtgørelse efter § 25 eller et af finansministeren efter indhentet * udtalelse fra lønningsrådet nærmere fastsat overførselsbeløb fra statskassen til EF.

43. En opsat pension bortfalder, hvis den pågældende på ny opnår ansættelse, som efter TPL § 4 kan * medregnes i hans pensionsalder, samt hvis han i forbindelse med ansættelse som tjenestemand under EF får * overført et beløb dertil, jfr. TPL § 24, stk. 2, og § 26.

44. En opsat pension udbetales fra den 1. i måneden efter, at den berettigede er fyldt 67 år eller fra den 1. i * måneden efter det fyldte 60. år under forudsætning af, at den berettigede er udtrådt af arbejdsmarkedet. Den * opsatte pension kommer endvidere til udbetaling, hvis den berettigede efter afskedigelsen bliver * erhvervsudygtig og på dette grundlag tilkendes social førtidspension. Den opsatte pension udbetales i så fald * fra samme tidspunkt som førtidspensionen. Når den opsatte pension kommer til udbetaling, fordi den * berettigede udtræder af arbejdsmarkedet i alderen 60-67 år, reduceres pensionen efter de almindelige regler * 7: 1: 60/ Y= 224,3 / X= 18,7 om fradrag ved førtidspensionering på grund af alder.

En efterlevende ægtefælle er ifølge TPL § 24 berettiget til pension, selv om ægteskabet er indgået efter * tjenestemandens afsked med opsat pension, men ikke hvis ægteskabet er indgået på dødslejet, eller efter at * den afdøde ægtefælle var fyldt 60 år. Ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension og udbetales fra * den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Når en person, der var berettiget til opsat pension, dør, er hans børn under 18 år ifølge TPL § 24 berettigede * til en pension, der for hvert barn udgør 10 pct., for så vidt der ikke udbetales ægtefællepension dog 20 pct., af * den opsatte pension. Pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter dødsfaldet og indtil udgangen af den * måned, hvori barnet fylder 18 år. Udbetalingen af en sådan børnepension kan ikke forlænges.

Den samlede pension til ægtefælle og børn må ikke overstige den opsatte pension.

Regulering af pensioner m.v.

45. Ifølge TPL § 27 reguleres

- egenpension

- ægtefællepension

- børnepension m.v.

- efterindtægt

- opsat pension

- ventepenge og

- rådighedsløn

efter samme principper som tjenestemandslønninger, jfr. dog TPL § 27a. Om disse reguleringer udsender * lønnings- og pensionsdepartementet hvert år pr. 1. april og 1. oktober et cirkulære.

Opmærksomheden henledes på følgende

- Med virkning fra 1/4 1986 reguleres opsatte pensioner på samme måde som andre pensioner. Opsatte * pensioner, der er beregnet ved fratræden før 1/4 1986, vil fra denne dato blive reguleret med samme * kronebeløb som en tilsvarende egen pension fra samme skalatrin og med samme pensionsalder. Samme * regulering ydes til opsatte pensioner, der er påbegyndt udbetalt inden 1/4 1986.

- Dyrtidstillægget til egenpension med børnepensionstillæg beregnes på grundlag af egenpensionens og * børnepensionstillæggets grundbeløb under et, hvilket fremgår af det som bilag medtagne eksempel på * beregning af en egenpension med børnepensionstillæg.

- Dyrtidstillægget til delte ægtefællepensioner, jfr. pkt. 26, beregnes særskilt til hver af de berettigede på * grundlag af den del af grundpensionen, der tilkommer den enkelte.

Samordningsfradrag

46. Efter bestemmelserne i TPL kap. 9 - som ændret ved L 263 20/5 1986 - skal der foretages * samordningsfradrag ved udbetaling af tjenestemandspension til personer, der får udbetalt pension i henhold * til lov om social pension, jfr. TPL § 28, stk. 1.

Ved tjenestemandspension (tjenestemandspensionister) forstås såvel egenpension som ægtefællepension * efter tjenestemandspensionsloven.

Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension foretages - efter lovændringen af 20/5 1986 - kun indtil * 1/1 1989. Dette samordningsfradrag udgør (fra 1/1 1987) for hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved * tjenestemandspensionens beregning, 1 1/2 pct. af det udbetalte grundbeløb. Fra 1/1 1988 nedsættes fradraget * til 1 pct. og fra 1/1 1989 bortfalder dette samordningsfradrag, jfr. TPL § 29, stk. 3.

