Personaleadministrativ vejledning Kap. 29 Midlertidig tjeneste i anden stilling (funktion)

Personaleadministrativ vejledning Kap. 29 Midlertidig tjeneste i anden stilling (funktion)

Indledning

1. Bestemmelser om tjenestemænds funktion findes dels i TL § 11, dels i aftale 7/7 1979 (funktionsaftalen) mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling (udsendt med cirk. 24/8 l979) som ændret ved aftale 7/3 l983 (udsendt med cirk. 28/3 l984).

For så vidt angår overenskomstansatte henvises til pkt. 34-37.

2. Ifølge TL § 11 har en tjenestemand inden for sit ansættelsesområde pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.

Der er ingen pligt for styrelsen til at lade ledige stillinger, eller stillinger fra hvilke indehaveren er midlertidigt fraværende, besætte ved funktion. Afgørelse heraf beror på en vurdering af det tjenstlige behov.

2a. Skal en tjenestemandsstilling besættes ved midlertidig tjeneste i stillingen, bør der ifølge opslagsbekendtgørelsen, § 1, stk. 3, ske offentligt opslag, hvis den midlertidige tjeneste må forventes at strække sig over et ikke ganske kortvarigt tidsrum. I Finansministeriets praksis antages det, at besættelse ved midlertidig tjeneste kan ske uden offentligt opslag i tilfælde, hvor den midlertidige tjeneste må forventes højst at blive af ca. 3 måneders varighed.

3. Tjenestemænd, der har fået bevilget nedsat tjenestetid, kan pålægges at udføre midlertidig tjeneste i anden stilling efter samme regler som øvrige tjenestemænd.

Afgørende for, om en deltidsbeskæftiget tjenestemand kan oppebære funktionsvederlag for tjeneste i højere stilling, er, at samtlige arbejdsopgaver i den højere stilling overtages. Om dette indebærer, at varetagelsen af den højere stilling kan ske på deltidsvilkår eller må ske på fuld tid, må afgøres i det enkelte tilfælde.

4. Under funktion i sideordnet stilling kan der ikke ydes betaling i henhold til funktionsaftalen, men alene ydes tjenestemanden godtgørelse for over- eller merarbejde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

5. Funktionsaftalen hjemler alene betaling for funktion i højere stilling.

6. Anvendelse af funktion kan finde sted i tilfælde, hvor en højere stilling er ubesat, samt i tilfælde, hvor indehaveren af en højere stilling er midlertidigt fraværende fra tjenesten.

Afgørende for, om funktionsvederlag kan udbetales, er, at betingelserne i aftalen, karenstid m.v., er opfyldt, samt at den fungerende tjenestemand har de nødvendige forudsætninger for at bestride den højere stilling.

Det er endvidere en betingelse for retten til betaling, at en bestemt tjenestemand overtager samtlige de med den højere stilling forbundne arbejdsopgaver. Denne betingelse kan efter omstændighederne også være opfyldt i tilfælde, hvor tjenestemanden i den højere stilling er i tjeneste, men fraværende på grund af kursusophold, tjenesterejse m.v.

Ved deling af arbejdsopgaverne i den højere stilling mellem flere tjenestemænd, herunder også mellem 2 tjenestemænd på deltid, kan der ikke ske deling af funktionsvederlaget, idet retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling som foran nævnt er betinget af, at en bestemt tjenestemand overtager samtlige de med den højere stilling forbundne arbejdsopgaver.

7. En tjenestemand, der er ansat i en stilling, i hvilken oprykning til højere lønramme ifølge lov eller anden godkendt ordning finder sted efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, er dog ikke berettiget til betaling under tjeneste i en anden tilsvarende stilling. Dette gælder, uanset om stillingens indehaver inden for det lønforløb, som er fastlagt for stillingen, har opnået en lønmæssig placering, der er højere end den lønramme, som den midlertidigt tjenstgørende tjenestemand er placeret i. Bestemmelserne i aftalen finder således ikke anvendelse i foranstående tilfælde.

