Personaleadministrativ vejledning Kap. 32 Behandling af tjenestemænds tjenesteforseelser

Personaleadministrativ vejledning Kap. 32 Behandling af tjenestemænds tjenesteforseelser

Indledning

1. Reglerne om individuel disciplinærforfølgning er især indeholdt i TL kap. 4, mens reglerne om kollektiv disciplinærforfølgning er indeholdt i TL kap. 12 om tjenestemandsretten. Om den nærmere sondring mellem individuel disciplinærforfølgning og den disciplinærforfølgning, der sker ved tjenestemandsretten, henvises til pkt. 13.

Tjenestemandslovens disciplinærregler vedrører tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Der gælder dog visse særregler ifølge § 34 om dommere, §§ 35-36 om folkeskolens tjenestemænd og §§ 43-44 om visse af folkekirkens tjenestemænd. De nævnte særregler vil ikke blive yderligere omtalt her.

Ansatte på tjenestemandslignende vilkår kan helt eller delvis være omfattet af disciplinærregler svarende til de for tjenestemænd gældende. Bestemmelser herom kan f.eks. være fastsat i et ansættelsesreglement eller lignende. Tjenestemandslovens disciplinærregler kan ikke finde anvendelse for tjenestemandslignende ansatte, medmindre dette er særligt hjemlet. Om kollektiv disciplinærforfølgning af visse tjenestemandslignende ansatte henvises til pkt. 17 om TL § 53, stk. 5.

2. Ikendelse af en disciplinærstraf ved individuel disciplinærforfølgning eller ved tjenestemandsretten forudsætter, at tjenestemanden har gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse. En tjenesteforseelse foreligger i henhold til TL § 10, stk. 1, hvis tjenestemanden

- ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for hans stilling, eller

- ikke - såvel i som uden for tjenesten - viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

TL § 10, stk. 1, 2. led, udtrykker det såkaldte »dekorumkrav«. Hvad der nærmere ligger i dekorumkravet, kan ikke udtrykkes præcist, idet dekorumkravets indhold beror på skiftende tiders adfærdsmønstre og lignende. Dekorumkravet vil endvidere typisk skærpes, når der er tale om højere tjenestemandsstillinger, men heraf kan ikke sluttes, f.eks. at dekorumkravet er det samme for alle tjenestemandsstillinger på samme niveau. F.eks. kan tjenestens karakter, herunder graden af udadvendthed i stillingen, have betydning.

En tjenesteforseelse kan i visse tilfælde komme til ansættelsesmyndighedens kendskab gennem indberetning i henhold til justitsministeriets cirk. 36 18/2 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under staten m.m.

3. Skønnes der at foreligge en overtrædelse af TL § 10, stk. 1, påhviler det vedkommende ministerium m.v. at foretage det videre fornødne. Som allerede nævnt skal der sondres mellem de tjenesteforseelser, der behandles ved individuel disciplinærforfølgning, og de tjenesteforseelser, der indbringes for tjenestemandsretten.

Individuel disciplinærforfølgning behandles i det følgende under pkt. 4-12, mens reglerne om tjenestemandsretten omtales i pkt. 13-19.

Behandling af individuelle tjenesteforseelser

4. Inden disciplinærsag indledes, skal der foretages en indberetning om forseelsen. Tjenestemanden skal samtidig have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Samtidig skal tjenestemanden dog gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen. Der vil således ikke være noget til hinder for, at tjenestemanden i givet fald blot skriver »læst« på en genpart af myndighedens fremstilling.

Endvidere skal der eventuelt ske indberetning af lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede, jfr. justitsministeriets cirk. 219 10/11 1938 angående anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder. Nævnte cirkulære suppleres af økonomi- og budgetministeriets cirk. 201 23/8 1973 om disciplinær indskriden mod statsansatte, som i forbindelse med tjenesten har gjort sig skyldige i lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter om tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifter.

5. I forbindelse med indberetningen bør der efter bestemmelsen i TL § 19, stk. 1, tages stilling til, om tjenestemanden skal suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde - herunder midlertidigt overføres til andet tjenestested inden for ansættelsesområdet.

Foretages suspension m.v., skal denne efterfølges af et tjenstligt forhør, medmindre der foretages en strafferetlig forfølgning.

Foretages suspension m.v. ikke, kan sagen afsluttes uden afholdelse af tjenstligt forhør, såfremt sagen skønnes at kunne afgøres med irettesættelse, advarsel eller bøde på højst 1/25 af månedslønnen. Det samme gælder ved disciplinærstraffene bøde over 1/25 af månedslønnen eller overførsel til andet arbejde, men her kræves dog tillige, at tjenestemanden har afgivet en uforbeholden skriftlig tilståelse, hvori dels vedgås det faktiske handlingsforløb, dels vedgås at handlingsforløbet har indebåret en tjenesteforseelse.