I de tilfælde, hvor ægtefællens folkepension nedsættes på grund af den pågældendes arbejdsindtægt, * beregnes samordningsfradraget i overensstemmelse med TPL § 30, stk. 1.

Samordningsfradrag for ægtefællens sociale førtidspension bortfalder fra 1/1 1987, og fra 1/1 1989 * bortfalder samordningsfradrag for tjenestemandspensionistens sociale førtidspension, jfr. TPL § 30, stk. 2.

For samlevende ægtefæller, der begge oppebærer tjenestemandspension, foretages samordningsfradrag i * hver af ægtefællernes tjenestemandspension på grundlag af den sociale pension, som den pågældende får * udbetalt, jfr. TPL § 28, stk. 3. Hvis en tjenestemandspensionist også får udbetalt ægtefællepension, beregnes * samordningsfradraget på grundlag af den pågældendes egen pensionsalder.

Hvis en ægtefællepension er delt mellem flere berettigede (en efterlevende ægtefælle og/eller en eller flere * fraskilte enker), beregnes samordningsfradraget på grundlag af hver af de berettigedes sociale pension. * Samordningsfradraget nedsættes dog således, at der kun trækkes samme del af det beregnede fradrag, som * den pågældende får af ægtefællepensionen, jfr. TPL § 28, stk. 4. Hvis den berettigede f.eks. får 3/5 af * ægtefællepensionen, trækkes der kun 3/5 af det for hende beregnede samordningsfradrag.

47. For tjenestemandspensionister, der får udbetalt folkepension med fuld grundbeløb, udgør * samordningsfradraget 2 pct. af folkepensionens grundbeløb for hvert års pensionsalder, der er lagt til grund * ved beregning af tjenestemandspensionen, jfr. TPL § 29, stk. 1.

Med virkning fra 1. april 1987 reguleres satserne for samordningsfradrag efter samme principper, som er * gældende for regulering af tjenestemandspensioner, jfr. TPL § 27, dog således at den samlede regulering * inden for de seneste 12 måneder ikke kan overstige den samlede procentvise ændring af folkepensionens * grundbeløb i samme periode, jfr. TPL § 29, stk. 2.

Lønnings- og pensionsdepartementet udsender hvert år pr. 1. april og 1. oktober et cirkulære om størrelsen * af folkepensionens grundbeløb til brug for foretagelsen af samordningsfradrag.

En oversigt over størrelsen af samordningsfradrag i henhold til TPL § 29 medtages i finansministeriets * pensionstabeller, der ligeledes udsendes hvert år pr. 1/4 og 1/10.

I tilfælde, hvor tjenestemandspensionister får udbetalt indtægtsreguleret folkepension eller social * førtidspension, beregnes samordningsfradraget ifølge TPL § 30, stk. 1, med udgangspunkt i TPL § 29.

Hvis den indtægtsregulerede folkepensions grundbeløb eller den sociale førtidspension er større end den * del af folkepensionens grundbeløb, der ville restere efter § 29, stk. 1-2, fradrages det overskydende beløb som * samordningsfradrag i tjenestemandspensionen. Ifølge TPL § 30, stk. 2, bortfalder dette fradrag fra 1/1 1989. * Efter dette tidspunkt har bestemmelsen kun virkning i tilfælde, hvor folkepensionens grundbeløb nedsættes * på grund af arbejdsindtægt.

Hvis en tjenestemandspensionist, der får kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension, * tillige er berettiget til højeste førtidspension, foretrages der ud over samordningsfradrag efter TPL § 30, stk. 1, * fradrag i tjenestemandspensionen af et beløb svarende til det erhvervsudygtighedsbeløb som den pågældende * får udbetalt, jfr. TPL § 30, stk. 3.

Samordningsfradraget kan nedsættes eller bortfalde, såfremt der ved udbtaling af social pension efter de * tidligere gældende regler ville være opnået en højere samlet ydelse i tjenestemandspension og social pension, * end hvad der kommer til udbetaling i samlet, samordnet tjenestemands- og social pension efter de * nugældende regler. Bestemmelsen har kun betydning for meget små tjenestemandspensioner.