Karenstid

8. En tjenestemands pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en højere klassificeret tjenestemandsstilling indgår som et led i ansættelsesforholdet. Dette indebærer bl.a., at retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling først aktualiseres, når de ændrede arbejdsopgaver ved overtagelse af sådan tjeneste har været pålagt tjenestemanden en vis tid (karenstid). Hvis karenstidsforudsætningen er opfyldt, ydes betalingen med tilbagevirkende kraft fra karenstidens start, og så længe funktionsperioden varer.

Ved karenstid forstås den periode, under hvilken en tjenestemand kontinuerligt og uden andre afbrydelser end de fridage, der er nævnt i aftalens § 5, skal udføre tjenesten i højere stilling for at kunne opnå retten til funktionsvederlag.

Karenstid optælles i hele kalenderdage. Den fungerende tjenestemands arbejdstid og arbejdstidens placering følger de regler, der er gældende for den højere stilling, jfr. nedenstående om karenstid for deltidsansatte.

Weekender i begyndelsen og slutningen af stillingsindehaverens fravær - hvilket typisk forekommer under ferie - medregnes ikke i karenstiden for den fungerende tjenestemand, medmindre denne rent faktisk har udført tjeneste i funktionsstillingen på sådanne lørdage/søndage. Funktionen betragtes således normalt som påbegyndt en mandag og afsluttet en fredag.

9. Som hovedregel indtræder retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i 15 kalenderdage i sammenhæng.

10. Er varetagelse af højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, indtræder retten til betaling først, når tjenestemanden har varetaget en sådan stilling i 22 kalenderdage i sammenhæng.

Bevirker funktion i højere stilling på grund af feriefravær, at der afledt heraf etableres funktion i den/de efterfølgende stillinger, vil karenstiden for den/de afledede funktioner være 22 kalenderdage som ved funktion, der direkte er begrundet i feriefravær.

Ved kombination af funktion begrundet i feriefravær med funktion af andre årsager er karenstiden l5 kalenderdage.

11. Ved feriefravær forstås for tjenestemænd fravær i henhold til de for statens tjenestemænd gældende ferieregler, samt sådanne særlige feriedage, der ydes, såfremt en tjenestemand ikke har kunnet afholde den ham tilkommende normale helligdagsfrihed i henhold til § 13, stk. 3 i arbejdstidsaftalen.

12. Udfører en deltidsansat tjenestemand midlertidig tjeneste i højere stilling, opgøres karenstiden således, at arbejdsfri dage, der er forårsaget af deltidsbeskæftigelsen, indgår i beregningen af 15, henholdsvis 22 kalenderdage.

13. Sammenhængende funktionsperioder i flere stillinger kan sidestilles med funktion i een stilling, idet det dog er udgangspunktet, at stillingerne skal være af samme kategori. Der kan følgelig ved umiddelbar fortsættelse af midlertidig tjeneste i sådanne flere højere stillinger ske sammenlægning af funktionstiden, uden at det er nødvendigt, at der optjenes karenstid for hver stillings vedkommende. Det anførte gælder, uanset om de flere højere stillinger er klassificeret i samme lønramme eller i forskellige lønrammer.

Funktionsvederlagets beregningsgrundlag

14. Betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling ydes med et beløb, der udgør forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn og den løn, tjenestemanden ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling på sit hidtidige tjenestested. Funktionsvederlaget skal således svare til den lønfremgang, som tjenestemanden ville opnå, såfremt han fra den til enhver tid aktuelle placering i egen stilling ved udnævnelse i den højere stilling blev indplaceret i overensstemmelse med reglerne i § 9 i lønanciennitetscirkulæret for tjenestemænd i staten.

Dette indebærer, at der i relation til beregning af funktionsvederlag opnås »alderstillæg« i den højere stilling, når tjenestemanden i sin egen stilling ved alderstillæg opnår en løn, der svarer til eller er højere end den løn, han »oppebærer« i den højere stilling.

