Personaleadministrativ vejledning Kap. 28 Tjenestefrihed mv.

Personaleadministrativ vejledning Kap. 28 Tjenestefrihed mv.

Indledning

1. Tjenestefrihed - undertiden også kaldt orlov - kan defineres som fravær fra tjenesten i en tidsbegrænset periode med ret til efter periodens udløb at genindtræde i en stilling inden for ansættelsesområdet. Den ansatte er dog under fraværet i ansættelsesretlig henseende stillet, som hvis pågældende var i tjeneste, det vil f.eks. sige, at pågældende kan afskediges af saglige årsager.

Der eksisterer normalt ikke noget retskrav på tjenestefrihed, men tjenestefrihed kan bevilges af ansættelsesmyndigheden efter ansøgning fra den ansatte.

For tjenestemænd og visse overenskomstansatte gælder imidlertid, at der består et retligt krav på tjenestefrihed uden løn til visse særlige formål.

Mulighederne for tjenestefrihed strækker sig fra ydelse af tjenestefrihed uden løn og uden medregning af tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten eller i pensionsalderen til ydelse af tjenestefrihed med fuld løn og medregning i lønancienniteten og i pensionsalderen. Inden for disse grænser findes forskellige kombinationsmuligheder.

Den enkelte styrelse bør være opmærksom på, at der ikke opstår konstitutions- eller genbeskæftigelsesproblemer ved ydelse af tjenestefrihed.

I det følgende vil tjenestemændenes meget detaljerede regler om tjenestefrihed blive gennemgået. Derefter vil der følge et afsnit om de for overenskomstansatte gældende regler.

Som bilag til kapitlet er medtaget de gældende regelsæt om uddannelseskurser og nordisk udveksling af personale i statsadministrationen. Reglerne om uddannelseskurser er under overvejelse. Når en revision af reglerne er gennemført, er det hensigten at beskrive området i et særskilt kapitel.

Tjenestemænd

Indledning

2. Principielt har alle tjenestemænd uanset anciennitet, stilling og arbejdsopgaver mulighed for at få tjenestefrihed for en periode eller eventuelt i flere af hinanden uafhængige perioder. I de tilfælde, hvor der ikke består retskrav på tjenestefrihed, vil anciennitet, stilling og arbejdsopgaver dog indgå i skønnet over, om der kan bevilges tjenestemanden tjenestefrihed som ansøgt.

Regelgrundlag

TL § 58

3. Hjemmelen til at yde tjenestefrihed findes i TL § 58. I henhold til TL § 58, stk. 1, kan en minister eller den, der bemyndiges dertil, give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed.

4. I henhold til TL § 58, stk. 2, kan finansministeren fastsætte nærmere retningslinier for ydelse af tjenestefrihed, og i medfør af denne bestemmelse er der udarbejdet en række regelsæt, som vil blive gennemgået i det følgende.

5. TL § 58, stk. 4, giver mulighed for, at Lønnings- og Pensionsdepartementet efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan yde tjenestefrihed med hel eller delvis løn samt hel eller delvis medregning af perioden i lønancienniteten.

6. I henhold til TL § 58 a kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Sådanne regler er fastsat i Fmst. bekg. 851 28/11 1986, som er udsendt med cirk. 28/11 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Reglerne vil blive gennemgået i det følgende.

TPL § 4, stk. 5

7. I TPL § 4, stk. 5 er der mulighed for, at Lønnings- og Pensionsdepartementet efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan tiltræde medregning af perioden i pensionsalderen.

Lønningsrådets generelle

udtalelser

8. I relation til TL § 58 og TPL § 4, stk. 5, har Lønningsrådet afgivet en række generelle udtalelser om vilkår for tjenestefrihed. Inden for de således afstukne rammer kan Lønnings- og Pensionsdepartementet træffe afgørelse uden konkret forelæggelse for Lønningsrådet. Disse generelle udtalelser er samlet i Fmst.cirkskr. 215 27/10 1977. Tilfælde, som ikke omfattes af vejledende generelle udtalelser, eller som giver anledning til tvivl, vil af Lønnings- og Pensionsdepartementet blive forelagt for Lønningsrådet til udtalelse, forinden afgørelse træffes.