Selv om tjenstligt forhør ikke skal afholdes efter ovenstående retningslinier, kan den tjenestemand, som er tildelt en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør, begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.

Under suspension oppebæres 2/3 af sædvanlig løn, hvilket her vil sige den samlede løn inkl. eventuelt alderstillæg, der udløses i suspensionsperioden, men ekskl. særlige ydelser, f.eks. natpenge, lørdags-/søndagsgodtgørelse og lignende.

I de opretholdte bestemmelser i LPL § 11, stk. 1, 4. og 5. punktum, og stk. 2 og 3, indeholdes regler om kompetence, sagens fremskyndelse samt den lønmæssige stilling under suspension og efter dens ophør. Bemyndigelsen i TL § 19, stk. 3, er endnu ikke udnyttet.

Om ferie under suspension henvises til kap. 25.

6. Kan sagen ikke sluttes uden afholdelse af tjenstligt forhør, jfr. pkt. 5, skal der udpeges en forhørsleder af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil. Forhørslederen forudsættes normalt at være en embedsmand i administrationen. Hvis det efter sagens karakter skønnes påkrævet, f.eks. hvis der er tale om meget omfattende og indviklede sager, kan vedkommende minister dog anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.

Det er alene forhørslederens opgave at undersøge sagen og afgive en beretning herom. Hvilken sanktion, der i givet fald skal anvendes, afgøres af ministeren, eller den han har bemyndiget dertil. Hvis ministeren m.v. anmoder derom, skal forhørslederen dog afgive en indstilling om sagens afgørelse.

7. Under sagen kan tjenestemanden møde med en bisidder. Denne kan f.eks. være en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution, en organisationsrepræsentant eller en advokat. Tjenestemanden skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt med denne ret.

Udgift til bisidder kan godtgøres - helt eller delvis - såfremt det kan anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder. Godtgørelse kan dog ikke overstige, hvad en beskikket forsvarer ville have fået tilkendt i en tilsvarende straffesag.

Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres udgifterne fuldt ud inden for ovennævnte grænser.

I andre tilfælde kan vedkommende minister under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt bestemme, om udgifterne skal godtgøres. Han kan herunder træffe bestemmelse om hel eller delvis godtgørelse af udgifterne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse om dette spørgsmål.

Udgift til fremskaffelse af beviser godtgøres efter tilsvarende retningslinier.

8. Spørgsmål om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder afgøres af forhørslederen.

Det antages at ligge i tjenestemandsforhørets natur, at den eller de tjenestemænd, hvorom forhøret drejer sig, har pligt til at afgive forklaring. Undladelse af at afgive forklaring og afgivelse af urigtig forklaring vil kunne behandles som tjenesteforseelser.

Alle ansatte - tjenestemænd og ansatte på andre vilkår - har pligt til uden særlig godtgørelse at vidne under tjenstligt forhør under almindeligt vidneansvar.

Dersom ikke-ansatte afgiver vidneforklaring under tjenstligt forhør, sker dette også under almindeligt vidneansvar.

Forklaringer kan eventuelt afgives ved underretten på det sted, hvor pågældende bor, eller tjenestemandsforhøret afholdes.

9. Forhør og retsmøder, der afholdes under sagen er i almindelighed ikke offentlige, ligesom der ikke må ske offentliggørelse af, hvad der passerer herunder. Det samme gælder det under forhøret skriftligt tilvejebragte materiale.

Forbuddet mod offentliggørelse gælder dog også de oplysninger, der udgør det tilgrundliggende materiale for forhøret, hvadenten disse foreligger mundtligt eller skriftligt. Overtrædelse af offentliggørelsesforbuddet straffes med bøde.

På begæring af tjenestemanden og med vedkommende centralorganisations tilslutning kan vedkommende minister dog i ganske særlige tilfælde bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling.

10. Tjenestemanden kan også efter forhørenes afslutning afgive skriftlige indlæg. Vedkommende centralorganisation skal have meddelelse om sagens stilling, dersom det må antages, at sagen slutter med en af de strenge straffe, jfr. TL § 22, stk. 1, og organisationen skal tillige have adgang til at udtale sig.

Forhørslederens beretning ledsages som nævnt af en indstilling om sagens afgørelse, hvis vedkommende minister anmoder derom.

Ministeren tager derefter stilling til ophævelse af eventuel suspension. Spørgsmålet om eventuel efterbetaling af den under suspensionen indeholdte tredjedel af lønnen afgøres efter reglerne i LPL § 11, stk. 3.