Derudover gælder det særligt, at der efter 2 års funktion i den højere stilling opnås »alderstillæg« i denne stilling, såfremt tjenestemanden ved funktionens påbegyndelse oppebærer slutløn i egen stillings lønramme. Er dette ikke tilfældet, gives »alderstillæg« i den højere stilling 2 år efter, at tjenestemanden har opnået slutløn i egen stillings lønramme.

Det er lønforholdene på det hidtidige tjenestested, der er afgørende for beregning af funktionsvederlaget, også i tilfælde af funktion, der medfører udstationering eller tjenesterejse. Indebærer funktionen derimod, at tjenestemanden forflyttes til nyt tjenestested, beregnes funktionsvederlaget på grundlag af lønforholdene på det nye tjenestested.

Den forskel, der kan være mellem lønnen på hidtidigt tjenestested og lønnen på det tjenestested, hvortil tjenestemanden forflyttes, forårsages af ændret stedtillægssats. Funktionsvederlaget beregnes altid på grundlag af forskellen mellem de 2 stillingers lønrammeløn inkl. stedtillæg efter samme stedtillægssats.

Forskellen i lønnen mellem de 2 stillinger beregnes inkl. de til stillingerne eventuelt knyttede generelle og særlige tillæg. Hvis der til den højere stilling er knyttet et tillæg, der ydes for en særlig arbejdsmæssig forpligtelse, f.eks. rådighedstjeneste eller lignende, indgår tillægget i beregningsgrundlaget under forudsætning af, at tjenestemanden overtager den særlige arbejdsmæssige forpligtelse.

Hvis der til tjenestemandens egen stilling er knyttet et rådighedstillæg eller lignende, og dette tillæg bevirker, at den samlede løn i den lavere stilling er større end lønnen i den højere stilling, bevarer tjenestemanden sin hidtidige løn inkl. tillægget.

15. For tjenestemænd, der er ansat på prøve, og som under sådan ansættelse aflønnes med en procentdel af lønrammelønnen, opgøres betalingen under midlertidig tjeneste i højere stilling på grundlag af forskellen mellem den procentdel af lønnen i egen stilling, som den pågældende er berettiget til, og samme procentdel af lønnen i den højere stilling.

I øvrigt beregnes funktionsvederlaget som for varigt ansatte tjenestemænd.

16. En tjenestemand, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver kalenderdag i den højere stilling fra karenstidens begyndelse, og så længe funktionen varer.

17. Funktionsvederlaget beregnes for hele måneder som forskellen mellem de 2 stillingers månedsløn.

For dele af en måned beregnes vederlaget pr. kalenderdag som forskellen mellem de 2 stillingers månedsløn divideret med den aktuelle måneds antal dage.

18. Om betaling under fravær i funktionsperioden henvises til pkt. 28-30.

19. Ved sammenhængende funktionsperioder i flere stillinger, jfr. pkt. l3, beregnes vederlaget forholdsmæssigt efter de forskellige højere stillingers lønrammer.

20. Hvis en tjenestemand ved umiddelbar fortsættelse af midlertidig tjeneste i flere højere stillinger er berettiget til at oppebære funktionsvederlag under ferie og sygdom, jfr. pkt. 29, beregnes vederlaget i forhold til lønnen i den højere stilling, i hvilken han længst har gjort tjeneste.

21. Under midlertidig tjeneste i højere stilling, herunder også i karensperioden, er tjenestemanden berettiget til udgiftsdækkende ydelser, f.eks. time- og dagpenge, efter de satser, der er gældende for den højere stilling. Denne bestemmelse finder anvendelse, uanset om der udløses funktionsvederlag under midlertidig tjeneste i den højere stilling eller ej.

22. En forudsætning for, at overarbejdsbetaling og betaling for mistede fridage m.v. kan ydes efter den højere stillings satser, er, at den fungerende tjenestemand har opnået ret til betaling for midlertidig tjeneste i den højere stilling, jfr. funktionsaftalens §§ 2 og 5. Om de nævnte ydelser gælder i øvrigt følgende

Betaling for overarbejde og godtgørelse for mistede fridage sker med de på udbetalingstidspunktet gældende satser for den stilling, hvori overarbejdet m.v. er udført.