Ved visitation til eller optagelse på plejehjem bortfalder samordningsfradraget efter §§ 29-30, når den * sociale pension er nedsat efter § 46 i lov om social pension eller efter § 84, jfr. §§ 110 og 118 i lov om social * bistand.

Pensionsordninger for overenskomstansatte m.v.

48. Pensionsordninger for personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, er kollektive * pensionsordninger i pensionskasser eller i pensionsforsikringsselskaber. Om det nærmere indhold af disse * pensionsordninger henvises til de enkelte overenskomster samt til pensionskassernes vedtægter/pensionsfor - sikringsselskabernes policer. Disse pensionsordninger adskiller sig fra tjenestemændenes pensionssystem * bl.a. ved, at de tilvejebringes ved, at der fra såvel den ansatte som staten m.v. betales et pensionsbidrag til * ordningen (typisk 4+8 pct. eller 5+10 pct. af lønnen), at pensionens størrelse beregnes aktuarmæssigt i * forhold til det indbetalte beløb, og at der ved overgang til anden ansættelse kan ske overførsel af * udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien til en anden pensionsordning.

I de tilfælde, hvor en ansat ikke opfylder betingelserne for optagelse i den kollektive pensionsordning, han * ifølge overenskomsten skulle optages i, vil der med tilslutning fra lønnings- og pensionsdepartementet og * eventuelt vedkommende faglige organisation blive etableret en anden pensionsordning for den pågældende.

Endelig kan det for individuelt ansatte være bestemt, at der som led i ansættelsesforholdet skal oprettes en * pensionsordning.

49. Pensionsordninger for personer, der ikke opfylder betingelserne for optagelse i en kollektiv * pensionsordning, samt for individuelt ansatte skal godkendes af lønnings- og pensionsdepartementet. Kun i * de tilfælde, hvor de pågældende indtræder i den i Statsanstalten for Livsforsikring oprettede kollektive * pensionsordning for statsansatte ikke-tjenestemænd under forskellige styrelser, er Lønnings- og * Pensionsdepartementets godkendelse af vilkårene ikke nødvendig.

For at en individuel pensionsordning kan godkendes, skal følgende betingelser være opfyldt

Der skal sikres

a) den ansatte en løbende livsvarig alderspension, der kommer til udbetaling fra det fyldte 60. år, eller det * senere tidspunkt, på hvilket den pågældende måtte fratræde sin stilling.

b) den ansatte en løbende livsvarig pension, hvis den pågældende inden alderspensioneringstidspunktet * må fratræde sin stilling af helbredsmæssige årsager, der bevirker en nedsættelse af erhvervsevnen til 1/3 af * fuld erhvervsevne eller derunder.

c) ægtefællen, i tilfælde af forsikredes død, en livsvarig ægtefællepension på 60 pct. af alderspensionen.

d) børnene en pension på 10 pct., forældreløse dog 20 pct., af alderspensionen til deres fyldte 24. år.

ad c) og d). Policen skal i øvrigt indeholde bestemmelse om, at forsikringen skal ændres, såfremt forsikrede * indgår (nyt) ægteskab inden det fyldte 60. år og/eller får (flere) børn, således at den omfatter ægtefællen og * (alle) børn.

Er forsikredes helbredstilstand til hinder for ændringen, er forsikrede forpligtet til at ansøge Lønnings- og * Pensionsdepartementet om godkendelse af et forslag til anden forsikringsmæssig dækning af ægtefællen, * henholdsvis børnene, mod nedsættelse af præmien på den oprindelige forsikring.

Det skal fremgå af policen, at forsikrede skal underrette forsikringsselskabet om sådanne ændringer i * familieforholdene.

Endvidere skal policen forsynes med påtegning om

e) at tilbagekøbsværdien, hvis den pågældende senere får statslig eller kommunal ansættelse forbundet med * en ikke-forsikringsmæssig ordning eller ansættelse forbundet med medlemskab af en stats- eller * kommunegaranteret, ikke-forsikringsmæssig tjenestemandslignende pensionsordning, kan overføres til * denne pensionsordning i forbindelse med, at der i denne tillægges den pågældende forhøjet pensionsalder.

f) at den del af forsikringen, der er erhvervet for indbetalinger under ansættelse ved pågældende institution, * ikke kan tilbagekøbes uden finansministeriets samtykke.

g) at præmien til enhver tid udgør en nærmere fastsat procentdel af den forsikredes pensionsgivende løn, * samt at arbejdsgiveren skal påse dette.