11. I visse relationer kan det have betydning, at tjenesteforseelsen tillige udgør et strafbart forhold.

Foreligger der mistanke om et strafbart forhold, kan tjenestemanden således forlange sagen behandlet som en straffesag. Efter tjenestemandslovens ordlyd er der intet til hinder for, at der samtidig med - eller før - en straffesag foranstaltes et tjenstligt forhør. Finansministeriet har dog i praksis givet udtryk for det synspunkt, at eventuelt tjenstligt forhør og deraf følgende eventuel ikendelse af disciplinærsanktion normalt bør afvente straffesagens endelige afgørelse.

Endvidere forudsætter visse strenge sanktioner, jfr. TL § 24, sidste punktum, at der skal være afholdt tjenstligt forhør, medmindre forholdet er fastslået endeligt ved dom. Denne straffedom kan vedrøre en overtrædelse af såvel straffeloven som særlovgivningen. Et bødeforlæg kan ikke erstatte en sådan straffedom. Hvorvidt en udenlandsk straffedom kan tillægges betydning i denne relation, må bero på en konkret vurdering.

12. De disciplinære straffe er følgende

- advarsel - irettesættelse - bøde på indtil l/25 af månedslønnen - bøde på indtil halvdelen af månedslønnen - overførsel til andet arbejde - overførsel til andet arbejdssted eller stilling - degradation - afskedigelse

I henhold til TL § 28, 2. punktum, kan afsked ske med kortere varsel end 3 måneder (herunder uden varsel), såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Vedrørende afskedigelse som disciplinær foranstaltning henvises i øvrigt til kap. 36.

Ikendte bøder kan modregnes i lønnen. En sådan bøde tilfalder den myndighed, der afholder pågældendes lønudgift.

Behandling af kollektive tjenesteforseelser

13. Reglerne om behandling af kollektive tjenesteforseelser findes i TL kap. 12, fmst. cirk. 202 9/12 1981 om den ved L 278 10/6 1981 om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nedsatte tjenestemandsret, og fmst. bekg. 174 27/4 1984 om inddragelse under tjenestemandsrettens kompetence af visse tjenestemandslignende ansatte personalegrupper i staten, folkeskolen og folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller i koncessionerede virksomheder, som ændret ved fmst. bekg. 144 11/4 1985.

Ved tjenestemandsretten behandles bl.a. sager, der vedrører tjenestemænd, som har begået kollektive tjenesteforseelser, dvs. overtrædelser af de i TL § 10, stk. 1, eller i tilsvarende bestemmelser fastsatte forpligtelser. Det er dog kun kollektive overtrædelser, der har karakter af en faglig aktion, der kan behandles ved tjenestemandsretten. Det vil typisk være tilfældet, når flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler i strid med tjenestepligterne med det fælles formål at påvirke ansættelsesvilkårene.

Den pligtstridige adfærd vil typisk foreligge i form af arbejdsnedlæggelse eller -vægring, herunder afholdelse af såkaldte faglige møder. Også optræden, der uden egentlig arbejdsvægring tilsigter på pligtstridig måde at hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse, vil kunne henføres under begrebet »en faglig aktion«.

For at tjenesteforseelser skal kunne behandles ved tjenestemandsretten, skal følgende betingelser være opfyldt

at der foreligger en kollektiv tjenesteforseelse

at denne har karakter af en faglig aktion, og

at de deltagende tjenestemænd på tidspunktet for den kollektive overtrædelse var medlemmer af en af tjenestemændenes centralorganisationer eller tilsluttede underorganisationer.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, kan sagen ikke behandles ved tjenestemandsretten, og der må i givet fald i stedet gås frem efter reglerne om individuel disciplinærforfølgning.

Tjenestemandsretten har i tilfælde, hvor kun en tjenestemand på een institution m.v. har deltaget i en arbejdsnedlæggelse, betragtet det som en kollektiv aktion, når også tjenestemænd ved andre institutioner m.v. samtidig har nedlagt arbejdet af samme årsag.

14. De omhandlede tjenesteforseelser skal hurtigst muligt og senest på ugedagen efter overtrædelsens start gennem vedkommende ministerium skriftligt indberettes til lønnings- og pensionsdepartementet.

Telefonisk indberetning, der på overenskomstområdet straks skal foretages til lønnings- og pensionsdepartementet med henblik på indkaldelse til de i henhold til overenskomster m.v. gældende regler om afholdelse af fælles- eller mæglingsmøde, jfr. kap. 4, pkt. 21 og 22, skal kun foretages på tjenestemandsområdet, hvis der er behov for at anvende hasteproceduren ved løbende overtrædelser, jfr. pkt. 15 nedenfor.