Hvis overarbejdet ikke kan tidsfæstes, udbetales overarbejdspenge med satserne for den stilling, som tjenestemanden befinder sig i på udbetalingstidspunktet.

Betaling for ikke-afviklet frihed for tjeneste på ubekvemme tidspunkter (»l7-06-frihed«), jfr. § 5 i arbejdstidsaftalen, sker med de på udbetalingstidspunktet gældende satser for tjenestemandens egen stilling, uanset om tjenestemanden fungerer på udbetalingstidspunktet. Hvis tjenestemanden har fungeret uafbrudt i optjeningsperioden l. oktober - 30. september, jfr. § 5, stk. 4, i arbejdstidsaftalen, betales dog med de satser, der er gældende for den højere stilling på udbetalingstidspunktet, uanset om funktionen måtte være ophørt på dette tidspunkt.

Ved de på udbetalingstidspunktet gældende satser forstås de satser, der gælder for tjenestemandens lønmæssige og stedtillægsmæssige placering den l. i den måned, hvori betalingen for overarbejde m.v. kommer til udbetaling.

23. Frihed, der ydes som godtgørelse for overarbejde, mistede fridage og arbejde på ubekvemme tidspunkter, afholdes med den løn, tjenestemanden oppebærer på afviklingstidspunktet.

24. Godtgørelse for merarbejde i henhold til merarbejdsaftalen følger samme retningslinier som godtgørelse for overarbejde med hensyn til, hvilken stillings løn der lægges til grund for fastsættelse af godtgørelse.

Fravær i funktionsperioden

25. Under fravær i funktionsperioden opstår dels spørgsmålet om, hvorvidt funktionsperioden afbrydes med påbegyndelse af ny karenstid til følge, dels spørgsmålet om, hvorvidt funktionsvederlag udbetales under fraværet. Afgørende herfor er dels fraværsårsagen, dels på hvilket tidspunkt i funktionsperioden fraværet finder sted.

26. Fridage - herunder afspadseringsfridage - i henhold til arbejdstidsaftalen medregnes ved opgørelse af karenstiden under forudsætning af, at tjenestemanden har fungeret i den højere stilling den l. dag efter fridagen(e). Det er uden betydning, om fridagen(e) er optjent i tjenestemandens egen stilling eller i den højere stilling.

Alt andet fravær i karenstiden end sådanne fridage afbryder karenstiden, således at der herefter påbegyndes ny karenstid.

27. Når karenstidsforudsætningen er opfyldt, og funktionen herefter afbrydes enten på grund af den fungerende tjenestemands sygdom eller ferie eller på grund af ekstraordinær tjenestefrihed med eller uden løn af indtil l måneds varighed, bevarer tjenestemanden retten til betaling for tjeneste i den højere stilling efter fraværsperiodens ophør, under forudsætning af at funktionen fortsætter. Der skal således ikke påbegyndes optjening af ny karenstid efter fraværsperiodens ophør.

Dette gælder også, når funktionen afbrydes af andre årsager end forannævnte. Det er dog her en forudsætning for at bevare retten til betaling, at tjenesteperioderne i højere stilling ikke er adskilt af mere end l5 kalenderdage.

28. Fridage medregnes ved opgørelsen af det antal dage, for hvilke der ydes vederlag, under forudsætning af at tjenestemanden har fungeret på den l. dag efter fridagen. Ved l. dag forstås i denne sammenhæng den l. arbejdsdag, på hvilken han faktisk gør tjeneste.

Dette indebærer, at der ydes vederlag for fridagen, uanset om denne efterfølges af en syge- eller feriedag, hvis tjenestemanden efter dette fravær fortsat fungerer i den højere stilling.

29. Under fortsat uafbrudt tjeneste ud over 6 måneder i en højere stilling eller i flere højere stillinger, oppebærer den fungerende tjenestemand funktionsvederlag under eget fravær på grund af ferie, uanset feriens varighed.