Gruppelivsforsikring

50. Finansministeriet har med en række faglige organisationer aftalt, at der indbetales præmie til en * gruppelivsforsikring, hvis indhold er fastlagt i en aftale mellem finansministeriet og Forenede Gruppeliv på * vegne af Statsanstalten for Livsforsikring. Præmiens størrelse er fastsat i de enkelte overenskomster.

Ifølge ordningen kommer forsikringssummen til udbetaling, hvis den forsikrede dør i forsikringsperioden.

I øvrigt henvises til de cirkulærer, som Finansministeriet har udsendt om ordningen. Af disse cirkulærer * fremgår, hvilke overenskomstgrupper, der er omfattet, samt det nærmere indhold af ordningen. Der er * desuden indgået aftale med Forenede Gruppeliv om, at gruppemedlemmer, der ikke får løn under sygdom og * ferie, forbliver omfattet af gruppelivsforsikringen, selv om der ikke indbetales præmie til Forenede Gruppeliv * under sådant fravær. Det er dog en forudsætning, at ansættelsesforholdet stadig består.

Kapitalpension

51. Kapitalpensionsordninger og andre pensions- og forsikringsordninger, omfattet af lov om * beskatningen af pensionsordninger m.v., kan oprettes af ansatte i staten som individuelle ordninger.

Styrelsens medvirken ved administrationen af kapitalpensionsaftaler er omtalt i Finansministeriets * cirkulære om kapitalpensionsordninger og andre individuelt tegnede pensions- og forsikringsordninger.

Spørgsmål om frigivelse af allerede indbetalte beløb henhører under det kontoførende pengeinstitut/for - sikringsselskab samt skattevæsenet.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 39

Bilag 39.1

Redaktionel sammenskrivning af L 102 14/3 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og * skilsmisse, som ændret ved L 208 14/6 1957 og L 261 4/6 1969 (enkepensionsloven).

Bilag 39.2

L 81 12/3 1970 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. (1970-loven).

Bilag 39.3

Økonomi- og budgetministeriets cirk. 9 20/1 1972 om nedsættelse af fradrag i egenpension til visse * tjenestemænd.

Bilag 39.4

Fmst. cirkskr. 14/11 1974 om fmst. cirk. 239 14/11 1974 om medregning i pensionsalderen m.m. for * tjenestemænd m.fl. af tidligere pensionsberettigende ansættelse i Finland, Norge og Sverige.

Bilag 39.5

Fmst. cirkskr. 15/2 1977 om fmst. cirk. 41 15/2 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af * tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v.

Bilag 39.6

Fmst. cirkskr. 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og * folkekirken (cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse).

Bilag 39.7

Fmst. cirk. 36 28/2 1979 om førtidspensionering.

Bilag 39.8

Fmst. cirkskr. 2/3 1979 om fmst. cirk. 42 2/3 1979 om tillæg til fmst. cirk. 41 15/2 1977 om overførsel af * beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v.

Bilag 39.9

Fmst. cirk. 10 19/1 1981 om førtidspensionerede tjenestemænds undervisningsarbejde.

Bilag 39.10

Fmst. cirkskr. 69 14/4 1982 om behandling af sager om pensionsalderforhøjelse i medfør af TPL § 4a.

Bilag 39.11

Fmst. cirk. 107 8/7 1987 om kapitalpensionsordninger og andre individuelt tegnede pensions- og * forsikringsordninger (LP.nr. 063/87).

Bilag 39.12

Fmst. cirk. 25/3 1987 om regulering af pensioner m.v. fra 1/4 1987 (reguleringscirkulæret) (LP.nr. 019/86).

Bilag 39.13

Fmst. cirk. 12/12 1986 vedrørende samordningsfradragsreglerne pr. 1. januar 1987 (LP.nr. 195/86).

Bilag 13.13a

Fmst. cirk. 142 23/9 1987 vedrørende samordningsfradrag i tjenestemandspensioner (LP. nr. 158/87).

Bilag 39.14

Eksempel på beregning af egenpension med børnepensionstillæg til en tjenestemand, der førtidspensione - res på grund af alder.