Retskrav på tjenestefrihed uden løn

9. Reglerne om til hvilke formål og på hvilke vilkår, der er etableret retskrav på tjenestefrihed uden løn er fastsat i bekg. 851 28/11 1986 udsendt med cirk. 28/11 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Bekendtgørelsen har virkning fra 1/1 1987, jfr. dog pkt. 12.

Udlandsophold/

Grønlands

Hjemmestyre

10. Der består retskrav på tjenestefrihed uden løn for de tjenestemænd, som

- udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslandene

-

udsendes til udlandet for at gøre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med

-

ansættes i Grønlands Hjemmestyre.

Ægtefælle/

samlever

11. Endvidere består der retskrav på tjenestefrihed uden løn for tjenestemænd, hvis ægtefælle/samlever

- udsendes til tjeneste i udlandet for statslige myndigheder

-

udsendes til udlandet som led i Danmarks statslige udviklingssamarbejde med udviklingslandene

-

udsendes til udlandet for at føre tjeneste ved internationale organisationer, som Danmark deltager i eller samarbejder med

-

ansættes i Grønlands Hjemmestyre.

Det er dog en forudsætning, at tjenestemanden følger ægtefælle/samlever til tjeneste i udlandet eller i Grønland.

Varighed

12. Retten til tjenestefrihed uden løn kan benyttes i indtil i alt 5 år enten samlet eller i adskilte perioder.

For tjenestemænd, som i perioden 1/4 1985 til 31/12 1986 har haft tjenestefrihed uden løn til de i bekendtgørelsen nævnte formål, indgår sådan tjenestefrihed i de 5 år.

Den enkelte ministers adgang til at give yderligere tjenestefrihed uden løn i medfør af TL § 58, stk. 1, berøres ikke af forannævnte 5-års grænse.

Lønanciennitet

13. For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, medregnes tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten, hvilket kan ske uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Tjenestefriheden for de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, - d.v.s ledsagende ægtefæller/samlevere - medregnes ikke i lønancienniteten.

Pensionsalder

14. For de tjenestemænd, der er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan tjenestefriheden evt. medregnes i pensionsalderen. Spørgsmål herom skal forelægges for Lønnings- og Pensionsdepartementet i det konkrete tilfælde.

En forudsætning for evt. medregning i pensionsalderen er, at der ikke til det hverv, tjenestemanden varetager under tjenestefriheden, er knyttet en pensionsordning, eller at hele udtrædelsesgodtgørelsen fra en evt. pensionsordning overføres til statskassen.

For så vidt angår tjenestemænd, som ansættes i Grønlands Hjemmestyre, er det endvidere en forudsætning for tjenestefrihedens medregning i pensionsalderen, at hjemmestyret løbende til statskassen indbetaler 12 pct. af den pensionsgivende løn.

Tjenestefrihed til de i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, omhandlede tjenestemænd - d.v.s. ledsagende ægtefæller/samlevere - kan ikke medregnes i pensionsalderen.

Genindtræden i tjenesten

15. Bekendtgørelsens § 5 indeholder bestemmelser om, hvorledes der forholdes ved tilbagevenden til tjenesten, jfr. også pkt. 18.

Nordisk Ministerråds sekretariater

16. Ud over de i bekendtgørelsen nævnte situationer er det ved aftale 12/4 1973 som ændret ved aftale 22/11 1984 bestemt, at statsansat personale, som skal gøre tidsbegrænset tjeneste i Nordisk Ministerråds sekretariater, har ret til tjenestefrihed i den tid, tjenesten varer. Perioden kan dog ikke overstige 8 år, jfr. tillægsprotokol til aftaleændringen af 22/11 1984.

Tjenestefrihedsperioden, som er uden løn, kan uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet medregnes i såvel lønancienniteten som pensionsalderen.

Disse regler finder tillige anvendelse for Nordisk Råds præsidiesekretariat.

Tjenestefrihed i øvrigt

Formål

17. Formål med tjenestefrihed ydet med hjemmel i TL § 58 kan være af meget varierende karakter. Som eksempel kan nævnes midlertidig ansættelse i anden stilling, varetagelse af tillidshverv, studieophold eller helt private årsager.

Løn, lønanciennitet og pensionsalder

18. Som udgangspunkt ydes tjenestefrihed uden løn, og perioden medregnes ikke i lønancienniteten og/eller pensionsalderen.