Dette indebærer, at der i det tilfælde, hvor den fungerende tjenestemand afløses i den højere stilling (funktionsstillingen) under sin ferie, kan ske udbetaling af funktionsvederlag såvel til den fungerende tjenestemand som til den, der afløser ham under ferien, såfremt den fungerende tjenestemands ferie er 22 kalenderdage eller mere.

Såfremt en tjenestemand har varetaget tjenesten i højere stilling ud over 6 måneder, er han berettiget til funktionsvederlag under eget fravær som følge af sygdom i indtil 28 dage. Det er den enkelte sygeperiodes længde, der er afgørende for, om funktionsvederlag kan oppebæres. Der sker således ikke sammenlægning af sygeperioder.

De nævnte 6 måneder er inkl. sådanne eventuelle afbrydelser i funktionsperioden, som er nævnt i pkt. 27.

30. Fravær af andre årsager end fridage, ferie og sygdom medregnes i intet tilfælde ved beregning af vederlaget.

Lønanciennitet ved varig ansættelse i højere stilling

31. En tjenestemand, der har fungeret i en højere stilling eller i flere højere stillinger inden for samme stillingskategori, og som har varetaget de dermed forbundne arbejdsopgaver i en uafbrudt periode på mindst 1 år inkl. sådanne eventuelle afbrydelser i funktionsperioden, som er nævnt i pkt. 27, får ved ansættelse i den højere stilling - eller i anden tilsvarende stilling - i direkte forlængelse af funktionen medregnet en sådan funktionsperiode ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, hvori han ansættes. Indplacering i den højere stilling foretages derfor, som om han på tidspunktet for funktionsperiodens påbegyndelse var blevet udnævnt i den højere stilling. Dette gælder dog ikke, hvis indplacering i medfør af § 9, stk. 1, i cirkulære om lønanciennitet mv., for tjenestemænd i staten på tidspunktet for ansættelse i den højere stilling medfører et for tjenestemanden gunstigere resultat, f.eks. fordi tjenestemanden har fået alderstillæg i egen stilling under funktionen, eller fordi egen stilling er blevet omklassificeret under funktionen. I så fald gælder indplaceringen efter lønanciennitetscirkulærets § 9, stk. 1, uanset funktionstidens varighed, og der tillægges hertil ikke yderligere anciennitet som følge af funktionen.

Eventuelle tidligere funktionsperioder tages ikke i betragtning ved indplacering i den højere stilling. Dette indebærer, at kun den sammenhængende periode på mindst l år umiddelbart før udnævnelsen tages i betragtning ved indplacering i den højere stilling.

Tjenestemænds funktion i overenskomststillinger

32. Hverken tjenestemandsloven eller funktionsaftalen tager stilling til, i hvilket omfang en tjenestemand er retligt forpligtet til at fungere i en stilling, der er oprettet på overenskomstvilkår.

I det omfang sådan funktion rent faktisk finder sted, er der mellem finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer enighed om, at vederlag ydes med forskellen mellem tjenestemandens egen løn og nettolønnen (lønnen med fradrag af evt. pensionsbidrag) på det trin i overenskomststillingens lønskala, der ligger nærmest over tjenestemandens egen løn. Hvis den overenskomstansatte, der hidtil har varetaget stillingen, oppebar kvalifikationstillæg, forelægges det for lønnings- og pensionsdepartementet, hvorvidt tillægget kan indgå ved beregning af funktionsvederlaget.

Tjenestemanden følger de for overenskomststillingen gældende betalingsregler med hensyn til overarbejde og lignende. I øvrigt bevarer tjenestemanden i et og alt sin tjenestemandsstatus og er således f.eks. fortsat omfattet af de for tjenestemænd gældende ferieregler.

Bestemmelserne i funktionsaftalen anvendes i øvrigt for tjenestemænd, der fungerer i overenskomststillinger.

En tjenestemand kan ikke pålægges at fungere i en overenskomststilling, der er omfattet af en lovligt varslet konflikt, uden at spørgsmålet forinden har været forelagt lønnings- og pensionsdepartementet.