Bilag 39.15

Eksempel på beregning af en ægtefællepension, når tjenestemanden er afgået ved døden som en * umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten. Fradrag for stor aldersforskel.

Bilag 39.16

Fmst. cirkskr. 28/9 1984 om gruppelivsforsikring (LP.nr. 116/84).

Bilag 39.17

Fmst. cirk. 20/8 1985 om gruppelivsforsikring (LP.nr. 074/85).

Bilag 39.18

Fmst. cirk. 5/10 1987 om gruppelivsforsikring (LP.nr. 119/87).

Bilag 39.19

Fmst. cirk. 23/4 1987 om central registrering af opsatte tjenestemandspensioner (LP.nr. 026/87).

Bilag til andre kapitler

Bilag 14.1

L 264 22/5 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår * (åremålsloven).

Love og bekendtgørelser i II del

L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner mv. til statens tjenestemænd (LPL) som senest ændret ved L 262 * 4/6 1969.

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven).

L 292 18/6 1969 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven).

Henvisninger i øvrigt

L 82 12/3 1970 om pensionering af civilt personel mv. i forsvaret som ændret ved L 138 26/4 1982 * (civilarbejderloven).

Fmst. cirkskr. 30/11 1977 om fmst. cirk. 239 30/11 1977 om deling og refusion af udgifter til efterindtægt og * pension mv. til tjenestemænd i staten og mødrehjælpen samt til efterløn til medlemmer af Børneforsorgens * Pensionskasse, der i forbindelse med opgaveomlægninger mellem stat og kommuner er blevet ansat eller * overført til tjeneste ved (amts)kommuner m.v.

Bilag 39.13 a

Vedrørende samordningsfradrag i tjenestemandspensioner.

Samordningsfradrag i tjenestemandspensioner følger som hovedregel ikke længere reguleringen af de * sociale pensioner. Samordningsfradrag reguleres som tjenestemandspensioner, der ikke forhøjes pr. 1. * oktober 1987.

Det samordningsfradrag, der svarer til erhvervsudygtighedsbeløbet, og som trækkes, når tjenestemanden * får dette beløb til højeste sociale førtidspension, følger stadig størrelsen af erhvervsudygtighedsbeløbet.

Man skal derfor henlede opmærksomheden på, at erhvervsudygtighedsbeløbet med virkning fra 1. oktober * 1987 som følge af reguleringen af de sociale pensioner er blevet forhøjet til 25.860 kr. årlig. Hvis begge * ægtefæller får erhvervsudygtighedsbeløbet udgør beløbet dog 18.720 kr. årlig.

Forhøjelsen af de sociale pensioner kan nødvendiggøre en omberegning af samordningsfradrag efter * tjenestemandspensionslovens § 30, stk. 1, for tjenestemænd, der får social førtidspension.

P. M. V.

E. B.

Lene Larsen

Bilag 39.14

Eksempel på beregning af egenpension med børnepensionstillæg til en tjenestemand, der * førtidspensioneres på grund af alder.

En tjenestemand begærer sig afskediget på grund af alder med udgangen af januar 1987.

Tjenestemanden født: 26/2 1925.

Løn ved pensioneringen: lønranme 25, 3. løntrin (skalatrin 35).

Ansat som tjenestemand: 1/5 1949.

Uden for numner: 1/10 1961 - 30/9 1963 (medregnes ikke i pensionsalderen).

Hustruen født: 23/10 1938.

Barn født: 25/3 1972.

Pensionsalder efter de almindelige regler i tjenestemandspensionsloven: 34 år.

Pensionsalder efter lønnings- og pensionsloven af 1958: 25 år, der omregnes til 33 år.

Procentvis afkortning i pensionen: 6 x 1/2pct. = 3pct. (finansministeriets cirkulære af 28/2 1979 om * førtidspension).

Pensionen i alt (gældende satser pr. 1/4 1987)

Fradrag

3 pct.

Grundpension 76.884,40 kr.