I modsætning til hvad der gælder på overenskomstområdet, vil tjenestemænds nedlæggelse af arbejdet - selv om der kun er tale om en enkeltstående arbejdsnedlæggelse i et ganske kortvarigt tidsrum - medføre, at de deltagende ikendes en sanktion ved tjenestemandsretten.

Kollektive tjenesteforseelser skal indberettes til lønnings- og pensionsdepartementet, der har kompetencen med hensyn til afgørelse af sagens videre forløb. Det følger heraf, at ministerier, styrelser eller (amts)kommuner ikke uden samtykke fra lønnings- og pensionsdepartementet kan tilbagekalde afgivne indberetninger.

De oplysninger, der skal fremgå af indberetningen, er anført i fmst. cirk. 202 9/12 1981.

Da tjenestemandsretten ikke har kompetence til at behandle sager vedrørende tjenestemænd, der inden sagens pådømmelse er udtrådt af tjenesten, skal der omgående ske indberetning til lønnings- og pensionsdepartementet om navnene på allerede indberettede, der udtræder af tjenesten.

Sagsforberedelsen ved tjenestemandsretten foretages af finansministeriet, der i fornødent omfang rekvirerer bistand fra vedkommende ministerium - f.eks. til vidneførsel om det faktiske begivenhedsforløb.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet henhører under tjenestemandsrettens kompetence, forelægges for lønnings- og pensionsdepartementet, eventuelt telefonisk.

15. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af løbende overtrædelser. Såfremt vedkommende ministerium skønner, at det er nødvendigt at iværksætte den særlige procedure for hastesager, skal der - eventuelt telefonisk - indgives en foreløbig indberetning senest på den 3. kalenderdag efter overtrædelsens start indeholdende flest mulige af de i fmst. cirk. 202 9/12 1981 nævnte oplysninger. Fuldstændig indberetning fremsendes herefter snarest.

16. Styrelsen m.v. skal af egen drift sørge for, at de pågældende tjenestemænd trækkes i løn for de timer, i hvilke arbejdet har været nedlagt.

Afkortningen foretages i henhold til pkt. I i fmst. cirk. 24/5 1985 om aftale 14/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd.

17. Tilsvarende kollektive tjenesteforseelser begået af visse ansatte på tjenestemandslignende vilkår behandles ligeledes ved tjenestemandsretten. Dette gælder dog kun for de tjenestemandslignende ansatte, der er nævnt i fmst. bekg. 174 27/4 1984 - som ændret ved fmst. bekg. 144 11/4 1985 - om inddragelse under tjenestemandsrettens kompetence af visse tjenestemandslignende ansatte personalegrupper i staten, folkeskolen og folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller i koncessionerede virksomheder.

18. Tjenestemandsretten kan ikende advarsel, irettesættelse eller bøde. Der er ikke i tjenestemandsloven hjemmel til at dømme for organisationsansvar. Den adgang, der ifølge TL er til at indgå indenretlige forlig, vil i stigende omfang blive søgt bragt i anvendelse af lønnings- og pensionsdepartementet.

19. De af tjenestemandsretten ikendte bøder skal snarest inddrives af vedkommende ministerium. Bøder inddrives ved indeholdelse i lønnen, men tvangsfuldbyrdelse kan om fornødent ske efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme eller indenretlige forlig, dvs. foretagelse af udlæg osv.

Bødebeløbene tilfalder finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, og indsendes hertil samlet.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 32

Bilag 32.1

Fmst. bekg. 174 27/4 1984 om inddragelse under tjenestemandsrettens kompetence af visse tjenestemandslignende ansatte personalegrupper i staten, folkeskolen og folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder.

Bilag 32.1a

Fmst. bekg. 144 11/4 1985 om ændring af fmst. bekg. 174 27/4 1984.

Bilag 32.2

Justitsministeriets cirk. 219 10/11 1938 angående anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder af lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede.

Bilag 32.3

Justitsministeriets cirk. 36 18/2 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under staten m.m.

Bilag 32.4

Økonomi- og budgetministeriets cirk. 201 23/8 1973 om disciplinær indskriden mod statsansatte, som i forbindelse med tjenesten har gjort sig skyldig i lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter om tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifter.

Bilag 32.5

Fmst. cirk. 202 9/12 1981 om den ved L 278 10/6 1981 om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nedsatte tjenestemandsret (LP.nr. 133/81).

Bilag 32.6

Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.

Bilag til andre kapitler

Bilag 28.8

Fmst. cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (lønfradragscirkulæret) (LP.nr. 029/85).

Love og bekendtgørelser i II del

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven).

L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) (§ 11, stk. 1, 4. og 5. pkt., stk. 2 og 3) som opretholdt ved fmst. bekg. 489 2/10 1978 om bestemmelser efter den tidligere tjenestemandslovgivning, der forbliver i kraft.

Ingen