Udenrigstjenesten

33. For tjenestemænd i udenrigstjenesten finder bestemmelserne i NKL § l2 fortsat anvendelse.

Overenskomstansatte

34. En række overenskomster indeholder regler om midlertidig tjeneste i højere stilling inden for - og i visse tilfælde også uden for - overenskomstens anvendelsesområde. Dette indebærer normalt, at den ansatte har funktionspligt. Reglerne henviser i vidt omfang til bestemmelserne om tjenestemænds funktion.

35. I akademikeroverenskomsterne er der normalt regler om funktion i tjenestemandsstillinger, der er klassificeret i lønramme 36 og derover. De fleste akademikeroverenskomster forudsætter endvidere, at der kan ske funktion i tjenestemandsstillinger, der er klassificeret i lønramme 35.

Akademikeroverenskomsterne indeholder normalt ikke regler om funktion i overenskomststillinger.

Der findes særlige regler om juristers og universitetsøkonomers funktion i chefstillinger, der ikke er oprettet som tjenestemandsstillinger, og for akademi- og civilingeniørers funktion i stillinger som afdelingsingeniør og tilsvarende og højere stillinger.

Spørgsmål om ydelse af funktionsvederlag i tilfælde, der ikke er omtalt i overenskomsterne, skal forelægges for lønnings- og pensionsdepartementet.

36. Det bemærkes, at en række overenskomster bygger på konkrete uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan stille sig i vejen for ydelse af funktionsvederlag til ansatte, der ikke henhører under vedkommende organisation.

37. Kontorfunktionærer kan kun få funktionsvederlag under funktion i højere stillinger under kontorfunktionæroverenskomsten eller i højere tjenestemandsstillinger.

En overenskomstansat kontorassistent kan fungere for en overenskomstansat overassistent eller højere personalekategori, men er afskåret fra at få funktionsvederlag for at fungere for en overenskomstansat assistent som følge af de i praksis automatiske oprykningsregler til aflønning som assistent.

Fungeres der i en højere kontorfunktionærstilling, hvortil der ydes kvalifikationstillæg, indgår dette tillæg i beregningen af funktionsvederlaget.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 29

Bilag 29.1

Fmst. cirk. 141 24/8 1979 om aftale 7/7 1979 om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling (funktionsaftalen).

Bilag 29.2

Fmst. cirk. 32 28/3 1984 om ændring af § 8, stk. 1, 1. punktum, i aftale 7/7 1979 om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling (LP.nr. 058/84).

Bilag 29.3

Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.

Bilag til andre kapitler

Bilag 18.1

Fmst. cirk. 18/11 1985 om lønanciennitet m.v. for tjenestemænd i staten. (lønanciennitetscirkulæret).

(LP.nr. 117/85).

Bilag 18.2

Fmst. cirk. 12 26/1 1984 om aftale om lønanciennitet m.v. for tjenestemænd i staten (LP.nr. 017/84).

Bilag 21.3

Økonomi- og budgetministeriets cirk. 206 10/11 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd i staten, for hvem der ikke gælder en højeste tjenestetid (merarbejdsaftalen).

Bilag 21.13

Fmst. cirk. 98 16/6 1981 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m. samt om overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage (arbejdstidsaftalen) (LP.nr. 004/81).

Bilag 21.13a

Fmst. cirk. 15/5 1986 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., overarbejdsbetaling og godtgørelse for mistede fridage (arbejdstidsaftalen)

Bilag 25.1

Fmst. cirk. 25/6 1985 om aftale 14/6 1985 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler (ferieaftalen) (LP.nr. 036/85).

Bilag 28.8

Fmst. cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (lønfradragscirkulæret) (LP.nr. 029/85).

Love og bekendtgørelser i II del

L 5 (Lovtid. B) 7/6 1958 om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger som ændret senest ved L 6 (Lovtid. B) 29/3 1969 (normerings- og klassificeringsloven), § 12.

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven).

Ingen