Som nævnt kan der dog efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet ske medregning i lønancienniteten og/eller pensionsalderen, ligesom der efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn. En forudsætning for medregning af tjenestefrihedsperioden i pensionsalderen vil dog altid være, at der ikke er knyttet en pensionsordning til hvervet, eller at eventuelle pensionsrettigheder/udtrædelsesgodtgørelser overføres til staten.

I Fmst.cirkskr. 215 27/10 1977, bilag 1, er der opregnet en række tilfælde, hvor Lønningsrådet har anbefalet, at tjenestemænd bevilges tjenestefrihed med løn og bevarelse af lønanciennitet og/eller pensionsalder. Som eksempel kan nævnes, at Lønningsrådet anbefaler, at tjenestefrihed uden løn kan bevilges med bevarelse af lønancienniteten og/eller pensionsalderen til varetagelse af anden stilling i staten, i en kommune eller lign. Herudover er der i de før omtalte regelsæt, udarbejdet i henhold til TL § 58, stk. 4, medtaget bestemmelser om løn- og lønanciennitetsforholdene under tjenestefrihedsperioden.

Genindtræden

19. I Fmst.cirk. 53 17/6 1983 er der redegjort for tjenestemandens stilling ved genindtræden efter tjenestefrihedsperiodens udløb, bl.a. i tilfælde af sygdom. Det henstilles i samme cirkulære til styrelserne, at man sørger for inden 3 måneder før udløbet af tjenestefrihedsperioden at få oplyst, hvorledes tjenestemanden agter at forholde sig med hensyn til genindtræden.

Opmærksomheden henledes på, at det er den pågældende styrelses ansvar, at der ved tjenestefrihedsperiodens udløb er en ledig stilling, hvori tjenestemanden kan genindtræde.

Ferie

20. For så vidt angår optjening og afvikling af ferie under en tjenestefrihedsperiode henvises til kap. 25.

Regler om tjenestefrihed til særlige formål

21. Som bilag til dette kapitel er optaget en skematisk oversigt over en række tjenestefrihedsformål og de hertil knyttede vilkår.

Borgerligt ombud mv.

22. Tjenestefrihed til varetagelse af borgerligt ombud (et af det offentlige pålagt hverv, som man har pligt til at varetage), varetagelse af hverv som borgmester og lign. samt medlemskab af Folketinget og Europa-Parlamentet er behandlet i ombudsbekendtgørelsen.

23. Tjenestefrihed med henblik på varetagelse af hverv som borgmester, rådmand og lign. ydes uden løn.

24. Tjenestemænd, der udfører ombud eller varetager hverv som bestyrelsesmedlem i en kommunal sammenslutning eller hverv, hvortil den pågældende i egenskab af bestyrelsesmedlem er udpeget af en kommunal sammenslutning, har ret til tjenestefrihed efter de i bekendtgørelsen angivne retningslinier.

Efter disse regler sondres der mellem, om hvervet er lønnet eller ulønnet. Hvis hvervet er ulønnet, ydes tjenestefrihed uden lønafkortning i et antal arbejdstimer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 6 uger pr. kalenderår.

Såfremt hvervet er lønnet, ydes tjenestefrihed uden løn, og der skal ske lønfradrag, jfr. Fmst.cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd. Fornøden frihed skal dog så vidt muligt søges tilvejebragt ved tjenesteomlægning.

Hverv anses for lønnede, hvis der ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Sådan erstatningsmulighed er normalt til stede i tilfælde, hvor der kan ydes diæter efter de af Indenrigsministeriet fastsatte regler. Som en undtagelse fra denne regel skal dog nævnes, at der for hvervet som valgtilforordnet ydes diæter, men ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Dette hverv anses derfor for at være ulønnet i relation til tjenestefrihedsreglerne.

Vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer i henhold til den kommunale styrelseslov, § 16, stk. 1, anses for at dække alle de hverv, kommunalbestyrelsesmedlemmet i denne egenskab udpeges til. Disse hverv anses derfor som lønnede, og der vil dermed kun kunne ydes tjenestefrihed med lønafkortning, jfr. ombudsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

25. Hverv som domsmand og nævning betragtes som ulønnede.

26. Der findes i regelsættet ingen tidsmæssige begrænsninger for tjenestefrihedsperioden, og perioden medregnes i såvel lønanciennitet som pensionsalder uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

27. Hverv som medlem af et menighedsråd betragtes ikke som ombud.

28. Vidner er ikke omfattet af ombudsbekendtgørelsen, men Lønnings- og Pensionsdepartementet har i praksis lagt til grund, at frihed til afgivelse af vidneforklaring som følge af forholdets pligtmæssige karakter kan gives efter reglerne om ombud. Dette indebærer, at der gives tjenestefrihed uden lønafkortning, såfremt den fornødne frihed ikke har kunnet tilvejebringes ved forskydning af tjenesten eller tjenesteombytning.

29. Til hverv som medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet kan der ydes tjenestefrihed uden løn. Perioden medregnes i lønancienniteten og pensionsalderen uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Værnepligtstjeneste

30. Vedr. tjenestefrihed i forbindelse med værnepligtstjeneste henvises til kap. 30.

Organisationsarbejde

31. Reglerne for tjenestefrihed til organisationsarbejde er fastsat i Fmst.cirk. 141 24/8 1981.

Tjenestefrihed gives som hovedregel uden løn, jfr. dog nedenfor.

Tjenestefrihedsperioden medregnes uden forudgående forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet i lønancienniteten. Medregning i pensionsalderen kan ligeledes ske uden forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet under forudsætning af, at organisationen til statskassen indbetaler et pensionsbidrag beregnet efter reglerne i cirkulæret.

Begrebet organisationsarbejde kan opdeles i 3 grupper

a) Tillidsrepræsentant med dagligt virke på tjenestestedet

b)

Fællestillidsrepræsentant valgt til at repræsentere flere personalegrupper

c)

Organisationsansat eller valgt i forhandlingsberettiget organisation.

Tillidsrepræsentantarbejde på tjenestestedet (punkt a) forudsættes udført som led i det daglige arbejde og falder helt uden for cirkulærets regler.

Der er derimod i henhold til cirkulæret mulighed for at yde tjenestefrihed med løn i et antal arbejdstimer svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 3 uger pr. kalenderår til personer, der er valgt til at varetage flere personalegruppers interesser uden for eget tjenestested - »fællestillidsrepræsentant« . Det forudsættes dog, at man søger at tilrettelægge tjenesten, således at arbejdet kan udføres, uden at der skal ydes tjenestefrihed.

Endelig kan der ydes hel eller delvis tjenestefrihed uden løn til organisationsvalgte/-ansatte i en forhandlingsberettiget tjenestemandsorganisation til udførelse af organisationsarbejde.

»Forhandlingsberettiget« vil sige, at pågældende organisation i henhold til hovedaftalen af 1969 kan føre forhandlinger med finansministeren eller den dertil bemyndigede minister, jfr. kap. 3.

Spørgsmålet om, hvorvidt tjenestemænd, der ansættes i en organisation, der har overenskomst med staten, kan få tjenestefrihed i henhold til cirkulæret, forudsættes forelagt Lønnings- og Pensionsdepartementet i det enkelte tilfælde.

»Organisationsarbejde« vil sige, at der skal være tale om arbejde, som har direkte forbindelse med organisationsarbejdet, f.eks. som sekretariatsleder. Almindeligt kontorarbejde i en forhandlingsberettiget organisation er ikke omfattet af cirkulæret.

Systemeksport

el. lign.

32. I punkt 3 i cirkulæret om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål henstilles, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn til tjenestemænd, der ønsker at ledsage ægtefælle/samlever til udlandet i forbindelse med systemeksport el. lign.

Sådan tjenestefrihed bevilges i henhold til TL § 58, stk. 1, og perioden medregnes ikke i lønanciennitet og pensionsalder.

Ansættelse uden for staten, folkeskolen og folkekirken

33. I mange tilfælde vil en tjenestemand, der får ansættelse uden for staten, folkeskolen eller folkekirken, søge tjenestefrihed fra sin stilling i en periode, indtil det ligger klart, om pågældende ønsker at forblive i den nye stilling.