årlig - 2.306,53 kr. = 74.577,87 kr. årlig

Børnepensionstillæg 7.200,44 kr. årlig

Grundbeløb i alt 81.778,31 kr. årlig

Dyrtidstillæg 59,471pct.

af 81.778,31 kr. = 48.634,38

dog maks. 33.072,00 kr. årlig

Alm.pensionstillæg

5.432,18 kr. årlig - 162,97 kr. = 5.269,21 kr. årlig

Alm. pensionstillæg til barn 1.038,16 kr. årlig

Særl.pensionstillæg

432,48 kr. årlig - 12,97 kr. = 419,51 kr. årlig

Særl. pensionstillæg

til barn 154,81 kr. årlig

Procentregulering

11.0400 pct. 13.439,21 kr. årlig

I alt 135.171,21 kr. årlig

Ingen af ægtefællerne er berettiget til folkepension og ingen af ægtefællerne modtager social førtidspension * efter reglerne for personer under 67 år. Der foretages derfor ikke samordningsfradrag pr. 1/2 1987.

Bilag 39.15

Eksempel på beregning af en ægtefællepension, når tjenestemanden er afgået ved døden som en * umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten. Fradrag for stor aldersforskel mellem ægtefællerne.

En gift tjenestemand omkommer 9/4 1987 under udførelse af sin tjeneste.

Tjenestemanden født: 17/11-1933.

Ægtefællen født: 6/11-1950.

Ægteskab indgået: 25/10 1983.

Løn på tidspunktet for dødsfaldet: Lønramme 8, 4 løntrin (skalatrin 16).

Efterindtægt til ægtefællen i 12 måneder: 1/5 1987 - 30/4 1988.

Ansat som tjenestemand: 1/8 1960.

Pensionsalder (tilskadekomst): 37 år.

Procentvis nedsættelse af ægtefællepensionen som følge af betydelig aldersforskel

Tjenestemandens alder

(år, mdr., dage): 53 år 4 mdr. 23 dage

- Ægteskabets varighed (hele år): 3 år

50 år 4 mdr. 23 dage

- ægtefællens alder på tidspunktet

for dødsfaldet: 36 år 5 mdr. 4 dage

13 år 11 mdr. 19 dage

10 år

Forskellen (hele år) overstiger

10 år med 3 år

d.v.s. procentvis

nedsættelse på 3 x 2pct. = 6 pct.

Ægtefællepensionen i alt (gældende satser pr. 1/4 1987)

Fradrag

6 pct.

Grundpension

44.903,70 kr. årlig - 2.694,22 kr. = 42.209,48 kr. årlig

Dyrtidstillæg 59,471 pct.

af 42.209,48 kr. = 25.102,40 kr. årlig

Alm.pens.tillæg

4.801,49 kr. årlig - 288,09 kr. = 4.513,40 kr. årlig

Særl.pens.tillæg

852,11 kr. årlig - 51,13 kr. = 800,98 kr. årlig

Procentregulering

11.0400 pct. = 8.017,94 kr. årlig

Den reducerede

pension i alt 80.644,20 kr. årlig

Ægtefællen er ikke berettiget til folkepension og modtager ikke social førtidspension efter reglerne for * personer under 67 år. Der foretages derfor ikke samordningsfradrag.

Bilag 39.16

Cirkulæreskrivelse om gruppelivsforsikring.

Ved overenskomstforhandlingerne i 1983 blev der med følgende faglige organisationer indgået aftale om, * at der med virkning fra 1. oktober 1984 skulle etableres en GRUPPELIVSFORSIKRING

Dansk EL-forbund

for elektrikere ved Forsøgsanlæg Risø.

Dansk Funktionærforbund

for tekniske fotografer i staten.

Dansk Metalarbejderforbund

for maskinkonsulenter i Direktoratet for arbejdstilsynet

for faglærte laboratoriemekanikere og operatører

ved Forsøgsanlæg Risø

for smede- og maskinarbejdere ved Forsøgsanlæg Risø

for ingeniørassistenter ved Københavns Universitet og Danmarks tekniske Højskole.

Teknisk Landsforbund

for ingeniørassistenter ved Københavns Universitet og Danmarks tekniske Højskole

for forskningsteknikere ved Københavns Universitet (Niels Bohr Institutet) og Århus Universitet (fysisk og * kemisk institut).

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark

for AF-konsulenter ved arbejdsformidlingskontorer

for analyseassistenter ved statsfrøkontrollen

for beregnere i direktoratet for statens indkøb

for edb-medarbejdere under visse ministerier

for flyvelederassistenter under statens luftfartsvæsen

for klinikassistenter m.fl.

for kontorfunktionærer

for kontorfunktionærer ved Bornholmstrafikken

for kontorfunktionærer ved DSB

for kontorfunktionærer ved P & T

for laboratoriefunktionærer

for materielfunktionærer under civilforsvarsstyrelsen.