Tjenestefriheden ydes med hjemmel i TL § 58, stk. 1. Hidtidig praksis har været, at perioden ikke kan overstige 4-5 år. Der kan dog forekomme tilfælde med tjenestefrihedsperioder af længere varighed.

Tjenestefriheden ydes uden løn og som udgangspunkt uden medregning i lønanciennitet og pensionsalder. Der kan dog ske medregning i lønancienniteten ved tjenestefrihed til ansættelse i privat virksomhed, når beskæftigelsen i det private erhvervsliv er af en karakter, der ville have været lønanciennitetsgivende ved første ansættelse som tjenestemand.

Anden offentlig ansættelse

34. Derudover har Lønningsrådet generelt udtalt, at der kan ske medregning i såvel lønanciennitet som pensionsalder af tjenestefrihedsperioder ved ansættelse i staten uden for det hidtidige ansættelsesområde, i en kommune, i et koncessioneret selskab eller i anden offentlig virksomhed. Forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet er dog nødvendig.

Lærer eller

forsker

35. Endelig kan tjenestefrihedsperioder, hvor tjenestemanden virker som lærer, forsker eller lign. i de øvrige nordiske lande eller i andre lande, med hvilke udveksling finder sted, eventuelt medregnes i såvel lønanciennitet som pensionsalder efter forudgående forelæggelse for Lønnings- og Pensionsdepartementet.

Private formål

36. Tjenestefrihed kan også bevilges til private formål, f.eks. hvis en tjenestemand ønsker et sabbatår, eller hvis tjenestemanden ønsker at være hjemme for at passe sine børn.

Tjenestefriheden ydes uden løn og uden medregning i lønancienniteten og pensionsalderen.

Barsel og

adoption

37. Det skal her bemærkes, at barselorlov (som ikke kan betegnes som en egentlig tjenestefrihedsperiode, idet den ansatte har retskrav på frihed i det i barselorlovsloven fastsatte omfang) medregnes i lønancienniteten, jfr. lønanciennitetscirkulæret og lov om barselorlov. Den lovbestemte barselorlovsperiode medregnes i pensionsalderen.

Den lovhjemlede adoptionsorlov medregnes i såvel lønancienniteten som pensionsalderen.

1. maj

38. Om 1. maj har Statsministeriet i en skrivelse af 16/4 1963 udtalt, at »tjenestemænd og andre, der er beskæftiget i statens tjeneste, for fremtiden på begæring skal have fritagelse for arbejdet den 1. maj, i den udstrækning tjenesten tillader det«.

Frihed i særlig anledning

39 Der er ikke fastsat generelle regler for frihed i anledning af eksempelvis bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald og begravelse eller flytning, hvorfor hidtidig praksis i den enkelte styrelse må følges.

Jubilæum

40 Regler om frihed i anledning af jubilæum er fastsat i Fmst. cirk. 2/6 1956. Det fremgår heraf, at der ydes jubilaren frihed med løn på jubilæumsdagen. Hvis jubilæumsdagen i forvejen er ordinær fridag, gives tjenestefrihed den nærmest forudgående eller efterfølgende arbejdsdag. Såfremt jubilæumsdagen falder i en syge- eller ferieperiode, ydes der derimod ikke frihed.

Barns 1. sygedag

41. Der henvises til kap. 26.

Overenskomstansatte

Generelt

42. På overenskomstområdet kan der ydes tjenestefrihed i det omfang, der er hjemmel hertil i de enkelte overenskomster.

Bestemmelserne om tjenestefrihed er ofte udformet således, at der kan gives ansatte (eventuelt under forudsætning af et vist antal års uafbrudt beskæftigelse i institutionen) adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod institutionens interesse. Tjenestefriheden, under hvilken der ikke optjenes ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, kan gives i indtil 5 år. Der er normalt ikke hjemmel til at yde tjenestefrihed med løn. For så vidt angår spørgsmålet om lønanciennitet henvises til kap. 18.

Som eksempel på situationer, hvor tjenestefrihed kan stride mod institutionens interesse, kan nævnes, at en medarbejder ikke eller kun vanskeligt lader sig erstatte, fordi den pågældende varetager specielle eller særligt kvalificerede funktioner.

I visse overenskomster er der krav om, at afslag skal begrundes skriftligt.

Ansøgninger om tjenestefrihed behandles og afgøres af vedkommende minister eller den, som han bemyndiger dertil.