Gruppelivsordningen omfatter - alene med de begrænsninger, som fremgår af den som bilag til den enkelte * overenskomst optagne aftale - samtlige pr. 1. oktober 1984 ansatte og senere tilkommende månedslønnede * medarbejdere (dog for så vidt angår smede- og maskinarbejdere samt elektrikere på Risø med månedsvis * udbetalt løn) i egentlige statsinstitutioner, som er omfattet af en af de nævnte overenskomster.

Endvidere omfatter ordningen samme medarbejdergrupper i ikke-egentlige statsinstitutioner, der som et * vilkår for statstilskud skal anvende finansministeriets overenskomster m.v., jfr. finansministeriets * (budgetdepartementets) cirkulæreskrivelse af 13. november 1980 samt finansministeriets (budgetdepartemen - tets) cirkulære af 5. april 1984 vedrørende institutioner, der modtager driftstilskud på halvdelen af * driftsudgifterne eller mere.

Gruppelivsordningen er en ophørende livsforsikring, der kommer til udbetaling ved gruppemedlemmets * død, såfremt denne indtræder inden forsikringens ophør.

Forsikringen bortfalder uden udbetaling den 1. i måneden efter forsikredes fyldte 67. år, kl. 12 middag.

I den anledning skal man anmode den enkelte ansættelsesmyndighed om over for de medarbejdere, som * herefter omfattes af gruppelivsordningen, skriftligt at tilkendegive dette og endvidere anmode medarbejdere, * der måtte have flere samtidige ansættelsesforhold ved forskellige statslige myndigheder, om over for dem * eller de andre arbejdsgivere at foranledige, at der kun indbetales bidrag for et af ansættelsesforholdene.

En informationsskrivelse fra statsanstalten for livsforsikring om det nærmere indhold af gruppelivsordnin - gen og med formular til begunstigelseserklæring vil senere blive udsendt af finansministeriet til fordeling * blandt de medarbejdere, der omfattes af ordningen.

Gruppelivsordningen administreres af Statsanstalten for Livsforsikring, med hvilket selskab finansministe - riet har indgået aftale om de nærmere vilkår for ordningens gennemførelse. Aftalen med statsanstalten er * vedhæftet.

Anmeldelse af antallet af medarbejdere, der er ansat pr. 1. oktober 1984, eller senere ansættes, henholdsvis * afgår, skal foretages af den enkelte ansættelsesmyndighed til lønanvisningsmyndigheden. Der vil til de * institutioner, der er tilsluttet Statens Centrale Lønanvisning (SCL), fra Statens Regnskabsdirektorat blive * udsendt nærmere retningslinier for indeholdelse og afregning af præmier.

I tilfælde af, at en af forsikringen omfattet medarbejder afgår ved døden den 1. oktober 1984 eller senere, * udbetales forsikringssummen, som andrager 40.000 kr., til afdødes nærmeste pårørende, jfr. aftalens § 3, der * med fornøden dokumentation må rette henvendelse herom til forsikringsselskabet.

Såfremt en forsikret medarbejder hverken har ægtefælle eller børn under 21 år, er den pågældende * berettiget til at indsætte som begunstiget den, til hvem forsikringssummen ønskes udbetalt ved dødsfald. * Indsættelse af sådan begunstiget, ændring af begunstigelsen og tilbagekaldelse af samme skal ske skriftligt til * statsanstalten for livsforsikring for at have gyldighed.

Den i aftalens § 4 omtalte månedlige præmiebetaling vil ske anvisnings-områdevis af de enkelte * lønanvisende myndigheder til statsanstalten. Præmien er på 15,22 kr. mdl. pr. gruppemedlem. Præmien * betales af staten og medregnes i den ansattes A- indkomst, jfr. dog pensionsbeskatningslovens § 50.

P. M. V.

E. B.

Niels Paludan

AFTALE

mellem

FINANSMINISTERIET

(i det følgende kaldet forsikringstageren)

og

STATSANSTALTEN FOR LIVSFORSIKRING

(i det følgende kaldet Statsanstalten)

om gruppelivsforsikring

Ingen