Det er normalt styrelsens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Der henvises i denne forbindelse til Fmst.cirk. 13/4 1984 om fortolkningen af bestemmelser om tjenestefrihed i visse overenskomster, vedrørende muligheden for at afskedige en ansat, der har tjenestefrihed.

Reglerne om borgerligt ombud, barselorlovsloven samt lov om værnepligtsorlov gælder også for overenskomstansatte.

Reglerne i bekg. 851 28/11 1986 udsendt med Fmst. cirk. 28/11 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål gælder også på de overenskomstområder, hvor der i overenskomsten er henvist dertil. Det er f.eks. tilfældet på kontorfunktionær- og akademikerområdet.

Specielt

vedrørende

akademikere

43. På akademikerområdet er der almindeligvis mulighed for, at der ved aftale mellem overenskomstens parter gives overenskomstansatte adgang til ekstraordinær tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelle pensionsbidrag i studieøjemed, der er i vedkommende styrelses interesse.

Specielt

vedrørende

kontorfunktionærer

44. På begæring kan der gives overenskomstansatte kontorfunktionærer tjenestefrihed uden lønafkortning til deltagelse i bestyrelsesmøder i henholdsvis HK's Landsforening for statsansatte og i statskontorafdelingen i København.

Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag til kap. 28

Bilag 28.1

-

Bilag 28.2

-

Bilag 28.3

Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. 53 18/3 1968 om tjenestefrihed for statsansatte til deltagelse i hjemmeværnets eller civilforsvarets skoler og kurser.

Bilag 28.4

Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkskr. 113 23/6 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale (uddannelsescirkulæret).

Bilag 28.5

Fmst. cirk. 141 24/8 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr. 057/81).

Bilag 28.5a

Fmst. cirk. 3/6 1987 om virkningerne af arbejdstidsforkortelserne for tjenestefrihed uden lønafkortning til visse former for organisationsarbejde.

Bilag 28.6

Fmst. cirk. 25/11 1985 om bekg. 536 25/11 1985 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten m.v., der varetager ombud og lign. ( ombudsbekendtgørelsen ).

Bilag 28.6a

Fmst. cirk. 18/5 1987 om bekg. om ændring af bekg. 263 27/5 1987 om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud og lign. (LP.nr. 034/87).

Bilag 28.7

Fmst. cirkskr. 28/6 1985 om nordisk udveksling af personale i statsforvaltningen (LP.nr. 038/85).

Bilag 28.8

Fmst. cirk. 24/5 1985 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (lønfradragscirkulæret) (LP.nr. 029/85).

Bilag 28.8a

Tillægsaftale 20/2 1987 om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd (LP.nr. 015/87).

Bilag 28.9

Fmst. cirk. 28/11 1986 om bekg. 851 28/11 1986 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Bilag 28.10

Fmst. cirk. 17/6 1983 om tjenestemænds genindtræden i tjenesten efter udløbet af en tidsbegrænset tjenestefrihedsperiode.

Bilag 28.11

Fmst. cirk. 12/9 1985 om visse former for tjenestefrihed til ansatte i staten, folkeskolen og folkekirken (LP.nr. 080/85). Ophævet f.s.v.a. bestemmelserne, der vedrører tjenestemænd.

Bilag 28.12

Skematisk opstilling over tjenestefrihedsformål, samt løn- og pensionsforhold for tjenestemænd.

Bilag 28.13

Oversigt over tjenestemænds optjening af fast påregnelige særlige ydelser (natpenge, søn- og helligdagsgodtgørelse m.v.) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under lønnet fravær fra tjenesten.

Bilag til andre kapitler

Bilag 36.6

Fmst. cirk. 13/4 1984 om fortolkningen af bestemmelse om tjenestefrihed i visse overenskomster (LP.nr. 072/84).

Bilag 39.6

Fmst. cirkskr. 215 27/10 1977 om forhøjelse af pensionsalderen for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (cirkulæreskrivelsen om pensionsalderforhøjelse).

Love og bekendtgørelser i II del

Lbekg. 671 2/10 1986 af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (tjenestemandsloven), § 58.

L 292 18/6 1969 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven), § 4, stk. 5.

-%r

Ingen